Khabib vs. McGregor optakt: Kampen som alle har ventet på

Ventetiden er ved at være ovre. Lørdag den 6. oktober vender superstjernen Conor McGregor endelig tilbage til oktagonen efter knap to års pause fra sporten. Han udfordrer den nuværende UFC-mester Khabib Nurmagomedov, som nærmest har været urørlig i sin karriere. Uanset hvordan man vender og drejer det, bliver det den største kamp i sportens historie. Læs BetXperts store Khabib vs. McGregor optakt, hvor der bliver kigget nærmere på oddsene og de to fightere.

”Surprise, surprise… The King is back!” rumlede det fra højttalerne, da den store pressekonference i august, der markerede UFC’s 25 års jubilæum, sluttede. UFC-præsidenten Dana White havde netop annonceret en række storkampe, som skulle headline resten af årets events, men på et øjeblik var alt dette fuldstændig glemt.

Det stod nemlig klart, at Conor McGregor omsider ville gøre comeback i sporten, og at kampen mod Khabib Nurmagomedov, som alle havde ventet på, ville blive til virkelighed.

Livestream Khabib vs. McGregor hos Viaplay her

Khabib vs. McGregor odds

McGregor er en unik sportsmand, der har brudt alle grænser, for hvad man troede var muligt i MMA. Han har udviklet sig til at være en mainstream superstjerne, som almindelige mennesker, der normalt ikke følger med i kampsport, interesserer sig for. Således vil det nok overraske de fleste, at ireren faktisk betragtes som underdog i kampen.

Khabib Nurmagomedov	Uafgjort	Conor McGregor
1,62	85,00	2,60

Der findes naturligvis også et væld af spil på, om kampen går fuld tid, eller om den bliver afgjort før tid. Måske indeholder nogle af disse odds værdi?

Khabib vs. McGregor odds	Bedste odds	Bookmaker
McGregor vinder på point	16,43
Khabib vinder på point	5,67
Over 2,5 omgange	2,10
Kampen går tiden ud	4,40
McGregor vinder på knockout, teknisk knockout eller diskvalifikation	2,96
Khabib vinder på knockout, teknisk knockout eller diskvalifikation	4,93
McGregor vinder på submission	46,81
Khabib vinder på submission	3,76
Kampen afgøres i første runde	3,30

Khabib vs. McGregor odds er opdateret 5. oktober klokken 15:00. Ved odds fra Betfairs Spillebørs er 6,5 % kommission trukket fra. Det er derfor væddemålets effektive odds, der er angivet.

Byd endelig ind med kommentarer, spilforslag og spørgsmål til optakten eller kampen generelt. Jeg vil hellere end gerne diskutere alting nærmere, hvis nogen skulle være interesserede. 

Conor McGregor: The Notorious One

Source: [Raketech}

Historien om, hvordan Conor McGregor tog MMA med storm, er efterhånden velkendt, men uanset hvor mange gange man hører den, så er den lige utrolig hver gang. Ireren var regnet blandt sportens største talenter efter at have vundet bælter på fjervægt og letvægt i den engelske organisation Cage Warriors, men selv hans mest trofaste fans havde næppe turdet drømme om den himmelfart, som han påbegyndte i april 2013.

McGregor fik debut i oktagonen mod den solide striker, Marcus Brimage, som han udslettede på lidt over et minut. Herefter dominerede han den senere UFC-mester, Max Holloway, men der var endnu ikke nogen, der vidste, hvor god hawaiianeren ville blive, så det blev set som en skuffelse, at han ikke vandt på knockout. Det viste sig dog, at McGregor havde ødelagt sit knæ undervejs i kampen, hvilket satte hans præstation i et noget andet lys. Efter dette måtte han holde knap et års pause, mens han kom sig over skaden, men han formåede at holde sin hype i live.

UFC vidste godt, at de havde en potentiel stjerne i McGregor. De planlagde, at hans comeback mod den farlige Ultimate Fighter-vinder, Diego Brandao, skulle finde sted på hjemmebanen i Dublin, og han blev gjort til eventets hovednavn, selvom det kun var hans tredje kamp i organisationen. Det udviklede sig til et rent eventyr for ireren og hans team, SBG. Allerede tidligt kunne man fornemme, at der var noget specielt i luften. Holdkammeraterne Paddy Holohan, Cathal Pendred og Gunnar Nelson vandt deres kampe, og arenaen var ved at koge over inden main eventet.

