18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

ATP Montpellier

Opdateret
Klaus FEkspert Klaus F
Tidligere tennisspiller med en livslang interesse for tennis og sportsbetting.
Vis mere
Vis mindre
Kommentarer (19)

ATP Montpellier er den eneste turnering på ATP Touren i den kommende uge. Der spilles Davis Cup i diverse lande, derfor er der kun én ATP-turnering. ATP Montpellier bliver med dansk deltagelse, da Holger Rune har fået tildelt et wildcard, så der vil være stjernestøv i det franske. 

Spil på ATP Montpellier hos Bet365 

Odds på ATP Montpellier

Fakta om ATP Montpellier

Turneringen bliver spillet på indendørs hard court nærmere betegnet greenset. 

Det er en kategori ATP 250, der er den laveste i ATP-regi. 

Store navne som Jannik Sinner, David Goffin, Gael Monfils og Tsonga har vundet ATP Montpellier. 

Jannik Sinner er forsvarende mester fra 2023. Den nykårede italienske Grand Slam vinder deltager desværre ikke i år.

Statistik fra 1.runde og kvalifikationen: 69,4% 1.serve point vundet, 0,48 esser pr. serveparti og 0,16 tiebreak pr. sæt. Det indikerer meget langsomme betingelser for en indendørsturnering. 

Favoritterne ved ATP Montpellier

Holger Rune er favoritten i Montpellier. Danskerens niveau indendørs er indiskutabelt det højeste niveau i feltet. Holger skal ud og revanchere nederlaget til Arthur Cazaux ved Australian Open. Jeg forventer en meget motiveret dansker i det franske. 

Felix Auger Aliassime var Holger Runes største konkurrent indendørs i 2022. Canadieren dykkede dog markant i niveau i 2023, og han må være i sin karrieres største krise. Jeg kan dog ikke afskrive canadierens enorme potentiale. 

Der findes ingen med en bedre statistik i Montpellier end Gael Monfils. Den franske charmør elsker hjemmebanen og indendørs er der, hvor han har haft sine bedste resultater i karrieren. Monfils på retræte og er ikke den samme længere. Han kan dog godt strikke en god uge sammen på hjemlig grund. 

Alexander Bublik er indendørsspecialist. Den brutale serv kombineret med stærke kompetencer i den forreste del af banen gør ham til den farligste konkurrent til Holger Rune i Frankrig. Det er dog altid et spørgsmål om Bublik er motiveret, men rammer han en god uge bliver han farlig. Bublik vandt i 2022 i Montpellier, hvor han slog Alexander Zverev i finalen. 

Alexander Shevchenko viste i Metz i slutningen af 2023, hvorfor han skal tages seriøst i fremtiden. Den unge russer var i finalen i Metz, hvor han dog måtte overgive sig til Humbert i finalen. Han fulgte op på denne præstation ved at spille lige op med Holger Rune i Brisbane. 

Outsiderne ved ATP Montpellier

Det er altid en god ide, at kigge imod franske spillere i denne turnering. ATP Montpellier er blevet afviklet 13 gange og kun to gange har finalen været uden fransk deltagelse.

Benjamin Bonzi er en af de spillere, der kan gå langt. Han er stærk indendørs, hvilket han viste sidste år, da han var i finalen i ATP Marseille. Han var 19-11 i sidste sæson indendørs. 

Borna Coric har vi ikke set meget i 2023. Han kan dog pludselig finde niveau i én uge. Det kommer gerne ud af det blå og i en Masters 1000. Det er dog svært at se ham ramme topniveau indendørs. Kroaten har i de sidste 9 år ikke haft et tocifret antal sejre indendørs på en sæson. Det skal dog med i ligningen, at han i denne uge spiller Challenger indendørs og står i en finale i Belgien. 

Denis Shapovalov har været en stor skuffelse længe. Jeg kan alligevel afskrive en mand med så stort et anlagt spil i Montpellier. Hvis Shapovalov rammer sit ypperste niveau, så kan han slå alle i feltet. Vi skal dog helt tilbage til 1.november 2022 for at finde canadierens sidste sejr indendørs. 

