Champions League-gruppespillet sparkes i gang i aften, og Torben N. Sørensen har analyseret alle 16 hold i grupperne A - D. Læs første del af den store Champions League-optakt her.
BEMÆRK: Optakten er skrevet gruppespillets første runde. Odds er opdateret den 1. oktober.
Real Madrid gennemførte et historisk hattrick, da de i sidste års finale besejrede Liverpool. Nu har de sag farvel til Cristiano Ronaldo, der er røget til Juventus, hvilket har gjort dem til en af de helt store Champions League favoritter, og spørgsmålet er, om Real Madrid har erstatninger klar til en lang sæson med fokus på både La Liga og Champions League.
Se vores Champions league optakt og læs eksperternes vurderinger
Ikke siden Chelseas triumf i sæsonen 2011/12 har et engelsk hold vundet Champions League, selvom det var lige ved og næsten for Liverpool i sidste sæson. Det var endda første gang, at et engelsk hold var i finalen siden 2011/12. Manchester City var helt suveræne i Premier League i sidste sæson, hvor de dog røg ud i Champions League til Liverpool. Der er store forventninger Pep Guardiolas tropper, der af bookmakerne er favoritter til at vinde Europas fineste klubturnering.
Gruppe A
Atletico Madrid
Der er store forventninger til Atletico Madrid til denne sæson. Efter at Atletico sidste sæson vandt Europa League og sluttede toer i den spanske Primera Division, er klubben gearet til at byde hårdt ind på mesterskabet i Spanien, og med Atleticos imponerende transferaktivitet denne sommer må de vurderes som en meget alvorlig konkurrent til FC Barcelona.
Ikke kun har Atletico Madrid været i stand til at fastholde verdensklasse-træneren Diego Simeone, de har også holdt på verdensklasse-spillere som keeper Jan Oblak, Diego Godin og Antoine Griezmann, det selvom de alle var blevet rygtet væk denne sommer.
Væk fra truppen er kun kommet, hvad vi kan kalde logiske afgange. Sime Vrsajlko fandt sig aldrig helt til rette i Atletico Madrid, og veretaner som Gabi og Fernando Torres har valgt at afslutte deres karrierer i henholdsvis Qatar og Japan.
Hvad angår tilgange, så har Atletico Madrid foretaget adskillige indkøb, der bør få klubbens fans’ munde til løbe i sandt savl. Til er kommet fløjspillerne Thomas Lemar og Gelson Martins, Rodri til den defensive midtbane samt Santiago Arias til at erstatte Vrsajlko på højre back. Erfarne Antonio Adan er kommet til som back-up i målet for Jan Oblak, og til 2018/19-sæsonen har Atletico Diego Costa hele vejen igennem i stedet for kun i en halv sæson.
Og det er ikke det eneste, Atletico-fansene kan glæde sig over. 2018/19 vil blive den anden sæson på deres nye stadion, Wanda Metropolitano. Sidste sæson droppede de ganske vist flere point på den nye hjemmebane, det især i starten, da det var som om, spillerne lige skulle vænne sig til de nye omgivelser, men i år skulle det gerne "føles mere hjemme" og blive omdannet til en "fæstning". Og mod slutningen af sidste sæson var dén følelse allerede på plads.
Afgangen af rutinerede Gabi og Torres må ikke undervurderes, for deres indflydelse både på banen og i omklædningsrummet var stor, men alligevel hersker der ingen tvivl om, at Atletico Madrid har et væsentligt forstærket mandskab til denne sæson. De har opgraderet på næste alle pladser samtidig med, at de har beholdt deres vigtigste spillere samt ikke mindst deres træner, og det er således ikke underligt, at der hersker stor optimisme i Atletico-lejren.
Objektivt set må Atletico Madrid stadig betragtes som "det tredje hold" i Spanien bagved FC Barcelona og Real Madrid, men det lader til, at Atletico virkelig agter at gå efter det i år. Det både i La Liga samt i Champions League, hvor man ikke må glemme den pikante detalje, at finalen er henlagt til at blive spillet netop på Atleticos hjemmebane Wanda Metropolitano i Madrid.
Sæsonstarten: Det er sådan lidt blandede bolsjer for Atletico Madrid dette tidlige efterår. Den europæiske Super Cup blev efter forlænget spilletid vundet 4-2 over Real Madrid, hvilket der naturligvis var stor tilfredshed med i Atletico, men de fire første spillerunder i Primera Division er blot resulteret i fem point – en sejr, to uafgjorte og et nederlag ude mod Celta Vigo.
Gå ikke glip af Champions league kampene - Se kampprogram her
Club Brugge
Club Brugge havde en fremragende sidste sæson, hvor de straks fra start lagde sig i spidsen af den belgiske liga, og der blev de sæsonen ud, det selvom der til sidst var en smule problemer med at få kørt de nødvendige point i hus.
Træner Ivan Leko blev et mega-hit i sin første sæson på Jan Breydel, og hans dristige beslutning at spille med en tre mands-kæde baguden med et hold, der hele tiden ellers havde været vant til at spille 4-3-3, viste sig succesfuld.
I Belgien fremstår Club Brugge forud for sæsonen som favoritter til atter at tage mesterskabet, men i Brugge bør de være klar over, at deres noget ukonventionelle taktiske opstilling i denne sæson løber større risiko for at blive "læst", end tilfældet var i sidste. Overraskelsesfaktoren er røget, og denne sæson kan således blive vanskeligere for dem. Ydermere så kommer Champions League-deltagelsen sandsynligvis til at koste på den hjemlige scene. Det fordi det denne gang er noget nær et krav fra fansene, at gruppespillet bliver taget seriøst og forløber nogenlunde meningsfuldt. Men, på plussiden, har Club Brugge på den baggrund udvidet antallet af kvalitetsspillere i truppen.
De to mest iøjnefaldende signinger denne sommer er Clinton Mata og Siebe Schrijvers, da de spillede en afgørende rolle sidste sæson for et også temmeligt stærkt Gent-mandskab. Mata bliver en direkte konkurrent til Dion Cools på højre wingback, mens Schrijvers er en afsindig talentfuld offensiv midtbanespiller (noget som Belgien har været ekstremt god til at producere de seneste år). Endelig vil nyindkomne Mats Rits også forøge mulighederne på midtbanen.
Målmandsposten var en klar svaghed hos Club Brugge sidste sæson, og klubben håber, at den nye keeper-signing Karlo Letica lever op til forhåbningerne. Den kroatiske målmand var rygtet til Real Madrid denne sommer, og han kan meget vel vise sig at blive særdeles værdifuld for det blå/sorte Brugge-mandskab.
Forsvaret var holdets svage punkt sidste sæson, hvor det så noget skrøbeligt ud i nogle af forårets større kampe, og sandsynligvis er det her, man skal finde Club Brugge-mandskabets svage side. Angrebet ser derimod godt ud med Wesley Morais og Abdoulay Diaby, der fandt frem til et godt partnerskab i foråret og nu vil søge at fortsætte de gode takter.
I Belgien er Club Brugges ambition klart at genvinde mesterskabet, men i denne sæson vil de sandsynligvis opleve hårdere modstand end i seneste.
Sæsonstarten: Club Brugge har startet denne sæson, som de sluttede den sidste. Den belgiske Super Cup mod Standard Liège blev vundet 2-1, og syv spillerunder henne i First Division A, som belgiernes kalder deres bedste række, har Club Brugge taget seks sejre og kun sat én uafgjort til.
