Der venter et par svære udekampe for Lyngby og FC Midtjylland i Europa League-kvalifikationen, mens FC Københavns vej igennem kvalifikationen til Champions League-gruppespillet sender dem en tur til Slovakiet, hvor de skal møde Zilina. Vicemestrene Brøndby er storfavoritter hjemme mod finske VPS.

  

Disse indledende kvalifikationskampe til Europa League og Champions League giver en unik chance for at opleve nogle klubhold, som ellers normalt ikke ruller over tv-skærmen hjemme i fodboldstuerne. Og så er det jo også enormt interessant at se, hvordan Superliga-klubberne klarer sig niveaumæssigt på den internationale scene.

Der skal helst være fuld gevinst i midtugen, så vi kan få sendt samtlige fire danske hold videre til næste runde. Det betyder en del for UEFAs koefficientliste, at der bliver skrabet så mange point sammen som muligt.

Og det ser ganske fornuftigt ud for de danske hold her i 2. kvalifikationsrunde.

FC København skal undgå overraskelser mod Zilina

Så er ferien forbi, og FCK-manager Ståle Solbakken skal sørge for, at tropperne er kampklar og i form. Efter et par træningskampe er det nu blevet alvor, og FCK begynder deres march mod Champions League-gruppespillet med dette opgør mod slovakiske Zilina i 2. kvalifikationsrunde.

FC København er storfavoritter til at gå videre til 3. kvalifikationsrunde, da Zilina ikke kan fremvise de store kendte stjernespillere. FCK-forsvaret må nu klare sig uden både backen Ludwig Augustinsson og Mathias ´Zanka´ Jørgensen samt skadede Peter Ankersen. Det kan Zilina måske udnytte til at sikre et godt udgangspunkt inden returopgøret i Parken.

Den slovenske mesterklub var med i Champions League-gruppespillet tilbage i 2010/11, hvor det dog endte med seks klare nederlag mod Chelsea, Marseille og Spartak Moskva.

Så FC København skal ikke tage for let på opgaven. Det er blot et par år siden, at Zilina på hjemmebane besejrede spanske Athletic Bilbao med 3-2 i Europa League-kvalifikationen.

FC Københavns solide præstationer i sidste års Champions League-gruppespil (og efterfølgende i Europa League mod Ludogorets og Ajax) giver optimisme, og bookmakerne har da også god tiltro til FCK'erne.

Onsdag den 12. juli 2017 kl. 20:15 (Se info-analyse her)

Zilina Uafgjort FC København
4,35 3,60 1,85
Cashpoint
Bet365
Bwin

Brøndby skal jagte storsejr mod finske VPS

Der skulle være gode chancer for at Brøndby's offensive profiler får testet Europa League-skarpheden mod VPS. Selv uden det store kendskab til de finske gæster, må man forvente en tydelig klasseforskel.

Mens Brøndby kan stille med den finske bomber Teemu Pukki i front, så har VPS ikke landsholdsspillere i truppen og blander sig også kun sjældent blandt topholdene i den finske liga, hvor HJK iøvrigt indtager den dominerende position. Og selv HJK har svært ved at gøre sig bemærket i Europa League.

VPS fik dog elimineret slovenske Olimpija med samlet 2-0 i 1. kvalifikationsrunde og kan stille med et eksotisk angreb med jamaicanerne Steven Morrissey og Andre Clennon.

Men alt andet en sikker sejr til Brøndby vil være en overraskelse, og det kunne være spændende at se, hvordan nyankomne Kasper Fisker falder ind i Zornigers system.

Torsdag den 13. juli 2017 kl. 18:30 (Se MatchCenter)

Brøndby IF
Uafgjort VPS
1,20 7,00 18,00
Bet365
888sport
Danske Spil

Lyngby på svær opgave i Bratislava

Bronzevinderne fra Lyngby var den helt store positive overraskelse i sidste Superliga-sæson og det har nu sendt David Nielsens tropper på nye eventyr, hvor de skal prøve lykken i Europa League.

Og det går jo ganske glimrende indtil videre, for Lyngby havde ikke større problemer med at besejre walisiske Bangor City i 1. kvalifikationsrunde, hvor Lyngby gik videre med samlet 4-0.

Med to scoringer mod Bangor fik især den norske kantspiller Kristoffer Larsen gjort sig bemærket, men det kan blive en mere defensiv indstilling fra Lyngby i denne udekamp mod Slovan Bratislava.

Den slovakiske storklub eliminerede armenske FC Pyunik i 1. kvalifikationsrunde med samlet 9-1, og blandt profilerne finder vi den erfarne landsholdsforsvarer Kornel Saláta samt den lille angriber Seydouba Soumah, der scorede 20 mål i 29 ligakampe i sidste sæson.

Den primære målsætning for Lyngby må være at hente et acceptabelt resultat til returkampen.

Torsdag den 13. juli 2017 kl. 20:15 (Se MatchCenter)

Slovan Bratislava
Uafgjort Lyngby
2,20 3,35 3,85
Danske Spil Cashpoint 888sport

Hvor stærke er Ferencvaros egentlig?

Meget kunne tyde på, at FC Midtjylland står med rigtig gode kort mod Ferencvaros, der blot blev nr. 4 i den ungarnske liga i sidste sæson.

Ser vi så på Ferencvaros' resultater i Europa League i de seneste sæsoner, så tabte de begge opgør i kvalifikationen mod kroatiske Rijeka i 2014-sæsonen, og året efter blev Ferencvaros igen elimineret i kvalifikationen efter to nederlag til bosniske Željeznicar.

I 1. kvalifikationsrunde gik Ferencvaros videre med samlet 3-0 mod Jelgava fra Letland. FC Midjylland skal især holde øje med den høje landsholdsangriberen Daniel Böde, der er topscorer for Ferencvaros.

Lidt bedre ser de ud for FC Midtjylland, der ganske vist også måtte nøjes med en 4. plads i Superligaen, men midtjyderne imponerede ved at gå videre fra Europa League-gruppespillet i 2015/16-sæsonen, og mange FCM-fans husker nok især 2-1 sejren på MCH Arena over Louis van Gaals Manchester United i slutspillet.

Sidste år nåede de midtjyske ulve frem til play off-runden, hvor tyrkiske Osmanlispor dog forhindrede adgang til Europa League-gruppespillet.

Der burde være ganske god stemning i FCM-lejren på vej til Ungarn, efter de besejrede irske Derry City med samlet 10-2 i 1. kvalifikationsrunde. Måske træner Jess Thorup endda vælger at give lidt spilletid til den hollandske midtbanestjerne Rafael van der Vaart?

Torsdag den 13. juli 2017 kl. 21:00 (Se MatchCenter)

Ferencvaros Uafgjort FC Midtjylland
3,35 3,45 2,15
888sport Danske Spil
Bwin

Returkampene afvikles den 19. og 20. juli.

De samlede vindere af opgørene går videre til 3. kvalifikationsrunde og derefter venter play off-runden, hvor det endeligt skal afgøres, hvilke hold der skal med i gruppespillet til Champions League og Europa League.