I slutningen af februar begynder en lang række herlige endagsløb. Det fortsætter frem mod april, og disse løb udgør cykelsportens forårsklassikere. Her præsenterer vi de væsentligste løb i forårssæsonen.
Cykelsporten er meget andet end bare Tour de France og Giro d'Italia, og det ser man særligt i slutningen af februar og frem til april. For mange begynder sæsonen først for alvor med det, der populært er kaldet "åbningsweekenden", der indleder sæsonens forårsklassikere.
Åbningsweekenden er den weekend, hvor de to brostensløb Omloop Het Nieuwblad (tidligere: Het Volk) og Kuurne-Bruxelles-Kuurne køres. Her sker der et skift i forhold til de løb, der har været her tidligere på sæsonen. Det er typisk etapeløb i Australien og Mellemøsten, så for mange cykelfans er skiftet til den europæiske scene meget kærkomment.
Der er nemlig noget særligt ved cykelsportens forårsklassikere. Mens løb som Tour de France og Giro d'Italia lynhurtigt kan blive meget kontrolleret af stærke hold, så er det noget nær umuligt at gøre det samme i forårsklassikerne. Her kommer taktik, snilde og styrke i høj grad ind i billedet, og mange af disse løb åbnes 50-60-70-80 kilometer fra målstregen. Det er altså anderledes offensivt, end vi er vant til at se fra Tour de France.
Forårsklassikerne består primært af brostensløb som Omloop Het Nieuwsblad, Flandern Rundt og Paris-Roubaix, men det er også Ardennerne i midten af april, der byder på Amstel Gold Race, Fleche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege. I nyere år har det italienske grusløb, Strade Bianche, også fundet en vigtig plads i kalenderen, og så er Milano-Sanremo et løb, man heller ikke må glemme.
Man kalder de fem største endaglsøb for "monumenter". Det er løb, der har en særlig plads i cykelsporten, og de har en berettiget status på grund af en gloværdig historie. Fire af disse findes i forårssæsonen: Milano-Sanremo, Flandern Rundt, Paris-Roubaix og Liege-Bastogne-Liege.
Odds på forårsklassikerne
Bookmakerne har i starten af sæsonen allerede meget tidligt odds ude på de allerstørste forårsklassikere. Hos flere bookmakere vil man således allerede i januar og februar kunne finde vinderodds på løb som Milano-Sanremo, Flandern Rundt og Paris-Roubaix, hvilket giver mulighed for at fange en fed fidus, hvis man kan analysere sig frem til, hvem der ser stærk ud i år.
Det kan dog være svært at konkludere alt for meget på baggrund af ørkenløb i Abu Dhabi Tour eller et etapeløb i Argentina. Svært, men ikke umuligt.
Det man skal holde for øje, når man oddser på forårsklassikerne, er, at de ofte lever deres eget liv. Kigger man på listen nederst i denne artikel, så er det stort set kun i Milano-Sanremo, Fleche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege man med nogenlunde stor sikkerhed kan påstå, hvornår de afgørende momenter finder sted, mens alle andre løb kan udvikle sig meget forskelligt fra år til år.
Og så handler alt om dagsformen. Tag blot Milano-Sanremo, som måske er kalenderens mest lukkede løb. Vi ved, at det er næsten 300 kilometer langt, men alt handler om de sidste 15 kilometer. På Poggio-bakken angriber en eller flere og forsøger at få hul. Enkelte gange holder det hjem, men oftest ender det i en spurt, hvor man kender de fleste af deltagerne på forhånd. Vi har set deres form i Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Men spurten er måske den sværeste at vurdere på hele kalenderen, for alt handler om, hvem der har noget tilbage i tanken efter en så lang dag.
Det er charmen ved forårsklassikerne. De er så uforudsigelige, og for en stund virker det som om, at rytterne kører mere på instinkt, hjerte og fornemmelse, end de gør på watt-tal. Forfriskende.
Cykelsportens forårsklassikere 2019
| Dato | Løbsnavn | Løbstype | Niveau |
|---|---|---|---|
| 2/3-19 |
Brostensløb |
WT |
|
| 3/3-19 |
|
Brostensløb |
1.HC |
| 9/3-19 |
Grusløb |
WT |
|
| 23/3-19 |
|
Sprinterløb |
WT |
| 29/3-19 |
|
Brostensløb |
WT |
| 31/3-19 |
|
Brostensløb |
WT |
| 3/4-19 |
|
Brostensløb |
WT |
| 7/4-19 |
|
Brostensløb |
WT |
| 14/4-19 |
|
Brostensløb |
WT |
| 17/4-19 |
|
Kuperet løb |
1.HC |
| 21/4-19 |
Kuperet løb |
WT |
|
| 24/4-19 |
Kuperet løb |
WT |
|
| 28/4-19 |
Kuperet løb |
WT |
(M) = Indikerer at løbet er én af sportens fem største klassikere, der betegnes som "monument". Fire af disse er placeret i foråret, mens det sidste - Lombardiet Rundt - er placeret i slutningen af sæsonen.
Beskrivelse af forårsklassikerne
Omloop Het Nieuwsblad
Klassikersæsonen starter med Omloop Het Nieuwsblad. Det belgiske endagsløb er placeret en anelse tidligt på kalenderen i forhold til Flandern Rundt og Paris-Roubaix, der er de primære mål for brostensrytterne, men alle de store vil teste benene af og forsøge at gå efter sejren. Løbet er hårdt og skaber forskelle på brostensstigningerne, og ofte finder man en lidt overraskende vinder, fordi formniveauet ikke er helt sat endnu.
