Lørdag d. 9. marts danner KB-Hallen rammen for det største MMA-event på dansk jord nogensinde, når Cage Warriors 103 løber af stablen. Kortet er udsolgt og headlines af Danmarks førende MMA-stjerner og UFC-håb med Mark O. Madsen i spidsen, så der er rig mulighed for en stor dansk aften. Læs om alle danskernes kampe og se de bedste odds i Jakob Elbøls optakt til Cage Warriors 103.
Et efter dansk standard kæmpestort MMA-event er på tapetet i weekenden, og det kan for alvor være medvirkende til at sætte Danmark på MMA-kortet og danne grobund for kommende talenter og endnu større events på dansk jord i fremtiden.
UFC har været i Stockholm flere gange, og har meldt interesse i et event i København til efteråret.
Cage Warriors har tidligere været startskuddet for store UFC-navne som Conor McGregor, Michael Bisping, Dan Hardy og danske Martin Kampmann. Danskerne favoriseres af bookmakerne, men de stilistiske matchup bør give vilde afslutninger og dansk succes.
Odds på Cage Warriors hos Danske Spil her
Det er svært ikke at være optimistisk, når man ser på danskernes chancer. MMA er en sport, hvor ét enkelt slag kan være forskellen på stjernestatus og kontraktophævelse – så kampenes betydning og modstanderne må bestemt ikke undervurderes.
Der er pres på danskerne, men jeg ser ingen grund til bekymring, når man ser de talenter, som repræsenterer Danmark på hjemmebanen. Hvis man er fan af MMA og ikke har fået billetter til eventet, vil jeg på det kraftigste anbefale, at man følger med via TV eller streamingtjenester på lørdag.
Nicolas Dalby vs Alex Lohoré – se oddsene her
Nicolas Dalby | Bookmaker | Alex Lohoré |
1,60 | 2,50 |
Cage Warriors odds er opdateret 6. marts klokken 09:30.
Hvis man har fulgt med i MMA de seneste mange år, har man ganske sikkert stiftet bekendtskab med Nicolas Dalby. Den danske veteran var mester i Cage Warriors' weltervægtsdivision, inden UFC kom og bankede på døren.
Sharpshooter, som nu går under navnet Lokomotivo, nåede at få fire kampe i UFC. Her blev det til en sejr, to nederlag og uafgjort imod den engelske superstjerne, Darren Till. Det store amerikanske forbund er hurtig til at cutte de kæmpere, som ikke leverer med det samme, de får kontrakten - desværre går dette oftest ekstra hårdt ud over de europæiske kæmpere, hvilket Dalby er et eksempel på.
Odds på at Mads Burnell vinder hos Nordicbet her
Siden sin tilbagevenden til Cage Warriors-buret er det blevet til et lidt kontroversielt split-decision nederlag til Carlo Pedersoli Jr. og to flotte sejre over Algretti og Mulpeter. Sejrene har nu sikret ham en interim-titelkamp imod den franske powerpuncher, Alex Lohoré.
Odds på Cage Warriors: Dalbys rutine kan blive afgørende
Prediction: Dalby via Unanimous decision (Komplet enighed blandt dommerne)
Der venter en svær opgave for Dalby. Lohoré er en fysisk stærk og alsidig striker, der foretrækker at presse sine modstandere fra start. Han implementerer mange spark og besidder solid power i hænderne. Dalbys rutine bør dog favorisere ham her. Danskeren har mødt strikere i absolut verdensklasse samt været på gulvet med bedre grapplere end Lohoré, som efterlader sig selv åben for takedowns.
Afstandsbedømmelse og cardio kan blive udfaldsgivende her – Lohoré skal efter min mening stoppe Dalby i løbet af de første to-tre omgange, hvis han skal sejre her. I en potentiel fjerde og femte runde tror jeg, at Dalby vil overrumple franskmanden via sin gode gastank, bevægelighed og afstandsbedømmelse.
Min CV er umiddelbart: 62-38 i Dalbys favør. Jeg kunne godt være fristet til at give Dalby flere procenter grundet hjemmebanen og rutinen, men han er den danske kæmper, der står overfor den største udfordring, hvilket oddset også afspejler. Værdien er der ikke helt, men vær opmærksom på oddsudviklngen, og at der kan komme potentielle kampspecials som eksempelvis sejrsmetode.
Søren Bak vs Morgan Charriére – Her er bookmakernes favorit
Søren Bak | Bookmaker | Morgan Charriére | Bookmaker |
1,30 | 4,10 |
Cage Warriors odds er opdateret 6. marts klokken 09:30.
