Torben N. Sørensen analyserer alle hold i anden halvdelen af Champions League-gruppespillet. Læs analysen alle de 16 hold i grupperne E til H her.
BEMÆRK: Optakten er skrevet gruppespillets første runde. Odds er opdateret den 1. oktober.
Champions League blev skudt i gang i går med en brandkamp i Liverpool og en Messi-opvisning mod et PSV-mandskab, der ikke var så dårlige, som cifrene på 4-0 antyder.
Christian Eriksen fik sat sæsonens første Champions League-mål på tavlen, da han flot og heldigt bankede Tottenham på 0-1 i Milano, men på en flot slutspurt fik Inter kæmpet sig tilbage og tog alle tre point.
Det er endnu for tidligt at sige så meget om, hvem af favoritterne der er bedst rustet til at vinde pokalen med de store ører, men manges øjne vil givetvis i aften være retter mod Bernabeu, hvor de seneste tre års vindere fra Real Madrid tager imod sidste års store overraskelse i Champions League, AS Roma, der har den tidligere FCK-keeper, Robin Olsen, mellem stængerne.
Se vores Champions league optakt og læs eksperternes vurderinger
Real Madrid har solgt Ronaldo og skiftet træner, og spørgsmålet er, om kongeklubben nu har mistet den x-faktor, som har været så afgørende for dem, når tingene de senest tre år er spidset til i verdens største klubturnering.
Torben N. Sørensen giver her anden halvdel af sin analyse af alle hold og grupper i denne sæson af Champions League.
Gruppe E
AEK Athen
Der er sket store ting i Grækenland de seneste to år. Når forandringer sker, kan de være til det kvalitativt bedre og til det kvalitativt dårligere, og på den baggrund er det ikke helt oplagt, hvordan tingene står til i det græske rige, men denne skribents personlige gæt og vurdering er, at standarden i græsk klubfodbold generelt er blevet højnet en smule. Der er især sket stor forandring i de græske klubbers indbyrdes styrkehieraki.
Olympiakos Piræus havde i adskillige år et monopol-lignende patent på mesterskabet i Grækenland, hvor eneste klub, der kunne gøre Olympiakos rangen en smule stridig, var Panathinaikos. I mellemtiden var Grækenlands traditionelt tredje storklub, AEK Athen, efter en konkurs nede at vende i den næstbedste række, men efter at have vendt tilbage til den græske Super League for tre år siden er der sket noget. Panathinaikos er pga. økonomiske problemer fuldt optaget af blot at holde sig oppe i den bedste række, og Olympiakos blev sidste sæson overhalet af både AEK Athen og PAOK Saloniki.
Olympiakos Piræus er stadig Grækenlands største, pengetungeste og mest populære klub og på længere sigt nok også med et større potentiale end AEK og PAOK. Men styrkeforholdet er klart forrrykket, da PAOK og især AEK de seneste par år har holdt stien ren med en for græsk klubfodbold ikke særlig vanlig sund, økonomisk drift med dertilhørende sunde investeringer – ikke nogen store sensationelle overskrifter her, kun ”kedelige” og logiske spillere tilføjet truppen.
Man kan sige, at AEK og PAOK momentvis strategisk (det forretningsmæssigt forstået) har udmanøvreret Olympiakos. Om det så kommer til at holde i længden er tvivlsomt, idet Olympiakos vitterligt har flere midler til rådighed end både AEK Athen og PAOK Saloniki, men i sidste sæson tog AEK sig af mesterkabet med seks point ned til PAOK og hele 13 point ned til Olympiakos.
Det er i øvrigt interessant, at kigger man på Transfersmarkt, så vurderes AEK Arthens spillertrup kun cirka halvt så meget værd som både Olympiakos Piræus og PAOK Salonikis respektive trupper. Det skal holdes op imod, at mange græske medier og eksperter peger på, at AEK-mandskabet under ledelse af den relativt ukendte træner Marinos Ouzouidis simpelthen er et betydeligt mere dedikreret, mere løbevilligt, og ofte bedre taktisk indstillet hold. Og den slags betyder også noget.
De største profiler hos AEK Athen er den portugisiske midtbanespiller Andrè Simoes, anfører Petros Mantalos på den offensive midtbane og de to angribere, kroaten Marko Livaja og argentineren Ezequiel Ponce. Man bør dog ikke glemme den 20-årige centrale midtbanespiller Konstantinos Galanopoulos, som flere steder nævnes som et af de største talenter set længe i græsk fodbold.
Her spilles champions league kampene - Se TV-guide
Sæsonstarten: Grækenland er efter flere års deroute på den europæiske scene droppet ned af UEFA’s koefficientliste, så AEK Athen måtte som græsk mester tidligt i gang med Champions League-kvalifikationen. Første hurdle var ikke decideret nem, men efter 1-1 i Skotland mod Celtic og sejr 2-1 hjemme lykkedes det at komme videre på bekostning af Skotlands flagskib. Derefter vandt AEK i playoff-runden 2-1 i Ungarn over Vidi Fehervar og spillede derefter 1-1 hjemme, hvilket var nok til deltagelse i Champions League-gruppespillet. I den græske liga har starten på sæsonen også været fin, idet AEK har vundet alle sine tre første kampe.
Ajax Amsterdam
Tingene har det jo med at gå lidt på tur i Holland primært mellem Ajax Amsterdam PSV Eindhoven og lejlighedsvis også Feyenoord. Sidste sæson var det så PSVs tur til at løbe med mesterskabet med Ajax som toer et betragteligt stykke efter.
De store hollandske klubber - især Ajax og PSV - har det med at agere ”breeding-stations” for de helt store klubber i Europa, og således oplever holdene nærmest hver sæson stor udskiftning i spillerstrupperne, hvilket hurtigt kan rykke det indbyrdes styrkeforhold internt i Holland.
Til denne sæson ser Ajax Amsterdam faktisk ud til at råde over den stærkeste spillertrup i Æresdivisionen. Den betragtning bekræftes af Transfermarkt, der vurderer, at Ajax her et godt stykke foran PSV, hvorefter der igen er et spring ned til Feyenoord, og så kommer resten haltende langt efter.
Gennemsnitsalderen på Ajax’ mandskab er ikke overraskende ganske ung. Blot 23 ½ år, hvilket selvfølgelig bør få konsekvenser - især på hårdt europæisk Champions League-niveau. Der er masser af talent i truppen, hvilket bør få klub-kassereren til at gnide sig i hænderne over kommende salg de næste par år, men at dyreste mand vurderes til at være den kun 19-årige centerforsvarer Matthijs de Ligt, fortæller ét og andet.
Jeg har set de Ligt i aktion tre-fire gange (på tv, forstås), og den unge mand er rigtig god, men på Champions League-niveau... ja, om et par år bestemt, men lige nu holder det altså ikke vand hele tiden. En spiller som den offensive midtbanemand, Hakim Ziyech, er mere kendt og velafprøvet, og det bliver rundt om ham, Ajax skal skabe sine offensive muligheder.
Sæsonstarten: At UEFA fra denne sæson er begyndt at lefre yderligere for de store fodboldlande, så nu både England, Spanien, Tyskland og Italien alle er garanteret fire direkte billetter til Champions Leagues gruppespil (Jeg undrer mig gevaldigt over, hvordan dette kan forsvares, men det er en helt anden historie) har bevirket flere ting i kvalifikationen.
