Tennis-cirkusset byder hele tiden på nye kampe, nye spillere, nye fascinationer. Lige nu i Melbourne hvor Australian Open 2010 er i fuld gang. Men ved siden af den hektiske snak om Wozniacki og andre aktuelle bedrifter, skal der være plads til lidt nostalgisk eftertanke…

Med denne hyldest-artikel siger vi her på BetXpert farvel til Marat Safin der i en alder af 29 år lagde ketsjeren på hylden en novemberdag i Paris sidste år, efter at have tabt 6-4 i tredje sæt til Del Potro, i anden runde.

Og hvorfor så sige farvel til Safin nu, nogle måneder efter karrierestoppet? Fordi Australian Open var turneringen hvor den russiske hidsigprop henrykkede fans over hele verden, med fremragende spil og tre finalepladser gennem karrierens bedste år.

Der er sagt og skrevet meget om Safin gennem tiden, men tilbage står indtrykket af en ihærdig og entusiastisk sportsmand, der havde sine ups and downs – og både tilhængere og folk der ikke kunne udstå ham.

Undertegnede skal ikke lægge skjul på at høre til gruppen med det mere positive syn på ham, men alle der har kendt til tennis i almindelighed og Australian Open i særdeleshed, ved hvilket eminent højt anlagt spillemæssigt niveau han kunne lægge for dagen, og ingen er i tvivl om at vi er blevet en klassespiller fatigere – og en legende rigere.
 

Karrieren

Marat Safin (født i Moskva, 27. januar 1980) debuterede som professionel tennisspiller i en challenger-turnering i Holland. Året var 1997, det var sommer, og turneringen på grus. Han var 17 år gammel, men nåede alligevel helt til semifinalen.

I sin første kamp slog han top 100-spilleren Davide Sanguinetti i tre sæt. Efter en hård start og at være kommet bagud 1-0 i sæt, fandt han talentet frem og bankede sin modstander af banen i det efterfølgende, 6-0. I tredje sæt viste han prøver på sin senere meget veludviklede sans for at være skarp på de rigtige bolde, ved at vinde i tie-break.

Hans første ikke-challenger kamp var i et Grand Prix (Kremlin Cup) samme år i november, på hjemmebane i Moskva. Her ville skæbnen at han skulle møde danske Kenneth Carlsen i første kamp, og det endte til slut med at Safin trak det korteste strå, efter næsten to en halv times spil. 5-7 7-6 6-7 var cifrene i dansk favør, og dermed et hurtigt farvel til den hjemlige komet, russerne havde set frem til at følge i turneringen.

Første Grand Slam: Agassi og Kuerten
Hans første Grand Slam-deltagelse skulle også vise sig at være på grus; French Open. I 1998 debuterede han på Roland Garros med en førsterunde-sejr over ingen ringere end Andre Agassi (der vandt turneringen året efter)!

Safin fik femsætssejren i hus med 6-2 i sidste sæt efter en kamp der bølgede frem og tilbage.

I anden runde fortsatte de store af datidens navne med at hagle ned over 18-årige Marat, da den brasilianske French Open-legende (forsvarende mester) Gustavo Kuerten stod på den anden side af nettet. Russeren havde dog åbenbart fået smag for at spille længe med de store drenge, for det blev endnu en femsætter – og endnu en sejr.

Efter i tredje runde at have slået tjekkiske Vacek i fire sæt, blev fjerde runde endestationen i nok en femsætter. Cedric Pioline kom i en præcis 200 minutter lang kamp i vejen for en kvartfinale, men Safin havde i den grad fået slået sit navn fast i bevidstheden hos tennisfolket, især amerikanere, brasilianere, franskmænd og russere.

Og hvad Pioline angik, skulle Safin få revanche to år senere i French Open, da han avancerede til kvartfinalen ved at slå netop Pioline i fjerde runde, men så mødte han den tredjeseedede svensker Magnus Norman. 5-7 tabte Safin i fjerde sæt, og så var det tilbage til træningsbanen.

