Når årets første Grand Slam, Australian Open, serves i gang natten til mandag kl. 01:00 dansk tid (11:00 lokal Melbourne tid), er det den mest åbne og uforudsigelige herre-turnering i mange år. Ikke mindre end fire topbejlere er der til at løfte trofæet Down Under om to uger, med hver deres rigtigt gode grunde.

Se optakten til herrernes Australian Open 2017 her


Der er dermed lagt op til en ekstra spændende turnering med mange interessante perspektiver.

BetXperts tennismand David Stoltenborg vil komme med herretip- og analyser til turneringen på denne side.

- Og han har meddelt at der er basis for god analysedækning, efter endte eksaminer og dermed med læssevis af tennistid.

David har desuden begået nedenstående optaktsartikel om herre-turneringen (læs også hans dame-optakt). Her gennemgåes favoritterne og outsiderne til titlen Down Under.

TV-dækning

Flere medier, som bl.a. den danske dækningskanal Eurosport, har annonceret en stigende interesse for begivenheden og vil derfor informere endnu mere, og alt i alt slå det hele rigtig stort op – til glæde for alle os tenniselskere!

Der bliver ikke sendt på TV2´s kanaler der er optaget af VM-håndbold, men fra begyndelsestidspunktet først på natten hver spilledag, og ellers hver morgen fra 09:30 vil der kunne ses Grand Slam-tennis på Eurosport, og følges med i alle kampene live på denne side: http://www.betxpert.com/live/default.asp?sport=2&day=live#132

Turneringens officielle hjemmeside: http://www.australianopen.com

Andre relevante info-sider er:

http://www.consumer.eurosport.dk
Eurosports danske side – klik på ”tennis” i menuen øverst til venstre for at gå til den engelske, med bunkevis af nyheder mm.

http://www.tennis.com.au
Den nationale tennis-hjemmeside for kængurulandet med anderledes artikler og fokus på hjemmebanespillerne som fx Hewitt og Philippoussis.

http://www.atpworldtour.com
Den officielle herrer-tennis hjemmeside med overblikket, tophistorierne og diverse ranglister mm.

Australien Open-optakt: Herrer

Denne herre-optakt består af:

• Sæsonstart – Grand Slam-form på to uger?

• De fire store matchet up mod hinanden

• Årets outsidere – hvem har Tsonga-potentiale?

• Seedninger og lodtrækningen

• Vidste du at…

Sæsonstart – Grand Slam-form på to uger?

Det er ikke mange dage siden den detroniserede verdensetter Roger Federer var ude med riven over for tenniskalenderens udformning, som han mente var for sammenpresset i sæsonstarten, med henblik på en optimal forberedelse til Australian Open.

Man kan vel kun give ham ret – to uger, og maksimum to turneringer er bare ikke nok til at komme i topform til en vigtig Grand Slam turnering, som er med til at forme resten af ens sæson, alt afhængig af resultatet. Hvis man så oven i købet er småuheldig med lodtrækning, lille skade, en halv off-day og lignende, kan det nemt ende med kun en håndfuld kampe at basere sit spil op til en så stor turnering. Med i den betragtning kommer så at verdenstoppen spillede med ved Masters Cup så sent som i midten af november og derfor kun har haft hvad der svarer til cirka en måneds restitutionspause fra en helt sæson, hvis man indregner en bare meget hurtig træningsopstart inden turneringsdeltagelse fra de første dage i januar måned.

Det medfører 10-11 aktive måneder af året hvor presset er konstant og på sit højeste – uden muligheder for andre pauser end de selvvalgte, hvor man kan nå at komme ned i gear og op igen. Det koster dyrt på ranglisteplaceringer og dermed fremtidige seedningsmuligheder (som igen medfører en hårdere modstander og sværere konkurrencevilkår for at hente det tabte tilbage i seedning).

I tennis er der ikke som i stort set alle andre større sportsgrene, som fx fodbold og håndbold, indlagte sommerpauser eller andre former for ophør i turneringskalenderen mellem januar og november, og den ene, eller med god vilje halvanden, måned der er tiltænkt decideret tennisfri, er så tilpas lille at det er med til at trætte spillerne på det lange plan – hvorfor vi også oplever væsentligt tidligere karrierestop i denne sport i forhold til andre.

