Danmark fik en fremragende resultatmæssig start på VM med 1-0-sejren over Peru, selvom danskerne var pressede i store dele af kampen. Sejren betyder, at det ligger til at, at danskerne går videre til 1/8-finalen. Det viser bookmakernes odds på dansk avancement. 

Det danske landshold er uden nederlag i 16 kampe, og de har ikke lukket mål ind i 2018. Irland var det seneste hold, der scorede mod Danmark, og det var i Dublin på Aviva Arena i den danske udradering af Irland i den sidste afgørende playoff-kamp om at komme med til VM i Rusland. 

Peru formåede heller ikke at score mod Danmark, selvom de fik et straffespark og havde flere store chancer i kampen. Den danske defensiv har vist sig at være særdeles solid, men den bliver lidt mere udfordret nu, da William Kvist, oprydder på midtbanen, desværre udgik med en skade efter cirka en halv times spil, da han fik et knæ i brystet. Lasse Schöne erstattede FCK-spilleren, og Schöne forventes også at starte inde i opgøret mod Australien. 

"Danmark vandt – måske lidt ufortjent – over Peru. Mod Australien forventer vi, at Danmark vil være en større favorit, end tilfældet var mod Peru. Australien har ikke nær så meget teknisk kvalitet, som Peru har, mens startnerver sagtens kan have spillet ind hos et forholdsvist urutineret dansk landshold. Vi vurderer derfor, at sandsynligheden for, at Danmark vinder er på 50 procent," siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddsansvarlig i Danske Spil*.

Besejrer Danmark Australien, så kan de allerede gå videre til 1/8-finalen efter bare to kampe, hvis Frankrig samtidigt besejrer Peru. Så bliver gruppens sidste kamp mellem de franske forhåndsfavoritter og Danmark en kamp om førstepladsen i gruppen. 

"Før kampen mod Australien giver vi odds 1,20 på, at Danmark går videre til 1/8-finalen. Det svarer til godt 80 procent sandsynlighed. Hvad der kan ske herefter er svært at spå om. Argentina, som vi længe har forventet ville blive en eventuel modstander til Danmark, har ikke fået en god start, og de kan pludselig være i fare for ikke at ende som nummer 1, eller slet ikke komme videre fra gruppespillet," siger Peter Emmike Rasmussen. 

Åbningssejr er vigtig

Spilleselskabet Nordicbet* vurderer, at der er 78 procent sandsynlighed for, at Danmark går videre til 1/8-finalen, og de giver odds 1,25 på, at det sker. 

"Det kan dårligt overvurderes, hvor vigtig en åbningssejr er ved VM. Uanset, at vi måske var lidt heldige med resultatet. Det betyder nemlig, at blot et enkelt point mod Australien i teorien kan være nok til at avancere,"  siger NordicBets pressechef Thomas Holm i en pressemeddelelse og fortsætter:
 

"Samtidig var Frankrigs sejr over Australien et godt resultat for Danmark, fordi franskmændene nu kan sikre sig kvalifikationen med en sejr over Peru. Skulle det ske, har de blot gruppeplaceringen at spille for i kampen mod Danmark. Et fransk hold uden topmotivation bør absolut være til at tale med."

Danmark - Australien