Første Grand Slam-gevinst: US Open 2000
Det gjorde han så godt, at US Open anno 2000 blev hans helt store gennembrud. Efter at have startet ud med tre lange kampe, pillede han fuldstændig glansen af endnu en af de store spillere for ti år siden (og stadig aktive), Juan Carlos Ferrero med 6-1 6-2 6-2 i fjerde runde.

Så ventede Nicolas Kiefer og Todd Martin i de næste kampe før end finalepladsen blev indfriet. Her skulle han møde still-going-strong Pete Sampras, og kampen markerede lidt af et skifte i tennisverdenen. Safin vandt i overbevisende stil over den fjerdeseedede favorit med cifrene 6-4 6-3 6-3, og en ny dominerende spiller det næste årti var født. Troede man i hvert fald.

Et kvartfinalenederlag ved Wimbledon året efter til ukuelige Ivanisevic, og derefter et semifinalenederlag til Sampras ved US Open, som de bedste resultater, gjorde at Safin mistede lidt af glansen igen, og det senere så kendte temperamentet kom til udtryk temmelig ofte i 2001.

Første Australian Open-finale
Vendepunktet blev Australian Open 2002, hvor han nåede finalen. Han havde i semifinalen slået en anden af de nuværende spillere, Tommy Haas, der dengang lå i top 10, men tabte finalen til svenske Thomas Johansson i fire sæt. Turneringen var dog et positivt lyspunkt for ham og lovede godt for det kommende år.

Han indfriede da også forventningerne ved Roland Garros med en semifinaleplads, men tabte skuffende i anden runde ved både Wimbledon og US Open.

I 2003 kunne Australian Open ikke give ham en god start på året, da han efter to sejre måtte trække sig med en skade, som forhindrede yderligere Grand Slam-tennis i den sæson. Det blev et sandt mareridtsår rent sportsligt, som han sluttede af med at tabe syv kampe i træk.

Australian Open 2004: Finale mod Federer
Op til 2004 sæsonen spillede Safin ingen kampe før Australian Open på ny begyndte. Forventningerne var på lavpunktet, men typisk for Safin, gjorde dette ham blot endnu stærkere.

Han avancerede til kvartfinalen og skulle her op mod verdensetteren Andy Roddick. Det blev en sej femsætskamp hvor russeren fik hevet sig sejrrigt ud med 6-4 i afgørende.

Derefter ventede en match mod Andre Agassi som (naturligvis) også gik i fem sæt. Efter at have tabt fjerde med hele 6-1 kom Safin tilbage og vandt 6-3, og en finaleplads mod den daværende verdens-toer Roger Federer var på programmet.

Dette var dog for stor en mundfuld selv for Safin, der måtte bøje sig efter kun tre sæt. Undervejs i specielt første sæt, som endte i tie-break, og gennem turneringen, viste russeren dog noget af det spil, der gjorde ham elsket blandt fansene i Melbourne.

Et spil der var lagt an på lange dueller, da han med sin fysiske styrke var de fleste overlegen, og teknisk var han også utrolig velfunderet. Det mentale havde han arbejdet meget med, og kun i sjældnere grad kogte temperamentet over. Han fandt linjerne som ingen anden på det tidspunkt, og det spind han satte i boldene har været savnet indtil en vis Rafael Nadal begyndre at husere på Roland Garros.

I årets sidste turnering i 2004 tog Safin endnu en svingom med Federer ved ATP-finalerne, i en semifinale der endte i et tie-break der bestemt var forbudt for børn, 20-18 endte det med, til Federer!

2005: Endelig sejr Down Under
Kalenderen skiftede og et nyt Australian Open så sin begyndelse. Det skulle blive året hvor han endelig fik sin velfortjente og længe ventede sejr.