Blandt andet har det betydet, at den hollandske vicemester ikke er garanteret noget som helst, men må prise sig lykkelig over i det mindste at få et skud på Champions League-kvalifikationen. Her måtte Ajax Amsterdam først forbi Standard Liège, hvor hollænderne startede med at spille uafgjort 2-2 i Belgien og derefter vandt 3-0 hjemme. Siden hed modstanderen Dinamo Kijev – hvilket også var succesfuldt med en 3-1-sejr hjemme og derefter 0-0 i returen i Ukraine. Og så var billetten til Champions League indløst. Ikke nogen nem kvalifikation overhovedet.
I sæsonstarten i den hollandske Æresdivision er det gået glimrende med fire sejre og en uafgjort i de første fem kampe, og Ajax-mandskabet har vist sig ret free-flow-scorende her i starten af efteråret, da de allerede har nettet 14 gange i Æresdivisionen.
Hold da opdateret på de seneste champions league nyheder - Læs artikler
Bayern München
Bayern München går ind til denne sæson med en friskt ansigt på trænerbænken, samtidig med at den store Bayern-klub regner med at fortsætte sin totale dominans i Bundesligaen, som er blevet vundet de seneste syv år i træk – rekord i Tyskland.
Jupp Heynckes var ikke villig til at forlænge efter den korte periode, han overtog tøljerne, så Bayern München har i stedet hentet Niko Kovac ind som ny mand i spidsen for holdet. Kovac kommer med succes fra Eintracht Frankfurt, som han sidste sæson vandt DFB-Pokalen med (Frankfurts første titel i mere end 20 år).
Kovac’ offenstive tilgang i Frankfurt vil få megen support fra Bayern-fansene, som normalt oplever deres hold dominere snart sagt samtlige kampe på den hjemlige scene, og det er i Champions League, klubben satser på at forbedre sig. Det efter adskillige sæsoner, hvor holdet har underpræsteret.
Beslutningen at bringe Kovac, der aldrig tidligere har stået i spidsen for en storklub, ind, signalerer også et stilskifte hos Bayern München, der helt ukarakteristisk ikke har hentet et stort navn ind. Det samme gør sig i øvrigt gældende på spillersiden denne sommer.
Leon Goretzka, der kommer til på en fri transfer, der blev indgået allerede i januar, er eneste tilgang. Derudover bør man måske nævne Alphonso Davies, men han kommer først til klubben kommende januar.
Bayern München har dog fået to spillere tilbage efter endte låneaftaler, Renato Sanchez og Serge Gnabry, men det er usikkert, hvor meget spilletid de får.
Har der ikke været tilgang af betydning, så har et par store navne imidlertid forladt Bayern München. Douglas Costas udlån til Juventus er blevet til et regulært salg, og også Arturo Vidal har forladt Bayern til fordel for FC Barcelona.
Da Franck Ribery og Arjen Robben ikke rigtig leverede varen sidste sæson og med Kingsley Coman stadig i en genopbygningsfase efter at have tilbragt en stor del af sidste sæson på skadesbænken, er det på mange måder et nyt Bayern-mandskab, vi får at se i starten af denne sæson. Det sagt er Bayern München dog formentlig stadig klart det stærkeste, Tyskland har at byde på på klubsiden, og klubben fremstår atter som storfavorit til at vinde Bundesligaen.
Og trods 2018/19 kunne ligne lidt af en ”mellemsæson” for Bayern München, så vil alt andet end en ny Bundesliga-titel blive anset som en katastrofe, og kravet slutter ikke der. I Bayern er man måske godt klar over, at dette næppe bliver året, hvor man vinder Champions League, men intet mindre end et dybt run ind i forårets cup-fase vil gøre ledelsen og fansene tilfredse. Så velkommen i jobbet, Herr Kovac.
Sæsonstarten: Bayern startede efteråret med fuldstændig at ødelægge Eintracht Frankfurt i den tyske Super Cup, som Bayern vandt 5-0, og sæsonstarten kunne i det hele taget ikke have forløbet bedre for den store bayerske klub. Efter Super Cup-sejren vandt Bayern i DFB-Pokalen med beskedne 1-0 ude over Regionalliga-holdet Drochtersen/Assel, hvorefter der er blevet gjort rent bord i Bundesligaen med klare sejre over Hoffenheim, VfB Stuttgart og Leverkusen. Ny træner Kovac har indtil videre gjort det godt.
Benfica
Sidste sæson var den første uden succes i de seneste fire år for Benfica. Efter et super-fortjent og rigt fejret ”Tricampeonato” forrige sæson, vandt Benfica sidste sæson hverken Primerira Liga, Taca de Portugal eller Taca da Liga, det primært pga. en katastrofal ringe start på efteråret, hvor holdet synes at have tabt pusten efter forrige sæson.
Træner Rui Vitoria bliver til 2018/19 nødt til at genopbygge Benfica-mandskabet, og spørgsmålet er, om det bliver udfra versionen af det hold, man så i 2017/18, eller det, man så for to sæsoner siden, for objektivt set bør ikke så forfærdeligt meget have forandret sig.
Rui Vitoria troede på et tidspunkt i sommerens transfervindue, at han måtte se sine planer for den kommende sæson sønderskudt, da Benficas ubetinget største stjerne, Jonas, lod til at forlade klubben. Det blev imidlertid aldrig til noget, for det lykkedes for Rui Vitoria at overtale Jonas til at blive. Et rent ud sagt kæmpe-plus for Benfica til denne sæson. Jonas er efterhånden blevet 34 år gammel, og det er selvfølgelig et godt spørgsmål, hvor mange gode sæsoner han kan have tilbage i sig, men hans tilstedeværelse bare i omklædningsrummet er af enorm betydning.
Bortset fra Jonas, som jo nok næppe kan spille alle kampe, er der mange spillere på positionerne rundt om ham med masser af talent, og denne sæson ser det ud til, at flere af dem kan få deres gennembrud. Kronovic (hvis han er kommet sig ordentligt oven på en længere skadespause) og Zivkovic leverer masser af kreativitet på den offensive midtbane, Salvio, Rafa og Cerci er gode muligheder på kanterne, og de nye signinger Fereyra og Castillo som de boks-spillere, der eventuelt kan erstatte Jonas, giver Benfica nok offensiv power til at kunne beholde deres øjeblikkelige andenplads i det portugisiske fodboldhieraki.
I den defensive ende af holdet har Benfica gjort det godt på transfermarkedet, hvor man har været meget opmærksom på at undgå sidste sæsons fejltagelse, hvor man ikke erstattede afgangen af Ederson, Nelson Semedo og Lindelöf ordentligt. Sidste sæson troede man i Benfica, at de kunne byttes ud med unge spillere fra egen trup, men i år har man hentet målmand German Vlachodimos og argentinerne Conti og Lema til at udfylde den dog lidt ringere udseende defensive bestanddel af holdet.
Sæsonstarten: Som toer sidste sæson i Portugal måtte Benfica gennem kval-kampe for at nå frem til Champions Leagues gruppespil. Første opgave var Fenerbahce, hvor Benfica vandt 1-0 hjemme og derefter tog en 1-1-uafgjort i Tyrkiet, og så stod græske PAOK Saloniki på programmet. Det første møde på La Luz i Lissabon sluttede 1-1, men i returen i Grækenland tog Benfica en overbevisende 4-1-sejr. I den hjemlige Primeira Liga er Benfica startet med tilfredsstillende tre sejre og en uafgjort, det med det enlige pointtab på udebane mod ærkerivalen Sporting Lissabon, så også godkendt på den front.
