Hvad skete der i uge 14? Stort overskud til Spilnu.dk, Storbritannien støtter OL-turnering i eSport, etc. Læs BetXperts ugentlige nyhedsopsamling...
4/4 eSport-spillere kan nu få college-stipendier
eSport har for alvor gjort sit indtog de senere år, hvor der spilles store summer på turneringer inden for League of Legends, World of Warcraft m.fl. Nu kan de dygtigste spillere i USA få betalt deres college, hvis de er gode til League of Legends. University of California udbyder nemlig som de første, 10 stipendier til kommende studerende.
4/4 Endnu en bookmaker udbetaler for Leicester-mesterskab
Først var det Titanbet, og nu er bookmakeren Betfred også sikker på, at Leicester ikke bliver indhentet. Så de udbetaler allerede nu til de kunder, der har bettet på Leicester-triumfen.
5/4 Paddy Power Betfair* vil fyre 650 i Storbritannien og Irland
Den nye bookmakergigant Paddy Power Betfair* har som en del af en ny strategi meddelt, at de skal skære næsten 10% ned på medarbejderstaben. Bookmakeren har i øjeblikket 7.200 medarbejdere ansat, og det forventes, at der kommer til at ske fyringer af 350 ansatte i Storbritannien, mens 300 ansatte skæres væk i Irland.
6/4 Polen vil kopiere den danske model
Polen er endelig klar til at åbne deres online gamblingmarked. Landets regering skulle være tæt på at have fundet en god løsning, og her er man blevet inspireret af den danske model. Polen er nemlig imponeret over det høje antal af bookmakere med licens i Danmark.
7/4 Storbritannien støtter OL i eSport
Noget kunne tyde på, at der er en stor turnering på vej i eSportens verden. I al fald har den britiske regering støttet et forslag, der går ud på at lave en OL-lignende turnering, der kaldes eGames. Der vil ikke være nogle præmiepenge på spil. Den første turnering skal efter planen finde sted under sommerens OL i Rio de Janeiro.
7/4 Socialdemokratiet imod salg af Danske Licens Spil
Mens der er enighed i blå blok om at sælge store dele af Danske Spil*, så er Socialdemokratiet ikke med på de borgerlige planer. Partiets finansordfører, Benny Engelbrecht, mener, det vil afskære staten for en stor og stabil indtægt på lang sigt. I 2015 tjente Danske Licens Spil 743 millioner kroner ind til staten.
8/4 Nyt rekordoverskud hos onlinekasino Spilnu.dk
Danskerne er vilde med at spille online, og det kan man se i regnskabsbøgerne hos Spilnu.dk. Det er lykkedes at ramme den udvalgte målgruppe med lavbudget-reklamer, og Spilnu.dk kan fremvise et overskud på 78 mio. kr. før skat. Aalborg-firmaet Cego, der står bag Spilnu.dk, blev i 2014 opkøbt af Danske Spil*.
8/4 Spilekspert: Dårligt for kunderne hvis Danske Spil* sælges
Det er kunderne, som bliver den store taber, hvis Danske Licens Spil sælges. Det siger spileksperten Kjartan Nygaard, som frygter at nye ejere vil sætte hårdt ind med limits mod vindende kunder.