I første runde mødte han en ung serber ved navn Novak Djokovic, som han senere skulle komme til at holde en 2-0 statistik imod All Time. Det 188. placerede stortalent kunne ikke stille noget op over for den mere komplette russer og tabte med et brag.

Efterfølgende spadserede Safin videre mod en semifinale-revanchedyst mod førsteseedede Federer, med et tennisspil der var i særklasse det bedste ved den turnering. Problemet var at Federer var Safins onde ånd med en indbyrdes statistik på (på det tidspunkt) 1-6. I schweizerens favør…

Den semifinale skulle vise sig at blive et legendarisk kapitel i historien om Marat Safin. Første sæt blev en tæt åbningsdyst som den forsvarende mester vandt 7-5, mens andet sæt blev Safins 6-4. Tredje sæt blev en resultatmæssig gentagelse af første sæt, og Safin var presset og stærkt undertippet. Alle regnede med at han ville knække efter at han havde vist sublimt spil og alligevel var bagud mod verdensetteren.

Fjerde sæt endte i tie-break og det blev et umådeligt spændende et af slagsen hvor denne histories helt vandt 8-6. Det afgørende sæt gik hele vejen til 7-7, og der var spillet næsten fire en halv times tennis i den australske sommer. Så skete afgørelsen, og i nogles øjne retfærdigheden, da Safin overvandt Federer og kunne juble efter 9-7.

I finalen ventede ingen ringere end hjemmebanehelten Lleyton Hewitt – mere på udebane kunne man nærmest ikke forestille sig at komme. Safin blev da også fejet af banen i et ellevildt første sæt til australieren: 6-1.

Men som så ofte før når modgangen var størst, var Safin bedst, og han erobrede det næste sæt 6-3. Så var han spillet ind, og han satte sig på kampen i de efterfølgende sæt som han hev hjem, begge med 6-4.

Kampgejsten var ligeså stille svundet ud af Hewitt, men Safin fortjente virkelig den gevinst, i den turnering der havde givet nogle af de bedste perioder i hans fantastiske karriere.

Nedad bakke – med én undtagelse
2005-sejren i Melbourne var en stor triumf – men det var så også dér Safin toppede. De næste år bød på ustabilt spil og en masse skuffelser.

Hans ”comeback-turnering” (efter nogle år med meget dårlige resultater) var i Wimbledon, i 2008.

Her skulle han i anden runde tage sin anden af to mulige sejre over den tredjeseedede Djokovic, endda i tre sæt. På dette tidspunkt havde han ikke været sig selv gennem flere sæsoner, men folk følte at der var noget under opsejling, grundet hans spil i den kamp, der bragte minder tilbage til de glade dage i Melbourne.

Han gik herefter med bedre og bedre spil og større og større entusiasme (tre firesætssejre) til semifinalen, hvor hvem andre end Roger Federer ventede. Schweizeren havde året forinden slået Safin ud og dermed bragt sig foran 8-2 i indbyrdes opgør, og deres rivalisering fik yderligere to kapitler.

Det første i denne semifinale, hvor Federer på ”hjemmebane” på Wimbledon´s græs blev en for stor mundfuld for selv en Safin i god form og ved godt mod. Efter en flot kamp og god modstand vandt Federer 6-3 7-6 6-4, men ingen havde et ondt ord tilovers for Safins fantastiske turnering.

Karrierens sidste år
Meget passende sluttede Safin æraen ved Australian Open i 2009 mod Federer, ved at tabe i tredje runde i tredje sæts tie-break med 7-5.

Federer 10-2 Safin. Rivaliseringen var slut, og det samme var karrieren da sæsonen sluttede, hvad den gjorde for Safin en novemberdag i Paris mod den næste generation, anført af US Open-vinderen Juan Martin Del Potro.


