Er der en metode til at vælge det helt rigtige Asian Handicap? Ja, det er der faktisk. Læs nr 2 af 3 Torben N. Sørensen-artikler om emnet...

Her i starten af denne artikel 2 (artikel 1 er her) vil jeg, inden vi går videre i teksten, give noget baggrund for dette om Asian Handicap-linier og odds. Det ville være så smukt, hvis der var tilgængelige omregnings-formler derude på the world wide web eller endnu bedre, maskiner eller programmer, hvor man bare kunne taste sine tal ind og få et resultat spyttet ud, men det er der desværre ikke.

Det betyder dog ikke, at der ikke findes den slags programmer, men de er alle sammen hos Asian bookies, som vogter skinsygt over deres hemmeligheder. Disse programmer er selvkonstruerede af bookmakerne, og de er et vigtigt værktøj for bookiens dagligdags håndtering af odds og indskud.

Læs eventuelt BetXperts store gennemgang og forklaring af Asian handicap odds. 

Inside an Asian bookie

For at give et indblik i, hvad der foregår hos en typisk Asian bookmaker, er proceduren som følger:

- Bookmakerens odds-sætter(e) laver en så forsøgt objektiv cv som muligt, som han taster ind i bookiens system, hvorefter odds offentliggøres til indskud på bookiens hjemmeside.

- Derefter er resten automatisk (idet systemets odds-sætning og limits dog til enhver tid kan blive over-rulet af odds-sætteren eller risk manageren). Hver gang, der placeres indskud, justeres oddsene en smule. Justeringen er afhængig af, hvor tungt indskuddet er, og til en vis grad også afhængig af,hvilken kunde, der gør indskud.

De fleste rigtige Asian bookies har en ”liste” med kunder, for hvis indskud de efterfølgende vil justere ekstra, idet disse kunder over tid har vist sig at have bedre fat i markedet end den pågældende marked-vurdering, dvs. enten så spiller de til odds, som generelt vil vise sig højere end markedets slut-odds, ellers også er de simpelthen bare vindende på den lange bane.

Når en sådan kunde gør indskud, ringe en alarmklokke (dette skal ikke forstås bogstaveligt, blot gør bookiens software opmærksom på det). Når det sker, kan der manuelt blive ekstra-justeret, det af respekt for kundens bevisligt gode record (dette er i øvrigt Asian-bookiernes ”fordel” ved at have vindende kunder, da disse hjælper dem til at justere deres odds korrekt – hos 1X2-europæiske bookmakere ville disse kunder blive betragtet som underskuds-givende og typisk blive limit-slashet ud af butikken).

Med de mestendels automatiske justeringer, som foregår øjeblikkeligt, vil ”bogen” på den enkelte kamp/det enkelte væddemål vokse sig større og større, og der skal derfor større og større indskud til, før bookien risikerer pludselige indskud, som kraftigt vil afbalancere hans bog. Derfor vil limits på kampen hos den pågældende bookie blive sat gradvist op over tid, kulminerende med de helt høje limits de sidste 4-5 timer før kamp-start (man kan dog godt placere også store summer hos den enkelte bookie tidligt, men det skal i så fald ske ved hjælp af flere på hinanden følgende satte identiske bets/enkelt-indskud, og mellem dem vil der typisk følge en lille automatiseret odds-slashning hver gang, man gør et indskud. Dette er de fleste stor-spillere naturligvis ikke interesseret i, hvorfor de som regel venter, indtil de relativt høje limits bliver åbnet).

100 % nøjagtige er de dog ikke...

Det skal siges, at selvom disse bookier forsøger at være så nøjagtige som muligt i deres odds- og med deres justerings-programmer, så er der forskelle mellem disse bookies programmer og dermed også deres forskellige linie-odds.

Det er godt for os gamblere på to måder. Dels den oplagte, at bookiernes odds varierer indbyrdes, hvorved det bliver gamblerens privilegium altid at kunne pick’e det højeste/mest attraktive.