Odds på champions league vinderen - Få din bonus nu
Gruppe-vurdering:
Bayern München bør cruise nemt gennem denne gruppe E, der ikke er blandt Champions League sværeste. Man kan forudse en måske tricky udekamp mod Benfica for tyskerne, men den videre kvalifikation til Bayern er der ingen som helst tvivl om. Andenfavoritten bør hedde Benfica, men de portugisiske mandskaber holder i disse år ikke helt samme høje standard som tidligere, så der kan godt opstå problemer både mod Ajax Amstersdam og AEK Athen, som jeg anbefaler, at man holder øje med.
Kvalitetsmæssigt er det næppe langt fra, at Ajax-mandskabet kan hamle op med Benfica, men der kan komme til at mangle noget på rutinen for hollænderne. Her er AEK bedre kørende, men en objektiv vurdering af alle spillertrupperne i denne gruppe bør trods alt ende med AEK Athen i bunden. En stensikker vurdering af anden-, tredje-og fjerde-pladsen kan jeg dog ikke give. Med et kig på odds-markedet er der naturligvis nul værdi i nogle som helst former på spil på Bayern München. Et frækt indskud på Ajax Amsterdam til at gå videre sammen med Bayern er til gengæld måske ikke så dumt. Det ligner som sagt, at at Benfica tager andenpladsen i denne gruppe, men kvaliteten hos dem imponerer mig ikke.
|
Hold |
Champions League - Gruppe E-odds | Bookmaker |
| Bayern München | 1,10 | |
|
Benfica |
22,00 | |
| Ajax | 10,00 | |
| AEK Athen | 101,00 |
Odds senest opdateret 1. oktober klokken 11:21
Gruppe F
Hoffenheim
Hoffenheim overkom alle odds sidste sæson, hvor de trods salg af deres bedste og vigtigste spillere stadig formåede at tage tredjepladsen i Bundesligaen og således kvalificere sig til Champions League for første gang i klubbens historie. Denne sæson er derfor historisk for Hoffenheim - også fordi det bliver træner Julian Nagelsmanns sidste i spidsen for klubben.
De foregående to sæsoner er klubben sluttet som nummer fire i Bundesligaen, men er hver gang snublet i Champions League-kvalifikationen, og trods omfattende spillerafgang i sommeren 2017 burde det ikke komme som den store overraskelse, at Hoffenheim trods alt formåede atter at slutte i Top-4. Der er ikke megen tvivl om, at træner Nagelsmann bør tilskrives en stor andel i denne succes, idet han har skabt et ungt mandskab med masser af potentiale. Desværre for Hoffenheim flytter Nagelsmann efter denne sæson teltpælene over til Bundesliga-konkurrenten RB Leipzig.
Men selv uden Nagelsmann ser fremtiden ganske lys ud for Hoffenheim. Klubben har nemlig bragt en håndfuld særdeles lovende spillere ind, som sikrer et stærkt hold også de kommende år. På den offensive midtbane hjælper Leonardo Bittencourt, Vincenzo Grifo og Ishak Belfodil alle til at lukke hullet efter afgangen af Mark Uth. Og i forsvaret er både Kasim Nahu og Joshua Brenet anset som meget store talenter. Alt taget i betragtning ser Hoffenheim på papiret stærkere ud i denne sæson, end de gjorde i sidste.
Det store spørgsmål bliver, hvordan de klarer at balancere de hjemlige krav med kravene i Champions League. Det er hævet over enhver tvivl, at dette hold har udviklet sig voldsomt under Nagelsmann, og det bliver interessant at se, hvad det kan udrette i Champions League. Hoffenheim er de seneste år begyndt at spille en mere angrebsorienteret form for fodbold, hvor det bliver skiftet mellem 4-3-3 og en mere defensivt betonet 4-2-3-1, skulle det sidste vise sig formålstjenligt, og det lover godt for Champions League-kampene. Hoffenheim er en ambitiøs klub og et ambitiøst hold med en ikke mindre ambitiøs træner, som helt sikkert satser på at fastholde Top-4 pladsen i Bundesligaen. Det selvom der er adskillige hold i Tyskland, som har realistiske ambitioner om at gøre dem rangen stridig.
Og Bundesligaen er nok trods alt Hoffenheims største prioritet denne sæson. Det ligner, at især DFB-Pokalen, men også i en vis udstrækning Champions League, vil kunne komme til at lide under dette.
Sæsonstarten: Hoffenheim startede sæsonen med i DFB-Pokalen at rydde Kaiserslautern, der nu om dage frister en tilværelse nede i 3. Liga, af vejen med 6-1, og siden er det blevet til en hjemmesejr over Freiburg, men også to udebanetab til Bayern München og Fortuna Düsseldorf.
Lyon
Lyon havde en stærk 2017/18-sæson og vil satse på at gøre det tilsvarende godt i denne.
Cheftræner Bruno Gensio har ikke foretaget nogle opsigtsvækkende indkøb i sommerens transfervindue, men det var heller ikke målet. I stedet var prioriteten for Lyon at holde fast i sine stamspillere, som Nabil Fekir, og det er lykkedes, selvom der var udvist kraftig interesse for ham fra Liverpool.
Flere velanskrevne navne, som dog kun har kunnet regnes som breddespillere, har forladt klubben. Sergi Darder er flyttet til Espanyol, mens Nicolas Nkoulou - et kæmpe-flop sidste sæson - har flyttet sine teltpæle til Torino. Ligeledes er der blevet sagt farvel til adskillige unge spillere.
Mouctar Diakhaby er skiftet til Valencia for en ret stor sum penge, men teenager-angriberen Willem Geubbels store skifte til Monaco var, hvad der virkelig fik overskrifterne frem i Frankrig. Mens Lyon i fremtiden måske kommer til at ærgre sig over salget af Geubbels, så får det imidlertid ingen indflydelse på deres angreb lige nu og her, og ved at tilknytte Tottenham-ynglingen Reo Griffiths har de nogenlunde kompenseret.
Lyon har allerede et stærkt angreb med næse for mål, specielt Fekir og Memphis Depay, som har vist sig at trives i Frankrig. Derudover har Martin Terrier, der er kommet til fra Strasbourg, spillet fremragende i sæsonstarten og ser meget lovende ud.
Lyons unge midtbane vil til denne sæson være ét år ældre og med ét års mere rutine, og det er lykkedes at holde på Tanguy Ndombele, efter at han afviste tilnærmelser fra Chelsea.
Skal man pege på en svaghed hos Lyon-mandskabet, må det blive forsvaret, og det var da også her, holdet på nogle afgørende tidspunkter faldt igennem sidste sæson.
Sæsonstarten: Det er ikke gået overvældende godt for Lyon i det tidlige efterår. Sejre over Amiens og Strasborg, men så nederlag til Reims og Nice samt senest en uafgjort mod Caen er ikke rigtig nok til at indfri forventningerne.
Manchester City
En 2017/18-rekordbrydende sæson har sat overliggeren sindssygt højt for Josip Guardiolas Manchester City, men den ambitiøse træner og hans samling af verdensstjerner er vant til det, og den kommende sæson bliver imødeset i England og resten af Europa med forventning.
