Det spidser til i kapløbet om de næstbedste placeringer i Serie A, hvor en række subtophold skal stramme sig an, hvis ikke de skal hægtes af. Det er status efter en runde, hvor Juventus udbyggede føringen i toppen, og AC Milan tog et stort skridt.

13 point. Så stort er nu forspringet fra Juventus ned til andenpladsen Napoli, hvilket er et større hul, end Napoli har ned til femtepladsen Roma. Juventus gjorde sit i den forgangne runde ved at slå miniputten Frosinone, mens Napoli trods et hav af chancer ikke kunne prikke hul på Torino i en underholdende nullert.

Andetsteds formåede AC Milan at vinde flot 1-3 på en svær bane i Atalanta. Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning for milanesernes top-4-kandidatur, der, med bysbørnene Inters hakkende form i sidste instans kan blive til et lille skud på bronzen.

AC Milan er dog stadig kun et enkelt point foran Roma på den Champions League-givende fjerdeplads. Og i hælene på dem er endnu en række hold, der snart bliver hægtet af, hvis de ikke finder stabiliteten frem. 

Alt i alt var det småt med store overraskelser i runden, der gik, og i dette tilfælde var det indbringende for såvel tips og løse spiltanker i den seneste Serie A-optakt, hvilket pynter gevaldigt på regnskabet, der ikke så for godt ud efter 23. spillerunde. Se en oversigt i bunden af artiklen.

Den kommende runde byder på få topopgør, men en masse potentielle bananskræller for de store hold, inden det kulminerer med en lækkerbisken søndag.

AC Milan - Empoli

Spilles fredag d. 22/02 kl. 20:30. Se mere info i vores matchcenter.

Det begynder efterhånden at se godt ud for AC Milan. Nærmest med et trylleslag (formularen hedder Piatek) har Gattuso fået løst sine offensive kvaler, og da defensiven i forvejen var stabil, er der pludselig fundament for noget godt på den røde og sorte del af San Siro.

2019 er ung, men har for så vidt været et jubelår for AC Milan, der har taget point fra Napoli i ligaen, slået selv samme hold ud af Coppa Italia og altså senest tog en meget imponerende 1-3-sejr på en svær bane i Bergamo i Lombardi-derbyet mod Atalanta. 

Nu venter Empoli, der kommer lige fra en vigtig 3-0-sejr over Sassuolo. Sejren har dog ikke rykket oddset meget i retning af Empoli, for AC Milan er store favoritter med odds cirka 1,33 for hjemmesejr. Linjen er på -1,25, og den er fristende, men det er lige på kanten, da AC Milans styrker stadig skal findes i defensiven og stabiliteten, hvorfor det er svært at spå om, hvorvidt de tager stikket hjem med en komfortabel margin på resultattavlen. Jeg lader den foreløbig ligge.

Torino - Atalanta

Spilles lørdag d. 23/02 kl. 15:00. Se mere info i vores matchcenter.

Med et meget defensivt og dybt udgangspunkt og trods et hav chancer imod sig slap Torino fra San Paolo med 0-0 mod Napoli i weekenden. De kan dog ikke ånde lettet op, for snart venter endnu en svær opgave, når Atalanta kommer til byen, og det kan sagtens være med fråde om munden efter et skuffende hjemmebanenederlag til AC Milan, der var et stort slag for Atalantas Europa League-ambitioner.

De ambitioner er dog også intakte hos Torino, der har tre point op til netop Atalanta på en af Europa-pladserne.

Løse spiltanker: Torino +0,25 til odds 1,93 hos Bethard (nu 1,91)

Torino gør meget små, men stabile fremskridt under Mazzarri, og spørgsmålet er, om ikke opgøret er mere tæt end som så, når nu det spilles i Torino – selvom Atalanta er gode på udebane. Asian Handicap-linjen siger Torino +0,25 til odds 1,93 hos Bethard og den vil jeg faktisk gerne springe på.

Frosinone - AS Roma

Spilles lørdag d. 23/02 kl. 20:30. Se mere info i vores matchcenter.