Eksempelvis kan jeg fortælle, at jeg få timer før jeg satte mig til computeren og skrev denne artikel placerede et bet, hvor Pinnacle i samme kamp var højest på markedet på AH +0,5-linien, SBObet var højest på AH +0,25-linien, 188bet højest på AH 0-linien, IBCbet højest på AH -0,25-linien, og Pinnacle igen højest på AH -0,5-linien. Dette illustrerer meget godt, at bookierne kan være uenige indbyrdes og det ikke nødvendigvis pga. deres odds-sætteres vurdering, men pga. hvordan deres software tackler de forskellige linier.

Den anden fordel er mere af mental karakter. Når professionelle bookier ikke kan blive enige om, hvad der er den 100 procent rigtige linie-pris, så gør det ikke så meget, hvis vi tippere måske er en lille smule unøjagtige også. Hvad der er vigtigt er, at vi kommer tæt på sandheden.

Manuel metode til valg af optimal handicap-linie

Dette for baggrund, men nu til hvad der er væsentligt. Alle disse rigtige Asian-bookies har et af dem selv udviklet software, som løbende justerer oddsene efter indskud, og det er dette software, jeg i det følgende vil forsøge en simplificeret efterligning af i en manuel proces. Jeg kan berolige med, at jeg faktisk bør vide, hvad jeg taler om, idet jeg har været med til at udvikle et sådant software til en sydøst-asiatisk bookie og også (hos en anden sydøst-asiatisk bookie) har arbejdet som project manager, hvor den slags programmer og program-justeringer udgjorde en ikke uvæsentlig del af opgaverne.

Imidlertid kan jeg lige så godt først som sidst gøre opmærksom på, at et så præcist værktøj som disse bookiers software-programmer vil være praktisk uopnåeligt for den enkelte gambler, men da bookierne som før nævnt ikke altid er enige indbyrdes, kan man konstatere, at deres systemer derfor heller ikke er ufejlbarlige.

Og heldigvis kan mindre gøre det.

Det følgende er mit forslag (kald det bare et regel-sæt) til, hvordan den enkelte gambler med relativt enkle formler og regler kan komme meget tæt på, hvad der foregår i Asian-bookiernes AH-linie prisudregninger, og dermed med noget der ligner 98-99 procents korrekthed vil være i stand til at vælge den optimale handicap-linie. Hvad der følger nu, er ikke 100 procent korrekt-optimalt, men det er uden at prale det tætteste jeg har set for en manuel metode nogetsteds. Lad os dermed komme til sagen.

Lidt opsummering før det går løs

Denne artikel 2 i mini-serien om, ”hvordan vælger man det rigtige Asian Handicap?”, bygger videre på grundformlen fra artikel 1. En hurtig opsumering:

- Et ”halvt bolds” spring bør være en forøgelse af oddset (over 1,00) på 100 % (regner man den anden vej, bør en halv bolds spring ”nedad” betyde en reduktion i oddset på 50 %).

- ”Kvarte boldes” spring afhænger af, hvilke ”kvarte bolde”, det drejer sig om – hvis det kvarte spring foregår omkring en ”hel bold”-handicap (AH 0, AH -1, ect.), så er det kvarte spring på 50 %. Hvis det ikke er omkring en ”hel bold”-handicap, så kun 33 %.

Med det på plads fra forrige artikel så nu til, hvor det bliver vanskeligt. For at benytte ovennævnte formler er det nemlig vigtigt, at man holder sig for øje, hvilke hold det er, vi taler om. Med det mener jeg ikke hold-navnene, men hvor store favoritter, henholdvis underdogs, de er.

Den nemmeste og mest driftssikre måde at finde ud af det på, er at tjekke en hvilken som helst odds-sammenlignings-side og der tjekke bookmakernes gennemsnits-odds for 1X2. Her er de enkelte bookiers tilbagebetalings-procenter ligegyldige, idet det er forskellen mellem de enkelte 1X2-tegn vi skal have fat i.

