Efter en fantastisk fredag hvor vi ramte 7 ud af 10 tips, herunder flere højoddsere, og fik en tilbagebetaling på skyhøje 211%, fulgte BetXperts ekspertpanel op med en vældig weekend.

Lørdag og søndag udlagde vi i alt 30 tips. Heraf gik 19 hjem, med et nettooverskud på 19,5 enheder. Og med en indsats på 30 enheder, gav det en tilbagebetaling på 131,67%.

Blandt de mange fuldtræffere der talte vintersport (herunder curling), NBA, badminton, håndbold, ishockey samt diverse fodboldkampe, var odds 3,49 for lørdagens kryds i Birmingham-Tottenham (1-1) og odds 3,3 for søndagens ditto i Alméria-Zaragoza (1-1).

Se de afviklede tips her

Mandagens analyser

På sin vis er weekenden slet ikke slut endnu; flere fodboldligaer afvikler nemlig en efternøler-kamp denne mandag.

Det gælder fx Superligaen hvor Lyngby-FC Midtjylland (kl 19. TV) lukker og slukker, ikke bare for 19. runde, men for hele den danske efterårssæson (der holdes derefter pause indtil 6. marts næste år.

Læs Kenneth Runge Andersens analyse af kampen (og se det medfølgende tip)

Det gælder også den engelske Premier League hvor Liverpool-Aston Villa (kl. 21) lukker 16. runde (dog ikke efterårssæsonen som sådan; England spiller jo hele vinteren igennem).

Læs Nicolaj Stages analyse (og se det medfølgende tip)

Champions League tirsdag og onsdag

Ligesom Superligaen, er Champions League på vej i vinterhi (før playoff-kampene der går i gang i februar). Gruppespillet afvikler sjette og sidste spillerunde i denne uge - tirsdag og onsdag.

Det inkluderer FC Københavns hjemmekamp mod Panathinaikos; tirsdag i Parken (læs tip-analysen af kampen). Et uhyre vigtigt opgør for den københavnske klub og for fodbold-Danmark som sådan; et godt resultat vil nemlig udmønte sig i en billet til forårets 1/8-finaler - i givet fald den første nogensinde til en dansk klub.

Før sidste spillerunde ligger FCK på andenpladsen i Gruppe D med 7 point. Panathinaikos har 2 og er uden chance for at nå noget, selv ikke tredjepladsen. Her ligger Rubin Kazan med 6 point, og det er derfra truslen kommer. Rubin skal til Barcelona (storklubben som russerne er ubesejrede mod i de seneste tre opgør) der allerede har sikret sig førstepladsen og derfor muligvis ikke er topmotiveret i sidste runde.

Hvis Rubin får uafgjort i Barcelona, skal FCK mindst have uafgjort mod grækerne (ellers går russerne videre med en bedre målscore; de to hold står nemlig lige i indbyrdes opgør). Hvis Rubin vinder på Camp Nou, skal FCK også vinde.

Der er selvfølgelig også den mulighed at Rubin taber i Katalonien - i  så fald får FCK andenpladsen uanset resultatet mod Panathinaikos.

CL: Kampliste

Tirsdag
20:45 Twente-Tottenham
20:45 Werder Bremen-Inter
20:45 Lyon-Hapoel Tel Aviv
20:45 Benfica-Schalke 04
20:45 Manchester United-Valencia
20:45 Bursaspor-Rangers
20:45 (TV) Barcelona-Rubin Kazan. Analyse på vej
20:45 (TV) FC København-Panathinaikos. Læs analysen (tip: FCK, asian -1)

Onsdag
20:45 (TV) Bayern München-Basel. Analyse på vej
20:45 CFR Cluj-Roma
20:45 (TV) Arsenal-Partizan Beograd
20:45 Shakhtar Donetsk-Braga
20:45 Marseille-Chelsea. Analyse på vej
20:45 Zilina-Spartak Moskva
20:45 (TV) Real Madrid-Auxerre. Analyse på vej
20:45 AC Milan-Ajax

EM i kvindehåndbold

CL er ikke den eneste stor-begivenhed der blafrer med ørerne denne tirsdag. Det er også dagen hvor EM i kvindehåndbold fløjtes i gang - i Danmark & Norge.

Læs Casper Larsens optakt