Dortmund
Det var en tumultagtig sæson, Dortmund oplevede i 2017/18, hvor klubben i løbet af 12 måneder havde ikke færre end tre forskellige trænere, det indtil holdet til sidst fik erobret den vigtige fjerdeplads i Bundesligaen. Dortmunds (halv)dårlige sidste sæson kommer efter et par svære år, hvor klubben ofte har skiftet træner og også har set nøglespillere gå, der har vist sig meget vanskelige at erstatte.
Så endnu engang, kan man sige, er Dortmund klar til at lave en frisk start. Det med endnu en ny træner ved roret samt nogle vigtige tilgange af spillere, som man håber vil balancere holdet lidt mere. Ny mand ved rorpinden er rutinerede Lucien Favre, som kommer med stor succes i bagagen stående i spidsen for to andre Bundesliga-klubber, omend dette uden sammenligning er hans største job/udfordring i karrieren.
Den schweiziske træner er generelt kendt for angrebsfodbold, og det er lige, hvad Dortmund-fansene har skreget på efter seks måneders rædselsfuld defensiv fodbold under seneste træner Peter Stöger. Da Dortmund allerede var godt rustet med talentfulde giftige folk på angrebspladserne, har Favre denne sommer brugt det meste af krudtet på at forstærke forsvaret og midtbanen.
Købt ind er tre defensive midtbanespillere, der vel ikke ligefrem får blodet til at rulle hastigere hos Dortmund-fansene, men med Abdou Diallo, danske Thomas Delaney og ikke mindst belgieren Axel Witsel, der kommer fra en fremragende VM-slutrunde, så har Dortmund nu i det mindste spilleren/spillerne til at tage af foran den ikke altid lige sikkert udseende fire back-kæde. Desuden noterer man sig køb af Achraf Hakimi og Marius Wolf, som vil byde ind på pladserne som henholdsvis højre back og den offensive fløj.
I modsætning til seneste sæson har Dortmund ikke måttet sige farvel til vigtige nøglespillere. De to offensive kanter Andrij Jarmolenko og André Schürrle er sammen med en del andre back-up-spillere blevet solgt efter en ikke særligt imponerende sidste sæson. Eneste rigtigt signifikante tab er centerforsvareren Sokratis, det selv om han bør kunne erstattes.
Man skal forvente, at Dortmund her i sæsonstarten vil satse hårdt på alle tre fronter, dvs. Bundesligaen, DFB-Pokalen og Champions League, men det ligger i kortene, at især en bedre Bundesliga-sæson har topprioritet. Potentialet er afgjort til stede i Dortmund-truppen, spørgsmålet er så, om de endelig vil vise det?
Som sagt vil Dortmund formentlig satse på alle tre fronter, Bundesligaen, DFB-Pokalen og Champions League. I Bundesligaen bør de kunne gøre det bedre end sidste sæsons fjerdeplads, i Champions League... tjae...?
Sæsonstarten: Der har ikke været det store at klage på i Dortmund i dette tidlige efterår. Det var med hiv og sving, at Dortmund i DFB-Pokalen efter forlænget spilletid kom videre mod Greuther Fürth, men så kom en fin 4-1-sejr over RB Leipzig i Bundesligaens sæsonpremiere, hvor Dortmund efter tre spillerunder har taget syv af ni mulige point.
Monaco
"Mission accomplished" sidste sæson for Monaco, da de sluttede på Ligue 1’s andenplads og dermed tog en direkte billet til Champions League-gruppespillet.
Mesterskabsforsvaret fra 2016/17 var noget tamt, men set i lyset af den store udskiftning i spillertruppen ville andet også have været urealistisk.
I løbet af denne sommer har Monaco igen solgt noget ud af arvesølvet. Således har de for gode penge ladet adskillige erfarne stamspillere gå, alle midtbanespillere. Thomas Lemar er solgt til Atletico Madrid, Fabinho til Liverpool, og den rutinerede Joao Mountinho er gået til Wolverhampton.
Samtidigt har Monaco valgt ikke at erstatte disse med store navne. Det dog med én undtagelse, da de har hentet den russiske kantspiller Aleksandr Golovin ind, der afviste Chelsea til fordel for den tilværelse i fyrstendømmet. Derudover har Monaco signet Jean-Eudes Aholou fra Strasbourg som central midtbanespiller - en spiller, der ikke havde nogen særlig stor sidste sæson, men som dog burde kunne gå ind på et hvilket som helst Ligue 1-mandskab. Endvidere er Pele kommet til fra Rio Ave og Antonio Barreca fra Torino.
Derudover har Monacos transferaktivitet primært været fokuseret på at hente unge lovende talenter så som Lyon-teenageren Willem Geubbels, der kostede Monaco den nette sum af 167 millioner kroner. Sammen med Jonathan Panzo, som er kommet til fra Chelsea, forventes det, at han vil blive ført langsomt frem, men dog kan se frem til en del spilletid denne sæson.
Monaco kan blive meget afhængig af sine talentfulde unge spillere, som primært er udset til at komme ind fra bænken, men de har vitterligt mange lovende unge folk i truppen. Som de fandt ud af sidste sæson, så kan det dog nemt medføre ustabil form med lavt bundniveau.
Erfarne folk som Kamil Glik kommer til at bære et stort ansvar, mens der vil være fokus på unge folk som Yuori Tielemans og Rony Lopes, som, man forventer, vil fortsætte deres gode udvikling. Man kan henover sæsonen formentlig forvente at se adskillige kommende stjerne i aktion for Monaco, det også fordi træner Leornardo Jardim har vist sig som en rigtig god mand til at få lignende unge talenter ført langsomt, men sikkert, ind på sit hold.
Monaco har realistisk bedømt ikke de store chancer for at snuppe det franske mesterskab – hvilket klubben da også åbent har indømmet – vil de vil satse på en top-3 placering i Ligue 1, og i den forbindelse bliver det igen Lyon og Marseille, de skal holde øje med.
Sæsonstarten: Om denne kamp betyder så forfærdeligt meget eller ej, er tvivlsomt, men man havde sine bange anelse på Monacos vegne efter klubben tabte den franske Super Cup med hele 0-4 til Paris St. Germain, og mere væsentligt så er efterårsstarten på Ligue 1 heller ikke gået for godt. Monaco indledte ganske vist med en sejr ude over Nantes, hvilket altid er et tricky sted at spille, men efterfølgende har de seneste fire spillerunder indbragt to nederlag og to uafgjorte. Mest frusterende for Monaco var i starten af denne september måned et nederlag på 2-3 hjemme til Marseille.
Gruppe-vurdering
Jeg ser Atletico Madrid som den klare favorit i gruppe A, det på en ganske simpel styrkevurdering mellem de fire hold. Favoritten til at følge Atletico Madrid videre til forårets ottendedelsfinale er Dortmund, men tingene er ikke helt klare. Monacos sæsonstart i Frankrig er ikke god, men der kommer også konkurrence til Dortmund fra Club Brugge. De belgiske klubhold er ikke verdensklasse, men bliver dog bedre og bedre (bare spørg Brøndby om Genk...), og Club Brugge er lige nu det bedste, Belgien har at byde på. Logisk set bliver det Atletico Madrid og Dortmund, der går videre, men jeg er ikke helt sikker på Dortmund, og det kan nemt gå hen at blive tæt mellem dem, Monaco og Club Brugge. Kigger man på det oddsmæssigt så er det måske idé i et lille langtidspunt på, at Club Brugge tager en af gruppens to første pladser.
|
Hold |
Champions League - Gruppe A-odds | Bookmaker |
| Atletico Madrid | 1,40 | |
|
Borussia Dortmund |
3,50 | |
| AS Monaco | 21,00 | |
| Club Brugge | 101,00 |
Odds er senest opdateret 1. oktober klokken 10.55.
