Det er en nødvendighed, når bookmakerne begrænser enkelte spillere med limits. Det mener DOGA-formanden Morten Rønde. Læs alle ugens bettingnyheder.
Bookmakernes brug af personlige limits er efterhånden offentligt kendt. Når en person viser sig at være stærkere end bookmakeren, bliver vedkommende ofte så begrænset, at vedkommende ikke længere kan slå bookmakeren i det lange løb.
Set udefra virker det som et noget ekstremt tiltag, eftersom bookmakerne i mange tilfælde hiver mange penge hjem årligt. Men ifølge spilleselskabernes brancheorganisation, DOGA, er det simpelthen en nødvendighed.
"Man er nødt til at begrænse væddemål. Ellers kan man som udbyder tabe ret mange penge," siger DOGAs direktør, Morten Rønde, til Jyllands Posten.
Jyllands Posten har i forbindelse med deres fokus på bookmakernes personlige limits lavet en række artikler om emnet.
Andre bettingnyheder fra ugen der gik
8/5 Australien vil forbyde gambling reklamer under live-sport
Den australske statsminier, Malcolm Turnbull, har nu endeligt bekræftet, at landet vil forbyde reklame omhandlende gambling i TV, radio og på internettet under live-sportsudsendelser før kl. 20.30. Lovændringen kommer i forbindelse med en bredere overhaling af branchen. Ikke overraskende har TV-branchen i Australien ikke mødt det nye initiativ med åbne arme.
9/5 Danske Spil* bliver hovedsponsor for kvindelandsholdet
Til sommer skal det danske kvindelandshold til EM i Holland, og her får de Danske Spil* som hovedsponsor. Selvom det ikke er det store forretningsområde, og der heller ikke er ret mange, der følger med i kvindefodbold, så mener Danske Spil*, at kvindelandsholdet er gode forbilleder. Danske Spil* har indgået en 2-årig aftale med DBU.
11/5 Forbrugere i Storbritannien har tabt over 11 mia. pund på betting terminaler
En ny undersøgelse viser, at forbrugere i Storbritannien har tabt over 11 mia. pund siden 2008 på de såkaldte betting terminaler, der typisk er opstillet i diverse betting-butikker. Undersøgelsen viste ligeledes, at forbrugerne har spillet for omtrent 50 mia. pund siden 2008, hvilket betyder, at den gennemsnitlige spiller har tabt omkring 8.000 pund i perioden.
11/5 Mickey Mouse ønsker ikke betting i Florida
Disney er ikke meget for at se betting blive udbredt i Florida, da det vil bryde med den hyggelige familiestemning, som deres park skal lukrere på, og den store virksomhed har således støttet en kampagne med 250.000 dollars. Kampagnens formål er at give beslutningsmagten om, hvorvidt gambling skal tillades til borgerne - og ikke politikerne, der ser et anderledes økonomisk incitament for at godkende gambling.