McGregor havde lovet, at Brandao ville blive taget ud inden for en runde. Brasilianeren blev regnet som en god modstander, så dette var et vovet statement, men sådan som eventet forløb, så vidste man bare, at dette var irerens aften. Det virkede som om, at han blev stærkere, da han gjorde sin entre i buret. Brandao var knækket på forhånd, og han bukkede endda for favoritten før kampen. McGregor gjorde præcis, som han havde sagt, hvorefter han meldte krig mod hele fjervægtsdivisionen med de profetiske ord: ”We’re not here to take part, we’re here to take over.”

Mystic Mac

Herefter blev McGregor en stjerne. Nu var det efterhånden tid til, at han skulle måle sig med sportens bedste. Han fik en storkamp mod den glimrende Dustin Poirier, der insisterede på, at han var niveauer over ireren, som blot var en talker. Bookmakerne virkede enige og gjorde amerikaneren til klar favorit. McGregor var totalt upåvirket og indledte en hetz mod sin modstander, som ifølge ham havde en svag kæbe og ville falde efter den første solide træffer. Han fik endnu en gang ret, og hans sværeste kamp til dato endte med at vare under to minutter.

Der var rigeligt med folk, som ikke kunne lide McGregor pga. hans trashtalk, men efter sejren mod Poirier blev det umuligt at komme udenom, at han var blandt verdens bedste. Man kunne mærke en speciel aura omkring ”Mystic Mac”, som han begyndte at kalde sig selv – han knockoutede ikke blot sine modstandere, han forudsagde også hvornår. Hans korstog fortsatte i næste kamp mod den tyske karatekæmper Dennis Siver, hvilket var en showcase henvendt til almindelige sportsfans, som blev vist på den amerikanske kanal FOX på en søndag efter NFL.

Siver var ikke en elitekæmper, men der var stadig aldrig nogen, som havde domineret ham i en sådan grad som McGregor på vægten. Således blev det efterhånden umuligt for UFC ikke at give ireren en title shot mod den fænomenale Jose Aldo. Kampen blev sat op i sommeren 2015, blot to år efter, at McGregor var kommet til organisationen. Uheldigvis endte den brasilianske mester med at pådrage sig en skade få uger inden eventet, hvilket betød, at den amerikanske bryder, Chad Mendes, trådte til med kort varsel. Dette var en helt anderledes udfordring for McGregor, som mange følte var blevet beskyttet mod gode grapplere, men han tog kampen uden at blinke.

McGregor mente ikke, at ”Mini-Mendes” kunne røre ham. Han sagde, at han var så lille, at han kunne hvile sine testikler på hans pande og spåede efterfølgende en knockout i anden runde. Han prøvede endda, uden held, at vædde flere millioner dollars med UFC-præsidenten om udfaldet. Mendes gav ireren problemer med sine takedowns, men den korte varsel begyndte at vise sig i anden runde, hvor han var ved at løbe tør for energi. McGregor skruede op for tempoet med knusende spark til kroppen og en række lige venstre, før han igen gjorde, som han havde lovet.

Livestream Khabib vs. McGregor hos Viaplay her

13 sekunder

Efter kampen mod Mendes stod der ikke noget i vejen for, at UFC igen satte Aldo vs. McGregor op. Dette var en af de allerstørste kampe i sportens historie. Der blev stablet en verdensturne på benene for at promovere eventet, hvilket man aldrig havde set i MMA før. McGregor bad alle fra fjervægt til weltervægt om at holde sig parate, fordi han var overbevist om, at Aldo ville finde på endnu en ”undskyldning” for at slippe for kampen. Han fortalte desuden, at han havde tænkt sig at rykke op til letvægt, efter at have slået Aldo, så han kunne vinde endnu et bælte.

Aldo havde allerede sikret sig sin plads i historiebøgerne. Man kunne sagtens argumentere for, at han på daværende tidspunkt var den mest dominerende fighter i sporten, da han ikke havde tabt en kamp i mere end ti år. McGregor affejede ham dog fuldstændigt, og hans spådomme omkring deres kamp blev vildere og vildere. Kort tid inden eventet proklamerede han: ”I feel like the first time we collide in the middle of the octagon it will be over” – og minsandten om det ikke skete. McGregor var uden tvivl kommet under huden på Aldo, og helt som han havde forudsagt, så var den fantastiske mester overtændt og blev knockoutet på brutal vis første gang de udvekslede slag.