Det største danske UFC-håb pt. må være Søren "The True Viking" Bak. Den 26-årige dansker imponerede stort, da han tog på togt i Liverpool og vendte hjem med letvægtsbæltet. Her besejrede han hjemmebanefavorit, Paddy Pimblett, efter en vanvittig første omgang, hvor flere, mig selv inkluderet, troede kampen var afgjort.
I første runde formåede Pimblett at få taget ryggen på Bak, og fik låst et rear-naked choke ind, der knugede om halsen på Bak. Det lignede en hurtig afgørelse og ekstase for hjemmepublikummet i Echo Arena - Bak ville det dog anderledes.
På mirakuløs vis, mistede han hverken bevidstheden eller submittede, men fik derimod kæmpet sig op på sine ben til en fortvivlet Pimblett, som tydeligvis havde brændt sine arme ud, og havde brugt meget energi på sit submission-forsøg. Herfra begyndte Bak at dominere og presse Pimblett, som i de efterfølgende runder fik klø af den danske viking - både stående og på gulvet. Selvom undskyldningerne fra Pimblett hobede sig op efter kampen, så var der aldrig tvivl om udfaldet. Søren Bak vandt letvægtsbæltet efter en sikker pointsejr.
Bak skulle oprindeligt have mødt fjervægtsmesteren, Dean Trueman, i en kamp om dennes titel. Englænderen trak sig desværre, grundet skade – hvilket efterlod Bak uden en modstander.
Heldigvis fandt man en erstatning for Trueman, og Bak står nu til at møde franske, Eric Charriére i en kamp om intertim bæltet i fjervægt. Det bliver spændende at se Bak i fjærvægt, hvilket betyder et spring fra 70,3 kg til 65,8 kg. Bak skal naturligvis favoriseres i dette match-up, og for hver sejr tager han et skridt mod et af de helt store forbund.
Odds på Cage Warriors: Bak basker franskmand
Prediction: Bak via submission, 2 runde.
Charriére er eksplosiv, har et solidt groundgame og er god til at bruge sit jab – men Bak virker som et forfærdeligt match-up for den unge franskmand, som ikke har haft en optimal træningslejr.
Han får meget svært ved at kontrollere den danske viking, som fra naturens side er en større mand. Bak besidder eminent grappling, hvilket træningspartner, Mark O. Madsen, kun kan have forbedret ham i yderligere. Bak er hovedsaglig en grappler, men man må bestemt ikke undervurdere hans striking – bare se KO-sejren over Alex Rodrigues. Cardiofordel, grappling og ren power bør sikre Bak endnu en titel og endnu et skridt imod et de store forbund. Han har langt flere veje til sejren, selvom vægtklassen er nyt territorie.
Danske Spil* tilbyder 1,30 på Bak – Charriére kan hentes til 4,10 hos NordicBet*. Selvom jeg er ikke er meget for at spille MMA-kampe til 1,30 eller under, så synes jeg godt, at man kan hente en anelse værdi i 1,30 på Bak, hvis man tager alle forhold i betragtning.
Bak bør være for stor og for alsidig til franskmanden, og han har desuden haft en fuld træningslejr. Jeg tror, han lukker kampen, når franskmanden er følt ud og begynder at trække vejret dybt. Jeg kan godt give Bak 78 % her, selv uden de rød-hvide briller.
Mark O. Madsen vs Thibaud Larchet – Se odds på kampen
Mark O. Madsen | Bookmaker | Thibaud Larchet |
1,25 | 3,70 |
Cage Warriors odds er opdateret 6. marts klokken 09:30.
Gennem sine meritter i brydning, der kulminerede med sølv ved de i olympiske lege i Rio, har Mark Overgaard Madsen allerede skabt et navn for sig selv hos danske sportselskere. Madsen startede sin MMA-karriere sideløbende med brydningen, men har siden valgt udelukkende at fokusere på MMA. Indtil videre er det blevet til seks sejre i ligeså mange kampe – en perfekt start.
Uden at tage noget fra Madsen så har modstanderne dog ikke været af højeste kvalitet. Han har dog gjort, hvad han skulle, og nu venter en ung, men erfaren modstander i franske Thibaud Larchet.
Odds på Cage Warriors: The Olympian gør kort proces
Prediction: Madsen via TKO, 1 runde.
Madsens styrker er naturligvis i hans brydning og hans enorme power. Han er en lav weltervægter, men hans kompakte statur og råstyrke bør neutralisere Larchet. Franskmanden skal forsøge at holde sin modstander på afstand og prøve at fange Madsen på vej ind, når han går efter takedowns – men kan han holde danskeren fra fadet over tre runder?
