Hvad skete der i bettingbranchen i uge 35? Flotte halvårsregnskaber hos bookmakerne og ny kæmpe-fusion på vej, etc. Læs BetXperts ugentlige nyhedsopsamling...

25/8 Coral lukker Highroller-service efter store tab

Med et underskud på over 10 millioner pund i dette kvartal har Coral valgt at trække stikket for deres Highroller service, der ellers skulle tiltrække storspillende kunder.

Læs mere (betalingsside)

26/8 Danske Spil* med lille fremgang

Danske Spils ny halvårsrapport for 2015 viser en fremgang i bruttospilleindtægt (BSI) på 145 millioner i forhold til samme periode sidste år. Værd at bemærke er, at det delvist ejede CEGO - med onlinekasinoet spil.nu - står for et overskud på 78 millioner, mens de samlede udgifter er steget med godt 60 millioner kroner. Alt i alt lander Danske Spil* et overskud på 791 millioner kr, som er 22 millioner mere i forhold til sidste år.

Læs mere her

26/8 Betway satser på E-sport

Med en ny portal har Betway markeret sig som en af de førende bookmakere på E-sport markedet. Der vil være masser af spiludbud til E-sport gamblerne med både prematch-odds, livebets og langtidsspil.

Læs mere

26/8 Fremgang på det hollandske marked

De hollandske spillemyndigheder, Kansspelautoriteit, vurderer, at der nu er 437.000 online-gamblere i Holland og markedet i år vil nå en værdi på 296 millioner euro. Det er en stigning på 7,6% i forhold til sidste år, og samtidig føger en anbefaling af indførelsen af en onlinebeskatning på 20%.

Læs mere (betalingsside)

26/8 Paddy Power stormer frem med forrygende overskud

Med pæn fremgang på det britiske og australske marked kan den irske bookmaker Paddy Power præsentere et overskud på 345 millioner euro i årets første 6 måneder. Det er en stigning på hele 34% i forhold til første halvår sidste år.

Læs mere (betalingsside)

26/8 Betfair* og Paddy Power enige om fusion

Bestyrelserne bag Betfair* og Paddy Power har meddelt, at de er nået til principiel enighed om en sammenlægning af de to selskaber. Såfremt fusionen bliver en realitet, vil det samlede selskab, Paddy Power Betfair* plc, blive blandt de største spiludbydere i verden, målt på indtjening.

Læs mere

26/8 Pres for at indføre limits på spillemaskiner i England

Der er igennem længere tid blevet opbygget et større pres fra flere organisationer for at få indført en 2 pund begrænsning på de kontroversielle FOBTs-spillemaskiner i de britiske betting-shops. Bookmakerne afviser dog at sænke indskudsgrænsen på 100 pund pr. spin.

Læs mere

27/8 Betfair* og Paddy Power-fusion kan give marketing-boom

Den irske bookmaker Paddy Power er berygtet for deres skøre reklametricks med bl.a Bendtners underbukser. Nu slår de sig sammen med Betfair*, hvilket giver et større marketingsbudget og kan føre til nye kontroversielle kampagner.

Læs mere

28/8 Bet365* mest populær hos Europa League-betterne

Spillesiden Bettingexpert er kommet frem til, at Bet365* var den mest benyttede bookmaker til midtugens Europa League-kampe; og det endda både for Asian Handicap og Over/Under-spil. Størst omsætning var der på kampen mellem Jablonec og Ajax Amsterdam.

Læs mere

28/8 Flot halvårsoverskud til 888

Midt i forhandlingerne om overtagelse af Bwin.Party kan 888-koncernen fremvise et overskud på 244,9 millioner dollars. Det er en fremgang på 9% i årets første 6 måneder i forhold til samme periode sidste år, og det er især på sportsbetting-området at 888 stormer frem.

Læs mere

28/8 Også klar fremgang hos GVC Holding

GVC Holding, der bl.a står bag Sportingbet og Scandic, er største konkurrent til at overtage Bwin.Party. De har netop fremvist et halvårsoverskud på 121 millioner euro, hvilket er en stigning på 15% i forhold til første halvår sidste år.

Læs mere

28/8 888 vil ikke byde mere for Bwin.Party

Selvom GVC har afgivet højeste bud for at overtage Bwin.Party-koncernen, så står 888 fast på deres bud på 908 millioner pund. Alligevel er bestyrelsen hos 888 overbevist om, at Bwin.Party vil foretrække at acceptere deres bud fremfor de 1,1 milliarder pund fra GVC.

Læs mere

30/8 Bookmakerne holder fast i omdiskuteret livespil-app

Livebetting er ikke tilladt i Australien (pånær over telefonen), men det omgår bookmakere som Ladbrokes, Bet365* og William Hill med deres Click To Call-app, som lader kunderne sætte livebets. Det har mødt stor kritik, mens Interpol sammen med det australske politi nu kigger på, om bookmakerne kan retsforfølges.

Læs mere