Gruppe B
FC Barcelona
FC Barcelona vandt knusende sikkert det spanske mesterskab sidste sæson, det med hele 14 point ned til nummer to, Atletico Madrid, og 17 point foran ærkerivalen Real Madrid. Det sagt, så skal det indrømmes, at Barcas pointhøst var noget flatterende i forhold til spillet på banen, og skal de vinde La Liga igen, samt også konkurrere kompetent i de andre turneringer, og igen ihukommende Champions League, så skal der formentlig andre boller på suppen.
Over sommeren har FC Barcelona imidlertid forbedret sin trup. Barcelona har investeret tung i sit hold og har tilføjet både talent og dybde til midtbanen, hvor man til denne sæson noterer sig nye folk som Malcom, Arthur Melo og Arturo Vidal, samt desuden velkommer Rafinha tilbage fra udløbet låneaftale. Ydermere har man sikret sig januar-indkøbet Philippe Coutinho for hele sæsonen i stedet for som i foråret 2018 kun en halv sæson.
Afgangen af anfører og ikon Andrès Iniesta vil imidlertid været et tungt afsavn for katalanerne, men selvom han vil være nærmest umulig at erstatte, så har Barcelona i det mindste gjort et godt job i at forsøge at fylde hullet ud.
Alle andre afgange end Iniesta, Barcelona har oplevet denne sommer, er kun af reservespillere. Teoretisk burde dette reducerede truppens bredde, men realiteten er, at træner Ernesto Valverde ynder at operere med en relativ lille spillertrup, og Barcelona havde da også rigeligt med "fyld-spillere" sidste sæson.
Man kan have visse bekymringer på FC Barcelonas vegne, idet klubben råder over en forholdsvis aldrende trup. Luis Suarez, Gerald Pique, Lionel Messi og Sergio Busquets er alle over 30, men det burde være mere af en fremtidsbekymring end et egentlig problem i 2018/19-sæsonen.
Med en mulig undtagelse i Suarez synes det nemlig som om, alle Barcelonas spillere på den anden side af de 30 spiller noget af deres bedste fodbold i karrieren. Rent logisk virker det således ret sikkert, at FC Barcelona vil være en giftig kandidat til titlen i alle de turneringer, klubben deltager i i denne sæson.
Forventningerne er altid store til FC Barcelona, og det vil de være i endnu højere i denne sæson end i sidste, hvor de måtte sige farvel til Neymar. Barca tror selv på, at de kan vinde samtlige turneringer, de er med i, og de vil satse hårdt på alle fronter på at gøre netop det.
Sæsonstarten: Tilsyneladende ingen ko på isen for FC Barcelona, der ganske enkelt har vundet alt i sæsonstarten. Den spanske Super Cup blev vundet 2-1 over FC Sevilla, og derudover er Barca startet La Liga med fire sejre i fire kampe. Programmet har måske ikke været det vanskeligste, men man kan jo ikke gøre meget andet end bare at vinde, og gerne med klare cifre, således nettede Barcelona på livet løs i hjemmekampen mod oprykkerne Huesca, der blev besejret med ikke mindre end 8-2.
Inter
Et sent lettere mirakuløst comeback i de døende minutter i sæsonens sidste kamp på udebane mod Lazio, der inden sidste spillerunde var placeret over Inter i Serie A-tabellen, gav Inter fjerdepladsen i Italien og dermed Støvlelandets yderste Champions League-billet. Og det er sandsynligvis derfor, træner Luciano Spalletti stadig er at finde i spidsen for Inter-mandskabet, og med Champions League-deltagelsen in mente har Spalletti oven i købet fået midler til at forstærke truppen.
I løbet af sommeren har Inter kun måttet sige farvel til to faste startere, den til back-pladsen omskolede brasilianske wing Joao Cancelo, der returnerede til Valencia, hvorfra han blev sendt videre til Juventus, samt Rafinha, der havde stor indflydelse på Inters midtbane sidste sæson, som er rejst tilbage til FC Barcelona. Ligeledes har Inter sagt farvel til spillere som Davide Santon, Lisandro Lopez og Eder, men de havde alle begrænset med spilletid i sidste sæson.
Til gengæld er der kommet markante folk ind. Inter har skrevet kontrakt med et par nye løntunge spillere, der stod uden kontrakter, og Stefan De Vrij ligner efter nogle gode sæsoner i Lazio at blive en central skikkelse i Inters centerforsvar, ligesom Kwadwo Asamoah også ligner at være en god forstærkning enten i defensiven eller på midtbanen. Derudover har Inter fundet et godt alternativ til Mauro Icardi i angrebet i form af Lautano Martinez, hentet i Racing Club. For yderligere at styrke angrebet har Inter også hentet wingen Matteo Politano, der har bevist sine scoringsever i Sassuolo.
Den største signing er dog Radja Nainggolan, hentet i Roma. Spalletti har altid været meget begejstret for Nainggolan, og den belgiske midtbanespiller ligner at blive den centrale styrmand på Inter-mandskabet denne sæson samtidig med, at han har den sjældne evne at kunne score meget vigtige mål. Endvidere ligner Sime Vrsaljko, kommet til på lån fra Atletico Madrid, at kunne blive en iøjnefaldende figur på højre back. Endeligt kan Joao Mario, tilbagevendt fra en låneaftale med West Ham, formentlig se frem til en del spilletid denne sæson.
Den største ambition fik Inter dog ikke indfriet. Man flirtede med at forsøge at hente Luka Modric i Real Madrid, men det viste sig ikke overraskende umuligt.
Inters sæsonmål må igen være at slutte i den Champions League-kvalificerende top-4, for der mangler lige det sidste, før man for alvor tror, de kan byde ind på scudettoet. Rent logisk slutter Inter et sted nummer to til fem i Serie A-tabellen.
Sæsonstarten: Ups, ikke en god sæsonstart for Inter, som åbnede med et ikke totalt uventet 0-1-nederlag ude til Sassuolo og så derefter smed en sikker føring i hjemmekampen mod Torino til blot uafgjort. Så synes der at være kommet andre boller på suppen for halvanden uge siden ude mod Bologna, hvor det blev til en 3-0-sejr, men lørdagens 0-1-nederlag hjemme til Parma var, omendt det var dybt ufortjent, endnu en nedtur.
PSV Eindhoven
Sidste sæson vendte PSV Eindhoven tilbage på den hollandske fodboldtrone, da de tog sig af mesterskabet med fire point ned til ærkerivalen Ajax Amsterdam. Derfra var der så igen et solidt hul på otte point ned til tredjeplacerede AZ Alkmaar.
PSV er sammen med Ajax Amsterdam og Feyenoord den store klub i Holland, men på europæisk plan har de sidste år været magre. Sidste sæson i Europa blev således skuffende kort for PSV Eindhoven, da de i Europa League-kvalifikation, først hjemme og siden i returen i Kroatien, mod FK Osijek blev ekspederet ud med to gange 0-1.
PSV udgør ligesom mange andre hollandske klubber en slags "mellem-station" for relativt unge lovende spillere. Philips-klubbens strategi er en tidligt tilknytning af unge lovende spillere, som derefter bliver udviklet to-tre år i Eindhoven og så forhåbentligvis bliver solgt videre med god profit. Den slags er der megen god ræson i, men det er ikke noget, som skaber bæredygtig succes i en så skarp turnering som Champions League, og med baggrund i PSV’s økonomiske strategi er det da heller ikke overraskende, at holdets gennemsnitsalder blot er 23 år.
