Bayern München er blevet bookmakernes favorit, efter endnu en skuffende præstation fra Dortmund. Bayern overbeviste ingen med deres spil, men de fik hentet de tre point hjem - i modsætning til Dortmund. Er den sædvanlige orden ved at indfinde sig i Bundesligaen? Læs Rasmus G's Bundesliga-debat og kom gerne selv med input.

Underholdningsniveauet i seneste runde nåede aldrig op på forrige runde, om end det blev lidt sjovere at være Bayern München-fan. Efter at have været bagud to gange mod Augsburg, fik Bayern hentet en 2-3 sejr hjem.

Samtidig smed konkurrenterne fra Dortmund point ude mod bundproppen Nürnberg, så Bayern er nu kun tre point efter, og de regerende mestre blevet bookmakernes favoritter til at løbe med titlen. 

Werder Bremen – VfB Stuttgart 

Werder havde i den grad bestukket Frøken Fortuna i opgøret mod Hertha Berlin, for sjældent har man set en så heldig afslutning på en kamp. Udeholdet var igennem hele kampen blevet lukket ned offensivt, og man skabte tæt på ingenting i 90 minutter.

Dommeren valgte at ligge fire minutter til, og i det 94. minut dømte han et yderst tvivlsomt frispark på kanten af feltet. 40-årige, legendariske Claudio Pizarro tog sig af frisparket, men fik sendt det sløjt og fladt afsted. Efter et par mildt sagt heldige aftretninger trillede bolden dog uforklarligt i mål og sikrede 1-1. Som læseren nok kan gætte, var undertegnede i den grad utilfreds med dommeren og generelt situationen, der ikke gav det ventede afkast på et af sidste uges spilforslag. 

Stuttgart prøver ihærdigt stadig at vende en kedelige virkelighed, og det betød i seneste runde en ændring i systemet mod Leipzig. Den normale fireback-kæde blev ændret til en femmands-ditto - muligvis for at skabe noget mere defensivt stabilitet. 

Var det tilfældet, fejlede missionen. Stuttgart tabte 1-3 blandt andet efter to mål af Yussuf Poulsen. Offensiven så ud til at være i vanlig, kritisk tilstand, da der stadig mangler fart og kreativitet. 

Til den kommende kamp har angriberen Gonzalez fortsat karantæne, mens der er tvivl om midtstopperen Baumgartl. 

Bayern München – Hertha Berlin 

Et minut skulle der gå, før Leon Goretzka fik lavet selvmål i kampen mod Augsburg, og bundholdet var i front 1-0. Bayern fik dog hurtig fat igen og udlignede til 1-1, men blot seks minutter efter Bayerns udligning kom Augsburg i front endnu en gang. Derfra tog Bayern dog styringen, og efter 53 minutter førte Bayern 2-3, som holdt hele vejen hjem.

Det var dog langt fra en overbevisende indsats af de regerende mestre, som havde svært ved at udnytte sine chancer og generelt have styr på Augsburg over 90 minutter. I Champions League blev det til et kedeligt 0-0 resultat mod en hårdt svækket Liverpool-defensiv. 

Goretzka og Boateng er efter ugens strabadser meldt tvivlsomme. Boateng vil dog ikke være nyt fravær.

Det må være et meget frustreret Hertha mandskab, som går ind til kampen mod Bayern. Werder Bremen gjorde det onde ved Hertha Berlin i sidste uge, og det gjorde Bayern også for blot to uger siden. De to hold mødte nemlig hinanden i pokalen 6. februar.

2-2 stod det efter 90 minutter, hvor Hertha havde kæmpet, så det sprøjtede, men de måtte så se sig slået på fysikken i forlænget, hvor de løb tør for kræfter. Hertha-anfører og angriber, Ibsevic, fik i frustration trukket en karantæne fra bænken i kampen mod Werder, så han vil ikke være disponibel til denne kamp. Samtidig er backen, Plattenhardt, og midtstopperen, Torunarigha, skadet. 

Kortfest i München?

Jeg spekulerer i, om der kan komme værdi i et kortspil på kampen, hvor temperamenterne kan koge især hos gæsterne. Hvis jeg finder værdi, vil der blive lagt en analyse op inden fredag.

SC Freiburg – FC Augsburg 

Freiburg blev hjulpet godt på vej ude mod Schalke, da midtbanespilleren Serdar trak et rødt kort efter 42 minutter. Schalke måtte altså spille i undertal indtil det 92. minut, hvor Freiburg også fik trukket et rødt kort.

I første halvleg var Freiburg dog presset, da Schalke sad på det meste, dog uden at de havde evnerne til at skabe store chancer. I 2. halvleg tog udeholdet teten, men fik ikke prikket bolden i nettet.

