CL-gruppespillet går i gang i næste midtuge. Lad os få kigget på de forskellige puljer. Her er Gruppe B (Arsenal, Schalke, Montpellier, Olympiakos)...
Meningen med denne optakt - og de følgende gruppekig - er at det skal være en kollektiv opgave. Jeg fremlægger hvad jeg ved (og tror at vide), men i sagens natur er det kun de franske klubber jeg virkelig har indsigt i (og selv den indsigt er langt fra fuldkommen), så jo flere der byder ind med viden om de enkelte klubber, jo bedre.
Inputs - information om holdene og spilforslag - er derfor yderst velkomne (faktisk nødvendige). Fra BetXpert-eksperter såvel som -brugere.
Kilde mht transfers: transfermarkt.de
GRUPPE B
Arsenal (ENgland)
Schalke 04 (Tyskland)
Montpellier (Frankrig)
Olympiakos (Grækenland)
Tryk på et klubnavn eller scroll længere ned for at læse nærmere om holdene.
Overblik
Gruppens favorit er Premier League-klubben Arsenal der ganske vist har mistet topscorer van Persie, men til gengæld har fået en offensiv med flere facetter.
Blandt disse er sidste års topscorer i Frankrig, Giroud (der dog stadig har sin første engelske scoring til gode), der i Gruppe A kommer til at stå over for sin gamle klub Montpellier. Klubben der blev en overraskende mester i Frankrig i sidste sæson, har gjort det samme som Arsenal: mistet sin topscorer, men fået flere offensive facetter.
Alligevel må CL-debutanten Montpellier tage til takke med den oddsmæssige tredjeviolin i denne gruppe. Schalke 04 må anses som Arsenals farligste udfordrer, trods tabet af superveteranen Raul. Til er nemlig kommet lynhurtige Afellay, og tyskerne råder stadig over hypergiftige Huntelaar i front.
Favorit til at snuppe sidstepladsen er Olympiakos der egentlig gjorde det nydeligt i sidste sæsons gruppespil (bl.a. mod Arsenal), men som ser svækket ud. Den græske klub har også sagt farvel til sin topscorer, men umiddelbart uden at hente erstatninger.
Odds
(Hentet hos Bet365*)
Vinder
Arsenal 1,9
Schalke 4,0
Montpellier 7,0
Olympiakos 10,0
Går videre
Arsenal 1,16
Schalke 1,57
Montpellier 3,0
Olympiakos 3,5
Arsenal
(Kjartan Nygaard, Arsenal-kender og -fan, kommer med et uddybende input mandag. Her og nu må I nøjes med dette fra min tilstræbt objektive Tottenhamfan-hånd:)
London-klubben (nr 3 i Premier Leagye i 2011/12) vandt sin CL-gruppe i sidste sæson, foran Marseille, Olympiakos (2-1-sejr hjemme, 3-1-tab i sidste runde hvor englænderne var sikre på førstepladsen) og Dortmund. I 1/8-finalen røg klubben dog ud mod Milan der vandt 4-0 hjemme, hvorefter det blev uventet spændende i London hvor Arsenal vandt 3-0.
I forhold til dengang har Arsenal mistet sin største profil, angriber van Persie (2011/12: 30 PL-mål, 1 på straffe plus 4 CL-mål, 1 på straffe). Væk er også den stærke midtbane-defensivmand Song.
Holdet
Mens hullet efter van Persie er forsøgt udfyldt med Podolski (1 mål i 3 PL-kampe) og høje Giroud (0 mål), er der ikke kommet en erstatning for Song. Og da stortalentet Wilshire (ude siden juni sidste år) næppe er kampklar igen før oktober, står Arsenal umiddelbart med et problem på den defensive midtbane (også selv om Diaby har fået en fin sæsonstart efter en skadespræget 2011/12-sæson).
Til gengæld er der tanket op på kreatørfronten med købet af spanske Cazorla, og man må sige at Arsenal flyder over med teknisk dygtige og fremadsøgende midtbanefolk: Arteta, Rosicky, Ramsey, Arshavin... samt de hurtige Oxlade-Chamberlain, Walcott og Gervinho.