Roma er pudsigt bekendtskab for tiden. De fortsætter med at hakke og sprutte, og senest endte de alt for ofte i for mange problemer hjemme mod Bologna, men vandt alligevel 2-1. Nu er holdet ubesejret i syv kampe i ligaen - heriblandt fem sejre. Man sidder konstant med en følelse, der skifter mellem ”nu stopper legen snart, nedturen venter” og ”resultaterne er der, nu er det gode spil lige rundt om hjørnet”.

Nu venter to lokalopgør. Først det lille mod Frosinone og dernæst Lazio i Derby della Capitale. Og så i øvrigt Champions League-returopgøret mod Porto. En potentielt svær periode, men som altså indledes med den blødeste modstand. Kan Roma komme i problemer mod Frosinone? Muligheden foreligger selvfølgelig, men omvendt er Frosinone sammen med Chievo bare klart under resten af ligaens niveau. Roma-sejr er prissat til 1,49 og med alt ovennævnte in mente tør jeg hverken gøre fra eller til i denne kamp.

Sampdoria - Cagliari 

Spilles søndag d. 24/02 kl. 12:30. Se mere info i vores matchcenter.

Sampdoria er så småt ved at blive hægtet af i den tætte kamp om Europa League-pladser. Efter choknederlaget på hjemmebane mod Frosinone og det mere ventede og tætte nederlag ude mod Inter i seneste runde har genoveserne nu fem point op til Atalanta på sjettepladsen. Hvis de skal have forhåbninger om at spille sig tilbage i kampen, er tre point mod Cagliari et must. Og ganske muligt.

Løse spiltanker: Sampdoria til odds 1,91 hos Bethard (nu 1,90)

Faktisk så muligt, at odds 1,91 på Sampdoria-sejr hos Bethard virker i den høje ende. Selvom de er blevet bedre på udebane, er det stadig på hjemmebanen, Sampdoria henter flest point, og det virker, som om de seneste resultater uretfærdigvis har sendt prisen en smule i vejret. Trods semidårlig form er Sampdoria stadig et niveau over Cagliari.

Chievo - Genoa

Spilles søndag d. 24/02 kl. 15:00. Se mere info i vores matchcenter.

Status er den samme som sidst i Chievo. Løbet virker nemlig kørt for de flyvende æsler, der får besøg af Genoa, som kommer lige fra en fin skalp hjemme i Genova, hvor det blev til en comebacksejr på 2-1 over stærke Lazio.

Jeg er fristet af en Genoa-variant, men holder mig foreløbigt fra det. Genoa-sejr fås til odds 2,5, men 12 point op til nedrykningsstregen for Chievo og 10 point ned for Genoa, kombineret med at Chievo har spillet til mere end sit nuværende pointantal, gør, at jeg tøver. Kampen får lov at stå uberørt hen, men det er muligt, jeg kommer på andre analysetanker i løbet af ugen.

Bologna - Juventus

Spilles søndag d. 24/02 kl. 15:00. Se mere info i vores matchcenter.

Bologna kunne sagtens have endt med at hente et point ude mod Roma i mandagens Serie A-kamp, men det var snarere romernes egen skyld. Bologna er stadig i problemer, og selvom de har truppen til at klare skærene, er der stadig tre point op til den anden side af nedrykningsstregen, hvor Empoli holder til.

Bologna er værter for Juventus, der med Napolis pointtab tog et stort skridt tættere på titlen. Juventus har den første af to vigtige Champions League-kampe mod Atletico Madrid onsdag aften. Mestrene er som altid i ligaen storfavoritter og fås til odds cirka 1,5 for sejr i Bologna. 

Den del af prissætningen vil jeg ikke betvivle. Selvom Bologna i den grad har motivationen i orden, så kan jeg bare heller ikke få mig selv til at spille linjen på Bologna +1. Lå Bologna +1,25 (nu til cirka odds 1,8) bare en smule højere, ville jeg dog synes, det så interessant ud.

Sassuolo - SPAL

Spilles søndag d. 24/02 kl. 15:00. Se mere info i vores matchcenter.

Et af de mere interessante spot i denne runde, hvis du spørger mig. Sassuolo fortsætter med at være Sassuolo og svinger meget. De er til gengæld stabile, når der ikke er meget på spil. Stabilt dårlige. Det så vi i seneste runde mod Empoli, hvor de tabte 3-0 og inden da i endnu et 3-0-nederlag til ustoppelige Juventus.

