Storbritanniens Advertising Standards Authority er langt fra tilfreds med en anti-betting-reklame, der kører i Storbritannien i øjeblikket. Læs mere om det og ugens øvrige bettingnyheder.

En anti-gambling reklame skaber kontrovers i Storbritannien i øjeblikket. 

I reklamen ser man en ældre mand, der taler til en yngre kvinde. Han minder hende om, at hun havde "haft det sjovt", og hvordan "hele hendes krop snurrede". Det var "den bedste følelse, hun nogensinde havde haft". "Sig ikke, du ikke husker det." 

Herefter går damen over til sin laptop og begynder at gamble. Men pointen i reklamen kommer alt for sent, mener Advertising Standards Authority. De mener således, at den kan være traumatisk for kvinder, der er blevet overfaldet eller har oplevet seksuelt misbrug.

Responsible Gambling Trust (RGT), der står bag reklamen, har udtalt, at den skal illustrere de indre dæmoner en afhængig person kæmper med. 

Læs mere

Øvrige bettingnyheder fra uge  23

5/6 EU-kommissionen siger god for liberalisering af monopol-spil i Danmark

EU-kommissionen sagde fredag god for, at et flertal i Folketinget kan liberalisere online bingo, hestevæddemåls- og to øvrige markeder, som hidtil har været under monopol i landet. Tidligere var det kun Danske Spil*, der havde tilladelse til at sælge og markedsføre disse markeder i Danmark. Forslaget blev vedtaget ved en 3. behandling i Folketinget 2. juni.

Læs mere

6/6 Illegal gambling vokser i Sverige

Vores svenske naboland har stadig monopol på spil, men alligevel vokser den illegale gambling i landet. I perioden 2012-2016 har det ulicenserede marked for casino og betting, ifølge Lotteriinspektionen, oplevet en stigning på 57 %. Det vurderes, at omsætningen på disse illegale markeder tæller op mod $590 milioner. Disse nye tal kommer i kølvandet på debatten om en liberalisering af det svenske spillemarked, som har været diskuteret længe.

Læs mere

6/6 Bet25 tabte 21 millioner i 2016

Bet25 har annonceret deres 2016-regnskab, og det viser et underskud på lidt over 21 millioner kroner. Samtidigt er TDCs ejerandel gået fra 51 % til 38 %. I årsrapporten 2015 skrev ledelsen i Bet25 ellers, at man forventede at gå i 0 i 2016, men øgede udgifter forpurrede det.

Læs mere

8/6 Bookmakere tabte stort på Real Madrid-triumf

Masser af mål og en komfortabel sejr til Real Madrid. Det var opskriften på en dårlig finale for bookmakerne, da Juventus tog kampen op mod Real Madrid i Champions League-finalen. Både Unibet* og Danske Spil* tabte over en million, oplyser de til BetXpert. 

Læs mere

8/6 Swush indgår samarbejde med DBU

Swush og DBU har indgået et samarbejde om platformen Lynholdet*. Over fem runder kan dygtige brugere sætte det bedst mulige hold, og vinderen af spillet vil i sidste ende blive sendt til VM i Rusland i 2018. Bookmakeren Danske Spil* ejer 60 % af Swush.com.

Læs mere

8/6 Norsk Tipping blokerer kunder med tab på mere end 20.000 kr. om måneden

Norsk Tipping indførte en tabsgrænse på 20.000 kroner om måneden i efteråret, og det har ført til, at cirka 25.000 højrisikospillere har minimeret deres tab med cirka 8 procent i gennemsnit. "Stortaberne" har reduceret deres tab med mellem 150.000 kroner til 400.000 kroner, sammenlignet med deres tab året inden, oplyser Norsk Tipping. Ifølge Norsk Tipping koster tabsgrænsen dem mellem 110 millioner til 150 millioner kroner i tabte spilleindtægter om året. Center for Ludomani i Danmark bakker op om den norske model. 

Læs mere

8/6 Politikere kritiserer bonus til Danske Spil-direktør

Danske Spils fratrådte direktør Hans Christian Madsen har de seneste fem år modtager personlige bonusser for 2,4 millioner kroner. "En sygelig kultur", kalder SF det, mens Enhedslisten mener, at bonusserne bør gives for ansvarlighedstiltag og ikke for økonomiske resultater. Under Hans Christian Madsens direktørperiode sløjfede Danske Spil* i 2013 en årlig tabsgrænse på 200.000 kroner. Danske Spil* mener, at det er en dårlig ide at droppe direktør-bonusserne.

Læs mere

8/6 Center for Ludomani foreslår ændringer af spilleloven

Politikerne bør indføre et forbud mod, at spilleselskaber sender mails med bonustilbud til kunder registreret i ROFUS, spilleselskaberne bør ikke bruge kendte i deres reklamer, og markedsføring af spil skal droppes, hvis der er mange under 18 år til et givent arrangement. Sådan lyder tre forslag fra Center for Ludomani, der opfordrer politikerne til at gribe ind overfor spillebranchen.

Læs mere

10/6 Bet25-direktør: Vi giver overskud i 2018

Bet25-direktøren Holger Kristiansen udtaler til BetXpert, at Bet25 efter planen skal give overskud i 2018. Han påpeger at bookmakeren vækster hele tiden. Han påpeger samtidigt, at man var gået i 0 i 2016, hvis man ikke havde øget markedsføringen voldsomt i anden halvdel af 2016.

Læs mere