To af finaledeltagerne har ikke været i farezonen endnu, og selvom gruppekategorien historisk har det svært i X Factor, er det Thomas Blachmanns sammensatte gruppe, der er bookmakernes favorit til at vinde X Factor 2018. Den muntre håndværker, Rasmus, er lige efter, mens Jamie Talbot, der røg i farezonen i program fem, er aftenens outsider. 

Efter farverige Sigmunds overraskende exit i semifinalen er Sanne Salomonsen den eneste dommer, der ikke har en deltager i finalen i X Factor 2018. Remee har Jamie Talbot og Rasmus, mens Thomas Blachmann har den sammensatte gruppe, Place on Earth. Sanne Salomonsen må ærgre sig over, at hun kunne have haft alle tre deltagere i supergruppen under sine vinger, efter at hun sorterede dem fra inden liveprogrammerne, for nu står de tre unge sangere som bookmakernes favoritter.

”Place on Earth har holdt et meget højt niveau under alle live shows og specielt Andreas har virkelig imponeret med sin vokal, men generelt er der stor harmoni i den sammensatte gruppe, som Blachman fik skabt” siger oddsansvarlig hos Danske Spil*, Peter Emmike Rasmussen, i en pressemeddelelse og tilføjer:

”Vi har Place on Earth som svage favoritter til vinde X Factor. Men det bliver i meget tæt dyst med Rasmus og Jamie Talbot. Det har været et exceptionelt højt niveau i år i X Factor, og alle tre tilbageværende deltagere kan gå hen og vinde."

X Factor 2018 Vinder odds

Vinder

Bedste odds Bookmaker
Place on Earth 2,00
Danske Spil
Rasmus 2,75
NordicBet
Jamie Talbot 4,75
Unibet

Overraskelsen lurer

I sidste uge røg bookmakernes favorit til at vinde det hele, Sigmund, noget overraskende ud efter to optrædender, hvor den unge århusianers vokal led en smule under, at han dansede, mens han sang. Og hos Nordicbet* har man bemærket, at selvom bookmakeren også har Place on Earth som favorit, tror spillerne i langt højere grad på Rasmus.

Hele 61 procent af alle spil har været på Rasmus, mens 22 procent har spillet på Jamie Talbot og blot 17 procent på favoritgruppen.

”Place On Earth har vi størst tiltro til, mens vi ikke vil diskvalificere Rasmus. Ingen af dem har været i farezonen endnu, og de ligner de to bedste bud på en vinder. Man skal dog huske, at vi nu går ind i finalen, hvor seerne har enevælde over stemmerne. Showet har været ret forudsigeligt, indtil seerne overtog stafetten i sidste uge og sendte Sigmund ud. Skal man dømme efter vores kunders indsatser, ser det ud til, at endnu en favorit bliver snigløbet på fredag”, siger Thomas Holm, pressechef hos NordicBet*.

Der er sjælden enighed blandt de to bookmakere i vurderingen af, hvem der vinder X Factor fredag aften. Både Nordicbet* og Danske spil* giver således odds 2,00 på, at Place on Earth vinder, mens Rasmus giver odds 2,75 efter et par solide optrædener de seneste fredage. Jamie Talbot, der var i farezonen i uge fem, er underdog og giver odds 4,00.