Kært barn har mange navne

Som ordsproget lyder, har kært barn mange navne, og Safin er en af de tennisspillere der kan prale med flest…

Det første kom som følge af hans utrolige dyster i diverse Grand Slam-turneringer, der stort set altid endte i en drabelig femsætskamp over mindst 3 timer. Han præsterede også sætscorer på 9-7 og tie-break cifre på 20-18, hvorfor resultatet blev en omskrivning af navnet til Maraton Safin.

Et andet kendt tilnavn er i forbindelse med hans søster Dinara Safina, der som det formentlig er de fleste, som stadig læser med, bekendt, er topspiller på WTA-Touren. Hende blev der ofte refereret til som ”Safins lillesøster”, men efter hun overtog verdensranglistens førsteplads, og Safin ikke lavede nogle nævneværdige resultater blev han fra muntert hold omskrevet til ”Safinas storebror”…

Ikke ligefrem noget der huede den stolte russer med de mange kæder om halsen…

Det tredje var måske ikke så meget et tilnavn som en beskrivelse, men i flere omgange er han også blevet omtalt som både gal og genial.

Han har på banen vist sig at være mere genial end de fleste, men lidt af en galning har han dog også altid været. Der skal mange hænder til at tælle de ketsjere som har måttet lade livet undervejs i hans karriere, og flere gange flere i samme kamp.

Alligevel er han for det meste sluppet af sted med det, uden andre konsekvenser end en såkaldt warning.

Temperamentet har fulgt ham og er blevet en del af hans image, der har sider af både godt og ondt. Han var efter sigende en sand gentlemen uden for banen blandt spillerne, men medierne måtte helst ikke komme ham for nær.

Han var dog alligevel så dygtig til at være fokuseret at han næsten altid vendte det til egen fordel, og ”anger manegement” brugte han i den grad konstruktivt på banen, til at få endnu mere power og vilje bag de hårde grundslag.

Comeback?
Med tanke på hvilke tider vi lever i for øjeblikket i kvindetennis, med et par velkomne comebacks på touren af et par belgiere, leder det unægtelig tankerne hen imod om Safin er så ”gal” at han kunne finde på at gøre det samme. Han er trods alt kun knapt 30 år…

Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige at så gal er han ikke. Ikke blot har han en noget højere alder end Clijsters og Henin-Hardenne, han har på flere fronter allerede taget beslutningen og trukket stikket endegyldigt ud.

I herretennis nu om dage er der et fysisk niveau man ikke bare sådan lige når igen (med mindre man er i Lance Armstrong-klasse, men det er nok undtagelsen der bekræfter reglen), og en anden og mere vigtig faktor der gør sig gældende, er at Safins karriere var for nedadgående, og havde været det ikke blot i et stykke tid, men over en længere periode.

Nej, jeg tror bestemt ikke på noget comeback fra den ellers levende legende.


Citater og livet efter tenniskarrieren

Den tidligere verdensetter (år 2000) efterlader et tomrum med sin afsked til tennissporten og tager i alt 15 titler med sig, samt over 14 millioner $ i præmiepenge. Han nåede en statistik på 422 sejre og 267 nederlag, over sine 13 år som professionel.
Han blev i 1998 kåret som årets stjerneskud af ATP, og i 2000 den mest forbedrede spiller.

Safin udtalte selv umiddelbart efter karrieren var slut mod Del Potro, at ”de bedste tidspunkter i min karriere, kom i forskellige stadier af den. Startende i 1998 med Roland Garros, hvor jeg slog Agassi og Kuerten og tabte til Pioline, og selvfølgelig er der den næste, at vinde US Open i år 2000”.

”Jeg har ikke så mange titler, kun 15, så der er ikke så mange rigtig store. Men de var virkelig specielle og meget velkomne. Mange mennesker tror at jeg ikke arbejder hårdt, men du kan spørge alle mine trænere hvordan jeg dedikerer mig selv til tennis. Jeg arbejdede for det, og jeg arbejdede virkelig hårdt”.