Kuurne-Bruxelles-Kuurne
Kuurne-Bruxelles-Kuurne følger lige efter Omloop Het Nieuwsblad, og de to løb udgør tilsammen "åbningsweekenden". Dette er klart det letteste af de to, og det ender ofte i en spurt i en større gruppe. Det hænder dog, at løbet får et andet udfald, hvis det regner, blæser eller er meget koldt. Alle tre ting kan nemt få betydning i Belgien i februar. Blandt andet blev 2013-udgaven aflyst på grund af sne.
Strade Bianche
Strade Bianche er et helt unikt løb. Det køres på de toscanske landeveje i Italien, og det er både et hamrende smukt og ubarmhjertigt landskab. Der er massevis af hårde bakker på ruten. Det unikke ved Strade Bianche er de mange hvide grusveje, der gør løbet ekstra hårdt. Det er et ungt løb, men det har på få år virkelig etableret sig som ét af sportens suverænt bedste løb.
Milano-Sanremo
Kalenderens længste løb er Milano-Sanremo. Det nærmer sig altid 300 kilometer (mellem 290-300 km). Men det er ikke et hårdt løb, og det vindes som regel af en sprinter. I finalen er der to bakker, hvor særligt den sidste, Poggio, kan gøre forskellen. I sig selv ikke en hård stigning, men efter en lang dag i sadlen kan andre ryttertyper end sprinterne forsøge at udnytte denne bakke til at stikke af, som bjergrytteren Vincenzo Nibali eksempelvis gjorde det i 2018.
E3 Harelbeke
Når rytterne når til E3 Harelbeke, begynder brostenssæsonen for alvor at spidse til. E3 Harelbeke er måske det løb, der giver de bedste indikationer forud for Flandern Rundt. Løbsruten minder meget om Flandern Rundt og ligger typisk en uge inden. Ofte forsøger rytterne måske at køre E3 lidt mere offensivt, for skønt det er et vigtigt løb, så er det trods alt ikke Flandern Rundt. Det er dog sandsynligvis det næsthårdeste løb af alle de flamske brostensløb.
Gent-Wevelgem
Gent-Wevelgem er et løb, der især de senere år har udviklet sig til at være rigtig spændende. Det har haft en tendens til at være et overvejende sprinterløb, men når vejret spiller ind, så kan der ske forrygende ting i løbet. Den sidste stigning, Kemmelberg, kommer med omkring 35 kilometer til mål og kan splitte det hele, men typisk afhænger spændingen af vejromstændighederne - under rolige forhold ender en halvstor gruppe med at sprinte om det.
Dwars door Vlaanderen
Dwars door Vlaanderen er et løb, der giver plads til nogle af de mindre klassikerprofiler. Løbet er placeret ret tæt på Flandern Rundt, og med tanke på hvor hårdt det løb er, vil rytterne typisk ikke køre sig helt døde her. Det vil man dog gerne, hvis man er udset en sekundær rolle i Flandern Rundt, og det er typisk de normale hjælpere - eller i al fald løjtnanterne - der løber med sejren her.
Flandern Rundt
Forårets helt store løb. Flandern Rundt er afslutningen på en lang række flamske løb, og det er absolut en af de hårdeste klassikere overhovedet. Løbet kombinerer brosten og bakker, og det er en meget drænende affære. Kun de stærkeste ryttere kan vinde her.
Paris-Roubaix
Ugen efter Flandern Rundt venter Paris-Roubaix, som også kaldes klassikernes dronning. Løbet adskiller sig fra mange af de øvrige brostensløb, først og fremmest fordi det er fransk, og dernæst fordi det foregår uden de frygtede brostensstigninger. Løbet er helt fladt, men til gengæld er pavéerne ubarmhjertige og skaber udskilning. Løbet kan både blive et stort udskilningsløb, men har også potentiale til at blive en taktisk affære, hvilket vi måske tydeligst så, da Johan Vansummeren vandt i 2011.
Brabantse Pijl
Efter Paris-Roubaix skifter terrænet. I Brabantse Pijl er det puncheurs - bakkeryttere - der begynder at overtage scenen. Løbet er lidt en blanding af de flamske brostensløb og Ardennerne, men det er primært på bakkerne, at forskellen skal laves, så løbet ses ofte som en god generalprøve forud for Amstel Gold Race.
Amstel Gold Race
Det første løb af de tre Ardenner-løb (der i princippet ikke foregår specielt meget i Ardennerne) foregår på hollandsk jord. Amstel Gold Race har udviklet på ruten de seneste par år, og i øjeblikket har man fundet en meget åben rute, der ikke er afhængig af en sidste afgørende bakke. Det har åbnet løbet markant. Det er bakkeryttere, der primært kører om sejren her, men slidstærke sprintere har chancer på ruten.
Fleche Wallonne
Fleche Wallonne er måske kalenderens mest lukkede løb. Alle og enhver ved, at løbet i 99/100 tilfælde afgøres på Mur de Huy på de sidste par kilometer. Det er en uhyre skrap bakke, hvor kun de bedste klatrere/puncheurs kan sidde med. De forudgående 190 kilometer er ofte ligegyldige.
Liege-Bastogne-Liege
Den sidste klassiker i foråret er Liege-Bastogne-Liege. Løbet er drønhårdt og fyldt med hårde bakker. Man ser ofte, at de klassiske bjergryttere har en mulighed for at sidde med her, selvom løbet i senere år har haft en tendens til at ende i en mindre gruppespurt om sejren. Der er stor prestige i at vinde dette løb.
