GVC Holding, der bl.a. ejer Bwin, har annonceret, at de vil ind på det russiske bettingmarked i løbet af november måned i år. Dette er et marked, der ellers kun har været forbeholdt russiske bookmakere.
Som en del af en større satsning, så vil GVC Holding have bookmakeren Bwin ind på det russiske bettingmarked i løbet af november. Som en del af lanceringern har GVC Holding indgået et partnerskab med den russiske millardær, Alexander Mamut, ejer af Digital Betting LLC. Han skulle eftersigende investere 11,2 mio $ i bwin.ru om året de kommende 3 år.
Bwin vil dermed blive den første udenlandske bookmaker på det russiske bettingmarked.
Andre bettingnyheder i uge 43
23/10 Pokerspiller overvejer at købe Coventry
Der kan være mange penge i poker, og mere eller mindre ukendte personer kan hurtigt komme til store penge. Få har hørt om Dale Evans, der på kort tid har vundet adskillige millioner pund på poker. Nu overvejer Evans at købe League Two-klubben Coventry for nogle af disse vundne midler.
23/10 Der skal strammes op overfor bettingreklamer henvendt til børn i UK
Flere bookmakere i Storbritannien er beskyldt for at bruge reklamer henvendt til børn og unge, hvor blandt andet tegneseriefigurer indgår som en del af reklamen. Dette vil en del af interessenter i markedet nu have strammet op på, og derfor har de skrevet et brev til bookmakerne.
23/10 Ladbrokes Coral dropper væddeløbsodds i aviserne
Tiderne har skiftet, hvilket Ladbrokes Coral har måtte erkende. Bookmakeren har i lang tid leveret odds på hestevæddeløb i de engelske morgenaviser, men det stopper de med nu.
24/10 Snooker-stjerne får 6 måneders karantæne
Den engelske snookerstjerne og nr. 10 på ranglisten, Stuart Bingham, har brudt WBPSA's regler om betting, og har nu fået en karantæne på 6 måneder. Bingham er desuden blevet pålagt at betale omkostninger for 20.000 pund og har indvilget i at få professionel hjælp med hans gambling.
Læs mere
25/10 Ny kampagne har fokus på unges spillevaner
Behandlingsstedet Frederiksberg Centeret, DBU, DIF, DGI og Danske Spil* har lanceret en ny kampagne, der hedder Sport, Spænding og Spil. Kampagnen fokuserer på aldersgrænser og unges spillevaner. Den er målrettet trænere i idrætsklubber og -foreninger og forældre.
26/10 Udenlandske bookmakere må ikke reklamere i Sverige
Efter en langvarig retssag om, hvorvidt udenlandske bookmakere må reklamere for spil i Sverige, så har Lotteriinspektionen fået medhold i Højesteretten, hvilket betyder, at det nu er forbudt at reklame, hvis man ikke har en licens i landet.
Læs mere (betalingsside)
27/10 Kindred Group vækster markant i 3. kvartal
Den Stockholm-baserede Kindred Group, som bl.a. har bookmakeren Unibet* i folden, har netop offentliggjort tallene for 3. kvartal, og det viser en markant vækst på hele 36 % i omsætningen sammenlignet med samme periode sidste år.
27/10 Danske Spil* vinder eSport Award
Ved den store anlagte EGR Operator Awards i London vandt Danske Spil* awarden for årets eSports-operatør foran konkurrenter som Kindred og Pinnacle. Danske Spil* har satset meget på eSport og bl.a. lanceret brandet eOddset, ligesom man også har samarbejdsaftaler med eSports-hold som North og Heroic.
27/10 Bet365* blev årets operatør ved EGR Operator Awards
Den engelske bookmaker Bet365* blev kåret som årets operatør ved EGR Operator Awards i London. Her var dommerne især imponerede over Bet365*'s markedsledende omsætning og den markante vækst i bookmakerens overskud.
27/10 LeoVegas* forlænger aftale med Kambi
Bookmakeren LeoVegas*, der er et af de nyeste skud på stammen af bookmakere i Danmark, har forlænget deres aftale med Kambi således, at de også de kommende år vil benytte sig af Kambis platform. LeoVegas* har benyttet sig af Kambis platform siden 2016.
Læs mere (betalingsside)
27/10 Kindred hylder erhvervelsen af 32red efter stærkt kvartalsregnskab
Kindred Group er meget tilfredse med deres opkøb af 32red, som har haft en positiv indvirkning på det føromtalte kvartalsregnskab. Kindred beskriver at opkøbet bl.a. bringer ny ekspertise og mulighed for at opnå stordriftsfordele til koncernen.
Læs mere (betalingsside)