Men hvad med centreforward-posten efter salget af den flyvende hollænder? Giroud er med sin højde og drøjde en dygtig targetman (og han er faktisk også en glimrende tekniker), men hans forløbige PL-start viser at det ikke er helt nemt at gå fra en tilværelse om Ligue 1-topscorer til rollen som PL-topscorer van Persies arvtager.
Så er der Podolski der med sin energi og målnæse kan spille både på kanten (som han gør på det tyske landshold) og helt i front (som han gjorde for Köln). Jeg vil dog mene at han er bedst på kanten, men Kjartan vil muligvis have en anden holdning.
Men bortset fra at van Persie nok er umulig er erstatte fuldt og helt, ser Arsenals angreb glimrende ud. Det varer nok lidt før det for alvor er i omdrejninger, men allerede nu ligner Cazorla og Podolski nogle der har spillet sammen i lang tid.
Arsenals primære problem, ud over den defensive midtbane (og målmænd der har det med at blande pragtredninger med drops), er nok højrebacken. Sagna er ude med et højreben hvilket umiddelbart efterlader Wenger med 20-årige Jenkinson der i mine øjne knapt nok har PL-klasse.
På venstrebacken er der både Gibbs og Santos, og i midterforsvaret har Arsenal diverse gode kort i Vermaelen, Koscielny, Mertesacker (langsom, men snu) og rutinerede Squillaci.
Sæsonstart
Arsenal indledte den nye PL-sæson med 0-0 mod Sunderland og Stoke, før det i 3. spillerunde blev til en glimrende 2-0-sejr på Anfield Road over Liverpool. På mål af Podolski og Cazorla.
Mod Liverpool brugte træner Wenger en 4-4-2-formation med Giroud og Podolski i front, støttet af en midtbane bestående af Diaby, Oxlade-Chamberlain, Arteta og Carzorla. I forsvaret, målmand Mannone, Jenkinson og Gibbs på backpladserne og i midterforsvaret Mertesacker og Vermaelen.
Førstekeeper Szczesny var skadet, men ventes tilbage i denne weekend.
Kjartan Nygaard:
Holdet
Mens hullet efter van Persie er forsøgt udfyldt med Podolski (1 mål i 3 PL-kampe) og høje Giroud (0 mål), er der ikke kommet en direkte erstatning for Song på den defensive midtbane, hvor Arsenal virker tyndt besat i bredden. En Diaby i form og skadesfri kan uden tvivl snildt udfylde Songs sko, og franskmanden imponerede da også stort i det seneste udebaneopgør før landsholdspausen mod Liverpool på Anfield, hvor han sammen med spanske Cazorla var kampens bedste spiller. Diaby kom kom småskadet hjem til Arsenal efter en landsholdstur med Frankrig, og han deltog ikke lørdagens 6-1 sejr over Southampton.
Købet af den spanske landsholdsspiller Cazorla, fra økonomisk trængte Malaga, virker som sæsonens helt store scoop i det engelske. Cazorla har imponeret stort i sine første tre optrædener i denne sæson i Premier League og superlativerne fra hans nye holdkammerater er ikke så få. Cazorla er teknisk uhyre stærk og pasningssikker med et lavt tyngdepunkt. Han er ligeledes god rent kreativ i forhold til at iscenesætte sine holdkammerater, og så er han en habil afslutter med et godt langskud.
Arsenal har stor bredde på den centrale midtbanespillere. Diaby, Arteta og Cazorla repræsenterer bedste start pt., men The Gunners råder også over stortalentet Wilshire, som har været ude siden juni sidste år, og han forventes klar til oktober. Gode tekniske typer som den tjekkiske landsholdspiller Rosicky (ude med skade pt.) og talentfulde Ramsey er ikke stærke nok til start-elleveren i skrivende stund.