Backen Gunter, der fik rødt kort til sidst, har karantæne til kampen mod Augsburg. Samtidig blev anfører, Mike Frantz, skadet.  

Augsburg kæmpede flot mod Bayern, men måtte i sidste ende bare erkende kvalitetsforskellen. Desværre for dem måtte to spillere gå ud med skader, og selvom der endnu ikke er meldt noget ud fra klubben, så begynder truppen at se tynd ud. 

Udover Koo Ja-Cheol, som kom ind og viste en fin offensiv indsats, så holder Augsburgs bænk for tiden et niveau omkring midten af 2. Bundesligaen, og det er meget svært at se, hvem der skal kunne gøre en forskel for dem. 

Freibug -0,25 til 1,93 hos Bethard (nu 1,90 hos Unibet)

Som nævnt i flere tidligere artikler har jeg stor tiltro til Freiburg, som jeg mener stadig kan nå en hæderlig sæson. Det er svært at vurdere, præcis hvor stor værdien er, da der er så mange tvivlsomme spillere i Augsburg-lejren.

Mainz 05 – Schalke 04 

11 mål lukket ind i de seneste tre kampe - det er næsten imponerende i sig selv. Træner Schwarz ser ud til at famle i blinde for at stoppe blødningen i Mainz-defensiven. Forskellige spillere, forskellige formationer og forskellige taktiske disponeringer er forsøgt, men alt er endt med samme resultat: en rædderlig defensiv præstation. 

Positivt for Schwarz er, at skadeslisten ikke er så lang længere, og at han nogenlunde kan vælge den bedste starter. 

Seneste runde bød på en meget lige første halvleg for Schalke mod Freiburg efterfulgt af en halvleg med en mand i undertal, som betød, at man var presset ned i eget felt. Schalke har overordentlig brug for en succesoplevelse, og den fik de muligheden for at skabe i Champions League hjemme mod Manchester City.

2-1 efter første halvleg, og der blev kæmpet. City fik endda en mand smidt ud i 68. minut, men det til trods formåede Schalke ikke at få skabt noget offensivt. Schalke fortsatte i stedet i vanligt spor og tabte kampen 2-3 på et mål i det 90. minut af Raheem Sterling. Endnu en gang var målmand og kaptajn Fährmann på glatis, og han var udslagsgivende på negativ vis for det endelige resultat.

Til den kommende kamp er Serdar ude med karantæne, mens Embolo og Schopf fortsat også er fraværende. 

Borrusia Mönchengladbach – VfL Wolfsburg 

Gladbach skulle senest på en tur til Frankfurt, hvor der traditionelt er rigtig svært at spille. Ikke desto mindre så spiller de en rigtig fornuftig kamp, og med lidt held havde de også taget alle tre point.

0-3-nederlaget hjemme til Hertha i sidste weekend ser blot ud til at være en svipser, og Gladbach kommer ikke til at falde igennem. De er hjemme igen og skal vise tilhængerne, at de er værd at støtte hver eneste kamp.

Gladbach har ingen nævneværdige skader på nær angrebsreserven Raffael, der fortsat er ude.  

3-0 hjemme mod Mainz må være et tilfredsstillende resultat for Wolfsburg, der leverede en rigtig fornuftig kamp. Offensiven sprudlede, og der blev skabt mange chancer mod et, skal det tilføjes, defensivt inkompetent Mainz-mandskab, som virkelig er i knæ. 

Mehmedi var med i truppen igen mod Mainz, men startede ude. Hvor vidt deres måske bedste offensive spiller er klar til en startplads er uvist, men der kommer sandsynligvis også til at være et større fokus på defensiven. 

Gladbach - Wolfsburg: 1 til odds 1,91 hos Bethard (nu 1,84 hos 888sport)

I pokalen d. 6/2 gav Leipzig 1,83 hjemme mod Wolfsburg, d. 2/12 gav Frankfurt 1,91 hjemme mod Wolfsburg og d. 1/9 gav Leverkusen 1,71 hjemme mod Wolfsburg, i en tid hvor Leverkusen havde det langt sværere end nu. Nu giver Gladbach 1,91 igen hjemme mod Wolfsburg og det er ganske enkelt for højt taget de andre odds i betragtning.

Fortuna Düsseldorf - FC Nürnberg 

Düsseldorf spillede senest ude mod en af de mest formstærke mandskaber i Bundesligaen, og det blev da også en svær opgave. Leverkusen dominerede helt fra start, og med en boldbesiddelse på 84 % så var det svært for Düsseldorf at skabe noget. Düsseldorf undgik dog en kæmpe afklapsning, da de kun tabte med 2-0.