Søndag får de besøg af SPAL, der har masser at spille for. SPAL er placeret på 16. pladsen kun fire point fra Bologna på den forkerte side af stregen. Sassuolo er uden sin klart vigtigste spiller i Domenico Berardi, der har karantæne.

Løse spiltanker: SPAL +0,5 til odds 1,86 hos Bethard

Set i betragtning af ovennævnte pointer virker cirka 50 % for Sassuolo-sejr godt nok højt sat. SPAL +0,5 kan fås til 1,86 hos Bethard og det, synes jeg, ligner enddog meget pæn værdi. Faktisk så meget værdi, at jeg også vil hive den rene SPAL-sejr til odds 3,9 (ligeledes Bethard) ind som en ekstra løs spiltanke i denne ombæring.

Parma - Napoli

Spilles søndag d. 24/02 kl. 18:00. Se mere info i vores matchcenter.

Parma har nok udspillet sin rolle i dette års Serie A, men så længe det betyder, at de formentlig ikke havner i fedtfadet i bunden af rækken, er det i bund og grund kun godkendt for en oprykker. Nu tager de imod Napoli, der fortsat har til gode at bevise, at overgangen fra Sarri til Ancelotti er et skridt op.

”Carletto” har ikke formået at løfte niveauet, og da han samtidig ikke har holdt holdet inde i andre metalkapløb (Champions League-deltagelsen er blevet degraderet til en tur i Europa League, og Coppa Italia er et overstået kapitel) er det svært at gennemskue, hvad det så er, mestertræneren bringer til klubben.

Med 13 point op til Juventus på førstepladsen og syv point ned til Inter på tredjepladsen må Napoli have svært ved at motivere sig på den helt store klinge. Som man så med al tydelighed i den seneste hjemmekamp mod Torino, hvor Napoli ikke formåede at holde noget, der bare minder om et nogenlunde acceptabelt afslutningsniveau. Deraf endnu en af de 0-0-kampe, som de bare har alt for mange af, når man tænker på holdets kaliber. Tre af de sidste fire af Napolis ligakampe er endt 0-0! Det er på ingen måde godt nok, hvis klubben vil udfordre Juventus, og særligt ikke når man tænker på, at det skal være nu for Napoli med tanke på trupsammensætningen.

Napoli-sejr giver odds 1,5 og jeg kan ikke med fuld selvtillid sige, at det er hverken for højt eller for lavt. Jeg hælder mod, at der kan findes værdi i Parma +1,0 til odds 2,06, men jeg skal lige blive lidt klogere på deres motivation, før jeg bevæger mig ud i det. Foreløbig ingen anbefaling herfra.

Fiorentina - Inter

Spilles søndag d. 24/02 kl. 20:30. Se mere info i vores matchcenter.

Rundens lækkerbisken, hvis du spørger mig. Der udfolder sig en sand sæbeopera i Inter, hvor Mauro Icardi er blevet frataget anførerbindet, og hans agent og kone langer ud efter klubben fra såvel sociale medier såvel som sin ugentlige optræden i fodboldtalksshowet Tiki Taka.

Siden er hun og Mauro Icardi begyndt at bløde op og snakke om familiens tætte bånd til Inter i selv samme medier. Samtidig har Icardi ikke spillet de seneste to kampe. Er han skadet, eller er det et dække? Og hvor dybt går den uro, der ulmer, og som rygtes udbredt blandt flere af truppens medlemmer?

Med intrigerne i fuld udfoldelse kunne Sampdoria på hjemmebane være en sværere opgave end som så, men Inter klarede skærene og vandt 2-1 i weekenden. Nu venter endnu en svær opgave. Fiorentina, der præsterer ganske udmærket, har et stort potentiale og stadig mulighed for at nuppe en af Europa League-pladserne.

Kampen er virkelig svær at sætte procenter på. Icardi bør være tilbage, og som sådan virker en smal favoritværdighed til Inter på sin plads. Foreløbig er der derfor ingen værdi, men er der en kamp, hvor meget kan nå at ændre sig, inden fløjten lyder, så er det den her.

Lazio - Udinese

Denne kamp undlader jeg at udtale mig om, da det endnu ikke er fastlagt, hvornår den spilles. Flere steder står den programsat til den 25. februar, men Lazio har Coppa Italia-semifinale mod AC Milan dagen efter, så det er selvfølgelig urealistisk. Der er derfor heller ikke åbnet odds på kampen.