Oven på sidste succerrige sæson er det logisk, at ingen store navne har forladt Manchester City, og med en nysigning af Riyad Mahrez, der blev forsøgt hentet ind allerede i januar, ser City virkelig frygtindgydende ud.
Der er stor dybde og dækning på samtlige pladser, to ekstremt solide målmænd og et godt forsvar, en midtbane-troldmand i De Bruyne, og med de to dødeligt effektive skarprettere i Aguero og Jesus bliver Manchester City atter engang holdet i Premier League, som de andre må sætte standarden efter.
Det sagt, hviler der et tungt pres på Guardiolas skudre, når det kommer til Champions League, og spanieren har da også været ude i pressen og udtale, at klubledelsen har gjort det klart for ham, at Champions League har højeste prioritet denne sæson. Faktisk gik Guardiola så vidt som til at sige, at klubledelsen mere eller mindre forlanger, at klubben vinder Champions League.
Med den viden, og også vidende, at Guardiola plejer at rotere flittigt i Premier League-kampene, så kan man gennem denne sæson formentlig forvente pænt med spilletid til flere reserver i Citys kampe i den engelske liga. Mahrez og Sterling vil givet rotere en del på højre wing, mens unge Jesus ligger til at få betydeligt mere spilletid i de engelske liga-kampe, det fordi den virkelig store angrebsstjerne, Sergio Aguero, forventes at tage over i Champions League.
Tre spillere, der dog nok vil starte inde, hver gang det er muligt, er målmand Ederson, den defensive midtbanespiller Fernanhinho og det kreative omdrejningspunkt (og i øjeblikket skadesfraværende) De Bruyne. De er de tre nøgespillere på City-mandskabet, hvilket Guardiola udmærket er klar over.
Manchester City skifter ustandseligt system, og de kan nemt gå fra at spille med tre, fire og endda til tider blot to mand i forsvaret. Oppe foran forventes Sane at få en endnu bedre sæson end den sidste, hvor han var rigtig god, mens Jesus skal arbejde på at få forbedret sin udnyttelsesprocent. Den kun 18-årige midtbanespiller, Phil Foden, kan i øvrigt være en mand, man bør holde øje med, efter han i sidste sæson allerede fik adskillige kampe.
At forsvare det engelske mesterskab er naturligvis ønskeligt, men Manchester City mangler at etablere sig som et betydende Champions League-mandskab, og det vil der blive sat alt ind på at rette op på. I og med, at Manchester City har Champions League som førsteprioriteten denne sæson, er det muligt, at de ikke vil være i stand til at genvinde det engelske mesterskab, men en plads i Premier Leagues Top-3 vil komme næsten automatisk.
Sæsonstarten: Ikke så meget pjat. Manchester City startede sæsonen med at vinde den engelske Super Cup – eller Community Shield, som det hedder derovre – 2-0 over Chelsea, og derefter har City taget fire sejre og en uafgjort i sæsonens første fem Premier League-kampe. Sæsonåbneren i The Premiership forløb helt perfekt, da de vandt 2-0 på udebane over Arsenal. At Både Chelsea og Liverpool så begge er startet med fem sejre af fem mulige er en anden ting, men Citys start på efteråret har været mere end godkendt.
Shakhtar Donestsk
Som vi alle ved, er ukrainsk klubfodbold reduceret til et spørgsmål om enten Shakhtar Donetsk eller Dinamo Kijev. Disse to klubber repræsenterer flere penge investeret i deres spillertrupper, end alle andre ukrainske klubber er værd til sammen. I disse år er der imidlertid ingen tvivl om, at det er Shakhtar, der sidder på flæsket.
Undertegnede finder det ret interessant, at Shakhtar Donetsk opererer med Paulo Fonseca som træner, men der er der faktisk en hel del logik i, idet holdets spillestil er temmelig både teknisk og taktisk betonet. Naturligvis er Shakhtar et niveau (mindst) over de fleste andre hold i Ukraine, men det betyder ikke nødvendigvis, at de dominerer kampene stort, når det kommer til boldbesiddelse eller spilovertag. Til gengæld er Shakhtar ekstremt stærke, når det kommer til chance-udnyttelse samt til ikke at give noget væk bagude, og det er jo også en kunst.
Vanen tro, idet man dog bør lægge mærke til den stærke defensive midtbanemand Taras Stepanenko samt altid pålidelige Yaroslav Rakitskiy i centerforsvaret, så kommer Shakhtar Donetsk’ største profiler fra Brasilien. Venstre backen Ismaily er en virkelig god spiller, og de to offensive kanter, Marlos til højre og Taison til venstre er med deres 30 år både gode og erfarne folk, der ved, både hvor deres medspillere og målet står.
Sæsonstarten: Shakhtar Donetsk træder direkte ind i Champions Leagues gruppespil, og de indledte ganske vist deres sæson med at tabe den ukrainske Super Cup 0-1 til Dinamo Kijev, og i tredje spillerunde af den ukrainske liga løb Shakhtar her i efteråret så ind i et nyt 0-1-nederlag til Dinamo, men det synes ikke at gøre det store. De resterende syv ligakampe i efteråret er alle blevet vundet – og det med klare cifre – og Shakhtar Donetsk har således allerede på dette tidlige tidspunkt af sæsonen skabt sig et hul i tabellen ned til Oleksandrija og Dinamo Kijev.
Gruppe-vurdering:
Der er ingen tvivl om, at Manchester City er det store hold i denne gruppe, og det er meget vanskeligt at se, hvordan englænderne skulle undgå at kvalificere sig videre til ottendedelsfinalerne, så det er der ingen grund til at spilde det store krudt på. Spørgsmålet er så, hvilket hold der følger dem videre til forårets cup-fase. Mit bud - og det endda temmeligt klart - er Shakhtar Donetsk. Dette ukrainske hold har med folk som Rakitskiy, Ismaily, Stepanenko, Marlon og Taison – som alle er i alderen 28 til 30 år – et rutineret, sammenspillet og internationalt scenevant hold med masser af Champions League-rutine, og sammenligner man med Hoffenheim og Lyons betydeligt mere urutinerede mandskaber, så falder mit lod klart ud til fordel for Shakhtar Donetsk.
Skal man gøre indskud på noget, så er Shakhtar Donetsk til at gå videre fra denne gruppe F derfor et super-logisk spil for mig. Det fordi jeg ser Shakhtar som mere rutineret og kvalitetsmæssigt faktisk også et lille niveau bedre end Hoffenheim og Lyon. I, hvad jeg tror, bliver kampen om tredjepladsen, der giver overførsel til Europa League, ser jeg Hoffenheim som måske lige en tand over Lyon, men ikke nødvendigvis med meget.
|
Hold |
Champions League - Gruppe F-odds | Bookmaker |
| Manchester City | 1,57 | |
|
Lyon |
4,00 | |
| Shakhtar Donetsk | 26,00 |
Odds senest opdateret 1. oktober klokken 11:24
Gruppe G
CSKA Moskva
Det så længe ud, som om det, der lignede en vanskelig og tidligt noget punkteret sæson for CSKA Moskva, også ville slutte på et skuffende niveau, men til sidst fik klubben slæbt sig med i Europa League hele vejen til kvartfinalerne, og i sidste spillerunde i Rusland lykkedes det at snige sig forbi Spartak Moskva og dermed tage en plads i Champions League.
