Det gik langt fra som håbet i sidste ugem og nu venter der nogle svære returkampe for de danske hold, der skal jagte sejre for at hente billet til play off-runden. Vi har set nærmere på oddsene for midtugens CL-og EL-kvalifikationskampe.

Hvor mange af de fire danske deltagere får vi mon med videre til play off-runden? Desværre lykkedes det ikke for hverken FC København, Brøndby, FC Midtjylland og Lyngby at hente sejre på den internationale scene i første runde, så der er overhængende fare for elimination her i returkampene.

FC København rendte ind i et 0-1 nederlag i Skopje, og manager Ståle Solbakken skal nu have vendt skuden og finde den rette taktik til at få besejret makedonske Vardar i Parken.

Og der er bestemt også maksimalt pres på Brøndby, FC Midtjylland og Lyngby, der alle står overfor svære opgaver i Europa League-kvalifikationen.

FC København famler efter sejrsrecepten

Det er mindre end et år siden, at FC København tæskede Club Brugge med 4-0 i Champions League-gruppespillet, men det går ikke helt efter den københavnske drejebog for tiden.

Det var ret overraskende, at slovenske Zilina kunne hente en 2-1 sejr i Parken i seneste kvalifikationsrunde, og der var heller ikke mange opløftende aspekter at tage med fra præstationen i 0-0 kampen mod Hobro i seneste Superliga-kamp.

Holdkammeraterne skal især kigge over mod den erfarne William Kvist, der skal tage et mere massivt greb om dirigentstokken og styre slagets gang fra den centrale midtbane. Og så skal vi vel også til at se mere fra offensive spillere som Santander, Verbic og Toutouh.

Selvom FC København ikke har levet op til forventninger i denne sæson, så har bookmakerne naturligvis valgt at give favoritværdigheden til Ståle Solbakkens mandskab.

Onsdag den 2. august 2017 kl. 20:00 (Se MatchCenter)

FC København Uafgjort FK Vardar
1,57 4,10 6,50
Jetbull
888sport
Bwin
Over 2,5 mål 1,93 Bet365
Under 2,5 mål 2,02
888sport

Brøndby bliver kastet ind i kroatisk heksekedel

Det var egentlig planlagt, at Hajduk Spilt måtte afvikle denne returkamp for lukkede døre, men UEFA har valgt at ændre deres afgørelse efter en racisme-straf, og nu får tilskuerne alligevel adgang til stadion.

Dermed skal Brøndby-spillerne til at indstille sig på også at skulle tackle presset fra lægterne.

Der stod kun 0-0 på måltavlen på Brøndby Stadion efter de 90 minutter i første opgør mod Hadjuk Split, men vi ved, at der er masser af mål i BIF-støvlerne, og der blev tanket selvtillid i den forrygende 5-3 sejr over Lyngby.

Men vi også set en skrøbelig side af Brøndby, der bl.a tabte 1-2 mod finske VPS, og Zornigers defensiv ser ikke alt for sikker ud. Det kunne umiddelbart godt ligne en frisk kamp med masser af målchancer til begge mandskaber. Og så må vi håbe på, at Brøndby trækker det længste strå og tager billetten til play off-runden.

Torsdag den 3. august 2017 kl. 20:30 (Se MatchCenter)

Hajduk Split Uafgjort Brøndby IF
2,05 3,70 3,60
Jetbull
888sport
Bet365
Over 2,5 mål 1,80
888sport
Under 2,5 må 2,02 Bet365

FC Midtjylland skal satse offensivt

Man kan godt forstå, hvis FCM-træner Jess Thorup er en anelse nervøs op til dette opgør mod Arka Gdynia. Det blev til en polsk sejr på 3-2 i første opgør, og midtjyderne har leveret lidt svingende præstationer her i sæsonstarten.

FC Midtjylland havde ganske vist ikke de store problemer med at eliminere Ferencváros i seneste kvalifikationsrunde, så nederlaget til ellers beskedne Arka Gdynia var ret overraskende. På den anden side er resultatet langt fra en katastrofe, da selv en 1-0 sejr til FCM vil være nok til at gå videre.

I weekenden fik FCM en 2-1 sejr over Randers, og mon ikke Jess Thorup igen blæser til angreb og tidligt i kampen sørger for at sætte sig igennem og bestemme dagsordenen.

Bookmakerne forventer en meget målrig kamp, og det skulle meget gerne være FCM-spillerne, der får netmaskerne til at blafre.

Torsdag den 3. august 2017 kl. 20:30 (Se MatchCenter)

FC Midtjylland Uafgjort Arka Gdynia
1,40 4,90 7,50
Danske Spil
888sport Bet365
Over 2,5 mål 1,50 Bet365
Under 2,5 mål 2,55
Betsafe

Nyt mirakel eller har Lyngby nået endestationen?

Der er lidt mørkere skyer over Lyngby, hvor de nu er oppe på tre nederlag i træk. Der er ellers masser af rosende ord til cheftræner David Nielsen, der styrede Lyngby frem til de sensationelle bronzemedaljer i sidste sæson og også imponerede ved at eliminere slovakiske Slovan Bratislava.

David Nielsen har bygget successen op omkring defensiven, så det er bekymrende, at der er scoret hele 11 gange mod Lyngby-tropperne i disse tre nederlag.

Det så ellers længe rigtig godt ud for Lyngby, da angriberen Jeppe Kjær scorede til 1-0 efter lidt over en times spil mod Krasnodar. Men det russiske mandskab fik udlignet kort efter, og i overtiden blev den unge Suleymanov matchvinder og Lyngby måtte rejse hjem med et ærgerligt 1-2 nederlag.

David Nielsen har dog bevaret det gode humør, og han kan da også hive et unikt våben i de mere ydmyge rammer på Lyngby Stadion, hvor russerne kan få svært ved at ramme dagen, når de bliver mødt af en lidt særlig lugt i kælderen og halvkoldt vand i bruseren.

Bookmakerne mener dog ikke helt, at det er nok til at slå Krasnodar ud af kurs, og det russiske mandskab tager favoritværdigheden.

Torsdag den 3. august 2017 kl. 19:45 (Se MatchCenter)

Lyngby Uafgjort Krasnodar
3,15 3,50 2,30
Danske Spil
888sport
Bet365
Over 2,5 mål 1,84
888sport
Under 2,5 mål 1,93 Betsafe

De samlede vindere af opgørene går videre til play off-runde, hvor det endeligt skal afgøres, hvilke hold der skal med i gruppespillet til Champions League og Europa League. Ryger FCK ud i denne runde, deltager de i play off-runden til gruppespillet i Europa League.