Se bare på Marat Safin´s begrundelser om at kvitte tennis efter denne sæson i en alder af 29 år. Han mener selv at han er udkørt og ikke har mere at give af, eller stor nok motivation til at fortsætte.

En meget oplagt løsning kunne være at skubbe Australian Open to til tre uger længere hen på turneringsskemaet, så deltagerne fik muligheden for at spille mindst fire opstartsturneringer inden løjerne går i gang på allerhøjeste niveau. Det vil ifølge spillerne selv være det optimale som minimum med fire uger inden topformen kan nås, til gavn for sporten og spillerne på lang sigt, og publikum på kort sigt.

Det lader sig nok næppe ske på grund af diverse sponsoraftaler og andre arrangementer med penge involveret. De støttende kræfter ser jo gerne deres navne oplyste så meget af året som muligt.
Det lader altså til at vi bliver nødt til at beholde midten af januar som en klokke der ringer, når der spekuleres i Grand Slam-start down under.

Årets hidtidige turneringer

Efter den allerførste ”mindre” turnering dette år, Brisbane International, der mest udmærkede sig ved førsteseedede Djokovic´ nederlag til Gulbis i første kamp, samt en tresæts finalesejr til Stepanek over Verdasco, kom så sæsonstyrkeprøve nummer ét mellem verdens bedste spillere i Qatar ExxonMobil Open i Doha.

Her kom første indikation om at der måske var nye tider på vej i Nadal/Federer dominansen, da begge d´herrer måtte strække ketsjer før tid. Nadal blev sænket af den seværdige Monfils allerede i kvartfinalen, mens Federer nåede en runde længere inden Murray blev for stor en mundfuld. Netop Murray var dog ikke færdig, og lod sig på ingen måde nøjes med den skalp, da han præsterede pragttennis, sæsontidspunktet taget i betragtning, både undervejs i turneringen, men specielt i finalen mod Roddick, som blev sat grundigt til vægs i to sæt. Hermed indskrev skotten sig som en af de absolut øverste i hierarkiet inden afrejsen til Melbourne.

Herefter vandt den unge kroat Cilic en sejr i en knap halvt så stor turnering hvad præmiepenge angår, hvor Davydenko ellers var førsteseedet, nemlig i den indiske Chennai Open.

Opmærksomheden samlede sig dog omkring den største by i Australian, Sydney, hvor verdens tredjebedste spiller og forsvarende mester, Djokovic, havde fået et wild card til den lokale turnering grundet det alt for tidlige exit i Brisbane. Samtidig spillede det unge stjerneskud fra sidste sæson Del Potro en sideløbende turnering i Auckland, New Zealand, som førsteseedet.

Djokovic så længe ud til at ville tage revanche med et par meget klare sejre, men han stødte i semifinalen ind i finnen Nieminen, der overraskende i to sæt kunne sende favoritten til Australian Open uden finaledeltagelse. I finalen som ikke er spillet i skrivende stund, møder Nieminen Nalbandian som sluttede hard court sæsonen rigtig stærkt af sidste efterår, og som også står med favorable kort på hånden i Melbourne.

Alt imens er Del Potro gået rent igennem sine kampe i parallelturneringen, hvor han møder andenseedede Ferrer´s overmand, Querrey i finalen.

De fire store matchet up mod hinanden

Fire tennisspillere ligger et niveau over den resterende del af feltet når det kommer til vindermuligheder, og den kvartet består (naturligt nok) af verdensranglistens fire øverst placerede, nemlig en spanier, Rafael Nadal, en schweizer, Roger Federer, en serber, Novak Djokovic og minsandten en brite, skotten Murray. Fire forskellige nationaliteter, der er med til at understrege hvor bred verdenstoppen er, også geografisk set.

