Er der en metode til at vælge det helt rigtige Asian Handicap? Ja, det er der faktisk. Læs nr 1 af 3 Torben N. Sørensen-artikler om emnet...

Hvilket Asian Handicap bør man gøre indskud på? Forestiller man sig en tænkt situation, det kan f.eks. være næste uges Champions League-semifinale på Camp Nou mellem FC Barcelona og Chelsea, hvor du finder priserne på Barcelona fristende og har bestemt dig for at gøre indskud på Barca på et Asian Handicap, så melder spørgsmålet sig – hvilken handicap-linie skal man vælge?

I Barcelona-Chelsea-eksemplet kan valget f.eks. stå mellem Barca -1,75 til odds 1,88 og Barca -2 til odds 2,19. Er der en matematisk metode til at udvælge den mest favorable linie af de to? Svaret på det er, ja det er der faktisk.

Læs eventuelt BetXperts store gennemgang og forklaring af Asian handicap odds. 

En lille advarsel

Indledningsvis en lille advarsel. Denne artikel er ikke for den friske lette 1X2-garde, som ikke går så meget op i en procent mere eller mindre i ROI (return over investment), faktisk er jeg sikker på, at hvis du tilhører denne gruppe, så kan du ligeså godt springe artiklen over i stedet for at spilde tid med, hvad der sandsynligvis vil forekomme ligegyldig tal-nonsens og flueknepperi.

Tilhører du derimod den hardcore-kerne af spillere, som primært eller ofte gør indskud på Asian Handicaps, så kan der måske være ting at hente sig. Det er i hvert fald mit håb.

Nr 1 af tre artikler: Den grundlæggende matematik

Jeg har valgt at lave en serie på tre artikler, som vil køre over de følgende to uger, og fokus er stricktly på Asian Handicap-fodboldbetting.

Denne den første i serien vil omhandle den grundlæggende matematik omkring de forskellige linier og priser. Hvor meget bør forskellen i odds være på f.eks. ”en kvart bold” – odds-springet mellem Barca på AH -1,75 i forhold til AH -2 eksempelvis (”en kvart bold” er et AH-spring på 0,25, ”en halv bold” et spring på 0,5 og så fremdeles). Der vil på den lange bane være én-to procents ekstra værdi at hente sig på at vælge det matematisk rigtige handicap hvergang, og en hensyntagen til money management herunder er heller ikke uvæsentlig.

Artikel 2, som følger i næste uge, vil være en praktisk implementering af matematikken bag hvilken handicap-linie, man bør vælge. Dette vil være væsentligt, da man ellers kan tabe overblik og bruge unødig tid i processen. Det skulle ikke gerne tage mere end maksimalt fem minutter (og med lidt rutine kan man reducere tiden til to minutter) at nå frem til, hvor det rigtige indskud ligger. Artikel 2 vil starte med en matematisk uddybning – en tillægs-formel, om man vil – til denne artikel 1. Endvidere er der situationer, hvor man bør gå ud over den ”strigente matematik”, som præsenteres i denne den første artikel i serien.

Tredje og sidste artikel i serien vil fokusere på Asian-markedet ud fra en anden synsvinkel. Jeg vil her prøve at redegøre for, hvilke mekanismer, der påvirker markedet, hvilken indflydelse forskellige ting får, og sidst men ikke mindst prøve at klargøre for, hvornår man (alt efter omstændighed) bør placere sit spil. Dette sidste er væsentligt, da Asian-markederne er i konstant forandring, og et gunstigt valgt tidspunkt kan betyde stor odds-forskel. Nogle væddemål bør placeres så tidligt som muligt, gerne en fire-fem dage før kamp-start, andre tidligt på kamp-dagen, og andre igen så tæt på kamp-start som muligt.

Hvorfor? Svaret er simpelt - ROI/tbp

Inden jeg går i gang med hard-core matematikken bag hvilken handicap-linie, man ideelt bør vælge, altså hvilken der matematisk er mest favorabel, en lille smule om, hvorfor Asian Handicaps er så vigtige for den seriøse fodbold-gambler.

Forklaringen er ligetil, og den har ikke meget at gøre med, at der kun er to udfald i Asian Handicaps og tre i 1X2-betting (omendt det er en smule sundere for ens money management), det har at gøre med den teoretiske tilbagebetaling.

Hos Asian Handicap-bookierne får man som regel en teoretisk tilbagebetalings-procent på omkring de 96. Hos de europæiske 1X2-bookierne er tilbagebetalingen som regel omkring de 92 procent.

