DIF afholdt lørdag årsmøde, og her blev der vedtaget flere stramninger angående strafferammen for matchfixing. DBU mener imidlertid, at man kan gå hårdere til værks. 

Matchfixing og mistanke herom er desværre noget, vi hører mere og mere om. Også i dansk fodbold. I 2018 mente mange, at SønderjyskE havde tabt en kamp med vilje for at gavne deres sag om overlevelse i Superligaen. I 2019 havde vi den mindst lige så famøse Roskilde-sag. Her mente den nu tidligere FC Roskilde-træner Christian Lønstrup at vide, at nogle af hans spillere havde været involveret i matchfixing. Politiet kunne imidlertid ikke løfte bevisbyrden, og sagen blev droppet.  

I år er AaB’s tidligere landsholdsspiller Jores Okore så kommet i søgelyset, fordi han er under mistanke for bevidst at have raget et gult kort til sig. Han skulle endvidere have fortalt folk om sine intentioner, hvorfor der blev spillet store summer på, at han ville få en advarsel. 

De mange sager har gjort, at matchfixing var et stort emne, da Danmarks Idrætsforbund (DIF) lørdag afholdt årsmøde i Idrættens Hus i Brøndby. Her strammede man blandt andet strafferammerne for matchfixing. Det berettede flere medier i weekenden, heriblandt B.T.

Minimumsudelukkelse på to år

På mødet blev det blandt andet vedtaget, at man ikke slipper med mindre end to år, hvis man bliver kendt skyldig i at have deltaget i matchfixing. 

Kender du til matchfixing uden at indmelde det, kan du få alt mellem en måned til et års udelukkelse. Manglende samarbejde i sager om matchfixing kan resultere i alt fra seks til 36 måneder i skammekrogen. 

Morten Mølholm, direktør i DIF, mener, at der tidligere ikke er blevet slået hårdt nok ned på forbryderne. 

”Vi må nok erkende, at vi har ligget betydeligt lavere end de afgørelser, der senere er blevet truffet i matchfixingsager internationalt.”

”Vi har hængt på en praksis (tidligere var det matchfixingnævnet, der fra sag til sag vurderede straffen, red.), vi indførte i starten, og det betød forholdsvis lave straffe.”

Må ikke spille på egen turnering

Hidtil har det været sådan, at man som sportsudøver, dommer, leder eller træner i for eksempel Superligaen ikke måtte spille på egne kampe. Nu er al spil på samme turnering blevet forbudt. 

Her følger syv tiltag, som var til afstemning, og som blev vedtaget til mødet i lørdags:

  • Bøder kan forvandles til udelukkelse, hvis de ikke betales rettidigt.
  • Mindre sager behandles som disciplinærsager inden for specialforbundene. 
  • Matchfixingsekretariatet undersøger ikke af egen drift "grov sportslig underpræstation af ikke-økonomisk karakter". Det vurderes, at specialforbundene bedre selv kan tage stilling til den slags sager.
  • Det bliver muligt at vidne anonymt, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det nødvendigt.
  • Det bliver muligt at blive fritaget for straf, hvis man bidrager med værdifuld information om øvrige deltagere.
  • Der indføres en vejledende strafferamme for forskellige overtrædelser. Matchfixing straffes som minimum med to års udelukkelse.
  • Væddemål på andre hold og spillere i egen turnering forbydes.

Her er tale om en opdatering af matchfixingreglerne fra 2013. 

DBU utilfredse – og nedstemt

Hos Dansk Boldspil-Union (DBU) var man klar til at gå endnu længere i to ud af de syv forslag, skriver B.T. i en anden artikel. Angående forslaget, som gør det forbudt for idrætsudøvere, dommere, ledere og trænere at spille på alle kampe i turneringer, man deltager i, ville man hos DBU udvide personkredsen. Således ønskede DBU, at forbuddet skulle gælde alle ansatte i klubberne. Helt ned til rengøringsdamerne og miniputtrænerne. 

Herudover ville DBU have nultolerance overfor matchfixing. Det betyder blandt andet, at de ikke går ind for, at folk kan slippe for straf, såfremt de vidner mod andre i matchfixingsager. 

DIF-direktør Morten Mølholm forsvarer dog forslaget ved at forklare, det kan være et nødvendigt onde.

”I særlige sager kan vi have brug for, at der er nogen, der sladrer og giver os oplysninger, så vi kan få dømt nogle andre og måske også bagmændene.”

Kulturminister: Matchfixing kan afsløres af whistleblowere

Kulturminister Joy Mogensen (S) mener, at det er et skridt i den rigtige retning, at Danmarks Idrætsforbund har vedtaget en række initiativer i håbet om at stoppe matchfixing. 

Kulturministeren tror på, at whistleblowere kan være vejen frem.

- Det er vigtigt, at idrætten tager matchfixing meget alvorligt og på dette område får nogle bedre redskaber til at opklare sager, siger kulturministeren og fortsætter:

- Whistleblower-ordninger har for eksempel på dopingområdet vist sig at bidrage til at afsløre snyd, fortæller Joy Mogensen.

Som skrevet længere oppe i artiklen, har DIF vedtaget, at matchfixing skal medføre en udelukkelse på minimum to år.

- Matchfixing eller snyd er en af de største udfordringer i idræt. Det er vigtigt, at Danmarks Idrætsforbund optrapper kampen mod matchfixing, siger Joy Mogensen.

- Vi kender ikke omfanget, men vi har haft sager i Danmark, og vi ved, at det er et stigende problem internationalt, fortæller kulturministeren.

Hun håber, at disse initiativer vil være en stor hjælp i bekæmpelsen af matchfixing. 

- Det er et skridt i den rigtige retning. Og så skal vi huske, at matchfixing ofte krydser både myndigheder og grænser.

- Derfor skal vi fortsætte det gode arbejde, vi har sat i gang i hos Den Nationale Platform for Bekæmpelse af Matchfixing, som handler om at koordinere bekæmpelsen af matchfixing herhjemme og internationalt.

- Der er ingen lette løsninger, og bekæmpelsen af den er et fælles ansvar, hvor idrætsorganisationer, idrætsudøvere, spiludbydere og myndigheder må samarbejde, siger Joy Mogensen.