Murray er efter bookmakernes vurdering tæt på at være varmeste bud på titlen, efter fænomenalt spil i optaktsfasen, men lige en anelse større favoritværdighed tildeles den tredobbelte mester Federer, som med sin enorme erfaring og spillestil stort set altid vil være med helt fremme og have en ketcher med omkring afgørelsen, og være umulig at komme uden om når man skal vurdere vinderchancer.

Nederst i rækken kommer så den forsvarende mester Djokovic, der vandt over kæmpeoverraskelsen, power-playeren Tsonga i finalen sidste år. Dette års optakt har langt fra været nogen god oplevelse for den ellers altid humørspredende serber. Han er en fantastisk spiller at følge på ATP-touren hvor der altid sker noget omkring ham, men desværre for de fornøjelige øjeblikke, kommer de bedst til udtryk når han føler overskud – og lige nu er han presset til at agere fjerde led i firekampen.

Ind imellem kommer så dette års Mr. X, verdensetteren Nadal, som kun har spillet én turnering: Tre kampe og nederlag i kvartfinalen. Det er derfor vanskeligt at blive klog på hvor han præcis står, da han endnu ikke har været presset i en tæt afgørelse som de andre tre. Enten har han vundet klart, eller også tabte han relativt klart til Monfils. Jeg skulle dog mene at han med førsteseedningen har tæt på ligeså gode muligheder som de øvrige, selvom der ikke kan være nogen tvivl om at han endnu ikke er på noget nær sit højeste. Han er nemlig en spiller der har det med at spille sig i form og kun blive bedre kamp for kamp, så med en semifinale som første mulighed for top-4 modstand bør der være rigeligt med tid til at få venstrehånden skruet rigtigt på.

Internt mellem de fire store har der efterhånden hersket en del rivalisering, da det jo trods alt er tennistronen de kæmper om. Man skal ikke tage fejl af spillerne der uden for banen har det fint sammen og joker foran pressen, og på diverse spillerhoteller rundt omkring i verden, men de ved alle fire at de tre andre er de største konkurrenter til at få opfyldt deres drømme.

Federer skræmmer ikke længere

I denne uge (ugen inden turneringsstart) har Murray været fremme og proklamere at han nu ikke anser den før så urørlige Federer, som en spiller han er bange for. Med den udtalelse mener han, at han ikke på samme måde som førhen frygter schweizeren og hans nærmest magisk perfekte måde at spille tennis på, sammenlignet med sin egen kampiver og jernvilje til at fighte for hver en bold i spil. Nu er han ikke mere nervøs for at gå ud på banen og spille lige op med Federer, for han har som ingen anden bevist at han ved hvordan han skal spilles, Murray har rent ud sagt krammet på Federer. Murray-Federer: 5-2 i indbyrdes opgør.

Til gengæld er skotten bagud med næsten samme cifre indbyrdes med Djokovic, men har trods alt vundet de sidste to, begge på hard court i 2008: Murray-Djokovic 2-4 i indbyrdes opgør.

Mod Nadal er det også Murray der har overhånden, teknisk set i hvert fald, da han vandt det seneste møde, mødet ved US Open sidste år på hard court i fire sæt. Inden da havde Nadal totalt domineret ham og vundet fem gange i træk. Murray-Nadal 1-5 i indbyrdes opgør.

Murray er altså klart den spiller med det indbyrdes overtag mellem de fire store lige pt. sammenholdt med hans spillemæssige form, på tærsklen til Australian Open.

Federer har længe haft en tendens til at møde sin top 2-kollega Nadal, i finaler rundt omkring på alverdens tennisbaner, men i det seneste års tid er det ikke gået som planlagt for den før så suverænt førende Federer, der endda har måtte abdicere fra ranglistens trone.

Federer-Nadal 6-12 i indbyrdes opgør, vidner om at der er en klar styrkeforskel indbyrdes mellem de to største profiler på touren, og Nadal har endda vundet de sidste fire i træk, kulminerende med enden på Federers regeringstid i Wimbledon, græssejren sidste sommer, der var Nadal´s første Grand Slam-sejr på et andet underlag end grus (hvor han i øvrigt aldrig har tabt en Grand Slam-kamp).