Så lad mig gå hårdt på, og det kan bedst gøres med et et eksempel, hvorefter jeg vil skride over til den opfølgende formel.

Frem med lommeregneren

Lad os kigge på denne mandags stormøde i den engelske Premier League mellem Manchester City og Manchester United.

Manchester City er en smal, men alligevel relativ klar favorit pga. hjemmebanen. Lad os sige, at vi har besluttet os for at gøre indskud på Manchester City, men vi er i tvivl om, hvilken handicap-linie, vi skal vælge.

Handicap-linierne tættest på de 2,00 ser således ud (jeg har her valgt at tage markedets bedste odds blandt de bookmakere jeg har konto hos, hvilket man altid bør gøre, oddsene behøver ikke være fra samme bookmaker):

AH +0,25        1,44     Manchester C – Manchester U

AH 0               1,57     Manchester C – Manchester U

AH -0,25         1,85     Manchester C – Manchester U

AH -0,5           2,17     Manchester C – Manchester U

AH -0,75         2,53     Manchester C – Manchester U

(der er andre handicaps end de nævnte, men typisk, jo længere man kommer fra 2,00-mærket, jo mere kritisk bliver det med værdien, mere om det længere nede i artiklen)

Formel: (eller rettere) regler, regler og regler

Hvilket handicap bør man nu vælge? Ja ud fra 1. artikels fremgangsmåde, så ville forløbet være således: 0,44 for Man. C på AH +0,25 indtastet på lommeregneren multipliceret med 1,5 (fordi det kvarte bolds spring er omkring en ”hel bold”, i dette tilfælde 0) = 0,66, altså et fair AH 0-odds på 1,66. Det er højere, end hvad markedet tilbyder, hvorfor vi bør holde os til det beskedne spil på Man. C på AH +0,25, korrekt?

Ifølge dén simple formel udelukkende, ja, så korrekt, men det holder ikke uden tillægs-justeringer, og her kommer den første af dem:

Når oddset er under de 2,00, så justerer man ikke de kvarte spring op fra 33% til 50%, selvom springet foregår omkring ”en hel bold”. Dette kun, hvis oddset – det odds man sigter efter – er på 2,00 er derover. Forklaringen skal i praksis findes i, at i de små odds-størrelser, da bliver tilbagebetalings-forøgelsen mellem de kvarte spring relativ beskeden. Det ændrer sig, jo højere, man kommer op i odds (og dermed risiko).

Derfor vil udregningen hedde: 0,44 x 1,33 (og ikke 1,50) = 0,58, altså odds 1,58.

Men heller ikke det odds kan vi få, markedet tilbyder kun 1,57. Hvad så, er odds 1,44 på Man. C +0,25 det vi skal vælge?

Svaret er nej, for der skal endnu en mellem-regnning til, og den tager udgangspunkt i holdenes 1X2-odds.

Og jeg advarer, nu bliver det en smule kompliceret, men der er ingen vej udenom.

Modificerings-tallet

Et hurtigt blik på en odds-sammenlignings-side afslører, at markeds-gennemsnittet for 1X2-oddsene er følgende: 2,15-3,35-3,29.

Disse tal skal man bruge for at modificere vores grundformel.

Vi starter med springet mellem Man. C på AH +0,25 og AH 0, og i 1X2-sammenhæng er det her odds-forskellen mellem 1-tals-oddsets 2,15 og X-oddsets 3,35, der er interessant. Forklaringen er den, at det kun er de to tegn – 1-tallet og X’et – der har betydning for væddemålet. Skulle Manchester United vinde, er det ligegyldigt, for i så fald vil hele indskuddet gå tabt uanset.