13 sekunder. Så lang tid tog det McGregor at slå den bedste fighter i sporten. Han havde gjort, hvad han sagde, at han ville gøre, da han kom til UFC mindre end tre år tidligere. Jeg havde købt sand i Sahara af ham efterfølgende. Han var ufejlbarlig og talte ex cathedra, ligesom paven. Nu ville han erobre letvægtsdivisionen, og han fik med det samme en titelkamp mod den fremragende Rafael dos Anjos. Desværre blev han, ligesom Aldo, skadet et par dage inden eventet, og McGregor accepterede i stedet en kamp på weltervægt mod den enormt hårdføre Nate Diaz.

Khabib Nurmagomedov	Uafgjort	Conor McGregor
1,62	85,00	2,60

Rivaliseringen med Diaz

Her slap magien omsider op. Diaz lod sig ikke ryste af trashtalken ligesom alle McGregors tidligere modstandere. Han var forberedt på at gå igennem helvede for at lande sine træffere, og han havde kæben, størrelsen og konditionen til at gøre det. Efter en forfærdelig halvanden runde, hvor han blev fuldstændig domineret, skete det utrolige. McGregor blev træt, og Diaz lugtede blod. Kampen vendte på et øjeblik, og ireren endte med at være så ved siden af sig selv, at han forsøgte et takedown mod den farlige jiu-jitsu specialist, hvilket førte til, at han blev submittet.

Der var mange, som fandt glæde i McGregors nederlag, men han tog det med oprejst pande. Han ville hurtigt tilbage, og hans rematch med Diaz skulle endnu en gang finde sted på weltervægt, så der ikke var nogen undskyldninger. Jeg synes, at det siger meget om ireren, at han valgte at kæmpe over sin normale vægt igen, fordi han mente, at han havde noget at bevise. Det gavnede kun Diaz, som længe har haft svært ved at klare letvægtsgrænsen, at rematchen også blev ved en højere vægt. McGregor ville bevise, at størrelsesforskellen ikke betød noget.

Tidligt lignede rematchen den første kamp, men McGregor var om muligt endnu mere dominerende samtidig med, at det virkede, som om han pacede sig selv bedre. Diaz, der kun er blevet knockoutet en gang i sin karriere efter et perfekt head kick, blev knockdownet flere gange og lod til at være på vej ud, men sent i anden runde vendte det igen. McGregor kunne ikke holde igen, når han landede mere eller mindre efter behag, idet han var vant til, at dette førte til en knockout. Han blev dødtræt, og endnu et nederlag virkede uundgåeligt, men efter en forfærdelig tredje runde, hvor han tog imod rigtig meget, fik han sin anden vind og kontrollerede fjerde runde. Det holdt hårdt i femte runde, men helt korrekt endte han med at blive tildelt sejren på en kneben decision.

To bælter og et bokseeventyr

Der er stadig dem, som diskuterer, om McGregor fortjente at vinde rematchen mod Diaz, hvilket i mine øjne er totalt hul i hovedet, men uanset hvad beviste han enormt meget i denne kamp. Han blev betegnet som en quitter pga. måden, som det første nederlag kom på, men nu burde dette mærkat være væk. Efter rivaliseringen med Diaz fik McGregor endelig sin UFC-debut på letvægt mod den daværende mester Eddie Alvarez. Det lignede en hård kamp mod en meget komplet fighter, men ireren hylede sin modstander helt ud af den og legede med ham, før han stoppede ham i anden runde.

Nu havde McGregor skabt historie i sporten. Han blev den første fighter i UFC til at holde bælter i to forskellige divisioner på samme tid. Desværre blev det hurtigt klart, at ireren er en erobrer. Han ledte efter nye udfordringer og havde ingen planer om at forsvare, hvad han allerede havde vundet. Der var for en stund snak om et tredje UFC-bælte på weltervægt, men så begyndte rygterne om en boksekamp mod selveste Floyd Mayweather at florere tidligt i 2017. Det var formentlig de færreste, der tog dette seriøst i første omgang. Hvorfor skulle de? Rent sportsligt gav det absolut ingen mening. Men som bekendt endte kampen alligevel med at komme på plads for et år siden.