Mest markante spiller på PSV-mandskabet må siges at være den netop 23-årige mexicaner, venstre wing Hirving Lozano, der gjorde opmærksom på sig selv på verdensscenen under VM, da han scorede Mexicos enlige mål i 1-0-sejren over Tyskland. Centerforward Luuk de Jong har denne skribent personligt aldrig været særlig begejstret for, men man bør i offensiven lægge mærke til højre wing Steven Bergwijn og den græske offensive midtbanespiller Gaston Pereiro. Forsvaret virker ikke imponerende, omend PSV har en rigtig god målmand i Jeroen Zoet
Personligt har jeg stor tvivl om PSV-mandskabets styrke, ikke i Holland, men på Champions League-niveau. Træner Mark van Bommel er en meget omdiskuteret herre, hvis stil måske går an i Æresdivisionen, men i Europa er det mindre klart. Der synes at mangle den erfaring, som netop i Champions League er uhyre vigtig.
Sæsonstarten: Den hollandske mester PSV Eindhoven måtte lige gennem to playoff-kampe for at nå med i Champions League, og de to opgør mod de hviderussiske mestre BATE Borisov viste sig (lidt overraskende for mig) ret nemme. PSV startede med at vinde udekampen 3-2 og tog så ugen efter en 3-0-sejr hjemme. Også på den hjemlige scene er det gået fremragende, ganske vist tabte PSV den hollandske Super Cup i straffesparkkonkurrence til Feyenoord, det efter 0-0 i både ordinær og forlænget spilletid, men i Æresdivisionen har PSV Eindhoven gjort rent bord med fem sejre af fem mulige. Cifrene kan man heller ikke klage på, idet PSV i sine to seneste optrædener har vundet 6-1 hjemme over Willem II og 7-0 ude over ADO den Haag.
Tottenham
Praktisk taget nul transferaktivitet denne sommer. Tottenham var, da sommerens transfervindue smækkede i i England, den eneste Premier League-klub nogensinde, siden transfervinduets indførelse i 2002, som ikke tilknyttede én eneste ny spiller. Og sammenholdt med, at adskillige Tottenham-spillere denne sommer har været gennem en hård og opslidende VM-slutrunde, så bør det give Spurs-fansene bange anelser.
Træner Mauricio Pochettino ved, at alle hans stamspillere er blevet fysisk slidte i Rusland denne sommer, og i løbet af, hvad der bliver en lang og hård kommende sæsonm vil det være naturligt, hvis der opstår fitness-problemer i truppen. Og det risikerer at komme til at stille Pochettino i nogle vanskelige situationer. Han kan naturligvis vælge at give folk som Kane, Alli, Trippier, Vertonghen og Alderweireld, der var med i Rusland helt til bronzekampen rigeligt med pauser i starten af efteråret, men nogle fysiske eksperter peger faktisk på, at der vil være lige så megen ræson i at lade dem spille løs for så derefter omkring jul/nytår og i månederne januar og februar at give dem pauser. Måske lidt svært at forstå (det for denne skribent i hvert fald), men rent videnskabeligt skulle dette angiveligt være lige så godt. Det selvfølgelig, med mindre de løber ind i skader i løbet af efteråret.
Så uden nye folk i truppen befinder Tottenham sig i en lidt underlig og tricky situation med en stor mængde landsholdsspillere, der ikke har haft ordentlig sommerferie og derfor på ét eller andet tidspunkt bliver nødt til at få noget hvile. Det ligner omfattende med kommende rotation på Tottenham-mandskabet.
Tottenham råder dog stadig over tilstrækkeligt med gode alternative på bænken og blandt reserverne. Spillere som Davies, Aurier, Lemela, Moura og Sissoko kommer givet alle i spil over sæsonen, men én spiller synes praktisk taget uundværdig for Tottenham-mandskabet, nemlig den danske playmaker Christian Eriksen, som ganske enkelt får alle Tottenhams offensive strenge til at spille. Det faktum alene, at Eriksen sidste sæson var involveret i 69 procent af alle Tottenhams mål fra januar til maj måned fortæller praktisk taget alt.
Hold da opdateret på de seneste champions league nyheder - Læs artikler
Kane vil efter at have brugt hele sommeren i Rusland givet få problemer med at holde samme høje scoringsprocent som i sidste sæson, og Allis form har været støt nedadgående i nu næsten et år i træk, hvilket gør mange bekymrede om, at den unge mand måske er i færd med at miste overblikket over, hvad der er vigtigt og hvad ikke... potentielt ikke godt nyt i Tottenham.
Rent taktisk har Tottenham et hav af forskellige varianter, som Pochettino kan anvende alt efter behov, så som 3-4-2-1, 4-3-3 og 4-2-3-1. På den led er Tottenham et meget fleksibelt mandskab.
Uanset den uomtvisteligt store mængde talent til stede i Tottenham-truppen, så kan en lang Premier League-sæson med Champions League oven i vise sig for meget efter en sommer med alle vigtige spillere på holdet med i VM-slutrunden og mange af dem endda hele vejen til i alt seks-syv kampe i Rusland. Derfor er det ikke vanskeligt at forestille sig Tottenham havende en skuffende sæson. I Premier League risikerer Tottenham nemt at misse af top-4, det selvom en top-4 placering er det overordnede sæsonmål, men hvis de ikke er forsigtige, så anser jeg det endda ikke for usandsynligt, at de endda risikerer at misse top-6. I Champions League ser det lidt anderledes ud, idet der er færre kampe, men uanset kommer de mange spilminutter formentlig til at koste på enten det ene eller det andet plan.
Sæsonstarten: Ikke godt, ikke skidt. Sæsonstarten har været lidt op og ned for Tottenham, der startede med at vinde sine første tre kampe i Premier League, hvoriblandt man noterer sig en fin 3-0-gevinst ude over Manchester United, men siden er det blevet til to 1-2-nederlag, først ude til Watford og siden hjemme til Liverpool.
Gruppe-vurdering
Det bør være ret ligetil her, idet styrkevurderingen ret oplagt hedder 1. FC Barcelona, 2. Tottenham, 3. Inter og 4. PSV Eindhoven. Det sagt, så er der dog en vis portion usikkerhed, det især om Inters reelle styrke. Jeg er traditionelt meget påpasselig med ikke at undervurdere italienske mandskaber, og kigger man objektivt på de fire spillertrupper, ja så er Inter vel egentlig ikke meget efter Tottenham. At FC Barcelona går videre fra gruppen, er jeg ikke i tvivl om, og Tottenham ér favoritten til at gøre dem følge til ottendedelsfinalerne, men stensikkert er det ikke. Meget afhænger af, hvordan Spalletti får tingene til at spille i Inter. Lige nu ser det ganske vist ikke for lovende ud for italienerne, men potentialet i spillertruppen er der. Hvis mit store spørgsmålstegn i denne gruppe, Inter, så modsat falder på halen, ja så kan PSV Eindhoven måske gøre sig forhåbninger om at snuppe den Europa League-kvalificerende tredjeplads. Jeg har kigget på markedsoddsene i denne gruppe, men kan med betting-brillerne på ikke rigtigt finde noget interessant.
|
Hold |
Champions League - Gruppe B-odds | Bookmaker |
| FC Barcelona | 1,40 | |
|
Tottenham |
6,50 | |
| Inter | 5,20 | |
| PSV Eindhoven | 151,00 |
Odds er senest opdateret 1. oktober klokken 10.57.