Derimod er der forskel på udkommet, skulle Man. C vinde, eller skulle det slutte uafgjort. I tilfælde af Man. C-sejr vil begge handicaps give fuld udbetaling, men AH 0 til et højere odds end AH +0,25, og i tilfælde af uafgjort vil der også være forskel, idet AH 0 blot vil give indskuddet tilbage, men AH +0,25 vil resultere i en lille (halv) gevinst.

Tilbage til 1X2-oddsene, og hvordan de bruges i dette tilfælde. En del af forskellen – en tyvende-del (1/20) for at være helt præcis – af odds-forskellen mellem 1-tallet og X’et er den modificering, som skal lægges ind på en kvart bolds spring.

1-tallet står til 2,15 og X’et til 3,35. forskellen er her 1,20, det divideret med 20 giver 0,06, og dette tal – 0,06 – er vores modificerings-tal.

Tilbage til det oprindelige regnestykke: Hvis prisen for Man C. På AH +0,25 er 1,44, hvad er så den fair tilsvarende pris på Man. C på AH 0? Den udregning ser således ud:

0,44 x 1,33 (de 33%) = 0,58, altså odds 1,58. Dertil, fordi Man. C er favorit, fratrækkes så vores modificerings-tal 0,06, så vi når frem til odds 1,52. Dette er den sande tilsvarende AH 0-pris for AH +0,25’s 1,44-odds.

Godt nok, for det odds vi kan score os, er 1,57, og altså bedre. Ergo ér Man. C på AH 0 et bedre spil end Man. C på AH +0,25.

Én ting, man skal have med her, hvis modificerings-tallet skal lægges til i stedet for trækkes fra, og det sker typisk, hvis vi punter på en underdog, så bør man undlade at benytte et modificerings-tal overhovedet, hvis oddset er under 2,00 (det svarer til, at hvis modificerings-tallet skal trækkes fra, altså typisk hvis vi er på favoritten, så bør man undlade at gøre det, hvis udgangspunkt-oddset er højere end 2,00 – mere om dette sidste lidt længere nede i teksten, når vi bevæger os over odds 2,00-mærket).

Yderligere kvarte spring

Videre i teksten for at undersøge, om ikke også Man. C på AH -0,25 monstro skulle være bedre end på AH 0.

Vi taster AH 0-oddset (fratrukket det vanlige 1,00-udgangspunkt) ind på lommeregneren og multiplicerer endnu engang med 1,33 (0,57 x 1,33) = resultat 0,75, altså odds 1,75.

Her er der slet ingen tvivl, vi behøver ikke engang besvære os med at fratrække vores modificerings-tal, for det odds, vi kan score os på AH -0,25, nemlig 1,85, er allerede væsentligt højere. Ergo er Man. C på AH -0,25 det bedste spil vi har indtil videre.

Men kun indtil videre, for lad os gå længere op af  handicap-stigen.

Næste skridt på stigen er AH -0,5 (svarende til et rent 1-tal) på 2,17 (her er det værd at bemærke, at hvis Asian-markedets -0,5-odds skulle vise sig at være lavere end det højest tilgængelige 1-tal-odds, ja så spillet man naturligvis sidstnævnte – mere end 95 % af gangene vil det dog vise sig, at det højeste odds er at finde på Asian Handicap-markedet).

Udregningen hedder nu 0,85 x 1,33 (nu er vi ganske vist over odds 2,00, så det er ikke længere konsekvent 1,33-faktoren, vi skal bruge, men i dette tilfælde dog stadigvæk, da den kvarte bolds spring ikke foregår omkring nogen ”hel bold”) = 1,13, altså odds 2,13. Og der tilbydes 2,17 på markedet.

Uden at behøve indregne vores modificerings-tal kan vi dermed konstatere, at Man. C på AH -0,5 til odds 2,17 det mest fordelagtige Man. C-odds indtil nu.