Larchet har seks sejre via submission, men ikke imod olympiske brydere. Madsen skal være forpasselig, men får han lukket afstanden og presset Larchet op imod buret, så bliver det en lang aften for franskmanden. Madsen har samtidig fået nyttig erfaring med tre-runders kampe. Jeg tror faktisk, at The Olympian gør kort proces med sin modstander, men værdien er svær at se uden odds på sejrsmetode.
Både Unibet*, Danske Spil* og NordicBet* tilbyder 1,25 på dansk sejr og 3,50-,3,70 på Larchet. Min CV er: 75-25. Selvom jeg tror på en hurtig dansk stoppage, så har Larchet stadig muligheder, hvis han kan holde sig bevægelig og styre distancen, hvilket jeg dog ikke ser ske.
Mads Burnell vs Ahmed Vila – Bookmakerne tror på danskeren
Mads Burnell | Bookmaker | Ahmed Vila |
1,25 | 4,25 |
Cage Warriors odds er opdateret 6. marts klokken 09:30.
25-årige Mads Burnell imponerede i sin Cage Warriors-debut, hvor det blev til en sikker første runde-sejr over Lukasz Rajewski via submission.
Burnell har, ligesom Dalby, kæmpet i UFC – og ligesom Dalby blev han offer for organisationens begrænsede tålmodighed. Jeg synes på trods af mine farvede briller, at det var en fejl at release Burnell, som er et stort talent. Selvom UFC-karrieren pt. viser en sejr og to nederlag, gjorde Burnell det godt overall.
Nederlaget til Michel Prazeres var ingen skam, da han er en meget stærk og rutineret grappler og et svært stilistisk match-up for den unge dansker. Burnell besejrede efterfølgende Mike Santiago på point, inden han blev matchet op mod Arnold Allen.
Odds på at Mads Burnell vinder hos Nordicbet her
Allen var favoriseret af bookmakerne, og han havde også hjemmepublikummet i ryggen i Liverpool. Burnell chokerede dog englænderen en smule via sit konstante pres og sine takedowns, som sikrede ham runderne. I tredje og sidste omgang fik Allen dog fanget Burnell i et guillotine-choke, og hvad der lignede en sikker sejr, endte desværre med et meget bittert nederlag. I september blev han released af UFC, men i kulissen stod Cage Warriors klar.
Burnell er ung og udvikler sig kamp for kamp. Han besidder fremragende BJJ og er generelt dygtig på gulvet. Jeg er overbevist om, at vi får ham at se i en af de helt store organisationer i fremtiden.
Han skulle oprindeligt have mødt Lewis Monarch, men englænderen blev skadet og erstattet af bosnieren, Ahmed Vila.
Odds på Cage Warriors: Bosnisk debutant bør ikke give problemer
Prediction: Burnell via submission, 3 runde.
Burnell bør ligesom Bak kunne drage fordel af en fuld træningslejr. Burnell har erfaring med kæmpere langt over Vilas niveau, og han har virkelig fået udvidet sit killer-instinkt. Vila er en høj fjervægter, som Burnell formentlig skal bruge en runde til at føle ud, men når Vila er blevet luret, forventer jeg, at klasseforskellen vil komme til syne.
Den 22-årige bosnier har aldrig kæmpet i sådan en kulisse før, og kampen er samtidig hans Cage Warriors-debut. Vila kan grapple, men Burnell er selv en dekoreret BJJ-udøver og udvikler sig kamp for kamp. Bosnieren er et lidt ubeskrevet blad, men den korte træningslejr og det voldsomme cut til fjervægt favoriserer danskeren.
Danske Spil* tilbyder 1,25 på Burnell-sejr. Vila kan hentes til odds 4,50 hos Unibet*. Jeg synes, det er svært at komme med en specifik chancevurdering. Burnell skal favoriseres her, men 1,25 er måske lige på grænsen mod en så stor og ubeskrevet kæmper. Overall er Burnell dog et niveau eller to over sin modstander, så et forsigtigt bud ville være: 79-21, Burnell.
Livestream Cage Warriors 103
Der findes ingen bookmakere, som leverer livestream til kampene. De vises på TV3 Plus, men hvis man er på farten eller ikke har et fjernsyn, er det muligt at streame Cage Warriors 103 live hos Viaplay.
Kampene begynder fra klokken 20:30, og kan ses på TV3 Plus og Viaplay fra klokken 20:00.
Se Cage Warriors 103 online: Sådan opretter du dig hos Viaplay
- Klik her og gå til Viaplay.
- Klik på "Læs mere og Køb".
- Vælg den sportspakke, der passer dig bedst og tilmeld dig.