Det var mere, end hvad man med rette kunne forvente fra en temmelig tynd spillertrup og de problemer, mændene fra den røde hær måtte slås med foran mål i løbet af det meste af sæsonen. Træner Viktor Gontjarenko viste sig i stand til at presse det maksimale ud af sin spillertrup, men til denne sæson ser opgaven endnu vanskeligere ud for ham, det fordi trupper ser endnu smallere ud end i sidste sæson.
CSKA Moskva har altid været en ”nærig-klub”, som ikke har slået større økonomisk brød op, end den kan bage og stå inde for, og spillere som Sergej Ignasjevitj, Pontus Wernbloom og Bibras Naktho har da også alle forladt den russiske hovedstad, da de enten er stoppet deres spillekarriere eller ikke har været i stand til at få deres økonomiske krav opfyldt.
Wernbloom er det formentlig største tab, idet den svenske kriger har været en foregangsmand for CSKA-mandskabet de seneste år, og med sin alsidighed været i stand til at fylde forskellige roller ud - også som målscorer.
CSKA Moskva største signing til denne sæson har været wing-backen Hördur Magnusson, som kan tage konkurrencen på pladsen op med Georgij Sjennokov. En anden nysigning er den brasilianske forsvarer Rodrigo Becao, der dybest set kommer til som ukendt.
Det synes indlysende, at CSKA Moskva har brug for meget mere at skyde med, skal de holde fast i en placering i toppen eller tæt på toppen i russisk fodbold, og salget af holdets største stjerne, Aleksandr Golovin, har faktisk givet kapital til nyinvesteringer. Noget, man imidlertid ikke har set meget til.
Træner Gontjarenko har bevist sine evner, det både team management-mæssigt samt taktisk, men han må have bange anelser før denne sæson. Det kan næsten ikke være anderledes, når man kigger på den meget smalle og kvalitativt også forringede spillertrup.
Det sagt har CSKA Moskva dog en lys fremtid i spillere som Fedor Tjalov, Nikita Tjernov, Timur Zjemaletdinov og Konstantin Kurtjajev, hvoraf sidstnævnte er på vej tilbage efter en skadespause. Og Gontjarenko har tidligere vist, at han ikke har noget problem med at stole på sine unge folk også i de store kampe.
Objektivt bedømt er holdet på dette tidspunkt dog ikke i nærheden af at opfylde de krav, man kan stille til et russisk tophold, og en midterplacerimg i det store lands Premier League virker som det mest sandsynlige denne sæson. I Champions League...? Ja, der ser det rigtig svært ud.
Sæsonstarten: Som russisk vicemester er CSKA Moskva kvalificeret direkte til Champions League-gruppespillet, og klubben glæder sig givet over alle de rare penge, deltagelsen i den prestigefulde europæiske turnering giver. Sæsonen startede med en 1-0-sejr i forlænget spilletid i den russiske Super Cup over mestrene Lokomotiv Moskva, og de første syv spillerunder i den russiske Premier League er resulteret i tre sejre, tre uafgjorte og et nederlag. Det ser på papiret ikke så galt ud endda, men det bekymrer, at CSKA’s startprogram har været relativt let, og forude venter der nu betydeligt vanskeligere modstandere.
Viktoria Plzen
Plzen tog sig sidste sæson mesterskabet i Czech Liga med et pænt syv poins forspring ned til nærmeste forfølger, Slavia Prag, men overordnet set er tingene ganske tætte i Tjekkiet i disse år. Jeg er af den mening, at den tjekkiske liga er undervurderet, og klubber som Plzen, Slavia Prag og Sparta Prag bør vurderes som ganske lige, og man bør heller ikke glemme, at der kommer en række hold lige efter – Jablonec, Sigma Olomouc, Slovan Liberec, FK Teplice og Mlada Boleslav – som også holder ganske pæn kvalitet. Og med det sagt mener jeg også, at der hersker – og i de kommende kampe i denne gruppe formentlig kommer til at herske – en undervurdering af Plzen.
Plzen er et godt sammenspillet og ganske rutineret hold. Måske endda så rutineret, at det lige er en tand for meget – spillertruppens gennemsnitsalder er 29 år – og der er ganske vist ikke nogle navne, som for alvor klinger internationalt i fodboldinteresserede ører, men det gør ikke dette hold til noget dårligt mandskab.
De to største profiler er vel de to centrale midtbanespillere Patrik Hrosovsky og Tomas Horava samt venstrekanten Jan Kopic, men det siger næppe mange danskere meget.
Generelt vi jeg dog advare mod at undervurdere Plzen, som også har pænt megen international rutine.
Sæsonstarten: Lige for at gøre det klart, at man ikke bør undervurdere den tjekkiske liga, så kom Plzen via Tjekkiets UEFA-koeffecientpoint direkte med i Champions League. Det må man i andre lande - Danmark f.eks., men også Holland, Grækenland, Skotland, Schweiz, Østrig og andre - godt kunne misunde dem.
Men som allerede nævnt under ovenstående Plzen-omtale gør man klogt i ikke at undervurdere de tjekkiske klubber. Sæsonstarten dette efterår er gået udmærket for Plzen. Et udebanenederlag for halvanden uge siden til Slavia Prag på 4-0 gjorde ondt, men bortset fra det har Plzen vundet samtlige kampe i sæsonens otte første spillerunder.
Real Madrid
Det har været en begivenhedsrig sommer for Real Madrid, der har oplevet afgang af både træner Zinedine Zidane og topscorer Cristiano Ronaldo. Det kan næppe vurderes som andet end en svækkelse at se en træner, der har sikret klubben tre Champions League-titler i træk, gå, og Ronaldo... ja, det kræver ikke meget ekstra forklaring, udover at han i løbet af de seneste ni sæsoner har bragt sig selv op som Real Madrids all-time mest scorende spiller. På positivsiden noterer man sig dog, at dette er de to eneste afgange, Real Madrid har haft.
Spillertruppen må derfor fortsat regnes som en af de absolut bedste i verden. Og måske endda den bedste? Det kan ikke afvises kategorisk i hvert fald. Mens det ganske vist er umuligt at erstatte en mand som Cristiano Ronaldo, så har Real Madrid brugt sommerens transfervindue til at forstærke sig klogt på andre positioner på banen. Alvaro Odriozola er hentet ind for at løse problemerne på højre back, og Vinicius Junior kommer til at tilføje holdet mere bredde, hvilket har været ønsket de seneste par år.
Som erstatning for Zidane hentede Real Madrid denne sommer under megen tumult den spanske landstræner Julèn Lopetegui, der har erfaring i at følge i træner-legenders fodspor, det da han for Spanien tog over efter Vicente del Bosque. Under hans to år som landstræner udviklede Lopetegui Spaniens spillestil, og hans landshold led præcist nul nederlag i 20 kampe under hans ledelse. Lopetegui fik også det bedste ud af en spiller som Isco, noget Real Madrid-fansene håber, han vil fastholde på Santiago Bernabeu.
Taget i betragtning, hvor ringe Real Madrid var sidste sæson i Primera Division, hvor de sluttede på det laveste antal point i over et årti (hele 17 point efter FC Barcelona), så kan tingene denne sæson næsten kun gå bedre for dem på den hjemlige scene. Det så ud, som om Real Madrid smed håndklædet i ringen allerede omkring juletid, da de var langt bagefter rivalerne, men hvis de kan få en god start på denne sæson – og de har et hæderligt let startprogram i de første par måneder – så burde de være i stand til at tage kampen om det spanske mesterskab op.