Hold da opdateret på de seneste champions league nyheder - Læs artikler
Gruppe C
Liverpool
Jürgen Klopp konfirmerede inden sæsonstart, at Liverpools mål i 2918/19 er at tage det engelske mesterskab, og med en signifikant forstærkelse af spillertruppen ligner det, at Liverpool for alvor planlægger at lege med.
Seneste januars signning af Van Dijk til centerforsvaret og sommerens tilkomst af målmand Alisson skulle sikre en meget bedre defensiv statistik til denne sæson, mens midtbanen trods afgang af Can også er styrket. Både Fabinho og Keita er bedre fodboldspillere end Henderson og Milner, og den nye duo ventes at få stor indflydelse på holdet i denne sæson.
Ingen kommentarer er nødvendige for Liverpools angrebstrio, og selvom Salah næppe kommer op på +40 mål denne sæson, så vil et angreb med egypteren, Firmino og Mane ligesom i sidste sæson være nærmest umuligt at styre for de fleste modstandere. Sturridge håber også på at vende tilbage til tidligere storform, og angriberen ser ud til at give en meget værdifuld rotationsmulighed.
Holdende fast i 4-3-3-systemet er Klopp klar over, at han først og fremmest skal arbejde med at få oppet hans holds koncentrationsevne mod Premier Leagues lavere rangerende hold, da dette har været hans mandskabs akilleshæl de seneste to sæsoner. At få slået hul på hold, der står meget dybt, har været et problem, men med Keita og Fabinho besiddende potentielt betydelig mere kreativitet sammenlignet med Henderson og Milner, så skulle der blive rettet op på dette.
I 2017/18-sæsonen tabte Liverpool ikke én eneste af sine 10 kampe mod deres direkte top-6-rivaler, og sidste sæson var Liverpool også det eneste hold, der viste sig i stand til at besejre Manchester City, som Klopps mænd også slog ud af Champions League. Alt dette peger på, at topniveauet er så høj, som det næsten kan tænkes at være, når det kommer til en sammenligning med deres direkte rivaler.
Oxlade-Chamberlain vil være ude skadet hele denne sæson, men det er der blevet gjort noget ved med signingen af Shaqiri, og den offensivt orienterede kantspiller kan blive et værdifuldt alternativ at råde over, omend han i idealopstillingen dog formentlig må tage til takke med en plads på bænken.
Liverpool kommer formentlig til at have stor fokus på Premier League denne sæson, og efter sommerens imponerende spillerhandler ser det endelig ud som om, klubben er klar til at levere de mange fans den Premier League-titel, de har tørstet efter, efter mere de to årtiers ventetid. En slutplacering i Premier Leagues top-3 synes at være en næsten statsgaranti. I Champions League ser det, på grund af Premier League-satsningen, muligvis lidt mere lorent ud. Sidste sæsons finaleplads var opløftende. Det store spørgsmål er, om Liverpool magter at holde fokus på begge fronter, altså både Premier League og Champions League.
Sæsonstarten: Cool! Det er meget simpelt, Liverpool har i dette tidlige efterår simpelthen vundet alt, og holdet har i den engelske Premier League således maksimumpoint 15 af fem kampe. Især seneste sejr 2-1 ude over Tottenham imponerer.
Napoli
Det blev denne sommer slut med Maurizio Sarri-æraen, efter han i hvert fald mindst to gange havde været meget tæt på at lede Napoli til det eftertragtede scudetto. Sarri og klubpræsident De Laurentis blev imidlertid uvenner, så Sarri endte med at kvitte Napoli og skrive kontrakt med Chelsea.
Da det blev offentgjort, at Sarris tid i Napoli var slut, begyndte fansene at blive urolige, men De Laurentis valgte smart nok at sikre sig rutinerede Carlo Ancelloti som erstatning, og det er vanskeligt at forestille sig et bedre valg end den tidligere Bayern München-, Real Madrid-, Milan- og Paris SG-rorgænger. Ancelloti har tidligere vundet mesterskabstrofæet i fem forskellige lande, og i Napoli håber de, at han bare vil fortsætte med at vinde mesterskaber.
Udover træner Sarri har Napoli måttet sige farvel til førstemålmand José Reina og reserve-keeper Rafael. Derfor signede Napoli Udineses målmands-duo, unge lovende Alex Meret og rutinerede Orestis Karnesis. I sæsonstarten har Meret dog måttet slås med en skade, og Karnesis har ikke været super-overbevisende i sæsonoptakten, så Napoli valgte endvidere at hente David Ospina i Arsenal.
Ikke kun træner Sarri blev hentet af Chelsea, det gjorde midtbanemanden Jorginho også. Det betyder, at Hamsik vil blive givet en endnu mere dominant rolle som midtbanens styrmand og playmaker, det med Diawara startende på bænken i Napolis ideal-11’er. Ny mand, Fabian Ruiz, giver mere dybde på Napolis midtbane.
Uanset, så scorede Napoli sidste sæson færre mål end tidligere, det fordi Dries Mertens og Lorenzo Insigne ikke var helt så iøjnefaldende og effektive, som de havde været før. Derfor har Napoli-ledelsen fokuseret på at styrke offensiven. Simone Verdi, der imponerende stort sidste sæson i Bologna, er kommet til, og derudover har man også fået Amin Younes fra Ajax Amsterdam, og de skulle gerne udgøre kvalitative alternativer til Napolis foretrukne tre forwards, hvoraf Arkadiusz Milik endelig ser ud til at være kommet sig over sine skadesproblemer.
Bagude er Nikola Maksimovic og Sebastiano Luperto tilbage efter endte låneaftaler, men de bliver næppe mere end back-up-spillere, mens afgangen af højre back Christian Maggio ligner at blive kompenseret af tilkomsten af Kevin Malcuit fra Lille.
Napoli vil givet byde kvalificeret ind på scudetto’et igen, men ligner at have tabt noget kvalitet på midbanen. Derudover mangler man at få at se, hvordan spillerne reagerer overfor at være under ny træner Ancelloti, der har en noget anderledes stil end forgængeren Sarri.
Sæsonstarten: Det er ikke noget let kampprogram, Napoli har haft her i sæsonstarten, og på den baggrund må tre sejre og et nederlag af de fire første spillerunder i Serie A anses som tilfredsstillende. Tabet kom med 0-3 ude til Sampdoria, men ellers har Napoli besejret både Lazio, Milan og Fiorentina.
Paris SG
Paris Saint Germain er fransk klubfodbolds flagskib og powerhouse, og klubben går denne sæson i møde med masser af selvtillid efter den i 2017/18 tog sig af alle tre franske titler og nu har vundet fem af seks nationale titler de seneste to sæsoner. Det under nu tidligere træner Unai Emery.
Spanieren blev imidlertid tilladt at gå til Arsenal denne sommer, og han er blevet erstattet af ex-Dortmund træner Thomas Tuchel. Det er klubledelsens sigte, at tyskeren skal gøre Paris St. Germain til at mere attraktivt spillende mandskab, men også at være mere effektive i Champions League, hvor PSG begge de to seneste sæsoner under Emery er faldet igennem i starten af forårets cup-fase.
Indtil nu har Tuchel været tvunget til at slimme hans spillertrup, det på grund af Financial Fair Play-reglerne. Yuri Berchiche, Javier Pastore, Hartem Ben Arfa og Grzegorz Krychowiak er sammen med lovende unge Odsonne Edouard alle blevet solgt.