For at illustrere, hvor stor en forskel det egentligt er, så kan jeg referere til mit personlige betting-regnskab over de seneste pænt mange år. Min ROI (= tbp) ligger i gennemsnit sådan lige omkring de 103 procent. Hvis man skar fire procent af det – den typiske forskel mellem AH-oddsene og 1X2-oddsene – ja så er det ikke nødvendigt at ligge inde med en nobel-pris i atom-fysik for at regne ud, at så måtte jeg nok hellere finde ud af noget andet at lave. Dette er også forklaringen på, at mere end 95 procent af mine væddemål er Asian Handicaps.

Med den grundlæggende ting på plads, er Asian Handicaps generelt der, hvor man bør sigte efter at gøre sine indskud  Der er intet i vejen for at afsøge markedet, for at se, om man kan finde en 1X2-bookie, som ”hænger” med et mere attraktivt 1X2-odds end Asian-markedets, for det sker engang imellem, men som hoved-regel vil det være undtagelsen.

Og med det på plads til humlen med denne første artikel i Asian Handicaps-serien – den grundliggende matematik. – Hvor stort bør odds-springet være mellem de forskellige handicap-linier være?

Den matematiske grund-formel – ”den halve bold”

Lad os starte, hvor det er nemmest, hvilket er at koncentrere sig om ”halve bolde”-spring i stedet for de mere komplicerede ”kvarte bolde”.

Som tommelfinger-regel bør odds-springet for en halv bolds ekstra handicap i en kamp, hvor to holds chancer for sejr er vurderet lige (dette er som udgangspunkt vigtigt), være 100 procent. Og med det mener jeg 100 procent af oddset over 1,00.

Dvs. tager vi en kamp hvor oddset på et hold på AH +0,5 er 1,50, så bør det matematisk korrekte odds på AH 0 (Draw-no-Bet) være 2,00. Ligeledes bør oddset på samme hold på AH -0,5 være 3,00, altså en fordobling af oddset (over udgangspunktet 1,00), for hvert ”halve bold”-spring.

Dette er ikke så kompliceret, og at regne den anden vej er lige så simpelt. Har vi f.eks. et sejrs-odds/et -0,5-odds, som siger 2,60, så bør AH 0-oddset være 1,80 og AH +0,5-oddset 1,40.

Ikke alle ”kvarte bolde” er ens!

Nu vil den kvikke læser så allerede vide, at springet på ”to kvarte bolde” bør være lig 100 procent (i oddset over de 1,00, hvilket jeg konsekvent vil lade være implicit i forsættelsen).

Men – det betyder ikke, at to ”kvarte boldes” spring er lige stort. Der er nemlig forskel på, hvilken ”kvart bold”, det er, vi taler om.

Der er stor forskel på f.eks. de to spring mellem AH +0,25 og AH 0 og på mellem AH 0 og AH -0,25 og så de to spring, der er mellem +0,5 og +0,25 og på mellem -0,25 og -0,5 (tilsvarende er springene på f.eks. mellem -0,75 og -1 og på mellem -1 og -1,25 mere væsentlige end på mellem -0,5 og -0,75 og på mellem -1,25 og -1,5). De to første spring, som foregår omkring hvad vi kan kalde den ”hele bold” (altså AH 0, AH -1 eller AH +1 eksempelvis) er ”tungere” så at sige, end de spring, der ”ikke rører en rund hel bold”.

Regner vi lidt på sagen, og tager vi f.eks. springet mellem AH 0 og AH -0,25, så ser vi, at den kvarte bold i ekstra risko teoretisk kan betyde 50 procents tab (hvis kampen slutter uafgjort i stedet for sejr til det hold, vi har spillet på). Ligeledes vil forskellen i gevinst være 50 procent, hvis vi havde valget mellem AH +0,25 og AH 0, hvor springet mellem at få ”halv gevinst” ved uafgjort i modsætning til blot pengene tilbage ved samme resultat betyder en teoretisk reduktion på 50 procent.

Så er det, at vi bør reflektere lidt. Hvis springet på ”en halv bold” bør være 100 procent, og springet mellem ”kvarte bolde” omkring de hele mål-handicaps (AH 0, AH +1, AH -1, AH -2, etc.) er 50 procent, så efterlader det kun 33 procent til de øvrige kvarte spring (oddset over 1,00 x 50% x 33% = 100% forøgelse af oddset over 1,00).