Mod Djokovic har Federer en anderledes positiv statistik som siger Federer-Djokovic 7-2 i indbyrdes opgør, hvor også de sidste to er gået til schweizeren, den ene på hard court. De to er for en god ordens skyld i halvdel sammen ved denne turnering, så i et eventuelt semifinale-møde vil der baseret på statistikken tegne sig en meget klar favorit.

Det betyder samtidig at Murray og Nadal efter seedningen står til at skulle møde hinanden i den modsatte semifinale, men den sidste indbyrdes matchning står mellem Nadal-Djokovic 10-4 i indbyrdes opgør, hvor de her på det sidste har vundet en hard court sejr hver, senest Nadal ved OL.

Lige pt ser Djokovic ud til være er et skridt efter de andre, specielt set i lyset af hans præstationer op til turneringen som forsvarende mester. Måske serberens motivation endda ligger mere i andre Grand Slams - hvis man virkelig kan tillade sig at prioritere?

Årets outsidere – hvem har Tsonga-potentiale?

Hvem husker ikke sidste års Australian Open, hvor en fremadstormende franskmand åd favoritterne råt én efter én (indtil finalen) med storsejre i rækkevis… Kan vi forvente noget tilsvarende sker i år?

At komme med et bud eller flere på hvem der helt ud af det blå som Tsonga kan levere varen og gå helt til finalen, vil være absurd at forlade sig på, så i stedet vil jeg moderere vurderingerne en smule, og kigge på resten af feltet uden de fire store, da de står for en meget stor procentdel af vinderchancerne.
Det første der falder en ind, må være en tilsvarende Tsonga-type der har vist gode resultater op til turneringsstart, og her er Monfils klart bedste bud. Han ligner på mange måder Tsonga, og så har han endda for ganske nylig slået Nadal. Nadal som han oven i købet er i fjerdedel med, og som han altså kan overtage førsteseedningen fra.

Ved dette års turnering er hjemmebanefavoritten Lleyton Hewitt end ikke seedet, af mange gode grunde, men han skal dog trods alt have et par bevingede ord med på den hårde vej. Han har ikke Tsonga-potentiale, spillemæssigt, men om ikke andet Tsonga-entusiasme, som der aldrig vil være nogen der piller af ham, lige meget hvor store problemer den tidligere verdensetter befinder sig i. Han må dog finde sig i en birolle ved dette år- og fremtidige års turneringer, selvom han nok skal få sine momenter til at bryde ud i vilde fakter.

Radet Stepanek er en af de få der har fået en tidlig turneringssejr, men meget mere end et hæderligt resultat tør man vel næsten ikke håbe på for den ellers sympatiske spiller. Mere realistisk ser det ud for Nalbandian der har det der turneringsgen i sig, og så frygtelig gerne vil slå til når det gælder. Han har også de rette evner og erfaringen som gør at man kan tro på ham som en overraskelse i Tsonga-kaliber, hvis det da ikke bliver til en gentagelse fra Tsonga selv.

Den amerikanske hard hitter Andy Roddick, har også stukket snuden frem i år, da han i den største opvarmningsturnering, var i finalen mod suveræne Murray. Den har ellers stået på retræte for hr. Roddick de seneste par år, men han plejer som regel at finde nogle esser frem i de godt gennemrystede ærmer når det kommer til stykket, for nu at blive i den positive afdeling. Han er typen der med den rette portion held og timing kan levere et par overraskelser undervejs, men nok næppe en sejr over en top 4 spiller. Det skulle da lige være Djokovic, som han typisk Roddick er blevet parret med i den seedningsbaserede kvartfinale.

Det efterlader efter min mening tre kandidater tilbage, Del Potro, Wawrinka og Ferrer til at levere overraskelserne, hvor førstnævnte argentiner nok står med de bedste kort i højrehånden. Selvom de to andre har mere erfaring, ridder Del Potro stadig på en bølge af sejre, der ikke har aftaget i kraft siden sidste sæson, og han vil derfor altid være farlig for en hvilken som helst spiller, med det drive og den selvtillid han må komme ind til en kamp med efterhånden.