Modsat har Paris SG kun hentet én betydende spiller ind til denne sæson – det hvis man ikke regne den nyindgåede permanente kontrakt med Monaco over Kylian Mbappe – veteran-keeper Gianluca Buffon fra Juventus.
Mange af PSG’s spillere var med i VM-slutrunden i Rusland, og med et måske forestående system-skifte til 3-4-3 så kan efteråret vise sig at blive en slags potentielt problemfyldt transformationsfase for pariser-klubben. Det især med sigte på, at mange bærende spillere risikerer at have tunge ben efter sommerens VM-slutrunde.
I optaktsfasen til sæsonen var det derfor ikke overraskende, at Paris SG’s resultater var ringe, eksempelvis blev holdet fuldstændigt udspillet i en 1-5-optakskamp mod Arsenal, hvor eneste PSG-spiller, der ikke faldt totalt igennem, var Timothy Weah.
Overordnet set er der dog masser af kvalitet på PGS-mandskabet, det især i angrebet, hvor spillere som Neymar og Mbappe ikke behøver yderligere introduktion.
Adrien Rabiot har forlænget med PSG, hvilket er godt for midtbanen, hvor en spiller som Marco Verratti imidlertid nok bliver nødt til at vænne sig til en mere krævende høj tempo-spillestil. Derudover noterer man sig, at afgangen af Thiago Motta, der er gået på pension, ikke kan undgå at svække.
I forsvaret er der ikke meget nyt at berette. Træner Thomas Tuchel står i dette efterår så over for den lidet misundelsesværdige opgave med høje forhåndsforventninger både at skulle spille underholdende fodbold samt skaffe resultater.
Minimumforventningen i Paris St. Germain er at vinde Ligue 1, men det er langt fra sikkert, det rækker til nok anerkendelse, og fokus vil derfor også være på Champions League, hvor klubben aldrig for alvor er slået igennem.
Sæsonstarten: Det kører på skinner for Paris St. Germain her i starten af sæsonen, hvor PSG efter seks betydende kampe endnu ikke har spillet en kamp, hvor de har scoret mindre end tre mål. Efteråret startede med en overbevisende 4-0-sejr over Monaco i den franske Super Cup, og siden har Paris SG fulgt op med fem overbevisende sejre i Ligue 1’s fem første spillerunder.
Røde Stjerne Beograd
Crvena Zvezda må på forhånd vurderes som det "tynde" hold i denne gruppe, og det er givet, at serberne vil få det svært, men Røde Stjerne Beograd har faktisk vundet den fine Europa Cup før, det tilbage i 1991, hvor Røde Stjerne efter 120 målløse minutter besejrede Marseille i straffesparkskonkurrence.
Tiden er nu en anden, og under ledelse af den taktisk intelligente træner Vladan Milojevic må Røde Stjerne Beograd i denne hårde gruppe leve på netop det – at være taktisk smart.
Truppen er kvalitetsmæssigt i dén grad efter de tre øvrige hold i gruppen, og fokus må være på at holde forsvaret så tæt som muligt. I den henseende er det godt, at den defensive ende af holdet er rutineret, men den største kvalitet finder man dog i angrebet, hvor Røde Stjerne som regel spiller med tre mand fremme, en klassisk centerforward og to wings. 4-3-3-systemet kan i Champions League dog snidt tænkes at blive forvandlet til en mere forsigtig 4-5-1’er, det ud fra simpel respekt. Det sagt, er Røde Stjernes største kvalitet dog formentlig at finde på netop de tre angrebspladser, hvor ghaneseren Richmond Boakye kompetent udfylder pladsen som tank-centerforward (idet han dog samtidig er en fleksibel ofte flakkende-omkring spiller) med brasilianeren Jonathan Cafu og tyskeren Martin Marin liggende henholdsvis til højre og venstre for ham.
Det bliver indlysende vanskeligt for dette Røde Stjerne Beograd-mandskab i Champions League, men man bør ikke undervurdere serberne. Der er tale om et ganske rutineret mandskab, som kan kunsten at spille deres kampe taktisk smart. Om det så til syvende og sidst rækker... ja, det er en anden sag.
Sæsonstarten: Røde Stjerne Beograd har måttet gå den lange vej for at komme igennem til Champions Leagues gruppespil. I kvalifikationen spillede Røed Stjerne i Letland først uafgjort 0-0 mod Spartaks Jurmala for så derefter at vinde 2-0 hjemme, siden blev det så til 3-0 hjemme over Suduva Marijampole og derefter en ny sejr, 2-0, i Litauen. Så begyndte modstanden at blive hårdere, men det gik stadigt med først 1-1 hjemme mod Spartak Trnava og derefter igen 1-1 i returen i Slovakiet, hvorpå Røde Stjerne tog det længste strå i den forlængede spilletid, hvor de scorede til slutresultatet 2-1. I playoff-runden stod så Salzburg på programmet, hvilket ikke var nogen nem opgave heller, men efter 0-0 hjemme i Beograd og efterfølgende 2-2 i returen i Østrig gik Røde Stjerne videre på reglen om flest scorede udebanemål. Ikke nok med den succesfulde Champions League-kvalifikation så har Røde Stjerne også gjort rent bord i den serbiske Super Liga, hvor de har vundet alle sine syv første kampe.
Gruppe-vurdering
Nok ret ligetil. Jeg er ikke sikker på, hvem der slutter øverst i gruppen, men det er sådan set også ret ligegyldigt, idet det jo blot drejer sig om at gå videre (og nix, glem alt om det der med at det skulle være en fordel at slutte som gruppe-etter i stedet for -toer, Real Madrid har vundet de seneste tre Champions League-turneringer, men er de to seneste år blot sluttet som nummer to i deres indledende gruppe). Jeg har masser af respekt for Napoli, som i en enkelt kamp snildt kan slå praktisk talt samtlige hold i verden, men over-all må loddet falde ud til fordel for Liverpool og Paris SG. Problemet med Napoli er ikke deres topniveau, men deres stabilitet. Napoli behøver virkelig at præstere på konsekvent højt niveau for at kunne byde ind på en af gruppens to første pladser, og jeg tror ikke, de har netop stabilitet nok gennem flere kampe til at kunne lykkes med det. Røde Stjerne Beograd har gennem de seneste tre år vist konstant forbedret niveau og er ikke noget dumt hold, men i denne stærke gruppe virker de dømt til at ende på sidstepladsen. Hvis man kigger på oddsmarkedet for spil på denne gruppe, ja så ligger oddsene efter min mening ca. hvor de skal, ergo nul værdi.
|
Hold |
Champions League - Gruppe C-odds | Bookmaker |
| Paris SG | 3,00 | |
|
Liverpool |
1,65 | |
| Napoli | 12,00 | |
| Røde Stjerne | 151 |
Odds er senest opdateret 1. oktober klokken 11.00.
Gruppe D
FC Porto
Sidste sæson så man FC Porto genindtage tronen i Portugal, da "Dragoes" efter fire års titeltørke endelig igen tog mesterskabet.
Træner Sergio Conceicao blev sat i spidsen for holdet i starten af sæsonen, og med ham kom en ny og stærkere mentalitet og indstilling, hvilket viste sig at være absolut fundamentalt for Portos succes. Sæsonens højdepunkt var netop billedet på FC Portos nye stil og indstilling, en hårdtilkæmpet sejr på ærkefjendens Benficas Estadio La Luz gjorde, at Porto generobrede føringen i Primeira Liga, en placering, de siden ikke gav fra sig.