Dette er væsentligt at holde sig for øje med henblik på at finde det optimale AH-odds. Det betyder også, at springet mellem f.eks. +0,75 og +0,25 kun bør være ca. 77 procent,  mens springet mellem +0,25 og -0,25 er 125 procent. Dette selvom der i begge tilfælde er tale om ”en halv bolds” spring, men det er ikke de samme ”halve bolde”, der er i spil.

Hellere en gang for meget end en for lidt, så jeg gentager lige reglen:

Hvis det kvarte spring foregår omkring et ”hel bold”-handicap (AH 0, AH -1, ect.), så er det kvarte spring på 50 procent. Hvis det ikke er omkring et ”hel bold”-handicap, så kun 33 procent.

Et eksempel:

Jeg ved det. Teknisk og kedeligt, og hvad kan man bruge det til, vil mange sikkert spørge?

Men svaret er, faktisk temmeligt meget.

Efterhånden som man bliver fortrolig med procent-springene og samtidigt sidder med en lommeregner ved hånden, så bliver implementeringen/udregningen ren rutine og tager meget lidt tid (som jeg nævnte tidligere bør det med lidt rutine kun tage to minutter pr. kamp at finde den matematisk mest favorable handicap-linie.

Et illustrativt eksempel, denne søndags Serie A-kamp mellem Fiorentina og Inter.

Et hurtigt blik på en odds-sammenlignings-side vil afsløre, at Asian Handicaps-linier og odds fordeler sig således (jeg har her taget bedste odds på markedet – AH-handicappet er her hjemmeholdets handicap):

AH -0,5           Fiorentina-Inter           2,90 – 1,48

AH -0,25         Fiorentina-Inter           2,46 – 1,62

AH 0               Fiorentina-Inter           2,07 – 1,89

AH +0,25        Fiorentina-Inter           1,75 – 2,25

AH +0,5          Fiorentina-Inter           1,55 – 2,65

Lad os nu antage, at vi er fristet af et væddemål Fiorentina-vejen.

I så fald ville jeg starte med at taste laveste Fiorentina-odds – 0,55 (husk at fratrække udgangspunktet 1,00) på AH +0,5 – ind på min lommerregner og multiplicere det med 1,33 (med 33%), hvilket giver resultatet 0,73, hvorefter jeg hurtigt i hovedet lægger udgangspunktet 1,00 til. Aha, AH +0,25-oddset, jeg kan få, er over 1,73, det er oppe i 1,75 og dermed mere matematisk attraktivt end AH +0,5-oddsets 1,55, konkluderer jeg.

Med det etableret videre i teksten, tagende udgangspunkt i nu AH +0,25-oddset 1,75. Jeg taster 0,75 ind på lommeregneren og multiplicerer med 1,5 (50% da det kvarte spring nu er omkring et ”hel bold”-handicap). Resultatet bliver 1,12, svarende til 2,12. Men hov, det bedste odds, jeg kan få på Fiorentina AH 0 er kun 2,07, altså er AH +0,25 matematisk et bedre valg (her kunne jeg fortsætte for at se om der eventuelt skulle være værdi i de højere handicaps: – 0,75 x 1.5 x 1,5 ect – men det er ikke tilfældet).

Det matematisk bedste spil, jeg kan få på Fiorentina-siden, er altså Fiorentina på +0,25 til odds 1,75, og det vil blive det spil, jeg vil vælge.

”Ikke endnu, please!”

Nu skal man dog passe på, for denne model dur ikke uden justering med mindre det er en kamp, hvor chancerne mellem de to hold er vurderet helt lige, og det er trods alt sjældent, det sker. Problemet er, at jo større forskel, der er mellem de to mandskabers sejrschance, jo mere skal der justeres.

Men det er der heldigvis også en matematisk formel for. En formel, hvor man kan tage udgangspunkt i bookmakernes 1X2-vurdering.

Uden denne tillægs-formel bør man imidlertid under ingen omstændigheder give sig i kast med at hitte den rette Asian-linie, dvs. udelukkende ud fra ovenstående model, idet den ikke kan stå alene.

Men mere om det i næste uge. Denne artikel har gjort rede for udgangspunktet i, hvad der bør være den fair pris-forskel på de forskellige Asian Handicap-linier. Og det er vigtigt, at man som seriøs Asian-gambler bliver fortrolig med matematikken bag. At du så måske ikke endnu er fuld klædt på til at udregne det matematisk optimale handicap vil løse sig i næste uge. Fuldt klædt på skulle du nemlig gerne være efter næste artikel 2 i denne serie.