Sverige satser på at introducere ny spillelov ved årsskiftet, og allerede i juli kan nye udbydere ansøge om at få en svensk spillelicens. Læs det og resten af ugens bettingnyheder.

Sverige er i gang med at re-regulere det svenske spillemarked, og ambitionen er at introducere en ny spillelov den 1. januar 2019. Det er Lotteriinspektionen, der står bag, og de melder, at de forventer at åbne for licensansøgninger den 1. juli.

Lotteriinspektionen brugte det meste af sidste år på at arbejde på de tekniske og generelle aspekter for de nye love, og efter at have arbejdet sammen med flere forskellige partnere er de næsten klar til at præsentere den opdaterede version af deres spillelov.

BetXpert har tidligere beskrevet spillelovens indhold. Men selvom meget synes på plads, så forventer Camilla Rosenberg, der er chef for Lotteriinspektionen, at det bliver en lang og omfattende proces, der skal evalueres over en tre-årig periode. Men hun satser på at være gennemsigtig igennem hele processen.

"Vores mål er at være så gennemsigtige som mulige og komme med hyppige informationer om nye detaljer og betingelser," siger Camilla Rosenberg ifølge igamingbusiness.com

Læs mere

Andre nyheder fra uge 8

19/2 Online gambling stiger markant i Portugal

Nye tal viser, at "Gross Gamins Revenue" (GGR) er steget med 25% på online gambling i Portugal, så det i 2017 endte på 122,50 mio. euro. Sportsbetting tegner sig for 56% af GGR, hvoraf 77% af alle bets har været på fodbold. Det oplyses desuden, at 17.600 spillere har valgt at udelukke sig selv, hvilket svarer til 2,2% af alle aktive konti.

Læs mere (betalingsside)

19/2 Niedersachsen slår hårdt ned på spillehaller

I den tyske delstat Niedersachsen har myndighederne valgt at slå hårdt ned på spillehaller, hvor adskillige haller er blevet tvunget til at lukke. Lukningerne har mødt stor modstand, da der har manglet argumentation for mange af lukningerne. Konsekvensen har været mange sagsanlæg fra hallerne, og i Hannover alene har 160 spillehaller lagt sag an.

Læs mere

21/2 Kæmpebøde til William Hill

Den store engelske bookmaker William Hill har modtaget en bøde på hele 6,2 millioner pund efter en undersøgelse foretaget af den britiske gambling kommission.

Læs mere

21/2 LeoVegas* fortsætter massive opkøb

LeoVegas* fortsætter med at vokse i Storbritannien. Senest har de opkøbt Intellectual Property Softwares casino-operationer, hvilket har resulteret i 22 nye casinobrands, der kommer under LeoVegas*' ejerskab. 

Læs mere

21/2 West Virginia er tættere på legalisering betting

Et lovforslag om at legalisere sportbetting i West Virginia er ét skridt nærmere en realitet. Statssenatet har godkendt lovforslaget, men det kræver fortsat, at USAs højesteret fjerner forbuddet mod sportsbetting. Sker det, er West Virginia klar til at introducere betting.

Læs mere