En klub af Real Madrids størrelse skal satse på at vinde La Liga, men de er faktisk mere eller mindre pisket til at satse på at vinde alle turneringer, de er med i, og det inkluderer især Champions League. Det er de seneste tre års vindere, vi taler om her.
Sæsonstarten: Ikke det store galt med sæsonstarten i Real Madrid, da man efter de fire første spillerunder i La Liga har sat 10 point ind på kontoen. Det er ganske vist to færre end FC Barcelona, som man altid måler sig mod, men stadig godkendt. Det var en lille torn i øjet at tabe den europæiske Super Cup til Atletico Madrid 2-4, det efter forlænget spilletid, da den ordinære kamp sluttede 2-2, men siden vandt man de tre første Primera Division-kampe for så i seneste weekend at spille uafgjort 1-1 ude mod Athletic Bilbao, men Katedralen San Mames oppe i Baskerlandet er altid er svært sted at spille, så okay.
Roma
Det var en meget fin sidste sæson - den første med Eusebio De Francesco ved roret - Roma oplevede, da de sluttede som treer i Serie A og det med rækkens næstmest solide forsvar, som kun lukkede 28 mål ind. Ikke nok med det så nåede Roma for første gang i 35 år også semifinalen i Champions League, og de havde her mod Liverpool skønne spildte chancer for at nå finalen, men måtte (primært på basis af en forfærdelig halv time i udekampen på Anfield) se det misse på yderste marginal.
Roma agter at bygge videre på den gode og lovende sidste sæson, men har samtidig været nødt til at foretage nogle væsentlige trupændringer henover sommeren.
Først og fremmest har samtlige målmænd i Roma forladt den italienske hovedstad. Første-keeper Alisson blev hentet af Liverpool for en lettere sindssyg sum penge, Lukas Skorupski er blevet handlet/byttet ud til Bologna, og Bogdan Lobont har sluttet sin karriere. Ind i stedet er som første-målmand kommet den svenske landsholds-keeper Robin Olsen fra FC København, og det ser, undskyld mig, ud som værende lidt af en dristig beslutning, men vi får se. Som back-up får Robin Olsen Antonio Mirante, kommende fra Bologna, og Daniel Fuzato, hentet i Palmeiras.
Afgangen af Radja Nainggolan har efterladt et stort hul på midtbanen, som Roma forsøger udfyldt med Javier Pastore, der vender tilbage til Italien efter efterhånden ganske mange år i Paris St. Germain, samt Bryan Cristante, som kommer med to rigtig gode sæsoner i Atalanta i bagagen. De er begge potentielt gode erstatninger for Nainggolan, omend de nøgternt bedømt måske mangler lidt i forhold til belgierens ”gåen-i-spidsen-fightervilje”.
Ivan Marcano Sierra, hentet i FC Porto, vil givet få masser af spilletid i centerforsvaret, ligesom William Bianda, hentet i Lens, vil. Backen Davide Santon havde hos Inter en noget tvivlsom sidste sæson, men har mulighed for at spille sig ind som en fast løsning, da Bruno Peres er taget tilbage til Brasilien.
Roma var sidste sæson meget afhængig af mål fra Edin Dzeko, bl.a. fordi Patrick Schick først langt ind i foråret fandt frem til formen. Men angrebet, der også indeholder Stephan El Sharaawy, virker godt besat. Nye og lovende Justin Kluivert, der havde en fin sidste sæson for Ajax Amsterdam, samt Cengiz Ünder, der i foråret flere gange slog til med vigtige scoringer, fremstår således begge som lovende og udmærkede alternativer.
Samtidig bør man holde øje med den unge kroat Ante Coric, der i dette efterår i de fleste af kampene formentlig nok vil starte på bænken.
Til allersidst i transfervinduet lykkedes det for Roma at signe den franske verdensmester Steven Nzonzi til den defensive midtbane, og det kan blive et kæmpe-boost for romerne.
Nzonzis tilkomst betyder i min bog temmelig meget, og det løfter Roma til at være en troværdig scudetto-kandidat. Om de helt kan følge med Juventus er dog tvivlsomt, og objektivt bedømt slutter Roma som nummer to, tre eller fire i Serie A-tabellen. Desuden er ambitionerne om at gøre det godt i Champions League (hvilket kan koste på den hjemlige scene) intakte, og selvom det bliver indlysende svært, så smager sidste sæsons semifinale-plads af mere.
Sæsonstarten: Roma har ikke fået den bedste start på efteråret, da de via kun én sejr og to uafgjorte blot har fået fem point ud af Serie A’s fire første spillerunder og oven i købet allerede er blevet slået ud af Coppa Italia af Serie B-mandskabet Benevento. Man kan i Roma måske godt leve med et enkeltstående nederlag ude til Milan, men uafgjort hjemme mod Atalanta og Chievo er ikke godt nok.
Gruppe-vurdering:
Der bør vel ikke være så megen tvivl her – Real Madrid stensikkert videre og også Roma forholdsvis sikkert, ikke sandt? Tjae, Real Madrid er jeg da også ret sikker på tager billetten videre frem til forårets cup-fase, men jeg er faktisk ikke 100 procent sikker på Roma, det selvom de bør være klare favoritter til også at gå videre.
Det store spørgsmålstegn er Plzen. Jeg tror, det tjekkiske hold er undervurderet, og hvis romerne laver den fejl ikke at tager de to opgaver mod Plzen alvorligt, så kan det komme til at koste dyrt. Rent logisk tager Roma den anden plads videre frem sammen med Real Madrid, men jeg er som sagt ikke stensikker, og kigger jeg på oddsene på markedet, så så kunne jeg godt være fristet at et lille høj-oddset indskud på tjekkerne til at tage en af denne gruppe G’s to første pladser.
Det selvom Roma da også er min favorit til at gå videre, men det er jo betaling (odds) kontra risiko, vi taler om. CSKA Moskva burde vel rent logisk kæmpe med Plzen om tredjepladsen i gruppen, og russerne er sikkert manges favorit i den kappestrid, men ikke hos mig.
|
Hold |
Champions League - Gruppe G-odds | Bookmaker |
| Real Madrid | 1,10 | |
|
Roma |
12,00 | |
| CSKA Moskva | 31,00 | |
| Viktoria Plzen | 67,00 |
Odds senest opdateret 1. oktober klokken 11:28
Gruppe H
Juventus
Juventus har totalt domineret italiensk fodbold i nu syv år, og man er ikke blevet træt af at vinde trofæer i den store Torino-klub. Det sagt er Scudettoen, Coppa Italia og den italienske Super Cup ikke længere nok for Juve. For hver sæson, der går, hungrer Juventus mere og mere efter Champions League-trofæet. Pokalen med de store øre har det med at glide ud af Juventus’ hænder til allersidst. Således har Juventus været i Champions League-finalen to gange indenfor de seneste fire sæsoner, men uden at vinde.
Men det skal der ændres på, og denne sommer gjorde Juventus så årets største transfer-kup, idet det lykkedes at hente verdens måske bedste fodboldspiller, Cristiano Ronaldo, i Real Madrid – en handel, ikke mange havde set komme. Ronaldo har kostet Juve en uhyrlig bunke penge, men han forventes at være lige det, der skal til, for at de zebrastribede kan hente klubbens alt i alt tredje Champions League-titel.