Men hvad med centreforward-posten efter salget af van Persie? Giroud er med sin højde og drøjde en dygtig targetman (og han er faktisk også en glimrende tekniker), men hans foreløbige PL-start viser, at det ikke er helt nemt at gå fra en tilværelse om Ligue 1-topscorer til rollen som PL-topscorer og van Persies arvtager. Så er der Podolski, der med sin energi og målnæse kan spille både på kanten (som han gør på det tyske landshold) og helt i front (som han gjorde for Köln). Podolski startede på spids i premieren i Premier League med Giroud på bænken, men i de to seneste udebanekampe før landsholdspausen har Podolski spillet til venstre og Giroud i front. En småskadet Giroud var dog sat af i lørdagens 6-1 sejr over Southampton. Hvis Giroud bliver skadet, virker det logisk, at Podolski rykkes frem som mod Southampton - især set i lyset af, at Arsenal er uhyre tyndt besat i bredden på frontangriberen, og Londonklubben har flere stærke kantspillere til at vikariere for Podolski på kanten.
På højre fløj finder vi den unge engelske landsholdspiller Alex Oxlade-Chamberlain, som inden lang tid kan have væltet Theo Walcott af pinden på højreflanken - Walcott lader da også til at have duftet lugten i bageriet, og han tøver med at forlænge sin konkrakt med Arsenal, som udløber til sommer. På venstre flanke viser ivorianske Gervinho gode takter med sine udfordrende og ofte vellykkede driblinger, mens det af og til kniber skarpheden foran mål - dog scorede han to mål mod Southampton lørdag. Den russiske landsholdskaptajn Andrei Arshavin er lidt overraskende blevet i Arsenal efter at være hyppigt rygtet væk i sommerens transfervindue. Han er ikke den mest populære spiller i London-klubben efter flere dårlige præstationer i sidste sæson, men må trods alt vurderes til at være en habil breddespiller taget sit betydelige CV i betragtning.
Arsenals ellers så udskældte forsvar igennem de seneste sæsoner lader til at være på vej mod bedre tider. The Gunners har kun lukket et mål ind i sæsonens fire første kampe, og flere peger på, at forsvars-klenodiet Steve Bould, som er Wengers nye højre hånd efter Pat Rice, har været af vital betydning. Tilmed noteres det, at det som udgangspunkt har været en noget reservespækket forsvarskæde i de første fire kampe, som har gjort det godt. Jenkinson på højre back har vikarieret for den franske landsholdsspiller Sagna, og tyske Mertesacker har optrådt i det centrale forsvar frem for franske Koscielny. Dog har specielt Mertesacker har imponeret i sæsonens første kampe, og han kan have slået franskmanden af taget gårsdagen startopstilling i betragtning, hvor han fik lov at starte inde til trods for, at Koscielny var kampklar efter et kort skadesforløb. Mertesacker er slet ikke god, når han bliver udfordret på hurtighed og driblinger en mod en, men han kommer i vejen for rigtig meget med sine lange lemmer og vinder det meste i hovedspillet - tyskeren er ligeledes en god mand i opspillet fra bagkæden, hvilket er vigtigt for specielt Arsenal. Anfører Vermaelen er fast mand i det centrale forsvar og en af holdets vigtigste spillere.
På venstrebacken er der både Gibbs og Santos. Gibbs har gjort det godt som førstevalg her i sæsonstarten, mens den lidt tunge, men teknisk velfunderede Santos nok mest vil blive benyttet i slutningen af kampene, når der skal tilføres noget offensivt i spillet fra backerne.
Førstekeeper Szczesny gjorde comeback mod Southampton lørdag efter at have misset kampene mod Stoke og Liverpool på grund af en mindre skade. Polakken gjorde dog ikke det bedste indtryk i slutningen af første halvleg, da han droppede ved Southamptons enlige reducering til 1-4.
Status og svagheder
Hvis vi ser bort fra lørdagens 6-1 sejr, på en lidt billig baggrund, og kigger isoleret på holdets første tre kampe i Premier League, kunne noget tyde på, at defensiven hos Arsenal er styrket, mens offensiven er svækket set i lyset af resultaterne 0-0, 0-0 og 2-0. Men hvordan ser det mon ud om et par måneder? Vil to så lovende signings som Podolski og Giroud mon ikke slå igennem, når først de har fundet sig til rette med tempoet og kulturen i det engelske - og vil defensiven kunne fortsætte med at holde bolden ude af nettet, som der næppe har været tendens til de seneste mange sæsoner?