Düsseldorf må igen undvære deres faste kant/back Zimmer, som blev skadet mod Leverkusen. Dog får de Stöger og Ahyan tilbage fra karantæne, så alt andet lige står de stærkere end sidste weekend. 

Nürnberg fik en langt savnet succesoplevelse hjemme mod topholdet fra Dortmund. Om det var til Nürnbergs fortjeneste eller skyldtes Dortmunds nedadgående formkurve, at hjemmeholdet fik holdt nullet, er svært at sige. 

Summasumarum er, at Nürnberg fik 0-0 hjemme mod det mest scorende hold i ligaen, og det må være en præstation, man er stolte af. Nürnberg vil fortsat være uden den tidligere FCK’er og faste midtstopper, Margreitter.  

Under 2,5 mål til odds 1,95 hos Unibet (nu 1,94 hos Bet365 under asian, som er samme væddemål)

Et interessant opgør, hvor det i realiteten er Nürnberg, der skal ud og satse, da Düsseldorf formentlig dumper ned i tabellen og bliver et af de hold, de skal kæmpe mod i sidste ende af sæsonen. Hjemmeholdet skal bare holde Nürnberg fra at hente point på dem, og egentlig vil et uafgjort resultat godt kunne bruges. Det er tydeligt, at Nürnberg-træner Schommers har haft mere fokus på defensiven, hvilket måske også er et klogt træk.

Hannover 96 – Eintracht Frankfurt 

Thomas Doll og hans hold kom en tur på fodboldskole, da de senest gæstede Hoffenheim. Hannover fik ikke et ben til jorden og blev kørt rundt i manegen i 90 minutter. Ifølge xG så var 3-0 et rimeligt resultat, men det ville da ikke have været direkte ufortjent, hvis Hoffenheim havde vundet 5-0 eller 6-0.

Hannover mangler fortsat flere startere, og et nyt fravær er den meget vigtige midtbanespiller Wallace, som er ude med karantæne. 

Frankfurt spillede 1-1 hjemme mod Gladbach i en rimelig lige kamp, hvor Frankfurt chancemæssigt havde de bedste tilbud, som dog mest af alt kom som et resultat af  tilfældigheder. Spillemæssigt kunne man godt ane trætheden, og det kan blive et stort problem for Frankfurt.

Torsdag aften skal de spille hjemme mod Shahktar i Europa League, som de også satser på. Gelson Fernandes er det eneste fravær til starteren, men flere breddespillere er ude. Et spil på Frankfurt er fristende, men den fysiske tilstand i Frankfurt er for stort et spørgsmålstegn. 

Borrusia Dortmund – Bayer Leverkusen 

0-0 ude mod bundproppen fra Nürnberg og nu kun tre point foran Bayern. Uden sejr i fem kampe, og fænomenet Alcacer har ikke scoret siden d. 18/12. Er vi vidne til en mindre krise i Dortmund?

Lucien Favre bør kigge tilbage på sin første del af sæsonen og finde frem til, hvad der fungerede så godt for de sort-gule. I mine øjne er der en klar forskel i dynamikken i første del af sæsonen sammenlignet med anden del af sæsonen.

Dortmund virker simpelthen for låste og pointorienterede nu. Favre bør have mere tiltro til sit hold og lade dem spille det flydende og konstant målsøgende fodbold, som de gjorde så godt i første del af sæsonen. 

Det måske mest formstærke hold i Bundesligaen, som for tiden blot er en nydelse at opleve. Det talentfulde hold, som har ligget og simret i så lang tid, lever endelig op til sit potentiale under træner Bosz. 2-0 sejren over Düsseldorf var så sikker, som den kunne blive, og det er utroligt at se, hvordan Bosz, der fejlede i Dortmund, har fået ændret udtrykket i Leverkusen så hurtigt. 

Dortmund - Leverkusen +0,5: 2 til odds 2,04 hos Bethard (nu 2,01 hos Bet365)

Leverkusen er i storslået form og Bosz viser taktiske genistreger. Leverkusen-kanten Bellarabi er ude, og Reus kan måske blive klar, men Dortmund kæmper for at finde niveau. Læs hele spilforslaget

RB Leipzig – TSG Hoffenheim 

En pligtsejr ude over Stuttgart kom i hus for Leipzig, da man vandt 1-3 forholdsvis komfortabelt. Status: kun to point bag Gladbach og en fornem top 4-placering. Hjemme er man 7-3-1 og har kun lukket syv mål ind i 11 kampe, hvilket må siges at vidne om defensiv stabilitet. Træner Rangnick er noget mere resultatorienteret end hans forgængere, men han bør forvente et åbent opgør mod Hoffenheim. 