Pas på med høje og lave handicap-linjer

Nu vil jeg så skyde en meget væsentlig ting ind. Når vi befinder os på et odds-udgangspunkt på 2,00 og over – og der er tale om spil på en favorit (hvis vil spiller på en underhund, skal modificerings-tallet fastholdes), så bør vi lægge vores modificerings-tal til side - dog først, når begge de AH-linier, vi undersøger er over odds 2,00 (modificerings-tallet bør altså fastholdes, når vi går fra et odds under 2,00 til til et over 2,00).

Dette af flere hensyn. Der er grænser for, hvor høje handicap-linier, vi bør lade os lokke til, dette ikke mindst af hensyn til risiko og money management, og samtidigt så bliver usikkerheden omkring præcis værdi større, jo længere vi bevæger os væk fra odds 2,00-pejlemærket.

Samme odds-usikkerhed gælder i øvrigt også den anden vej. Jeg vil f.eks. end ikke overveje at røre ved Asian Handicaps under odds 1,20, fordi vi er så langt væk fra 2,00-pejlemærket (odds 1,20 er matematisk set lige så langt væk som odds 5,00), at matematik og værdi bliver alt for usikker.

Men vi må alligevel videre, for hvad med Man. C på AH -0,75? Her er oddset 2,57, og nu er vi efterhånden blevet vant til proceduren: 1,17 x 1,33 = 1,55, altså odds 2,55. Og da vi kan score os højere – 2,57 – så bliver det altså dette spil, Man. C på AH -0,75 til odds 2,57, som vi vælger.

Risikoen er større end på de alternativer AH-linier, klart, men matematisk vil det (i længden) kunne betale sig pga. det højere odds.

Det skal med, at der også findes en anden måde at finde frem til forholdet mellem disse to sidste odds, -0,5- og -0,75-oddsene, nemlig ved at sammeligne markedets priser på Man. C på det europæiske handicap H 0-1, altså forskellen mellem Man. C til at vinde med præcist ét mål, samt på Man. C til at vinde med minimum to. Især hvis man er dygtig nok til at turde gå ind og stole på sin egen i så fald forhåbentligt præcise cv på de forskellige udfald kan man gøre dette. Jeg har dog ikke fundet den metode bedre end, hvad jeg beskriver i ovenstående med udgangspunkt i AH-oddsene, og man bør også have sig for øje, at markeds-oddsene på europæiske mål-handicaps typisk viser sig ikke så lidt mere upræcise end på de rene 1X2-udfald, en unøjagtighed jeg ikke bryder mig om.

Og så én ting yderligere. Spiller man på en favorit på høje handicap-linier, så gør dette ingen forskel i modellen. Modificerings-tallet, også selvom det måtte dreje sig om f.eks. et tårnhøjt -2,75-handicap bliver for de kvarte spring stadig forskellen mellem favorit-tegnet (det måtte være sig 1-tallet eller 2-tallet) samt X’et.

Hvor højt (/lavt) bør man gå?

Anyway, tilbage til Man. C odds-analysen. Vi har konstateret, at Man. C på Asian Handicap -0,75 er det mest attraktive spil ud fra de odds, markedet tilbyder. Spørgsmålet er så nu, om man skal gå videre – skal man fortsætte med at undersøge Man. C på f.eks. AH -1? Det kunne man i princippet godt, og der er intet galt i det, hvis man gør, men typisk vil man ikke finde det umagen værd.

To argumenter melder sig nemlig. For det første, så udbyder kun meget få bookmakere mere end fem AH-handicaps (de fleste minimerer sig endda til max. tre), og det er altid de handicaps, som ligger tættest på 2,00-oddslinien. Endvidere er de bookier, som udbyder de helt ekstreme AH-handicaps typisk ikke ”rigtige” Asian-bookies med høj tbp, men i virkeligheden bare europæiske bookier med en lavere tbp, som på det rent europæiske marked har fundet en spil-niche at udbyde. Disses AH-odds vil i gennemsnit være højere, end man finder det på 1X2 og europæiske mål-handicaps, men de vil samtidigt stadigt være lavere end hos de ”rigtige” Asian-bookies.