Alle FC Porto-tilhængere øjner nu et "Bicampeonato", og det er velkendt, at kravene fra fansene i O’Porto er ubarmhjertigt høje, hvilket snildt kan blive Sergio Conceicaos virkelige test som træner, dette også fordi det er tvivlsomt, hvor længe hans mandskab kan leve på fighterindstilling og gejst. Denne sæson er kravet en solidificering af Porto-mandskabets stærke vindervilje fra sidste sæson tilføjet en måske lidt mere stabil spillestil og taktik.
I starten af sæsonen har Sergio Conceicao allerede været fremme med kritik af kvaliteten i hans spillertrup, hvor to store navne henover sommeren har forladt klubben. Det drejer sig om centerforsvarer Ricardo og den defensive midtbanemand Marcano. Congoleseren Mbamba er kommet til for at erstatte Marcano, mens Eder Militao er kommet til fra Sao Paulo for at træde ind i centerforsvaret. Lovende, men endnu ikke afprøvet på højeste niveau, Joao Pedro Maturano dos Santos er kommet til som en mulighed på højre back, samtidig med at erfarne Maxi Pereira lidt overraskende valgte at fortsætte endnu et år, og han er alternativet til Joao Pedro på højre back-pladsen, indtil denne får vænnet sig til europæisk fodbold.
Den bedste "signing" denne sommer har faktisk været en forlængelse af kontrakten med målmand Iker Casillas, som alle ellers troede ville forlade klubben denne sommer.
Danilo er forventet til at vende tilbage på holdet denne september, og med mere fysiske spillere som Marega, Aboubacar og Tiquinho Soares i offensiven vil Porto få brug for, at Brahimi bliver viser endnu mere af sit uomtvistelige tekniske talent, noget der overordnet synes at være en mangelvare på dette Porto-mandskab. En mand som Oliver må regne denne sæson som sidste chance for at vise de talentfulde takter, han viste i årene 2014/15.
FC Porto vil satse hårdt på at genvinde titlen i Portugal, hvor der ikke rigtigt er nogen hæder for at blive nummer to. I denne sæson skal der dog formentlig mere til end seneste, hvor fight og fysik bragte FC Porto det meste af vejen.
Sæsonstarten: Tjae, nogenlunde sæsonstart, men heller ikke mere. Kravene til en klub som FC Porto er høje i Portugal, og at portvinbyens hold kunne vinde den portugiske Super Cup med 3-1 over Aves var nærmest en selvfølge. I dén turnering, der så virkelig betyder noget, Primeira Liga, har FC Porto startet med tre sejre og et nederlag. Det er virkeligheden ikke for godt – et 2-3-nederlag hjemme til Guimaraes er ikke godt for Portos selvforståelse – men dog ikke nødvendigvis nogen katastrofe.
Galatasaray
Efter ikke engang at have været i rop-3 i Tyrkiet for to sæsoner i træk tog Galatasaray sig dette forår efter et tæt opløb med flere konkurrerende klubber sig endelig af det tyrkiske mesterskab. Mesterskabet sikrede, at klubbens krævende fans glemte alt om en chokerende tidlig Europa League-exit og også en skuffelse i den tyrkiske pokalturnering, men vigtigst af alt for Galatasaray lige nu, er nok de mange Champions League-penge klubkassereren kan se frem til at modtage. Penge, der er brug for i Galatasaray.
Klubben slås nemlig med store økonomiske vanskeligheder, det på grund af en stor gæld. Derfor har UEFA da også pålagt Galatasaray ikke at måtte signe nye spillere med store lønninger, det ikke med mindre Galatasaray sælger spillere fra den nuværende trup. Det alt sammen ifølge Financial Fair Play-reglerne. Så på dette tidspunkt har træner Fatih Terim ikke overraskende problemer med udsigten til at skulle spille med i tre turneringer.
Først og fremmest vil Terims fokus blive på at genvinde det tyrkiske mesterskab, men det bliver ikke let alt den stund, at Galatasaray sidste sæson blev presset hele vejen af de tre andre store Istanbul-klubber (Fenerbahce, Besiktas og Istanbul Basaksehir), der alle blot sluttede et par point efter. Bafetimbi Gomis var Galatasarays bedste spiller sidste sæson med 32 mål, men klubben har til slut i transfervinduet måttet lade ham gå, og der er ingen indlysende erstatning, hvilket er meget urovækkende for Galatasaray offensive muligheder.
Efter at have måttet sige farvel til også Yasin Öztekin, har Galatasaray fået tilknyttet Henri Onyekuru på lån fra Everton, han havde på grund af skader dog ikke nogen særlig god sidste sæson. Ankomsten af Mugdat Celik er en forstærkning, da han kender Süper Lig ganske godt, og med sin hurtighed han kan blive brugbar, idet han på Champions League-niveau dog mangler en del. Når man kigger på Galatasarays spillestil, hvor de to wings er vigtige, så er det af afgørende betydning, at Onyekuru og Celik finder frem til formen.
Jason Denayers låneaftale udløb denne sommer, så objektivt vurderet mangler truppen også en centerforsvarer til at supplere Serdar Aziz og Maicon.
Det ligner, at Galatasaray vil være klart konkurrencedygtige til at kunne forsvare deres tyrkiske mesterskabstitel, hvor det endnu engang ligner at blive et tæt kapløb mellem de fire store Istanbul-klubber, men i Champions League-sammenhæng ser truppen ikke særlig kompentent ud, og her bliver det anderledes vanskeligt.
Sæsonstarten: Det er ligesom, det aldrig bliver helt godt for Galatasaray, og sådan er sæsonen i Tyrkiet også startet. Den tyrkiske Super Cup mod Akhisar blev tabt i straffesparkkonkurrencen efter 1-1 i både ordinær og forlænget spillertid, og selvom starten på den tyrkiske Süper Lig var god, så løb man pludseligt ind i en 0-4-lussing ude mod Trabzon. Uanset så har Galatasaray dog fire sejre efter de første fem spillerunder, så ikke nogen krise.
Lokomotiv Moskva
Lokomotiv Moskva gjorde det næsten utænkelige sidste sæson og tog sig af det russiske mesterskab, det da de over sæsonen viste sig som det mest holdbare og stabile mandskab, mens de to pre-season favoritter, Zenit St. Petersborg og Spartak Moskva, begge underpræsterede slemt.
Lokomotiv Moskva var bestemt ikke den mest overbevisende mester, man har set i Rusland, og de var faktisk også tæt på at snuble op mod målstregen, men overall bør de vurderes som fortjente mestre. Det af manglen på bedre i Rusland dén sæson. Lokomotiv Moskva fremstod som et bedre hold end summen af spillerne egentlig burde gøre det til, det da det lykkedes træner Jurij Semin at udvikle talenter som Alexey og Anton Mirantjuk samtidig med, at han fik en erfaren herre, ja veteran, kan man næsten sige, som Jefferson Farfan til at blomstre op.
Der er dog næppe tvivl om, at Lokomotiv Moskva vil få vanskeligt ved at gentage succesen fra sidste sæson, og spillertruppen ligner at være under den standard, der skal til for at opnå succes på flere fronter, så som både det russiske mesterskab og Champions League.
Jurij Semin har været meget utilfreds med klubbens transferaktivitet denne sommer og så gerne flere folk ind, det både til forsvaret og angrebet. Tilføjet det faktum, at klubben har set sig tvunget til at nysigne kontrakter med reservespillere som Vitalij Denisov, Taras Mikhalik og Dmitrij Tarasov efter ellers oprindeligt at have ladet dem gå denne sommer, grundet at man ikke har kunnet tilføje truppen de nye navne, man ønskede, fortæller noget om et lidet succesfuldt transfervindue.