Hoffenheim er som dag og nat i år. De har kampe, hvor de dominerer i så høj grad, at de burde ligge nummer 3, og så er der kampe, hvor de måske skal være ganske tilfredse med deres nuværende 8. plads. Deres seneste 3-0 sejr over Hannover var dog en af de kampe, hvor man ikke helt kan forstå, hvordan de kun ligger nummer 8. En offensiv dominans og et mesterværk i at skabe chance på chance. Fra seneste opgør mod Leipzig har Hoffenheim skiftet opstilling, og man bør forvente et langt mere offensivt orienteret Hoffenheim-hold end sidst. 

Ishak Belfodil scorer til odds 3,40 hos Bet365*

Fem skud på mål mod Hannover, og 45 minutter mod Dortmund  gav tre skud på mål. Han er den næstmest afsluttende Hoffenheim-spiller, den mest afsluttende Hoffenheim-spiller i straffefeltet og Hoffenheims måske farligste spiller for tiden. 3,40 på Belfodil til at score når som helst virker flot.

Powerranking uge 7:  

1. Bayern München:  Nu favoritter til at vinde titlen, og når alt kommer til alt, så er de fortsat også det stærkeste hold i ligaen. 

2. Bayer Leverkusen:  Jeg bliver nødt til at rykke Leverkusen op på 2. pladsen, da de bliver ved med at spille imponerende godt. 

3. Borussia Dortmund:  Lucien Favre viste igen svaghedstegn, da han ikke havde de taktiske evner til at få åbnet et dybtstående Nürnberg-mandskab. 

4. Borussia Mönchengladbach:  Gladbach fastholder indtil videre 4. pladsen, men der skal snart vises gode resultater igen, hvis de ikke skal overhales. 

5. RB Leipzig:  Leipzig er ikke langt fra 4. pladsen, da de får de point, de skal have, og spiller rigtig stabilt for tiden. 

6. TSG Hoffenheim:  Man kan jo rykke Hoffenheim op og ned fra runde til runde, da de svinger så meget i niveau. Det var dog en yderst imponerende kamp mod Hannover. 

7. Eintracht Frankfurt:  Frankfurt rykker en plads ned, og det gør de tildels pga. Hoffenheims niveau sidste runde, men også fordi trætheden efterhånden kan ses. 

8. Hertha Berlin:  Hertha Berlin var yderst uheldige mod Werder, men ligesom heldet kommer til dem, der opsøger det, så gør det samme sig gældende med modsat fortegn. Faktum er, at for at ligge højere i Bundesligaen, så skal man kunne lukke kampene. 

9. VfL Wolfsburg:  3-0 over Mainz er naturligvis et godt resultat, men det rykker ikke ved indtrykket af Wolfsburgs niveau, da Mainz er i en defensiv krise. 

10. Werder Bremen:  1-1 ude mod Hertha var mere end heldigt. Det skal dog også anerkendes, at de kæmpede til det allersidste, og selvom de ikke altid spiller lige flot, så får de deres point. 

11. Schalke 04:  0-0 mod Freiburg hjemme og alligevel ligger de over selvsamme Freiburg? Ja, Schalke viste lidt karakter mod City, men de skal snart finde noget ro og tro på tingene.  

12. SC Freiburg:  Freiburg holdt nullet mod Schalke, hvilket var et af de kriterier, jeg havde for at rangere dem højere. De var dog en mand i overtal en hel halvleg uden at få scoret, hvilket ikke er tilfredsstillende. 

13. FC Augsburg:  2-3 mod Bayern kan man ikke være skuffede over, da Augsburg gav alt, hvad de havde, men det var bare ikke nok. 

14. Fortuna Düsseldorf:  Düsseldorf viste, at de ikke kan være med, når de bedste hold udfolder sig. Der var stor niveauforskel mod Leverkusen. 

15. VfB Stuttgart:  Stuttgart rykker en placering op, men det er mest, fordi alternativet ikke er bedre. 

16. Mainz 05:  De defensive præstationer, der bliver leveret for tiden, er katastrofale, der er ingen prop i Mainz forsvaret.  

17. Hannover 96:  Kørt over af Hoffenheim, men slog alligevel Nürnberg sidste uge. 

18. FC Nürnberg:  Holdte nullet mod Dortmund, men mangler fortsat at vise niveau over flere kampe. 

 

Sidste rundes regnskab                              

Spiltip i sidste uge:                         
Antal og indsats: 2                                          
Overskud:  -0.3  
Tb%: 5   

Spilovervejelser i sidste uge:   
Antal og indsats: 2   
Overskud: +0.9   
Tb%: 143,8   

Samlet regnskab   

Spiltip i alt:     
Antal og indsats: 6   
Overskud: +1,2   
Tb%: 120,5   

Spilovervejelser i alt:  
Antal og indsats: 18   
Overskud: -0,3   
Tb%: 98,1