Khabib Nurmagomedov	Uafgjort	Conor McGregor
1,62	85,00	2,60

Hvis ”The Money Fight” viste os noget, så er det, at McGregor kan slippe afsted med alt. Han gjorde en hæderlig indsats mod Mayweather, før han blev stoppet i tiende runde, men alle, der følger med i kampsport vidste nok godt, at han reelt set ikke havde nogen chance. Kampen var et mediestunt, som gav begge mænd uanede mængder penge, men så var det heller ikke meget mere. Offentligheden blev narret. Af egoistiske grunde synes jeg, at det er fedt, at så mange mennesker pludseligt interesserede sig for fighting, men det er lidt ærgerligt, at der skulle et cirkus-event til for at mobilisere en så massiv mediebevågenhed. Offentligheden er gået glip af meget, der var bedre.

Heldigvis er McGregor nu tilbage, hvor han hører til, og de problemer, som har forfulgt ham udenfor sporten, bl.a. med irske gangstere, sammenstød med dommere ved events, hvor hans holdkammerater har kæmpet, og diverse sagsanlæg, lader til at høre fortiden til. Det er rimeligt at stille spørgsmålstegn ved, om succesen har steget ham til hovedet, men i det mindste virker han motiveret igen.

Khabib Nurmagomedov: Den russiske ørn

Source: [Raketech}

Der findes formentlig en række årsager til, at McGregor vender tilbage til MMA, men en af dem er, at han ikke længere kan sno UFC om sin lillefinger. Han er blevet frataget sine titler pga. inaktivitet, og sporten er begyndt at rykke videre uden ham. Letvægtsdivisionen, som længe har været sportens suverænt stærkeste, har omsider fået en ny mester – og hvilken en. Der er ingen tvivl om, at mange interesserer sig for denne kamp pga. irerens comeback. Det er hovedhistorien, uanset hvordan man vender og drejer det. Men McGregor kan ikke bare komme tilbage på autopilot, som den almindelige sportsfan nok forventer. Han står over for karrierens hårdeste kamp.

Khabib Nurmagomedov er efterhånden blevet en stjerne i UFC, men der er stadig mange, som ikke følger sporten tæt, der ikke ved, hvem russeren er. De er fuldstændigt ligeglade med, at dette bliver regnet som en enorm udfordring for McGregor blandt insidere. De tror, at ireren er urørlig, og at det hele er varm luft, som skal sælge kampen. Dette er ikke tilfældet. Khabib er en unik fighter, der, uanset resultatet den 6. oktober, allerede har sikret sig en plads i historiebøgerne. Spørgsmålet er, om han bliver en af de bedste eller måske den største nogensinde.

Alfahanen i flokken

Khabib kommer fra Dagestan, der er en russisk provins, som ligger ud til det Kaspiske Hav. Området har siden murens fald været præget af religiøse uroligheder, men i slutningen af 1990’erne begyndte islam at rodfæste sig i befolkningen. Det er et hårdt område, som fremavler hårde mænd. Man skulle tro, at der var noget specielt i drikkevandet dernede, for provinsen, som tæller mindre end tre millioner indbyggere, har produceret et væld af stærke fightere det seneste årti, heriblandt Shamil Abdurakhimov, Gadzhimurad Antigulov, Omari Akhmedov, Ramazan Emeev, Sultan Aliev, Rustam Khabilov, Islam Makhachev, Magomed Mustafaev, Zabit Magomedsharipov, Muslim Salikhov samt Khabib, der må betragtes som den klare alfahan i flokken.

Fælles for disse mænd er, at de er livslange kampsportsudøvere med formidable brydeevner. Alligevel skiller Khabib sig ud fra mængden. Hans grappling er på et niveau, som man nok aldrig har set før i UFC. Det er svært at regne ud, hvad der gør ham så god. Han gør alt efter bogen, men det er åbenbart langt bedre end alle andre. Hemmeligheden er nok bare, at han har arbejdet hårdere end alle andre, siden han var lille. Der findes en video på Youtube, hvor man kan se ham bryde med en bjørn, da han er ni år gammel. Han har desuden trænet sambo hele livet og vandt VM i disciplinen, inden han dedikerede sig fuldstændig til MMA, ligesom den mytiske Fedor, der er blandt de bedste i sporten nogensinde. Med sådan en baggrund frygter man næppe McGregor.