Det andet argument er money management. Jo højere risisko (= jo højere handicap-linie), man vælger, jo større fluktueringer vil man opleve i sin rulle, og at havne i en dårlig fluktuation er gamblerens værste skræk.

Derfor, hvis jeg er i tvivl, eller hvis værdien er ens på to handicaps, så tager jeg konsekvent det laveste af de to. Det er sund money management-fornuft.

Én ting yderligere. Det sker, at jeg tager Asian Handicaps til over odds 3,00, men i så fald ikke, hvis jeg ”risikerer ekstra”. Jeg kunne oppe i det odds-leje f.eks. aldrig finde på at stramme skruen fra et AH -1 til et AH -1,25, fordi den ekstra risiko jo ligefrem ville kunne give mig tab. Hvis værdien er intakt, så kunne jeg dog godt finde på at gøre forsøget, hvis vi taler om spring fra f.eks. -0,5 til -0,75 eller -1,5 til -1,75. I så fald vil det trods alt kun gå ud over størrelsen af indtjening, hvis den ekstra kvarte bold viste sig ”en kvart for meget”, det ville ikke betyde penge ud af tegnebogen.

Samme overvejelse kan man gøre sig ved spring mellem f.eks. -0,75 og -1 og spring mellem -1,75 og -2. Hvis vi er oppe i odds over 3,00, så vil jeg imidlertid anbefale at undlade at stramme linien, hvis det kan komme til at betyde decideret tab.

Regel-oversigt

Nå, det var en masse regler/formler, udregningen og generel palaver. Lad mig prøve at sammesætte Man. C-eksemplet til konkrete regler, og igen tagende udgangspunkt i de to grundlæggende fra artikel 1:

- Et ”halvt bolds” spring bør være en forøgelse af oddset (over 1,00) på 100 % (regner man den anden vej, bør en halv bolds spring ”nedad” betyde en reduktion i oddset på 50 %).

- ”Kvarte boldes” spring afhænger af, hvilke ”kvarte bolde”, det drejer sig om – hvis det kvarte spring foregår omkring et ”hel bold”-handicap (AH 0, AH -1, ect.), så er det kvarte spring på 50 %. Hvis det ikke er omkring et ”hel bold”-handicap, så kun 33 %.

Dertil kan vi så lægge:

- Ved odds under 2,00 bruges altid kun et 33 %’s spring (x 1,33) mellem to kvarte bolde.

- Som tillæg til ovennævnte standard-spring mellem kvarte bolde har vi brug for et modificerings-tal. Dette findes ved at dividere 1X2-markedets odds-forskel mellem de to relevante udfald med 20 (bemærk, skal man findes modificerings-tallet for ikke en kvart bolds spring, men en halv bold, så skal der kun divideres med 10).

- Ved odds under 2,00 frafalder modificerings-tallet, hvis der er tale om spil på en underdog (medmindre model-pris og den opnåelige markeds-pris er den samme; i så fald bør man vælge AH-størrelse efter hvilken vej modificerings-tallet peger).

- Ved odds på 2,00 og derover frafalder modificerings-tallet, hvis der er tale om spil på en favorit. Dog først, når begge de AH-linier, vi undersøger er over odds 2,00 (modificerings-tallet bør altså fastholdes, når vi går fra et odds under 2,00 til til et over 2,00).

Vær varsom med spil til over odds 3,00, dvs. tag ingen ”tabs-chancer”, som en kvart bolds yderligere handicap kan medføre. Ligeledes, er du havnet på et AH-odds på minimum 3,00, så tag aldrig ét yderligere spring.

