Det var en dag hvor Arsenal-fans og blinde favorit-bettere græd bitterligt – mens bookmakerne grinede hele vejen til banken.
I lørdagens Premier League-runde i England gik det meste som forventet, med favoritsejre til Manchester United, Chelsea, Aston Villa.
Og Arsenal? Klubben fra Nordlondon var naturligvis storfavorit i hjemmekampen mod oprykkerne fra Hull (udesejr gav skyhøje odds 21,0).
The Gunners kom da også foran (på et selvmål). Men derefter gik det galt - da først Geovanni og siden Daniel Cousin nettede for Hull. Danske Bendtner blev skiftet ind for Arsenal, men lige lidt hjalp det, og klubben fik sit kun andet nederlag nogensinde på Emirates Stadium.
Til stor lettelse for bookmakerne, fremgår det af en artikel hos Bettingzone.
William Hill udnævner sågar Hulls sejr over Arsenal til firmaets ”greatest result in Premiership history”.
Masser af kunder havde nemlig spillet på Arsenal-gevinst – og mange af disse spil var placeret i doubler og andre multier. Sammen med United, Chelsea, etc... Og disse multier gik naturligvis under sammen med Arsenal.
Med andre ord et klassisk eksempel på den gamle sang: Man skal huske at kigge på værdien. Storfavoritter vinder nemlig ikke ALTID.
Og man skal passe på multierne. Hvis en banker vælter, ryger hele korthuset...
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+