Mens Ronaldo er ankommet, har et andet ikon forladt Juventus, idet målmand Gianluigi Buffon har sagt farvel efter 19 år i Juve. Han blev relativt problemløst tilladt at gå til Paris St. Germain, da Juventus-ledelsen ikke længere havde 100 procent tiltro til hans evner som sikker sidste skanse. Wojciech Szczesny er udset til at rykke op som ny første-målmand, men vil få konkurrence fra nytilkomne Mattia Perin.
Buffon er ikke den eneste, der er blevet tilladt at rejse. Af andre store navne har Kwadwo Asamoah forladt Juve til fordel for Inter, og det bliver et afsavn, da han var nyttig både som forsvarer og på midtbanen. Endvidere har en af de gamle ledende spillere, Stephan Lichsteiner, forladt Juve til fordel for Arsenal.
Yderligere to større navne har forladt Juventus denne sommer. Gonzalo Higuain, der kostede Den gamle Dame 746 millioner kroner for bare to år siden og scorede 55 mål i den zebrastribede trøje, blev solgt til Milan for at gøre plads til købet af Ronaldo. Ydermere er den unge forsvarer Mattia Caldara, der kom tilbage fra Atalanta efter endt låneaftale, blevet ofret, da Juve skulle have plads til Leonardo Bonuccis tilbagekomst.
Bonucci blev behandlet som en forræder, da han forlod Juventus for blot et år siden, men hans forventes at falde tilbage på sin vante plads i hjertet af forsvaret ved siden af Chiellini, det i et centerforsvar, der faktisk har været Juventus’ faste defensive base i seks sæsoner i træk.
Joao Cancelo er blevet hentet i Valencia som en direkte erstatning for Lichsteiner, mens Leonardo Spinazzola er hentet ind som et kompetent alternativ til Alex Sandro på ventre back.
Juventus har endvidere sikret sig yderligere en potentiel vigtig spiller til midtbanen, Emre Can, hvis kontrakt var løbet ud med Liverpool, der ellers tilbød ham en forlængelse. Cans fleksibilitet kan vise sig at blive særdeles værdifuld for træner Massimiliano Allegri, der går ind til sin nu femte sæson i spidsen for Juve-mandskabet.
Helt logisk er Juventus favorit til mesterskabet endnu en gang i Italien, og skulle det lykkes at genvinde scudettoen, vil det være deres ottende i træk. Der synes dog til denne sæson at komme kompetent konkurrence fra flere kanter, og derudover må man ikke glemme, at det overordnede sæsonmål for de zebrastribede ikke er at vinde på den hjemlige scene. Den overordnede prioritet er Champions League.
Sæsonstarten: Det er ikke gået totalt smertefrit i sæsonstarten for Juventus, men vigtigst af alt er alle kampe uanset blevet vundet. Juventus er således startet efteråret med maksimum 12 point af fire Serie A-kampe.
Manchester U
Det overordnede indtryk i Manchester United på trods af sidste sæsons ret beset tilfredsstillende andenplads i Premier League er, at træner José Mourinho - og det siden januar - har brugt meget af sit krudt på at lægge sig ud med klubledelsen og flere af sine spillere.
Manchester Uniteds chef-scout, Javier Ribalta, har forladt klubben, og forudsigeligt har Uniteds transfer-aktivitet været begrænset. Og én ting, Mourinho synes at have ret i, er, at hvis United drømmer om at vinde det engelske mesterskab, så kræves der et mindre mirakel. Det fordi lader man blikket vandre ned over konkurrenternes spillertrupper, så synes Manchester United ikke i stand til at konkurrere med ikke kun Manchester City, men ej heller med Liverpool.
Både Anthony Martial, Paul Pogba, Matteo Darmian og Marcos Rojo har gentagne gange været sat i forbindelse med andre klubber, hvilket er et typisk tegn på uro og utilfredshed i omklædningsrummet. Og af nye folk i United ser det kun ud til, at Fred kan se frem til at blive stamspiller. Ikke en udvikling, der går den rigtige vej.
De tidligere spillerunder i efteråret vil sandsynligvis også blive påvirket af, at Manchester United havde mange spillere afsted til VM-slutrunden i Rusland, og på holdets træningstur til USA måtte seks spillere tilføjes på skadeslisten.
Med en relativ smal trup forventes Mourinho ikke desto mindre at måtte rotere, når efterårets Champions League-gruppespil starter, men det sagt har United stadig en imponerende start-11’er, forudsat alle mand er klar og i form. Marcus Rashford og Alexis Sanchez er de naturlige valg til de offensive kantpositioner, mens centerforward Romelu Lukalu forhåbentligvis kan udvise en lidt højere eksekveringsfrekvens, når det kommer til de store kampe. Pogba, vil Mourinho ikke have går nogle steder, men den hyper-sensitive franskmand har kontinuerlige problemer med den engelske presse, som har haft noget svært ved at forstå, at han skulle være guds gave til fodbolden i særdeleshed og verden i almindelighed. Det kan blive vigtigt, at Pogba i fremtiden holder fokus i stedet for bruge allehånde undskyldninger for at lade sig distrahere. Som VM-slutrunden beviste, er han jo en verdensklassespiller, når tingene rundt omkring ham klikker og han i øvrigt føler sig godt tilpas.
Fred, Marouane Fellaini og Ander Herrera udgør et solidt fundament i midtbanens maskinrum, og der synes ikke grund til at antage andet, end at keeper David de Gea bare vil fortsætte sine generelt fremragende præstationer med adskillige ”clean sheets” til følge. Med det sagt ser United forsvarsmæssigt dog lidt svagere ud til denne sæson. Ofte skadede Luke Shaw og den omskolede midtbanespiller Ashley Young er de to oplagte muligheder på venstre back-plads, mens begge højre backs, Antonio Valencia og Diogo Dalot, er startet efteråret med skader og må belave sig på at skulle bruge en del af sæsonen på at komme tilbage i form.
Den naturlige sæson-ambition i en klub som Manchester United er mesterskabet, men Mourinho har det med at opføre sig som en af de beklagende gamle mænd fra balkonen i Muppet Show, og mange af hans spillere synes utilfredse med situationen i klubben. Dette plus det faktum, at United ikke har hentet nye folk af betydning ind, gør, at det meget vel kan blive til en placering udenfor Top-4 for dem. Decideret at spå dem uden for Top-4 vil jeg dog ikke, men det ligner mest et sted fra nummer tre til fem, måske endda blot seks, for Manchester United denne sæson.
Sæsonstarten: Det ville være synd at sige, at Manchester United har spillet godt i de første kampe dette efterår, for generelt har holdet fået rigelig pointudlevering i forhold til spillet på banen. Sæsonen startede med en meget tung og ufortjent hjemmesejr 2-1 over Leciester og derefter fulgte et 3-2-nederlag ude til Brighton og så hjemme på Old Trafford en lussing i hænderne på Tottenham, der vandt 3-0. De to seneste kampe mod Burnley og Watford er så blevet vundet, så ikke nogen katastrofe endnu, men Manchester Unted må allerede på dette tidligere tidspunkt af sæsonen se sig haltende efter topholdene.
