Catalonien Rundt byder altid på ganske seværdigt cykelløb. Et langt holdløb har sat alle på bar bund - også Jesper Sørensen. Læs den store optakt her...
Catalonien Rundt bliver nærmest bare vigtigere og vigtigere, for hver sæson der går. Startlisten bliver i al fald mere og mere imponerende, og i år finder man således Froome, Contador og Valverde på startlisten.
I 2016 blev løbet vundet af Nairo Quintana for snuden af Alberto Contador, og igen i år kan en af sportens helt store stjerner ende med at vinde løbet. Det er ikke uden grund, at det af mange regnes som en af de bedre optaktsløb i forbindelse med Tour de France senere på sæsonen.
Faktisk har Catalonien Rundt i løbet af de seneste par sæsoner udviklet sig til et af mine absolutte favoritløb på kalenderen, og jeg ser atter engang frem til at se de stærke klassementsryttere kæmpe om sejren.
Lad os kalde det en tidlig forsmag på Tour de France.
Odds & Tips - Catalonien Rundt 2017
Hold øje med tips fra BetXperts cykelekspert:
Jesper Sørensen
Vinder |
Bedste odds | Bookmaker |
Alejandro Valverde | 3,00 | |
Chris Froome | 4,00 | |
Tejay van Garderen | 9,00 | |
Alberto Contador | 9,00 | |
Geraint Thomas | 12,00 | |
Mikel Landa | 12,00 |
Favoritterne
Ser man på feltet, er det svært at finde en egentligt favorit. Bookmakerne peger på Valverde - jeg tillader mig at sige, at det er en del mere åbent.
Alberto Contador, Trek-Segafredo
Hvis alle i løbet var i superform, var favoritten naturligvis Chris Froome. Men det er Catalonien Rundt, og Froome plejer ikke ligefrem at være hamrende skarp i det løb, samtidigt med det ogå er hans første løb efter de tidlige løb i Australien.
Samtidigt så Contador meget skarp ud i Paris-Nice, selvom han ikke vandt løbet. Det var tydeligt at se, hvordan han dagligt blev skarpere undervejs, og havde der været flere etaper, havde han nok også vundet.
Her i løbet har han en god chance. Meget kommer til at afhænge af et overdrevet langt holdløb, men hvis Trek-Segafredo kan holde det lidt tæt på holdløbet, så er Contador absolut en vinderkandidat.
Helt vildt meget kommer til at afhænge af det lange holdløb, for tidsforskellene, der vil komme på La Molina, bliver næppe store - og så er der kun én reel stigning tilbage, hvor man kan gøre forskellen. Det kan vise sig at blive Contadors store problem i dette løb, da Trek-Segafredo kommer med mange klatrere.
Til gengæld kan han spille Mollema ud, hvilket potentielt kan ændre hele opkørslen på La Molina og gøre den etape hårdere. Hvis Trek taber meget tid, bør de angribe offensivt med deres to kort - det kan splitte hele feltet.
Alejandro Valverde, Movistar
Spørgsmålet er, hvor Alejandro Valverde står. I Paris-Nice måtte han springe løbet over i sidste sekund, da han var blevet ramt af sygdom.
Er han frisk igen, bliver han selvsagt farlig i dette selskab. Movistar kan om nogen køre stærke holdløb, selvom de da klart mangler motorer som Sütterlin og Dowsett - men de har stadig Castroviejo, Amador og Oliveira.
Kan de tage tid på konkurrenterne her, så har Valverde pludselig en god chance. Den første udfordring, La Molina, passer ham nemlig ret godt, og så begynder det at blive farligt. Så skal han "blot" forsvare sig på 5. etape, og tendensen har lidt været, at han bliver bedre og bedre til at klatre på de lange stigninger med alderen.
Men spørgsmålet er igen om holdløbet. Jeg kan kun undre mig over, at de vælger at placere et så langt holdløb i et kort etapeløb. Se blot hvor afgørende det var i Tirreno-Adriatico. Det kan ændre hele løbet drastisk.
Jeg tror, at Valverde får det svært på Lo Port i forhold til de bedste, men har han et lille forspring efter holdløbet, kan han sagtens køre sejren hjem.