Et eksempel ”den anden vej”

Hermed skulle det hele være klart, men det skader næppe med et yderligere eksempel, så lad os derfor tage Manchester City – Manchester United endnu engang, men denne gang vil vi placere et spil på gæsterne fra United.

Her ser oddsene således ud:

Manchester C – Manchester U           AH +0,75        1,60

Manchester C – Manchester U           AH +0,5          1,79

Manchester C – Manchester U           AH +0,25        2,08

Manchester C – Manchester U           AH 0               2,59

Manchester C – Manchester U           AH -0,25         3,05

Godt så, frem med lommeregneren. Man. U på AH +0,5: 0,60 x 1,33 = 0,79, altså odds 1,79. Det er præcist dét odds, som tilbydes på markedet. Da de to priser - den pris vi fra grundformlen, vi har regnet os frem til, og den pris vi faktisk kan få - er ens, så vil et hvilket som helst fratræk af et modificerings-tal resultere i, at den oprindelige linie (her +0,75) er den meste attraktive.

Hvis vores model-pris og den opnåelige markeds-pris er den samme, bør man vælge AH-størrelse efter hvilken vej modificerings-tallet peger, det uanset om det som her (fordi under odds 2,00) ikke ellers kommer i brug.

Man. U på AH +0,75 til 1,60 er altså et mere attraktivt væddemål end Man. U på AH +0,5 til 1,79.

Jeg ville imidlertid ikke stoppe her, men gå videre, indtil jeg rammer odds 2,00-pejlemærket. Derfor vil min næste indtastning være 0,60 x 1,33 x 1,33 for at tage det næste kvarte spring med. Her bliver det indtil videre ”fair” odds for Man. U på +0,25-linien 2,06, hvilket er lavere end det 2,08-odds, som tilbydes på markedet.

Men nu da vi er over odds 2,00, og Man. U er underdoggen, skal vi midlertid have fat i modificerings-tallet, men hvilket tal er det? – nu vi undersøger forskellem mellem Man. U på AH +0,75 og Man. U på AH +0,25 er det så odds-springet mellem 1-tallet og X’et, eller er det odds-spinget mellem X’et og 2-tallet?

I dette tilfælde bør det være gennemsnittet mellem de to, men med en tiende-del af odds-forskellen i stedet for en tyvende-del, da der nu er tale om en halv bolds spring i stedet for blot en kvart bold. Modificerings-tallet bliver således stadig 0,06 (halvdelen af en 0,12-forskel mellem 1-tallet og X’et) og halvdelen af en 0-forskel (mellem X’et og 2-tallet). Derfor vil jeg lægge 0,06 til de 2,06 (da Man. U jo er underdoggen), hvilket giver 2,12. Og det kan vi ikke få på markedet, som kun tilbyder 2,08, ergo vedbliver +0,75-liniens odds 1,60 at blive det mest attraktive spil.

Og da vi nu allerede har undersøgt et odds over de 2,00 vil jeg ikke gå videre, men blot spille Man. U på +0,75-linien til 1,60.

Jeg er glimrende klar over, at det har været en tør omgang, at slås med disse sidste par afsnit, og jeg undskylder, at det skal forholde sig sådan. Jeg kan imidlertid ikke få øje på nogen nemmere eller mere pædagogisk indgang til proceduren end den her angivne.

Mål-gennemsnits-faktoren

Jeg vil slutte denne allerede nu lange og tunge artikel 2 i denne mini-serie (jeg lover, at artikel 3 bliver mere let-læselig :-)) med et par betragtninger. Først én, som peger på en svaghed ved modellen, men det er en svaghed, som er meget vanskelig at løse. Dernæst en erfarings-mæssig betragtning om, hvorfor man som regel vil ende med højere odds, hvis man spiller på favoritter, og lavere, hvis man spiller på underdogs.