Seedninger og lodtrækningen

Seedningen til turneringen har som vanligt taget udgangspunkt i de respektive rangeringer, frem for både aktuelle resultater og resultater fra den pågældende turnering tidligere, der måske/måske ikke havde været mere fair. Summa summarum er i hvert fald at seedningerne har medført nogle spændende perspektiver via lodtrækningen.

Femteseedede Tsonga, der grundet Davydenkos fravær har fået tildelt en plads højere end han ligger på verdensranglisten, er kommet i fjerdel med den ”dårligst” seedede top 4 spiller Murray. Næppe noget favoritten Murray er tilfreds, da han må have både dårlige minder fra deres sidste møde, i sidste års turnering. Her skulle selvsikre Murray gøre sit indtog og starte sejrsrækken frem mod en overraskelsesgivende triumf mod en af de på det tidspunkt ”tre store”, men i stedet blev den drøm overtaget af selvsamme Tsonga.

Han leverede første rundes største overraskelse, ved at baske briten helt tilbage til januarkulden på den nordlige del af det britiske ørige, mens han selv fortsatte i den australske hedebølge, der på det tidspunkt bekom ham meget mere vel end Murray.

Sjetteseedede Gilles Simon er en anden franskmand der er værd at holde et vågent øje med. Måske ikke med henblik på at spotte en finaledeltager, men han skal i løbet af sæsonen nok vise at hans spil berettiger ham til at ligge hvor han gør på listen. Han har fået en interessant lodtrækning hvor han først kan komme til at møde Nadal i kvartfinalen, men inden da venter måske et møde med kæmpen og servekanonen Karlovic, og derefter hele to mulige møder med landsmænd i Monfils, og Gasquet, hvis Nadal skulle snuble undervejs.

De franske spillere har det generelt godt i denne turnering, og er på klar fremmarch, til gavn for den generelle tennis, der jo har en Grand Slam i landet.

Syvendeseedede Roddick er blevet berørt lidt, men inden det eventuelle møde med Djokovic bliver der sandsynligvis lejlighed til at teste servekanonen, da han står til at møde nogle serv/flugt kollegaer i de første runder, med Llodra og Kohlschreiber som forventelige modstandere. Derefter venter en interessant kamp, hvis begge når dertil, idet tiendeseedede Nalbandian kan gå hen og indløse billet til en 1/8 finale der næsten bør ses.

Ingen dansker

Skulle Djokovic mod (eller med) forventning ryge tidligt ud som i hans træningsturneringer, står der måske et skandinavisk islæt på den ene side af nettet i den fjerdel. Det er desværre ikke en dansker, idet Kristian Pless ikke er med, men både Finland og Sverige står med muligheder i form af henholdsvis Nieminen og Søderling, der befinder sig indenfor et muligt nordisk opgør i fjerde runde, hvor vinderen vil have muligheden for en realistisk semifinalen om alt går vel. Det store håb og fingerkrydsninger bør man dog nok spare til en vis Wozniacki på damesiden.

Ottendeseedede Del Potro har fået en fin lodtrækning med mulighed for at ride videre på sin bølge af sejre, da han først står over for rigtig stor modstand fjerde runde, med udsigt til fx Ferrer, før end der nok skal små mirakler til for at undgå en kvartfinale mod Federer. Federer der har fået en overkommelig indledning med landsmand Wawrinka i fjerde runde som største hurdle på vejen mod kvartfinalen.

Vidste du at…

• Wilson er officiel bold-sponsor?

• Turneringsdirektøren hedder Craig Tiley?

• Der kan tildeles helt op til otte wild cards, men kun tolv spillere kan opnå deltagelse via kval?

• Håndklædet var det mest sælgende merchandise sidste år?

• Roddick havde den hårdeste serv sidste år med 237 km i timen?

• Hovedsponsoren er KIA MOTORS?

• Førstepræmien er to millioner US $ og andenpræmien det halve?

• Du kan deltage i det officielle AO-managerspil på hjemmesiden?