Khabib Nurmagomedov	Uafgjort	Conor McGregor
1,62	85,00	2,60

Konge uden krone

Khabib kom til UFC som 16-0 i 2012. En rekordliste som dette vækker opsigt uanset hvad. Han blev matchet hårdt op fra begyndelsen mod Kamal Shalorus og Gleison Tibau, men selvom det ikke var kønt, så kunne man se hans potentiale, når der blev grapplet. Han imponerede første gang for alvor mod veteranen Thiago Tavares, som han huggede ud på to minutter. Her viste han en side af sit game, man ikke havde set før. Efterfølgende kom han op mod den solide bryder Abel Trujillo, som han kastede rundt med efter behag i femten minutter. Det var utroligt, at Trujillo overlevede hele kampen, men han blev taget ned 21 gange, hvilket er en UFC-rekord.

Nu begyndte hardcore fans efterhånden at betragte russeren som en fremtidig mester. Forventningerne blev ikke mindre, da han nærmest gentog bedriften fra sin seneste kamp mod grinderen Pat Healy, der blev anset som en svær modstander for enhver. Herefter neutraliserede han den fremtidige mester, dos Anjos, på jorden over tre runder, hvilket retrospektivt er hans største sejr. Uheldigvis ødelagde han efterfølgende sit knæ, hvilket holdt ham ude af sporten i to år. Ingen vidste, hvor god dos Anjos i mellemtiden skulle vise sig at være, men da brasilianeren blev mester i 2015, så var der mange, der mente, at han kun havde bæltet til låns, indtil Khabib kom tilbage.

Jagten på guldet

Khabib gjorde comeback i 2016 mod en håbløst overmatchet Darrel Horcher, der aldrig fik et ben til jorden i kampen. Det virkede som om, at russeren følte, at han havde noget at bevise, siden hans seneste offer nu var blevet mester. Kampen mod Horcher var første gang man så den nådesløse ground-and-pound, som i dag er russerens varemærke. Det ligner mere et overfald end sport, når han rigtigt kommer i gang, så hans stil er bestemt ikke for sarte sjæle. UFC blev hurtigt overbevist om, at han var fuldstændigt tilbage efter skaden, så de annoncerede, at han ville få et title shot mod Alvarez, som på chokerende vis havde vundet bæltet mod dos Anjos om sommeren.

Som bekendt blev dette aldrig tilfældet. Der kom en vis McGregor i vejen. Khabib var stærkt utilfreds med at være blevet tilsidesat, og han lod al sin vrede gå ud over en stakkels Michael Johnson, samme aften som ireren vandt sit andet bælte. Så var vejen banet til en decideret super fight mellem de to kamphaner, men McGregor valgte i stedet at forfølge Mayweather, hvilket satte divisionen på hold. UFC oprettede en interim-titel, mens de ventede på, at han ville vende tilbage fra boksesporten. I mellemtiden skulle Khabib op mod den farlige Tony Ferguson, der på daværende tidspunkt havde det længste win streak i UFC. Vinderen ville få McGregor-kampen. Desværre blev dette heller ikke til noget, da Khabib endte med at misse vægt inden kampen.

Ferguson endte med at blive interim-mester, efter en flot sejr over Kevin Lee, mens Khabib sidenhen fik en farlig kamp mod den blændende striker Edson Barboza. Hvis nogen skulle teste ham stående, udover McGregor, så måtte det være ham – troede man. Selvfølgelig blev dette aldrig aktuelt, da han tog brasilianeren ned og slagtede ham ligeså nådesløst som Johnson. Barboza viste ufattelig toughness ved at holde femten minutter mod Khabib , men spørgsmålet er, hvor meget dette beatdown forkortede hans karriere. Mens McGregor var awol, så var der absolut ingen tvivl om, hvem der var de to bedste letvægtere på kloden. Det gav ikke nogen mening, at Khabib og Ferguson kæmpede mod andre end hinanden, så UFC valgte at booke kampen igen.