Del Potro fulgte op ”Da jeg startede med at spille ATP-turneringer mødte jeg ham, og fortalte ham at han var mit idol. Derefter startede vi et godt forhold. Han er meget venlig og han taler spansk. Han er en fantastisk person. Vi vil savne ham i turneringerne”.

"Jeg er ikke perfekt"
Safin så efterfølgende tilbage på sin karriere med ordene ”jeg ville have elsket at vinde Kremlin Cup i Moskva, mindst én gang. Er det ikke skuffende? Jo. Jeg er ikke perfekt, og det er min karriere heller ikke. I det lange løb er tennis ligesom livet, underligt”.

”Et enkelt år ødelagde jeg vel omkring 50 ketsjere, men heldigvis fik jeg dem gratis. Jeg er en perfektionist. Jeg har altid gerne villet dominere sporten, men tennis er en sport du ikke kan blive perfekt til. Du lærer mere fra dine nederlag, og som et resultat bliver du stærkere. Nogle gange var det inde i mit hoved, andre gange skader og min krop, men i slutningen accepterer jeg at jeg er den jeg er”.

Dette udsagn passer faktisk på hele hans karriere og hvordan han blev betragtet i sine aktive dage.

Han sagde yderligere følgende ”min karriere var helt sikkert som en rutsjebane; så mange gange hvor jeg spillede mit bedste, blev jeg skadet. Jeg lever for mig selv, jeg behøver ikke andres bedømmelse. Folk tror jeg fester hver nat og det er fornærmende. I tennis er du helt alene, fuldt udstillet, der er ikke noget gemmested”.

Derfor blev der sat stop
Grunden til karrierestoppet var ifølge hovedpersonen således:

”Jeg kan bare ikke gøre det mere, hotellerne, flyveturene, de samme mennesker, træne dag efter dag de samme ting, en million tennisbolde. Jeg er ikke ligesom Nadal, hvor alt jeg tænker er tennis, nu er det tid til noget andet. Et af problemerne ved tennis er at der ikke er tid til noget som helst andet end tennis. Presset er der hele tiden, ingen mulighed for at lære eller udleve andre interesser. Det er hvad jeg ser mest frem til, min frihed.”

Han fortsatte, om den lange rivalisering med Federer:

”Roger Federer er helt sikkert den bedste tennisspiller gennem tiderne. Han er den perfekte tennisspiller. Nogle spillere er fantastiske fysisk, nogle mentale og andre teknisk. Han er det hele. Han har ingen svagheder. Da jeg spillede mod ham havde jeg altid den følelse at jeg skulle spille den perfekte kamp og stadigvæk håbe på at han havde en dårlig dag”

Bjergbestigning?
Safin viste også flere gange sin humor ved efter sin sidste Grand Slam kamp ved US Open at kommentere følgende, på Djokovic udsagn om at han nu ville begynde at bestige bjerge som han havde forsøgt i 2007:

”Djokovic har topnyhederne, hva´? Jeg synes han skal fokusere på tennis i stedet for at oplyse om mit privatliv.”

Det hele mundede ud i at han ville tage et halvt år væk fra alting, for at samle sig omkring noget nyt og hvad der så skulle ske i hans liv. Indtil da ville han ikke oplyse hvad planerne gik ud på, men man kan vel ikke andet end ønske ham held og lykke med foretagenderne. Bjergbestigning eller ej.



Kilder (citater)
http://www.atpworldtour.com/News/DEUCE-Tennis/DEUCE-Finals-2009/Marat-Safin.aspx  
DEUCE (tennismagasin)

http://www.atpworldtour.com/News/Tennis/2009/11/Paris-Wednesday-Safin-Makes-Emotional-Exit.aspx
Nyhed på ATP-siden

http://www.atpworldtour.com/News/Tennis/2009/09/US-Open-Wednesday-Safin-Bows-Out.aspx
ATP-nyhed