Valencia
Valencia har måttet gennem nogle hårde sæsoner, men udnævelsen af Marcelinho som træner i sommeren 2017 viste sig at været et rigtigt godt valg. Under den nye træner startede Valencia sidste sæson fremragende, og selvom formen droppede en smule i slutningen af foråret, så havde de optjent nok point til at sikre sig fjerdepladsen og dermed adgang til Champions League.
Sæsonmålet for 2018/19 er så at holde fast i denne fjerdeplads i Spanien og dermed fastholde deltagelsen i Champions League. Det bliver ikke let, da de nu får en betydelig mere sammenpresset kalender med masser af midtuge-fodbold. Et potentielt problem, som den relativt smalle trup ikke havde at slås med sidste sæson. Ydermere er truppen ikke rigtigt blevet udviddet.
Endvidere har Valencia mistet en af sine bedste spillere sidste sæson, idet wingen Goncalo Guedes er returneret til Paris St. Germain efter endt låneaftale. Valencia prøvede at få låneaftalen for portugiseren forlænget, men uden held da PSG’s økonomiske krav blev forhøjet.
Man har har dog været i stand til at hente nogle nye spillere. Mouctar Diakhaby og Christian Piccini kommer til for at styrke forsvaret, mens signingen af alsidige danske Daniel Wass også ser lovende ud.
Så Valencia er i okay forfatning til denne sæson. Tricket bliver at balancere Primera Division og Champions League, men træner Marcelino ser ud til at være en mand, der ved, hvad han gør, så der er ingen grund til at antage andet, end at Valencia vil få en ny tilfredsstillende sæson.
Målet er først og fremmest at konsolidere, hvad man opnåede i 2017/18. Det vil ikke blive nemmere denne gang at slutte i Top-4 i La Liga, men det vil være målsætningen. Naturligvis vil Valencia da også gerne gøre det godt i Champions League, men man aner, at den hjemlige turnering stadig har højest prioritet for dem.
Sæsonstarten: Av. Det har ikke været for godt for Valencia i den spanske sæsonstart, for efter fire kampe har holdet stadig til gode at vinde. Tre kampe er sluttet uafgjort, og så har Valencia tabt på udebane til Espanyol, og det er ikke den sæsonstart, man drømte om i appelsinbyen.
Young Boys
Der plejede ikke at være megen spænding om mesterskabet i Schweiz, idet Basel hver eneste sæson med usvigelig sikkerhed i en lang periode har taget sig af trofæet. Men i 2017/18 skete der noget. Basel fik pludselig problemer med at levere på kontinuerligt højt niveau, samtidig med at Young Boys løb ind i en kanon-sæson, så Alpelandets Super League endte med, at Young Boys ikke kun løb med titlen, men det også med et chokerende stort 15 points hul ned til den detroniserede mester Basel på andenpladsen.
Wankdorfs ”plastik-græs” har ofte givet besøgende mandskaber problemer, og Young Boys' præcise og hurtige pasningsspil på det hurtige underlag, hvor glidende tacklinger ikke rigtig er mulige, er som designet til netop den slags fodbold, som dette underlag favoriserer, og det er jo nok ikke nogen tilfældighed. Wankdorf er – bortset fra, at det naturligvis er et meget større stadion – lidt ligesom FC Nordsjællands Right to Dream Park i Farum, hvis kunstgræs-underlag mange besøgende hold hader at spille på.
Derfor er Young Boys’ hjemmebanefordel da også typisk en smule større end de fleste andre klubbers, hvilket meget godt afspejles af holdets hjemmestatistik i sidste års schweiziske liga – 15-2-1 – og kigger man på holdets mange seneste liga-hjemmekampe, så har Young Boys vundet 12 af de 13 seneste med kun en 2-2’er med Basel smidt ind imellem.
Skal man pege på en uheldig omstændighed ved Young Boys denne sommer, så kommer man ikke uden om, at klubben hadede at miste træner Adi Hutter, der denne sommer blev lokket till Eintracht Frankfurt. I steder har Young Boys hyret Gerardo Seoane, der havde et fremragende forår sidste sæson i spidsen for Luzern, men bortset fra den halvsæson har Seoane ingen tidligere trænererfaring i spidsen for et hold.
Taktisk ser det dog ud til at være godt set af Young Boys-ledelsen, idet Seoane ligesom Hutter er en stor tilhænger af angrebsfodbold, og til denne sæson kommer han til at råde over et endnu stærkere hold end sin forgænger. Bern-klubben har nemlig været i stand til at holde på alle sine stamspillere, samtidig med at de har fået tilgang af lovende folk som Sandro Lauper, Ulysses Garcia og Mohamed Camara.
Det er oplagt, at Young Boys satser hårdt på ikke at give tronen i Schweiz fra sig igen. Basel er oplagt den store trussel i den henseende, men Young Boys-mandskabet ser som sagt endnu stærkere ud end i sidste sæson. Det hævder schweiziske eksperter imidlertid også, at Basel gør, så det kan blive et tæt kapløb.
Sæsonstarten: Young Boys trådte ind i playoff-runden i Champions League-kvalifikationen, hvor de i et tricky match kom op imod Dinamo Zagreb. Efter uafgjort 1-1 hjemme på Wankdorf lykkedes det, selvom Young Boys var bagud ved pausen, at vinde returen i Kroatien 2-1. I den schewiziske Super League har der ikke været meget at klage over. Efter seks spillerunder har Young Boys nemlig gjort rent bord med indhøstede 18 point og har således allerede skabt sig et hul på otte point til de næstfølgende.
Gruppe-vurdering:
Den er en smule tricky denne gruppe H, og jeg forventer faktisk flere overraskende resultater undervejs. Det sagt har jeg dog meget vanskeligt ved ikke at se Juventus få bugseret sig videre til ottendedelsfinalerne. Men hvem følger så? De fleste vil jo nok pege på Manchester United, og det vil da også være det naturlige valg, og den gode José Mourinho i United har jo unægtelig en god portion Champions League-rutine, hvilket næppe kan vurderes som andet end en fordel. Manchester United er derfor min favorit til andenpladsen, men sikker er jeg ikke.
Valencia vil jo nok være de flestes tredje-favorit i denne gruppe, men de har ikke fået nogen god start på sæsonen, og jeg er ikke helt sikker på, hvor meget Valencia egentlig satser på Champions League. Næ, den store overraskelse, tror jeg, kan komme fra Young Boys. Dette schweiziske hold er ikke rart at møde på Wankdorfs kunstgræs i Bern, og når man ihukommer, at Basel tidligere har gjort det udmærket i Champions League og også kvalificeret sig videre fra vanskelige gruppespil, så bør man heller ikke udelukke Young Boys, hvis mandskab denne sæson bør vurderes nogenlunde lige så stærkt som Basels bedste hold for et par sæsoner siden.
Skal jeg anbefale noget værdi-spil i denne gruppe D, bliver det på Young Boys til at kvalificere sig videre til forårets ottendedelsfinaler. Jeg indrømmer, det er lidt af et langskud, men jeg siger det altså endnu engang – undervurdér ikke Young Boys.
|
Hold |
Champions League - Gruppe H-odds | Bookmaker |
| Juventus | 1,50 | |
|
Manchester United |
2,87 | |
| Valencia | 34,00 | |
| Young Boys | 301,00 |
Odds er senest opdateret 11. oktober klokken 11.31.