Mester med dårlig eftersmag

Kampen skulle finde sted i april i år, og det var, som om hypen op til eventet voksede og voksede. Det blev rigtigt stort. McGregor var nærmest glemt. Det var fjerde gang, at Khabib blev sat op med Ferguson samlet set, og nu skulle det endelig være. Men ak, MMA-guderne er tarvelige nogle gange. Få dage før kampen faldt Ferguson i en ledning, mens han talte med diverse medier, og nu var det pludselig hans tur til at ødelægge knæet. Den formidable Holloway, som selv er i gang med et af de mest bemærkelsesværdige win streaks i sportens historie, blev kaldt ind som erstatning. Han tog en kamp mod Khabib uden nogen forberedelse, hvilket ikke siger så lidt. Selvfølgelig kunne han ikke klare vægten, og årets hidtil største event gik helt op i limningen.

Khabib endte med at kæmpe om UFC-bæltet mod Al Iaquinta, som slet ikke havde gjort sig fortjent til en titelkamp. Newyorkeren er en god fighter, men han hører ikke til i toppen af divisionen. Det endte med en overbevisende russisk sejr, men virkelig mange var skuffede over, at det ikke blev til et stoppage. Jeg tror, at Khabib valgte at kæmpe store dele af kampen stående, fordi han følte, at han var i total kontrol. Jeg ser ikke deciderede svaghedstegn hos ham efter denne præstation, for han vil med sikkerhed ikke forsøge en lignende tilgang, hvis han møder en bedre modstander. Om Khabib var menneskelig eller ej, efter at have vundet samtlige runder mod en helt anderledes type, end han havde trænet til, var dog ikke hovedhistorien efter kampen.

Busangrebet

Få dage inden UFC 223, hvor Khabib mødte Iaquinta, rendte russeren angiveligt ind i sin landsmand, Artem Lobov, som er ven og træningspartner med McGregor. Det forlyder, at Lobov, der også skulle kæmpe på eventet, blev trængt op i en krog, hvor han blev truet af Khabib og hans slæng. Det er usikkert, hvad der rent faktisk skete. Hvad man dog ved er, at McGregor ikke lod episoden ligge. Han samlede sit eget slæng og rejste øjeblikkeligt til New York for at konfrontere sin ærkerival. To dage senere, efter en pressekonference var forbi, stormede de den bus, som skulle tage Khabib tilbage til hans hotel. De var omkring 20 mod russeren.​​​​

McGregor forsøgte at lokke Khabib ud af bussen, så de kunne afgøre deres strid. Russeren gjorde naturligvis ikke noget. Det endte med, at McGregor greb en dolly, som han kastede gennem en rude på bussen. Først her fik UFC’s sikkerhedsvagter nogenlunde styr på situationen, så det ikke udviklede sig videre. Det viste sig siden hen, at et kamerahold, som producerer en dokumentarserie om McGregor, og derfor har presseadgang til de store events, havde lukket ireren og hans slæng ind i arenaens parkeringskælder. De var ellers blevet forment adgang, da rygterne om deres rejse nåede UFC’s stab. Glasskår fra ruden endte med at skade fighterne Michael Chiesa og Ray Borg, der også befandt sig på bussen, så begge deres kampe desværre måtte blive aflyst.

Det viste sig, at Lobov medvirkede i angrebet, så han blev selvfølgelig også smidt af cardet. Det hele var måske tænkt som et mediestunt fra McGregor, der vidste, at der var rigeligt med kameraer til stede, men uanset hvad endte hans handlinger med at spolere tre kampe på et event, der allerede havde oplevet rigeligt med uheld. Dette blev ikke modtaget positivt af nogen parter. UFC-præsidenten kaldte episoden for: ”The most despicable thing in UFC history”. Miseren var med garanti ikke planlagt af UFC for at promovere en potentiel kamp mellem Khabib og McGregor, for der blev udstedt en arrestordre på superstjernen, og hans karriere var pludselig i seriøs fare.  

