Her får du BetXperts optakt med odds til Danmark – Rusland. Vinter-OL-kampen i ishockey spilles fredag morgen klokken 05.10.

Danmark har for første gang nogensinde kvalificeret sig til OL i ishockey på herresiden. I holdets første kamp lykkedes det overraskende at besejre Tjekkiet med 2-1. Holdets anden kamp ved OL 2022 bliver mod de stærke russere, der er endnu større favoritter, end tjekkerne var det. 

Her i optakten til Danmark – Rusland ved vinter-OL 2022 kan du se markedets bedste odds på kampen. Du kan også blive lidt klogere på, hvilket hold Danmark stiller med til turneringen.

Odds på Danmark – Rusland: Kan Danmark overraske igen?

Herunder får du de bedste odds på Danmark – Rusland. Ishockeykampen ved vinter-OL 2022 spilles fredag morgen klokken 05.10 og kan ses live på DR1, dr.dk og Kanal 5. 

Odds på Danmark - Rusland (1X2) Højeste odds Bookmaker
Danmark 8,80
Uafgjort 6,50
Rusland 1,31
Odds på Danmark - Rusland (inkl. OT/straffe) Højeste odds Bookmaker
Danmark 6,75
Rusland 1,18
Odds på Danmark - Rusland (handicap) Højeste odds Bookmaker
Danmark (+2,5 mål) 1,86
Rusland (-2,5 mål) 2,01
Odds på Danmark - Rusland (over/under 5,5 mål) Højeste odds Bookmaker
Over 5,5 mål 2,07
Under 5,5 mål 1,82

OBS: Odds på Danmark – Rusland er fra torsdag den 10. februar 2022 klokken 11.55.

Odds på Danmark - Rusland hos Marathonbet

Som det ses på oddsene herovenover, så er Rusland store favoritter til at trække sig sejrsrigt ud af opgøret. Bedste odds på Danmark er helt oppe i 8,80 hos Marathonbet, mens du får odds 1,31 på Rusland hos ComeOn*. Er du mere til krydset, får du odds 6,50 hos bwin. 

Danmark har siden VM i 2003 været fast inventar ved A-VM i ishockey. Og som årene er gået, har vi sendt flere og flere spillere til verdens bedste ishockeyliga, NHL. Hertil kommer, at vi ved den seneste verdensrangliste i ishockey fra 2021 lå nummer 12. 

Alligevel må vi sande, at vi har langt op til de bedste ishockeynationer. Rusland, der ligger nummer tre på den føromtalte verdensrangliste, hører til den absolutte elite. 

Rusland har godt nok ikke vundet VM siden 2014, men de har fået medaljer ved fire ud af fem VM-slutrunder siden da. Tre af bronze og én af sølv. Og så er det vel også værd at nævne, at landet er forsvarende olympiske mestre fra 2018. 

Den russiske trup består af lutter spillere fra NHL samt den meget stærke russiske liga. 

Kort og godt: Danmark skal op imod et bedre hold denne fredag, så vi har brug for, at alle de rød-hvide stjerner spiller op til deres bedste igen. Vi er endnu større underdogs denne gang, end det var tilfældet mod Tjekkiet. 

Ruslands form op til OL 2022 er god, og den store nation lagde for land i turneringen ved at vinde med 1-0 over Schweiz.

Russerne er dog ikke det eneste hold, der har ramt formen op til legene. Danmark har vundet deres seneste otte kampe. Dette dog primært mod klart svagere modstandere end Rusland. Tjekkiet rangerer som den fineste skalp, hvilket bestemt også er en skalp, der er værd at prale af. 

De to danske målscorere i kampen mod Tjekkiet var Markus Lauridsen og Frans Nielsen (straffeslag i 1. periode). 

Danmarks trup til ishockey-OL 2022

Danmarks landstræner, Heinz Ehlers, har udtaget følgende dansk trup til ishockey-OL 2022:

Målmænd:
Patrick Galbraith (SønderjyskE)
Sebastian Dahm (Klagenfürter AC)
Frederik Dichow (Kristianstads IK)

Backs:
Oliver Larsen (Jukurit)
Matias Lassen (Malmö Redhawks)
Markus Lauridsen (Malmö Redhawks)
Oliver Lauridsen (Malmö Redhawks)
Emil Kristensen (HC Pustertal)
Jesper Jensen Aabo (Krefeld Penguine)
Nicholas B. Jensen (Eisbären Berlin)
Philip Brugisser (Fischtown Penguins)

Forwards:
Frederik Storm (ERC Ingolstadt)
Nicklas Jensen (Jokerit)
Julian Jakobsen (Aalborg Pirates)
Morten Poulsen (Herning Blue Fox)
Mathias Bau Hansen (Herning Blue Fox)
Jesper Jensen (Frederikshavn White Hawks)
Frans Nielsen (Eisbären Berlin)
Patrick Russell (Linköping HC)
Nicolai Meyer (Vienna Capitals)
Mikkel Bødker (HC Lugano)
Peter Regin (HC Ambri-Piotta)
Nick Olesen (Brynäs IF)
Matthias Asperup (Herlev Eagles)
Morten Madsen (Timrå IK)

Danmark må undvære følgende NHL-spillere til turneringen:

Lars Eller (Washington Capitals)
Oliver Bjorkstrand (Columbus Blue Jackets)
Nikolaj Ehlers (Winnipeg Jets)
Frederik Andersen (Carolina Hurricanes)

Grunden til, at de danske NHL-spillere ikke kan være med, er, at NHL-turneringen har en masse udsatte kampe, der skal spilles. De udsatte kampe skyldes coronapandemien, og det er naturligvis ikke kun Danmark, som må undvære deres NHL-spillere; det gælder for alle hold. 

Heldigvis for Danmark har flere af spillerne i truppen erfaring fra verdens bedste ishockeyliga i større eller mindre grad. Her er tale om Frans Nielsen, Peter Regin, Mikkel Bødker, Nicklas Jensen og Patrick Russell