Hvis vi dog skal vurdere holdets tilstand i skrivende stund, må det dog blive med positivt fortegn efter 8 point i de første fire PL-kampe, og der er gode signaler på skadesfronten, hvor flere profiler som Diaby og Sagna meldes klar indenfor en overskuelig tidsramme.
Spillestil
Arsenal spiller traditionelt 4-3-3 og ønsker at stå for boldbesiddende, dirigerende og offensiv fodbold i tråd med filosofien hos manager Arsene Wenger. Historisk set har denne filosofi resulteret mange mål og en sprudlende offensiv, men The Gunners har også været synonym med et omstillingssårbart hold, som tit lader sin defensiv i stikken.
Sæsonstart
Arsenal indledte den nye PL-sæson med 0-0 mod Sunderland og Stoke, før det i 3. spillerunde blev til en glimrende 2-0-sejr på Anfield Road over Liverpool på mål af Podolski og Cazorla. Lørdag smadrede Arsenal Southampton 6-1 hjemme på Emirates.
Idealopstilling (4-3-3)
Szczesny
Sagna, Vermaelen, Mertesacker, Gibbs
Cazola, Diaby, Arteta
Oxlade-Chamberlain, Giroud, Podolski
SCHALKE 04
Den tyske klub var ikke med i CL i sidste sæson (efter at have nået semifinalen i 2010/11; ikke i 2011/12 som denne artikel påstod tidligere).
Schalke der blev nr 3 i Bundesligaen i sidste sæson, har i den nye sæson lagt ud med 4 point for 2 kampe. 2-2 ude Hannover og 3-1 hjemme over Augsburg. Angriber Huntelaar står noteret for 2 mål.
Transfers
Schalke har sagt farvel til den rutinerede spanske offensivmand Raul - der var vigtig for holdet i rollen som playmaker.
Ind er kommet midtbanemand Roman Neustädter (Gladbach) og kantspiller Tranquillo Barnetta (Bayer Leverkusen) - og så fik man desuden, lige før transfervinduet smækkede i, hentet lynhurtige Afellay der henslæbte en reservetilværelse i Barcelona.
Martin K. Andersen (hentet fra hans Bundesliga-optakt, dvs skrevet før den tyske sæsonstart - og før Afellay kom til):
Denne sæson: To ting bliver meget afgørende for om Schalke igen kan blande sig i topstriden; defensiven skal forbedres og Rauls playmakerrolle skal udfyldes med det samme. Til det første håber man at Benedikt Höwedes ikke rammes af så mange skader som sidste sæson, og det faktum at han er valgt som anfører, tyder på at man har både tillid og forventninger til den blonde forsvarer. Höwedes kan både bruges på højreback og centralt; ved førstnævnte svækkes den offensive pondus lidt og japanske Uchida har da også vist sig at have et godt samarbejde med Farfan længere fremme på banen.
Vital i defensiven bliver også målmandsposten og her skal Huub Stevens lægge hovedet i blød når han skal vælge mellem Ralf Fahrmann, Lars Unnerstall og Timo Hildebrand. Fahrmann er lidt af en fan-favorit og ligner også det umiddelbare førstevalg trods et par svipsere i træningskampene. Hildebrand har dog rutinen og Unnerstall leverede gode præstationer sidste sæson.
Rauls arvtager? Unge Lewis Holtby er en mulighed og han har grebet chancen og leveret stærke præstationer i træningskampene. Valget kan også falde på den endnu yngre - men ligeså talentfulde - Julian Draxler, i så fald skubbes Holtby ned på den centrale midt ved siden af Jermaine Jones eller Roman Neustädter. Sidstnævnte var dog blandt Gladbachs bedste sidste sæson og når Jones ellers kan holde temperamentet i ro, er han en force for holdet, så de to er i stand til at skabe en meget solid midterakse, som kan aflaste den hårdt prøvede defensiv.
Stubbe Buchwald:
Styrker/svagheder
Schalkes største svaghed mener jeg, vi finder ved at kigge på de to backer. Schalke ynder at spille offensivt, og trække de to backer helt med frem, hver gang muligheden byder sig. Egentlig spiller Fuchs og Uchida en form for wingbacks – hvilket de gør ganske glimrende. Fuchs laver adskillelige assists med sine skarpe indlæg, og Uchida har et fremragende samarbejde på kanten med Farfan.