Dette førte til, at McGregor mødte op hos NYPD, hvor der ventede ham en lang række anklager. Hvis han blev kendt skyldig i det hele, så risikerede han op til syv års fængsel. Jeg tror ikke, at nogen på noget tidspunkt frygtede, at dette ville blive aktuelt. Der var trods alt tale om en superstjerne. Reglerne er lidt anderledes for dem, der kan betale sig fra det meste. Sagen var dog alvorlig, for hvis McGregor blev dømt, så kunne han blive nægtet opholdstilladelse i Amerika, hvilket havde været et stort slag for hans karriere. Naturligvis endte alting med, at han slap med skrækken.

Kampen sælger sig selv

McGregors og Khabib camps har haft et anspændt forhold til hinanden i flere år, men der er næppe nogen, som vil mene, at deres bandeopførsel hører hjemme nogen steder af den grund. Uanset hvad så sælger den bitre rivalisering. Det er kampsport. Der er ingen tvivl om, at busangrebet, der nu bliver anvendt i UFC’s promoveringsmateriale til kampen, selv efter forbundet har kaldt det en skændsel, vil gøre alle de involverede parter endnu rigere.

Og om man kan lide det eller ej, så tilfører en ægte modvilje mellem fightere et eller andet til en kamp. Man ved, at der skal lidt ekstra til, for at nogen overgiver sig, når de på ingen måde kan acceptere tanken om et nederlag. Der findes dem, der har brokket sig over, at vi ikke får endnu en verdensturne op til eventet. De siger, at der mangler noget, for at det skal føles rigtigt stort. Jeg kan ikke forstå, hvorfor dette skulle være nødvendigt. Dollyen alene sælger kampen. Alt det, der er på spil rent sportsligt, sælger kampen. Det kan godt være, at det er et cirkus, når McGregor kæmper, men rodet i hans personlige liv og alt hans trashtalk må ikke få folk til at glemme, hvad han har præsteret i kamp. Det er et stykke MMA-historie, som vil blive skrevet den 6. oktober, ligemeget hvem der vinder kampen.

Khabib Nurmagomedov	Uafgjort	Conor McGregor
1,62	85,00	2,60

Et klassisk matchup

Det er efter min mening et plus, at både McGregor og Khabib ikke har været interesserede i at rejse jorden rundt for at promovere kampen. De ved godt, hvor farlige hinanden er, så de dedikerer sig fuldstændigt til deres træning, så de kan præstere optimalt, når det er fight night. McGregor har naturligvis forsøgt sig med en smule trashtalk før kampen. Det er hans stil at forsøge at intimidere sin modstander inden events, men det har været langt under hans vanlige standard, og det lader ikke til, at Khabib bider på. Der kom lidt gnister, da de to mænd gik head to head for første gang til  pressekonferencen den 20. september, men værre var det altså heller ikke.

McGregor var i højt humør, fordi han netop har lanceret sin egen whiskey. Han brugte en stor del af tiden på at fable om den, mens han forsøgte at få sin modstander, der er troende muslim, til at tage et glas. Derudover priste han sig lykkelig, fordi UFC’s sikkerhedsvagter havde forhindret, at han sad i fængsel i dag for at dræbe Khabib i busangrebet. Ikke videre sympatisk. Han kom desuden med en forudsigelse. Han ser russeren have en glaskæbe, så han forventer at afgøre kampen inden for maksimalt to runder, selvom han er forberedt på en krig. Khabib virkede irriteret, efter han konstant blev afbrudt af ireren, men han holdt sig overordnet set til at sige, at han glædede sig til at ”ommøblere” sin modstanders ansigt, uden han ellers rigtigt interagerede.

Dette er en fantastisk kamp mellem to af sportens bedste fightere, som begge er på vej til at skrive historie. Vi har en mand i McGregor, der har domineret enhver, når kampen har været stående, og en mand i Khabib, der har domineret enhver, når kampen har været på jorden. Jeg tror ikke, at der er nogen i sporten, der rigtigt kan true dem, når kampen finder sted i deres domæne. Spørgsmålet er, hvem der formår at implementere sin kamp. Det bliver efter alt at dømme dette, som vil afgøre, hvem der ender med sejren. McGregor har et ry for at være mindre hårdfør og for at miste energien hurtigere i sine kampe, men Khabib har samtidig ikke kæmpet på dette niveau før. Han vil komme i en situation, hvor han formentligt skal håndtere følelser, som han ikke har oplevet før. Det er nærmest umuligt at forudsige. Det bliver intenst!

Source: [Raketech}