Hvad skete der i bettingbranchen i uge 44? Flot overskud til Unibet*, skærpet kontrol af DS-ansatte, etc. Læs BetXperts ugentlige nyheds-opsamling...
28/10 Malaysia slår til mod illegal gambling
Med aktionen Operation Dice vil myndighederne i Malaysia have udryddet ulovlig gambling. Der er blevet konfiskeret kontanter og hele 11.367 computere, mens der også er blevet foretaget 2479 anholdelser siden Operation Dice blev indledt i januar.
29/10 Italiensk bettingskat fældet af EU-domstol
Efter de nuværende regler bliver italierne beskattet af betting-gevinster vundet i udlandet, hvilket EU-domstolen har fundet at være i strid med EU-lovgivningen. EU-domstolen også slog fast, at de udlandske spiludbydere ikke kan opkræves en højere beskatning end de nationale.
29/10 Internet-gambling skal undersøges i New Jersey
Center for Gambling Studies ved Rutgers University vil gennemføre en større undersøgelse af online gambling. Igennem de kommende 3 år vil der blive foretaget interviews med online gamblere i New Jersey for at fastlægge de negative effekter af at legalisere online gambling.
29/10 Unibet* præsenterer stærkt kvartal-regnskab
Den svenske spiludbyder Unibet* har fordoblet deres overskud i 3. kvartal og indkasserede et overskud på 16,5 millioner pund (8,2 millioner pund i 3. kvartal ´13). Der er sket en markant stigning i antallet af aktive kunder hos Unibet*, der nu har rundet 573.000 aktive kunder.
29/10 Eksplosiv sportsbetting-interesse i Nigeria
Der er fodbold-feber i Nigeria, hvor især den engelske Premier League bliver fulgt tæt. Det har også ført et betting-boom hos de mange nigerianske bookmakere. Det er anslået, at de nigerianske spillefugle better for 12 millioner dollars om dagen.
29/10 Australien skal bekæmpe spil hos bookmakere uden licens
Der er pres på de australske myndigheder for at slå hårdere ned på bookmakere uden licens. Det er anslået at omkring 14% af det australske marked går udenom licens-bookmakerne.
30/10 Stort potientiale for sportsbetting i New Jersey
New Jersey kæmper for at få lov til at legalisere sportsbetting, og det kan også vise sig at blive en ret markant skatteindtægt på omkring 600 millioner dollars. Guvernør Chris Christie kæmper for at få tilladt sportsbetting på statens kasinoer og væddeløbsbaner.
30/10 PokerStars hæver deres rake
Dårlig nyhed for pokerspillerne, da PokerStars har valgt at hæve deres rake (spiludbyderens gebyr for at deltage) for både cash-game og turneringer. Samtidig aflyser de Battle of the Planets-turneringen, hvor der ellers var udsigt til præmier for 2,5 millioner dollars.
Læs mere (betalingsside)
30/10 Interwetten overrasket over fornemt overskud
I årets første 9 måneder er overskuddet hos Interwetten steget med 20% i forhold til samme periode sidste år, og det overskud på 33 millioner euro overstiger forventninger hos den østrigske spiludbyder.
31/10 Bet-at-home får engelsk licens
Den tyske bookmaker Bet-at-home er blevet godkendt af de engelske spillemyndigheder og er blevet tildelt licens.
31/10 Bet25 bliver bettingpartner hos Hobro
Det går godt hos Superliga-oprykkerne Hobro IK, der har ingået en sponsoraftale med den danske bookmaker Bet25, der vil med aftalen sikre eksponering på DS Arena i Hobro og på klubbens sociale medier.
31/10 Stigende spillelyst hos de franske sportsbettere
De franske spillemyndigheder (ARJEL) har oplyst, at indtjeningen fra sportsbetting er næsten fordoblet i 3. kvartal i forhold til samme periode sidste år. Der blev omsat for ialt 245 millioner euro på sportsbetting, mens der fortsat er dalende poker-omsætning.
Læs mere (betalingsside)
1/11 Danske Spil* tjekker ansattes bankkonti
Oddssætterne hos Danske Spil* må ikke spille online, så derfor skal vil Danske Spil* nu have adgang til deres ansattes private kontoudtog. Den skærpede kontrol er indført for at undgå mistanke om matchfixing.
2/11 Paul Phua-sag kan falde fra hinanden
Sommerens store sag om ulovlig betting fra Las Vegas-kasinoet Caesars Palace kan ende med at anklagerne mod Paul Phua bliver droppet pga. af procedure-fejl i forbindelse med en afhøring.