Umiddelbart jo ikke just en svaghed, MEN. Hverken Uchida eller Fuchs særligt gode defensivt, og når de så samtidigt ikke altid når med hjem, så er det klart at der opstår nogle muligheder. Generelt kommer modstanderne til alt for mange chancer over kanterne.
Ser vi på svaghed i form af holdets svageste spiller, så mener jeg, vi skal kigge på målmandsposten. Her har man 3 målmand på nogenlunde samme niveau (Hildebrand, Unnerstall og Fährmann), men ingen af disse har klassen til at spille for et tysk tophold med så store ambitioner som Schalke.
Holdets største styrker er offensiven som helhed samt truppens bredde. Schalke lukker alt for mange mål ind (ca. dobbelt så mange som Bayern og Dortmund sidste sæson), men til gengæld scorer man så også rigtig flittigt. Man har en verdensklasseangriber i Huntelaar (48 mål i 48 kampe sidste sæson), som jeg ser som værende en meget seriøs kandidat til titlen som verdens bedste boksangriber.
På kanterne har man to meget hurtige herrer i form af Farfan og Afellay (det er muligt Afellay bliver brugt som 10’er i stedet for på kanten), og på den offensive midt ligger U-21 landsholdskaptajnen Lewis Holtby – en offensiv alle hold bør have respekt for. Både Farfan, Huntelaar og Holtby har fået en rigtig god start på sæsonen for Schalke såvel som for deres respektive landshold.
Holdet
En kort gennemgang af de forskellige positioner, og hvilke alternativer der er (alternativer der vel og mærke ikke forringer holdets styrke mærkbart):
Målmandsposten: Hildebrand er blevet skadet, og bliver helt sikkert ikke klar til de første gruppekampe. Han havde ellers vundet kampen om pladsen i målet. I stedet kommer 22-årige Unnerstall til at stå, og han kan meget vel beholde pladsen resten af sæsonen – også selvom Hildebrand bliver klar igen. Unnerstall gør det generelt ganske okay, og i Kickers karakterbog er han klart den målmand fra Schalke, der gør det bedst. Som backup til Hildebrand og Unnerstall har man 23-årige Fährmann, som står noteret for 30 kampe i Bundesligaen.
Højre back: på den højre back løber den lille japaner Uchida rundt. Som nævnt ovenfor er hans force klart i det offensive. Defensivt er han usikker og laver for mange dumme frispark. Alternativerne til Uchida er kaptajnen Höwedes, som både kan spille back og centralt, og Marco Höger.
Midterforsvar: 21-årige Matip og 20-årige Papadopoulos har været foretrukket i midterforsvaret i sæsonens første to kampe. Jeg tror dog Höwedes kommer til at erstatte Matip, da Matip generelt er noget usikker, og specielt i sæsons to første kampe har det set skidt ud. Veteranen Metzelder og det 19-årige talent Kolasinac er yderligere alternativer.
Venstre back: den østrigske landsholdskaptajn Fuchs spiller den venstre back. Alternativet til Fuchs er spanieren Escudero, som i min optik er bedre defensivt end Fuchs.
Defensiv midt: Neustädter og Jones står med de bedste kort til at starte inde her. Vælger Stevens at spille med Afellay på den offensive midt, så er det dog sandsynligt, at Holtby erstatter en af disse. Der er brug for alternativer, når man har Jones på holdet (14 gule kort i 20 kampe sidste sæson og derudover en otte ugers karantæne for bevidst at jokke Reus over foden), og udover Holtby så har man også Höger, Moritz og Matip der kan spille denne plads.
Højre kant: Farfan har fået en fantastisk start på sæsonen med 3 assists i sin første kamp for Schalke og 2 mål for Peru i deres 2-1 sejr over Venezuela. Farfan er ikke nem at erstatte, og alternativerne er da også en klasse under ham: Obasi, Pukki, Barnetta og Draxler. Afellay kan også spille denne plads.
