Hvad skete der i bettingbranchen i uge 4? Mulig matchfixing i 2.divisionskampe, kritik af Danske Spil* etc. Læs BetXperts ugentlige nyhedsopsamling...
19/1 Danske Spil*: Tvivler på NemID til mobile enheder
Det var længe meningen, at man skulle bruge NemID for at logge på hos bookmakere fra 1. januar, ligesom man skal på PC og Mac. Men i december måned blev det udskudt, og nu tvivler Danske Spil* på, at det overhovedet bliver indført.
20/1 DBU åbner ny sag om mulig matchfixing i dansk fodbold
To danske fodboldkampe undersøges for aftalt spil efter en rapport fra Danske Spil* om mistænkelige spilmønstre i 2. divisionskampe, hvor der tilbage i sommeren ´13 blev sat større beløb på nederlag til Varde. Derfor har DBU og DIF startet en efterforskning.
20/1 Danske Spil* overser mistænkelig spilmønstre
Kampen mod matchfixing kan være svær, hvis ikke bookmakerne er opmærksomme på usædvanligt store indskud på samme udfald. Danske Spil* opdagede først den mulige matchfixing i 2.division, da DBU fik mistanke om aftalt spil og derfor henvendte sig til Danske Spil* for at få undersøgt indsatserne på Varde-kampene.
20/1: Indiana overvejer også at lovliggøre sportsbetting
I Indiana går man i fodsporet på New Jersey og vil forsøge at lovliggøre sportsbetting. Der er fremlagt to lovforslag, hvoraf det ene vedrører sportsbetting, og det skal nu besluttes af Indiana Gaming Commission, om disse lovforslag strider mod den amerikanske forfatning.
20/1: William Hill melder om stigning i omsætning og overskud for 2014
Hos William Hill har 2014 været et godt år, hvor både omsætning og overskud er steget markant. Specielt deres online og australske del er årsagen bag disse positive resultater, men også i USA er der sket store stigninger.
Læs mere
21/1 Ladbrokes går ind på det mexicanske marked
Ladbrokes vil i samarbejde med den spanske bookmaker, Cirsa, gå ind på det mexicanske marked. Det sker som et joint venture mellem de to selskaber, og vil under navnet Sportium tilbyde mexicanerne både sportsbetting, casino, bingo og slot games.
Læs mere
21/1 Spiller sagsøger kasino for 1 mio. dollars
En amerikaner vil nu sagsøge et kasino i Las Vegas for sine tab med begrundelsen, at kasinoet blev ved med at servere ham drinks, selvom de burde kunne se, at han ikke skulle have mere. Manden mener at have tabt 500.000$, fordi han var for fuld.
Læs mere
23/1 Danske Spil* advarer forhandlere mod unge spillefugle
Danske Spil* sender i disse dage breve ud til sine over 5.000 forhandlere for at indskærpe, at aldersgrænserne bliver overholdt. Den løftede pegefinger kommer, efter at der i starten af januar var kritik af, at børn har let adgang til at spille på sportskampe hos den statslige bookmaker.
23/1 Republikanere i New Jersey vil gøre sportsbetting lovlig
Diskussionen om lovliggørelse af betting i New Jersey har været i gang længe, men nu har to republikanere i staten fremsat hver deres lovforslag inden for området. Det ene går på, at New Jersey skal træde ud af loven, der forbyder sportsbetting i USA, mens det andet lovforslag går på, at det i en 4-årig periode skal lovliggøres i hele USA.
Læs mere
23/1 AGA forventer massive ulovlige indskud på Super Bowl i USA
I USA er sportsbetting forbudt i de fleste stater, men alligevel forventer American Gaming Association (AGA), at der bliver omsat for 3,8 mia. $ hos uautoriserede bookmakere - alene på Super Bowl. Det er 38 gange mere, end man forventer, der vil blive omsat hos de autoriserede bookmakere i Nevada.
23/1 Malaysisk politi tilintegør tusindvis af computere brugt til illegal betting
Det er ikke spor glorværdigt at være illegal bettor i Malaysia. I en nylig razzia er politiet rykket ud og har ødelagt over 2.000 computere brugt til illegal online-betting.