Geraint Thomas, Team Sky
De har to heste på Team Sky. Den ene er Chris Froome, der er klar til at starte sæsonen for alvor, og den anden er Geraint Thomas. Jeg tror, de vælger at køre for Geraint Thomas.
Det skyldes dels, at Froome ikke har den bedste historik her i løbet, og dels at Thomas har efterspurgt mere ansvar efter flere år som superhjælper. Det betyder, at han i år skal køre Giro d'Italia som kaptajn.
I Tirreno-Adriatico beviste Geraint Thomas, at han er flyvende i øjeblikket. Han var måske feltets mest formstærke rytter, og hvis bare de kan få kørt et godt holdløb, så ligner Thomas afgjort en rytter, der kan stikke af med sejren.
Særligt fordi holdet er flankeret af stærke hjælpere som Diego Rosa, Mikel Nieve, Mikel Landa, Vasil Kiryienka, Peter Kennaugh, Philip Deignan og Chris Froome.
Og når det så er sagt: Thomas er en fremragende rytter på dagen, så hvis han har ramt formen, kan Contador og co. nok godt få problemer med at sætte ham.
Chris Froome, Team Sky
Jeg tillader mig dog at holde døren åben for Chris Froome. Han har tit været ramt af sygdom og uheld i dette løb, hvilket primært har kostet ham chancerne her.
Men hvis han er frisk, og hvis han har formen i sit første seriøse løb, så er han klart papirets stærkeste bjergrytter. Netop derfor er det så svært bare at afskrive ham, selvom historikken jo viser, at han ikke er på sit stærkeste her.
Sky kan køre et godt holdløb, og hvis formen er der, så er Froome den bedste bjergrytter. Vi har før set ham give Contador kamp til stregen i disse løb, og jeg kunne sagtens forestille mig, at han gerne lige ville sætte skabet på plads i et løb som dette.
Men han er svær at vurdere - umiddelbart er Froome den x-factor i dette løb, der gør, at jeg ikke tør pille alt for meget ved vinderspil på forhånd. Han kan blive alt fra dominerende til felt-fyld i dette løb.
Adam Yates, Orica-Scott
Sygdom ødelagde Adam Yates' chancer for at hente et stort resultat i Tirreno-Adriatico, men før det så han rigtig, rigtig skarp ud.
Endnu bedre: vurderet ved første øjekast, så har Orica-Scott et solidt hold til holdløbet, så Yates kan potentielt vinde tid på alle konkurrenterne.
Sammenholdt med hans gode form - som næppe er forsvundet grundet en kort sygdomsperiode - og hans aggressive kørestil, så tror jeg sagtens, vi kan få et pænt resultat ud af den unge brite. Men igen: det hele afhænger af holdløbet. Der kan virkelig laves nogle store tidsforskelle der.
Jeg synes, at han så meget skarp ud i Italien, og jeg er faktisk lidt usikker på, hvor han ville være endt i løbet. Etapen, hvor han udgiik, var ret god for ham, så han kunne være rykket tættere på Quintana i klassementet, og han ville nok også køre en bedre enkeltstart: ja, jeg tænker lidt, at han faktisk havde haft en chance for at vinde løbet.
Det vidner jo om gode ben for Yates - men desværre finder vi aldrig ud af, om det var sådan, det ville gå. Måske sker det her i Catalonien Rundt.
Outsiderne
Der er mange outsidere til løbet, og her følger en hurtig gennemgang af mange af dem.
Én af disse er danske Jakob Fuglsang (Astana). Danskeren så god ud på stigningerne i Paris-Nice, men blev desværre sat helt ud af klassementet på en af de første etaper. Hvis Astana kan køre et godt holdløb (tvivlsomt), og han bevarer samme bjergben, så ligner det et flot resultat.
Hos Trek-Segafredo har man to heste. Foruden Alberto Contador har man også Bauke Mollema. Hollænderen var dog ikke helt imponerende i Tirreno-Adriatico, og han skal have bedre bjergben her i Catalonien, hvis han skal vinde. Til gengæld kører han på hold med Contador, og det kan han måske udnytte taktisk.
Så er der også Ilnur Zakarin (Katusha), der - i min optik i al fald - skuffede lidt i Paris-Nice i forhold til de forventninger, der var sat til ham. Russeren var lidt bleg på stigningerne, men hvis han har fået bygget videre på formen, kan han måske lave noget. Jeg har svært ved at se Katusha lave noget vildt på holdløbet dog.