Offensiv midt: Holtby kommer til at kæmpe en hård kamp mod Afellay. Måske er denne kamp endda allerede tabt. Da Afellay spillede under Stevens i PSV, da blev han brugt centralt, og det kan meget vel tænkes, at dette også bliver tilfældet i Schalke. Holtby har dog gjort det ganske glimrende i de første kampe, og han står også med fine kort på hånden. 18-årige Draxler er et andet alternativ på denne plads, men med tilgangen af Afellay må han nok affinde sig med at få spilletid på venstre kant.
Venstre kant: Draxler har startet på denne plads i sæsons første to kampe. Beslutter Stevens sig for ikke at ville bruge Afellay centralt, så kan Draxler dog godt sige goddag til en ny tjans som bænkevarmer. Obasi og Barnetta er andre gode alternativer på denne plads.
Angreb: her er der kun en spiller der bør nævnes, og nogen nærmere introduktion er næppe nødvendig; Huntelaar. Der er ingen af alternativerne, som når ham til sokkeholderne. For en god ordens skyld bør disse dog alligevel nævnes: Marica og Pukki (Obasi kan også spille angriber, men det er ikke hans favoritposition).
Bud på den ideelle opstilling
Unnerstall
Uchida – Höwedes – Papadopoulos – Fuchs
Neustädter – Jones
Farfan – Holtby – Afellay
Huntelaar
MONTPELLIER
Sidste sæsons overraskende franske mesterhold har fået en tung start på den nye Ligue-sæson, med kun een sejr i 4 runder (over sidste sæsons næsten-nedrykker, Sochaux - der var skadesramt).
Det er typisk svært for en opkomlinge-mester at gøre det lige så godt i den følgende sæson, men Montpelliers sæsonstart hænger nu nok også sammen med skader og karantæner (og det lysner på den front). Klubbens ideal-ellever ser stadig stærk ud - trods sommerens tab af sidste sæsons ligatopscorer, Giroud.
Giroud tog pudsigt nok til Arsenal - der må anses som favorit til at tage førstepladsen i Gruppe B. Selv om den engelske klub også har mistet SIN topscorer, og selv om Giroud endnu ikke har formået at udfylde van Persies målstøvler, er Arsenals hold (inklusive sommerindkøb som Cazorla og Pdolski) nok for stærkt i længden for Montpellier. Og det er Schalke nok også. Derimod ser Olympiakos noget mere overkommelig ud.
Holdet
Giroud er blevet erstattet af hele tre spillere. To centreforwards der begge ser farlige ud, Charbonnier (kommer til fra L2, men det gjorde Giroud også i sin tid, og han scorede så 12 mål i sin første L1-sæson og 21 i den næste) og argentinske Herrera, hentet i Chile. Samt den hurtige og tekniske dygtige (og ret så målfarlige), venstrebenede fløjspiller Mounier.
Offensiven råder desuden stadig over rutinerede Utaka (kant eller centreforward) og kantspiller Camara, foruden nogle unge talenter.
Tjah. Det kommer nok til at tage tid før Girouds støvler er fyldt ud, men især Mouniers tilkomst betyder at der nok vil blive kreeret endnu mere end i sidste sæson.
Den offensive dirigentstok tilhører stadig fremragende (men lidt for hidsige) Belhanda. Og når han ikke kan spille, er der den ligeledes 22-årige og meget talentfulde Cabella. Ind i mellem vover træner Girard et øje og bruger begge fra start.
Den defensive midtbane har stadig erfarne Estrada (og Pitau som aflaster) og yngre, stærke folk som Saihi og Stambouli. Og der er fleksible spillere som Marveaux der kan spille lidt af hvert.
Forsvaret har fået tilført dygtige Congré (har i de seneste mange sæsoner været fast mand i den bomstærke Toulouse-defensiv) der både kan spille i midterforsvaret (hvor der i forvejen er rutinerede Hilton samt stortalenterne Yanga-Mbiwa - fransk landsholdsspiller - og El Kaoutari) og højreback (hvor der i forvejen er knalddygtige Bocaly). PÅ venstrebacken er der både Cameroun-landsholdsmanden Bedimo og den gamle fighter Jeunechamps.