Jernbanefolkene i den russiske hovedstad har dog været i stand til at hente i det mindste to nye navne (hvoraf det ene ikke er så nyt endda). Brian Idowu startede inde i alle Nigerias tre kampe under VM-slutrunden, og han virker som en klar forstærkning af truppen. Ligeledes byder man velkommen tilbage til den talentfulde angriber Rifat Zjemaletdinov efter et år i Rubin Kazan, hvor han fandt det vanskeligt at slå igennem.
Uanset så er billedet af Lokomotiv Moskva et af en aldrende spillerstab med adskillige folk over 30, og af et hold, der desperat har brug for ny power og nye idéer. Et stærkt punkt er målmand Aleksej Mirantjuk, som er virkelig god, men klubben har ikke formået at give træner Semin de nødvendige spillere til for alvor at kunne håbe på et succesfuldt forsvar af den russiske mesterskabstitel.
At genvinde mesterskabet ser meget vanskeligt ud for Lokomotiv Moskva, men en placering i top-3 er dog realistisk. Med hensyn til Champions League...? Her ser det ikke for godt ud heller, men holdet virker dog bedre kørende end Ruslands anden Champions League-repræsentant, bysbørnene fra CSKA.
Sæsonstarten: Som mange eksperter anede ville ske, så har Lokomotiv Moskva ikke fået nogen særlig god start på sæsonen i den russiske Premier League. Inden starten på dén tabte Lokomotiv den russiske Super Cup 0-1 til CSKA Moskva, det efter forlænget spilletid. I ligaen i Rusland, hvor man nu er syv spillerunder henne, har Lokomotiv Moskva lidt under, hvad der også på forhånd var udset til at være holdets store problem – mangel på mål. Fem kasser i syv kampe (otte, hvis man inkluderer Super Cup’en mod CSKA) er ikke meget, men i det mindste er forsvaret nogenlunde solidt, hvilket har medført en sæsonstart i ligaen med to sejre, tre uafgjorte og to nederlag. Lokomotivs startprogram har på papiret imidlertid ikke været særskilt vanskeligt, så det er ikke særligt godt gået.
Schalke 04
Man kunne ikke have ønsker sig en bedre sæson i Schalke 04 end 2017/18, den første med træner Domenico Tedesco ved roret. Ikke nok med, at man kvalificerede sig til Champions League, man sluttede også som en flot nummer to i Bundesligaen, og det efter en 2017/18-sæson, hvor man end ikke var med i Europa. Og selvom denne kommende anden sæson under Tedesco givet vil blive hårdere, så virker holdet og klubben klar til at tage handsken op.
Det skal indrømmes, at Tedescos foretrukne mere defensive, taktisk solide fodbold, ikke er alles smag, men det viste sig i dén grad effektivt sidste sæson. Klubbens transferaktivitet denne sommer har adresseret, hvor holdet er blevet svagere, men peger samtidig mod en potentiel ekspandering af spillestil og taktisk system.
Dobbelt-signingen af de centrale midtbanespillere Suat Serdar og Omar Mascarell, der begge spillede i Bundesligaen sidste sæson og dermed er vant til den, skal ses som direkte erstatning for Leon Goretzka og Max Meyer, der var vigtige spillere i truppen. Den kompromisløse centerforsvarer Salif Sane minder meget om aldrende Naldo, som vil finde det vanskeligt at spille alle sæsonens kampe, nu klubben er tilbage i Champions League.
De defensive forstærkninger skal ses som et forsøg på at give holdet mere balance og givende træneren forskellige muligheder, men Mark Uths tilkomst fra Hoffenheim giver også Schalke-fansene håb om at se lidt flere mål denne sæson. Uth scorede 14 mål sidste sæson for Hoffenheim, hvilket indbragte ham en tredjeplads på Bundesligaens topscorerliste. Uth burde kunne forme et godt makkerpar med Guido Burgstaller, men kan også blive brugt på kanten, hvis det ønskes.
I denne sæson skal Schalke 04, nu de er tilbage i Europa, ud i mange flere kampe, og det vil få indflydelse på deres præstation i Bundesligaen. Ressourcerne vil givet blive strakt, og det vil blive Tedescos største test som træner hidtil. Gennem sin trænerkarriere har han dog bevist, at han kan leve op til de opgaver, der står foran ham, og han vil forsøge at fastholde Schalkes placering i toppen af Bundesligaen. En ny placering i Bundesligaens rop-4 er sæsonmålet samtidigt med at gøre det så godt som muligt i Champions League. Et svært, men ikke umuligt mål.
Schalke 04’s erklærede sæsonmål er således en nyt top-4 placering i Bundesligaen, samt minimum en tredjeplads i Champions Leagues gruppespil, der vil sikre holdet europæisk fodbold også efter vinterpausen.
Sæsonstarten: Av! Det lykkedes i sæsons første betydende kamp ganske vist for Schalke 04 at besejre Regionalliga-mandskabet Eintracht Schweinfurt 2-0, men siden er det gået helt galt. Samtlige tre Bundesliga-kampe er efterfølgende blevet tabt, det ude mod Wolfsburg, hjemme mod Hertha Berlin og ude mod Gladbach. I den situation kan Champions League komme som både en frelsende engel – en anden turnering, hvor man ikke lider under en dårlig sæsonstart – men også som en ekstra irriterende belastning – fordi Bundesligaen trods alt må have høj prioritet, og man er pisket til at rette op på den dårlige start.
Gruppe-vurdering
En svag gruppe – det er min klare vurdering. Kigger man eksempelvis på den foregående gruppe C, så finder man i den tre mandskaber (Liverpool, Paris SG og Napoli), der alle er oplagt stærkere end alle fire hold i denne gruppe D. Med det sagt, så virker det også ret oplagt, at de to pladser videre frem til ottendedelsfinalerne kommer til at gå til FC Porto og Schalke 04. Det ikke fordi, hverken Porto eller Schalke er ret godt kørende, men det er meget bedre, end hvad Lokomotiv Moskva og Galatasaray har at komme med. Traditionelt hersker der en del international respekt omkring Galatasaray, men det er p.t. en klub med en spillerstab i ringe forfatning, og lidt det samme kan man sige om Lokomotiv Moskva. Så min dom over gruppe D er, at det er en kvalitetsmæssigt temmelig ringe gruppe, og den består af to hold i øverste halvdel – FC Porto og Schalke 04 – som ret sikkert bør gå videre, mens Lokomotiv Moskva og Galatasaray så må kæmpe om den Europa League-kvalificerende tredjeplads. Oddsmarkedet lader til at være en smule i vildrede her, og det er her vigtigt at holde sig for øje, at vi meget sandsynligvis har med fire hold at gøre, som alle er i værre forfatning end i sidste sæson, men det udligner jo så (uheldigvis, det set med betting-briller) hinanden. Schalke 04 har fået en katastrofal sæsonstart i Bundesligaen, men jeg er faktisk mere fristet af et lav-oddset punt på tyskerne til at gå videre end noget andet bet i denne gruppe.
|
Hold |
Champions League - Gruppe D-odds | Bookmaker |
| Porto | 2,50 | |
|
FC Schalke 04 |
3,50 | |
| Galatasaray | 3,50 | |
| Lokomotiv Moskva | 21,00 |
Odds er senest opdateret 1.oktober klokken 11.05.