Regnskab Serie A-optakter 2019 - seneste runde:

Læs seneste optakt her

Tip
Antal & indsats: 2
Netto-overskud: 1,41
Tilbagebetalingsprocent: 170 %

Juventus – Frosinone: Under 3,25 mål (1,84 Bethard) HALVT VUNDET (3-0)
Empoli – Sassuolo: Empoli +0 (1,99 bet365*) VUNDET (3-0)

Løse spiltanker
Antal & indsats: 3
Netto-overskud: 1,75
Tilbagebetalingsprocent: 158 % 

Genoa – Lazio: Genoa +0,5 (1,86 Bethard) VUNDET (2-1)
Inter – Sampdoria: Sampdoria +1,0 (2,00 Bethard) VOID (2-1)
Napoli – Torino: Torino +1,25 (1,89 Unibet*) VUNDET (0-0)

Regnskab Serie A-optakter 2019 - Samlet:

Tip
Antal & indsats: 13
Netto-overskud: -0,55
Tilbagebetalingsprocent: 96 %

Roma – Torino: Torino +0.75 (2,06 Bethard) HALVT TAB (3-2)
Genoa – AC Milan: Under 2,5 mål (1,85 Unibet*) VUNDET (0-2)
Fiorentina – Sampdoria: Sampdoria +0.75 (1,84 Bethard) VUNDET (3-3)

Atalanta – Roma: Atalanta -0.25 (1,95 Bethard) HALV TAB (3-3)
Lazio – Juventus: Begge hold scorer (1,89 Unibet*) VUNDET (1-2)

Empoli – Chievo: Chievo +0.5 (1,96 Bethard) VUNDET (2-2)
Udinese – Fiorentina: Fiorentina (2,15 LeoVegas*) TABT (1-1)
AS Roma – AC Milan: AC Milan (3,4 bet365*) TABT (1-1)

Parma – Inter: Parma +0.75 (1,97 Bethard) HALVT TAB (0-1)
Sampdoria – Frosinone: Sampdoria -1.0 (1,96 Bethard) TABT (0-1)
Atalanta – SPAL: Atalanta -1.5 (2,04 bet365*) TABT (2-1)

Juventus – Frosinone: Under 3,25 mål (1,84 Bethard) HALVT VUNDET (3-0)
Empoli – Sassuolo: Empoli +0 (1,99 bet365*) VUNDET (3-0)

Løse spiltanker
Antal & indsats: 16
Netto-overskud: 0,76
Tilbagebetalingsprocent: 104 %

Udinese – Parma: Parma +0.5 (1,86 Bethard) VUNDET (1-2)
Cagliari – Empoli: X (3,5 Betfair Sportsbook*) VUNDET (2-2)

Chievo – Fiorentina: Fiorentina (1,95 Bethard) VUNDET (3-4)
Torino – Inter: Torino +0.25 (2,1 bet365*) VUNDET (1-0)
Empoli – Genoa: Under 2,5 mål (2,00 Unibet*) TABT (1-3)
Empoli – Genoa: X (3,6 NordicBet*) TABT (1-3)

Napoli – Sampdoria: Sampdoria +1.5 (1,92 Unibet*) TABT (3-0)
Juventus – Parma: Under 3.0 mål (1,88 Bethard) TABT (3-3)
Genoa – Sassuolo: 2.25 mål (1,88 Bethard) HALVT TAB (1-1)

Chievo – Roma: Chievo +0.75 (2,06 bet365*) TABT (0-3)
Fiorentina – Napoli: Over 2,5 mål (1,90 bet365*) TABT (0-0)
Sassuolo – Juventus: Begge hold scorer (1,9 bet365*) TABT (0-3)
AC Milan – Cagliari: AC Milan vinder til nul (2,2 bet365*) VUNDET (3-0)

Genoa – Lazio: Genoa +0,5 (1,86 Bethard) VUNDET (2-1)
Inter – Sampdoria: Sampdoria +1,0 (2,00 Bethard) VOID (2-1)
Napoli – Torino: Torino +1,25 (1,89 Unibet*) VUNDET (0-0)