Yanga-Mbiwa ville vældigt gerne til udlandet. Det glippede, men det får ham ikke til at tabe modet. Han har udtalt at han sætter en ære i at blive ved med yde 100% for Montpellier.
I målet er der stadig dygtige Jourdren.
Altså alt i alt en temmelig bred trup - en stærk startellever med gode vikarer.
Status og svagheder
Girouds arvtager på centreforward-pladsen har indtil videre været Herrea, og med 2 mål i 4 ligakampe har han såmænd gjort det nydeligt. Det varer dog nok noget før offensiven helt har vænnet sig til Giroud (en giftig målscorer, men også en dygtig targetman, altså en spiller de andre kunne sparke bolden op til i vished om at han kunne holde holde på den).
Et andet problem for Montpellier i sæsonstarten har været den defensive midtbane, men det har hængt sammen med skader (Estrada) og karantæner (Saihi).
Skader har også betydet begrænset spilletid til Mounier og Belhanda - to meget vigtige aktører hvis offensiven skal helt op at ringe. Altså: Nydeligt potentiale, men man skal ikke forvente at det glider derudad fra start.
Spillestil
Træner Girard foretrækker en 4-2-3-1-formation med Belhanda som central kreatør (og straffeskytte) med to kvikke folk på kanterne, bagved en enlig centreforward.
En ofte sprudlende offensiv - hurtig og driblestærk - men det er vigtigt at notere sig at det sker på baggrund af en vældigt solid defensiv. I sidste sæson lukkede Montpellier kun 34 mål ind i 38 ligakampe.
Bud på idealopstilling
Jourdren - Bocaly, Hilton, Yanga-Mbiwa, Bedimo - Estrada, Saihi - Cabella/Utaka, Belhanda, Mounier/Utaka - Herrera
CL-bruttotrup
Målmænd: Laurent Pionner, Geoffrey Jourdren
Forsvarere: Garry Bocaly, Mapou Yanga Mbiwa, Vitorino Hilton, Henri Bedimo, Daniel Congré, Abdel El Kaoutari, Benjamin Stambouli, Teddy Mezague
Midtbanefolk: Joris Marveaux, Younés Belhanda, Marco Estrada, Romain Pitau, Jonathan Tinhan, Rémi Cabella, Jamel Saihi, Cyril Jeunechamp, Jonas Martin
Angribere: John Utaka, Anthony Mounier, Gaeatn Charbonnier, Emmanuel Herrera, Karim Aït Fana, Souleymane Camara
OLYMPIAKOS
Olympiakos Piræus fik i sidste sæson en nydelig tredjeplads (med 9 point) i pulje med Arsenal (2-1-tab i London, 3-1-sejr hjemme - men her var Arsenal allerede sikker på førstepladsen), Marseille og Dortmund.
Klubben der har vundet det græske mesterskab de seneste to sæsoner, har lagt ud med 2 sejre ud af 2 mulige i den nye sæson.
Men truppen ser temmelig svækket ud. Væk er nemlig sidste sæsons ligatopscorer, angriber Mirallas (20 mål), den rutinerede forsvarskæmpe Mellberg samt midtbanefolkene Orbaiz og Makoun.
Holdet
Så vidt jeg kan se, er de vægtigste forstærkninger de ganske dygtige midtbanefolk Machado (Toulouse) og Greco (Roma).
Olympiakos råder dog stadig over de græske landsholdsforsvarere Torosidid, Holebas og Avraam Papadopoulos (sidstnævnte blev dog ledbåndsskadet under EM og går nok glip af det meste af efteråret). På midtbanen er der stadig det offensive talent Fetfatzidis.
Angrebet har stadig Djebbour (kun 12 ligamål i sidste sæson, men han har lagt ud med 3 mål i 2 kampe i den nye sæson) og Pantelic (10 ligamål i sidste sæson).
Endelig er det værd at bemærke at førstekeeper i denne sæson indtil videre har været Roy Caroll (med sidste sæsons førstemand, 22-årige Megyeri som reserve), den erfarne englænder der har en fortid i såvel Manchester United som danske OB. Et karriereforløb der vidner om et stort talent, men nok også om at årene har slidt på ham.
