Hvad skete der i bettingbranchen i uge 45? Monopol-hestene slippes (måske) løs, Betfair* rykker frem, etc. Læs BetXperts ugentlige nyheds-opsamling...
3/11 Bookmakere indfører limits på FOBTs-maskiner
De kontroversielle FOBTs-maskiner (fixed-odds betting terminals) er blevet kaldt "crack cocaine of gambling", men nu vil britiske bookmakere indføre en såkaldt time-out efter 30 minutters spil på maskinerne eller hvis kunder oplever et tab på 250 pund.
3/11 Massiv fremgang hos Betfair*
Betfair* har oplevet en stigning på 30% af aktive kunder og det kan man også se i regnskabet for 2. kvartal, hvor der blev hentet et overskud på 119 millioner pund. Det er en stigning på 22% i forhold til samme periode sidste år.
4/11 William Hill anklaget for illegalt spil i Manila
Den store britiske operatør William Hill har været tvunget til midlertidigt at lukke sin afdeling i Manila fordi de filippinske myndigheder er i gang med at undersøge påstande om illegalt spil.
4/11 Flot overskud til 888
Der blev hentet et rekord-overskud hos 888 Holdings på 114 millioner dollars i 3. kvartal, hvilket er en stigning på 22% i forhold til samme periode sidste år. Specielt på kasino-området har oplevet stor fremgang.
4/11 Nyt nordisk samarbejde kan bryde Danske Spils monopol på hestesporten
Et nyt lovforslag om at skære 30 millioner af støtte til travsporten fra tipsmidlerne betyder nu, at der åbnes for muligheden for et nordisk arbejde skal hjælpe væddeløbsbanerne til højere indtægter. Et fælles nordisk spilleselskab vil i givet fald bryde med Danske Spils monopol.
Læs mere om det nye lovforslag
Læs mere om fakta om hestevæddeløb
5/11 Storgamblerne bliver væk fra Macau-kasinoerne
Med begrænsninger på pengeoverførelser bekæmper de kinesiske myndigheder den store trafik af kasino-gæster til Macau. Det kan mærkes på bundlinjen, hvor der blandt VIP high-rollerne var en nedgang på over 30% i oktober måned.
5/11 Engelske spillemyndigheder advarer mod sponsor-aftaler
Bookmakere, der ikke har licens til det britiske marked må ikke reklamere i England, men adskillige engelske klubber har sponsorer som 188Bet, SBOBet og DafaBet, der ikke har licens. De engelske spillemyndigheder advarer nu disse klubber mod at fastholde disse sponsoraftaler.
6/11 Caesars dømt for at lokke udelukkede kunder
Det kommer til at koste Caesars Interactive Entertainment - berømt Las Vegas-kasisno - en bøde på 10.000 dollars for at sende e-mails til over 250 kunder, der selv havde udelukket sig fra kasino- og online-gambling. Det er ikke tilladt at kontakte disse udelukkede gambere.
6/11 Bet365* lukker og slukker i Singapore
Ny spillelovgivning i Singapore betyder, at sportsbetting og online-kasino nu er illegalt. Det har fået bookmakere som Bet365*, IBC Bet og 888Bet til at trække sig fra landet.
7/11 FIFA og FIFpro indgår samarbejde med Interpol imod matchfixing
FIFA og FIFpro har indgået et vigtigt partnerskab med Interpol i bestræbelserne mod matchfixing. Formålet med dette partnerskab er at øge opmærksomheden på matchfixing så fodboldspillere over hele kloden ved hvordan de genkender, modstår og rapporterer forsøg på matchfixing.
7/11 Boylesports går mod strømmen med nye betting shops
Mens konkurrenter som William Hill og Ladbrokes har lukket en lang række af deres betting shops, så har irske Boylesports stor succes. De er gået fra under 100 butikker i 2007 til nu at have 1500 ansatte i cirka 200 betting shops.
7/11 Kritik af strenge sponsor-regler
Adskillige britiske sportsklubber er fanget i en sponsor-knibe efter de engelske spillemyndigheder indførte stamninger overfor spiludbydere uden licens. Det møder nu kritik, da det kan føre til færre sponsor-indtægter til de engelske klubber, der står til at miste trøjesponsorater.