Hvad skete der i uge 41? Sportingbet og Scandic indfører cash-out, fans får matchfixing-erstatning, etc. Læs BetXperts ugentlige nyhedsopsamling...
5/10 Massiv betting på NFL-kamp på Wembley
Der var stor interesse hos betterne, da New York Jets mødte Miami Dolphins på Wembley. Britiske bookmakere som William Hill og Ladbrokes kunne oplyse, at omsætningen på Jets-Dolphins tiltrak langt flere indskud end på de øvrige NFL-kampe og nærmede sig omsætningen på Premier League-kampene.
6/10 Sportingbet og Scandic indfører Cash-out
Der er nu muligt at lukke væddemål før tid hos Sportingbet og Scandicbookmakers, der slutter sig til rækken af spiludbydere, der tilbyder Cash-out funktionen.
6/10 Advokat: Tvivlsomt om spilleloven beskytter ved konkurser
Ifølge den anerkendte advokat Henrik Norsk Hoffmann, der har speciale i spil, kan de danske spillere ikke være sikre på, at Spillemyndigheder kan sikre kundernes penge, selv hvis en af de store bookmakere går konkurs.
7/10 Engelsk reality-program ramt af betting-skandale
Efter en gennemgang har Ladbrokes opdaget hele 42 spillekonti, der tilhører ansatte hos BBC, der har benyttet deres insiderviden til at placere ialt 529 væddemål på reality-programmet `The Great British Bake Off´, som er den engelske udgave af Den Store Bagedyst.
8/10 Stort overskud hos ambitiøse GVC Holdings
Der er glæde over de nye regnskabstal hos GVC Holdings, der bl.a står bag Sportingbet og Scandic. Med en flot fremgang på online-markedet er overskuddet steget med 11% i de seneste 9 måneder. Der er en daglig indtægt på 670,000 euro hos betting-giganten GVC.
8/10 ESPN dropper DraftKings
Der blev ellers indgået en 250 millioner dollars marketingsaftale, men nu bliver Fantasy Football-udbyderen DraftKings smidt på porten af ESPN efter det er kommet frem, at en DraftKings-medarbejder har misbrugt interne oplysninger til at vinde præmier hos konkurrenten FanDuel.
8/10 PokerStars slår alle rekorder med kæmpe-turnering
Der var kø ved pokerbordene, da PokerStars bød indenfor til deres store Common Cents-onlineturnering, hvor der dukkede ikke mindre end 253,698 pokerspillere op for at kæmpe om førstepræmien på 10.000 dollars. Dermed kan PokerStars fejre en ny rekord for ‘Largest Online Poker Tournament’.
8/10 William Hill præsenterer Trafalgar-projektet
Kunderne hos William Hill kan nu stifte bekendtskab med en ny sportsbetting-platform, der kan tilbyde en hurtigere livebetting og nemmere navigation til kunderne hos den britiske bookmaker. Platformen ´Project Trafalgar´ gør det desuden også muligt for William Hill-teamet løbende at foretage opdateringer og forbedringer.
9/10 Fodboldfans får matchfixing-erstatning
Samtlige fans på lægterne til Serie A-kampen mellem Bari og Lecce får hver 400 euro efter afsløringer har vist, at kampen var fixet. Det kræver dog, at fansene kan bevise, at de var til stede ved kampen, der blev afviklet tilbage i 2011.
9/10 GVC forventer at overtage Bwin i starten af 2016
Efter usikkerhed om overtagelsen af Bwin.Party-koncernen, kan GVC-chef Kenneth Alexander berette, at første udkast er indsendt til UK Listing Authority, og det forventes, at overtagelsen vil falde på plads i starten af næste år.
10/10 Fenerbahce-boss frikendt for matchfixing
Tilbage i 2012 fik Fenerbahce-formanden Aziz Yildirim en dom på 6 års fængsel for at stå bag matchfixing af en række kampe i den tyrkiske liga. Det valgte Yildirim at appellere og efter 4 års tovtrækkeri ved domstolen i Istanbul er det lykkedes at blive frikendt.
11/10 Italiensk tennisduo får reduceret matchfixing-straf
Tennisspillerne Daniele Bracciali og Potito Starace var oprindeligt blevet udelukket på livstid for matchfixing, men nu har de fået medhold i en appelsag. Mens Starace er blevet fuldstændig renset, har Bracciali fået sat straffen ned til 12 måneders karantæne.