Det såkaldte spring mellem de kvarte bolde, eller rettere størrelsen af odds-forskellene mellem disse spring, afhænger ikke kun af de faktorer, som jeg har gjort rede for i teksten; et par andre spiller desværre også ind. Det dog ikke i stor nok grad til, at jeg finder det umagen værd at inkorporere dem i en eventuel model (trust me, så vil det først blive rigtigt kompliceret).

Den væsentligste udenoms-faktor, som modellen ikke tager højde for, er mål-scorings-sandsynligheden, eller mål-gennemsnits-faktoren.

Kort fortalt, så bør de kvarte boldes odds-spring være større, jo færre mål der er i vente i en kamp. Dette vil sige, at hvis vi taler om typisk tætte og målfattige ligaer, som f.eks. den franske Ligue 1 og 2, den spanske Segunda Division og den græske liga, så bør odds-springene mellem de enkelte kvarte linier være større, jo længere man bevæger sig væk fra AH 0-linien. Dette er logisk, da det jo bliver mindre sandsynligt, at en kamp slutter med mange mål og det deraf følgende også bliver mindre sandsynligt, at der falder en stor-sejr.

Lige præcist modsat forholder det sig, hvis vi taler om ligaer med mange mål, som f.eks den hollandske Æresdivision eller den norske Tippeliga. Her bør odds-springene mellem de kvarte bolde være mindre.

Spørgsmålet er så, hvordan man inkorporerer dette i sit valg af linie, og det er i praksis hvad jeg vil kalde et godt spørgsmål. Jeg vil ikke anbefale, at man søger at inkorporere en ny ”liga-mål-scorings-faktor” (det vil som sagt blive yderst kompliceret), men man kan gøre sig reglen at kompensere med et par ører (0,02-0,05 i odds-forskel), alt efter hvor målrig den pågældende liga statistisk er. En anden taktik er dog også helt at lade dette ligge, for det er min erfaring, at flere bookier (Pinnacle f.eks.) faktisk har overvurderet dette statistiske mål-gennemsnit i deres software.

Høje odds på favoritter, lave på underdogs

Den anden afsluttende betragtning, jeg vil gøre mig her, drejer sig om, hvor på AH-skalaen éns spil typisk vil falde, alt efter om man punter på favoritter eller underdogs. Der er nemlig, hvis man følger modellen slavisk, en klar tendens til (omend dette ikke betyder, at det vil ske hver gang), at punter man favoritter, så ender man typisk på odds over 2,00, mens man typisk ender med lavere odds, hvis man gør indskud på underdogs.

Men dette er helt logisk!

Forklaringen kræver lidt oddsmarkeds-psykologi.

Lad os starte med at kigge på, hvis vi back’er en underdog. Dette gør vi naturligvis fordi vi finder værdi i underdog’en, typisk fordi favorittens favorit-værdighed er blevet overvurderet. Hvad der sker i en sådan situation er typisk at markedet reagerer ekstra kraftigt (det især på de europæiske handicap-markeder, men også til en vis grad på Asian-markederne) på, at så vinder favoritter da også med minimum to mål... Og netop denne tendens skaber så tilsvarende ekstra værdi spil på at underhunden ikke taber med to...!

Modsat, hvis der virkerligt ér værdi i spil på favoritten, så vil der faktisk typisk også være værdi i, at favoritten vinder med to osv.

Det betyder i praksis, at meget ofte så vil ens spil på underdogs i gennemsnit være til lavere odds end ens spil på favoritter. Dette kan man vælge at være ligeglad med, eller man kan money management-mæssigt vælge at justere i forhold til risiko (hvilket i praksis er lig med odds-størrelse) ved at gøre lidt større indskud på de lavere odds. Uanset om man gør dette eller ej, bør man dog altid spille den optimale (læs: den i længden mest profitable) linie, og den håber jeg denne artikel nr. 2 i denne mini-serie om Asian Handicaps har givet redskaberne til at finde.

Følg med i næste uge når tredje og sidste del af artikelserien postes her på BetXpert.