Arthur Cazaux kunne godt tilhøre kategorien "favoritterne" ved ATP Montpellier med den form han viser. Jeg har dog ikke set meget fra franskmandens side indendørs, derfor er han i min bog kun outsider til titlen. Cazaux trådte for alvor ind på verdensscenen i Melbourne, hvor han nåede 4.runde ved Australian Open. Især sejren over Holger Rune blev  bemærket af alverdens medier. Det franske stjerneskud har en voldsom statistik i begyndelsen af sæsonen med 8 sejre og et nederlag i 2024. Sidste år hed den 13-1 i januar for Cazaux.

Dansk deltagelse ved ATP Montpellier

Holger Rune skal ud og fjerne pletten fra Melbourne med det samme. Det er også derfor, at danskeren har takket ja til et wildcard i Montpellier. Rune er sulten og han har alle redskaberne til at leve op til favoritværdigheden ved ATP Montpellier. 

Man kan spekulere i om danskeren er ramt på selvtilliden efter nederlaget ved Australian Open til Arthur Cazaux. Holger har dog en stærk kerne af grundlæggende selvtillid, så jeg tror ikke, den tidlige exit i Melbourne skader ham mentalt. 

Holger var med i ATP Montpellier sidste år, hvor han tabte 7-6 i tredje sæt til Maxime Cressy i semifinalen.

Du kan følge med på Holger Runes næste kamp, hvor der vil være analyser af hans kampe og bud på udfaldet. 

Du kan også livestreame Holgers kampe fra ATP Montpellier.

Spilforslag til ATP Montpellier

Mit spilforslag er patriotisk i denne uge:

Holger Rune til at vinde ATP Montpellier til odds 3,40 hos Bet365 

Jeg kan godt lide Holgers lodtrækning, hvor jeg har meget svært ved at se ham tabe før en semifinale. 

I semifinalen kan Monfils eller Coric vente. Medmindre Monfils finder gammel form, så er det heller ikke en skræmmende opgave for Holger. 

Min teori er, at Holger kommer sulten til den her opgave. Det kan knibe med spillernes motivation i en ATP 250 lige efter en Grand Slam, men der ser jeg ikke Holgers mindset.  

Holgers indendørsstatistik taler for sig selv, og en titel i Montpellier er en god optakt til ATP Rotterdam. 

Ser vi på de enkelte kampe, så har jeg svært ved at se Rune med mere end odds 1,3 i gennemsnit pr. kamp, hvilket cirka svarer til odds 3 outright.

Betværdi: 112,2%

Ekspertens langskud til ATP Montpellier

Jeg prøver en spiller i storform med dette langskud:

Arthur Cazaux til at vinde ATP Montpellier til odds 17,00 hos Nordicbet

Det kan hurtigt gå galt med dette spil, da det er muligt, at Cazaux får et dyk efter Australian Open. Det er værd at prøve odds 17 alligevel, da han kan finde niveauet fra en fremragende januar måned. 

Cazaux er fra Montpellier, hvilket også kan få betydning.

Lodtrækningen byder på Marterer i første runde, hvilket er en overkommelig opgave. I anden runde kan Cazaux overraske en Felix Auger Aliassime uden kampe i benene. 

Cazaux mangler indendørs meritter, men når han kan præstere på de hurtige baner i Melbourne, så tror jeg ikke en hjemmebane indendørs bliver det store problem. 

Betværdi: 110,5%

Fakta om ATP Montpellier

Her vil vi tage et par hurtige spørgsmål og svar om ATP Montpellier:

Hvor kan jeg spille på ATP Montpellier?

Hos Betxpert kan du finde de bookmakere, hvor du kan spille på ATP Montpellier. 

Hvad er den samlede præmiesum ved ATP Montpellier?

Den samlede præmiesum er 661.865 Euro.  

Hvem er favorit ved ATP Montpellier?

Holger Rune er favorit til at vinde årets turnering.

Hvilket underlag spiller de på i ATP Montpellier?

Der spilles på hard court - nærmere betegnet Greenset. 

Kommentarer

Feedback