Der har jeg måske mere fidus til BMC Racing Team, og de råder over Samuel Sanchez, Tejay van Garderen og Rohan Dennis. Lad mig først og fremmest afskrive Tejay van Garderen: han har godt nok kørt under niveau i lang tid. Hvis han finder fordums styrke, så har han en chance, men det var ikke kønt i Tirreno-Adriatico.
Spanske Samuel Sanchez bliver stille og roligt indhentet af Fader Tid. Afslutningsvist er der Rohan Dennis: Han er en solid klatrer, men BMC-holdet skal vinde meget tid på konkurrenterne, før han kan holde forspringet til de bedre klatrere. Der er ingen individuel enkeltstart, så det svækker ham lidt. I bjergene kan han primært forsvare sig - ikke vinde tid.
Franske Romain Bardet (Ag2r) jagter revanche efter han blev smidt ud af Paris-Nice. Franskmanden er aggressiv og kan godt vinde én af bjergetaperne her i løbet, men franske Ag2r kører næppe det bedste holdløb, så han kan blive kørt bagud allerede meget tidligt.
En anden franskmand er Julian Alaphilippe (Quick Step Floors). Vi så i Paris-Nice, at formen er ret god - men vi så også hans begrænsninger. La Molina-stigningen passer ham ret godt, men den anden stigning kan blive hans problem, hvis den bliver kørt hårdt.
Der er selvfølgelig også andre: Davide Formolo, Andrew Talansky, Steven Kruijswijk og Rafal Majka. Alle er ret gode, men jeg ser ingen af dem vinde løbet her.
Løbet giver også rig mulighed for at opleve et par nye hold og bekendtskaber. Det brasilianske hold, Funvic, er på startstregen, og selvom de næppe vinder, skal det da blive spændende at se, hvad de kommer med. Også Manzana-holdet bliver interessant. De råder over et par colombianske talenter, herunder blandt andre Aldemar Reyes - men heller ikke han kører med om sejren.
Det vil dog langt hen ad vejen overraske mig, hvis sejren går til andre end de ryttere, jeg nævnte i de to første kategorier.
Spiltanker
Man skal kende sine begrænsninger, og jeg er nok stødt på en her. Jeg har længe ventet på oddsene, og i mine egne noter havde jeg en lidt anden vurdering af ruten og rytterne, end bookmakerne har.
Måske har jeg ret - måske har jeg ikke. Normalt ville jeg stole på mig selv, men det lange holdløb på 2. etape ændrer rigtig meget for mig. I min tid på BetXpert har jeg erkendt, at der er ét område, hvor jeg bare ikke er skarp: holdløb. Derfor kommer der normalt også kun få tips fra min side på disse.
Derfor: Ingen chancevurderinger fra min side. Jeg er simpelthen ikke sikker nok. Men lad mig smide de tanker, jeg har til løbet og lad os så få en diskussion i forummet.
Oddset på Tejay van Garderen er alt for lavt. Jeg ved godt, at holdløbet passer godt til BMC, og at han i princippet kan få et pænt forspring, men han har klatret baglæns i et stykke tid efterhånden. Jeg stoler slet ikke på ham.
Min tro på Geraint Thomas er større end bookmakernes. Sky står selvfølgelig i en spøjs situation, fordi de også har Chris Froome med i løbet, men han var virkelig formstærk i Tirreno-Adriatico. 2017 er et kæmpe år for Geraint Thomas, der skal være klassementskaptajn i 2017 i Giro d'Italia, og jeg kunne sagtens se Sky lade ham få kaptajnrollen i det her løb, hvor Froome aldrig har brilleret.
Umiddelbar tanke: Værdi i Geraint Thomas
Chris Froome er med, men han plejer ikke at være skarp i Catalonien Rundt, hvor sygdom ofte har sat ham ud af spillet. Det er hans første løb. Samtidigt ved vi, at Geraint Thomas er hamrende skarp i øjeblikket. Jeg synes, at odds 12, på at han vinder Catalonien Rundt, virker lidt højt. Holdløbet passer dem perfekt, så det afhænger i høj grad af, at Thomas får lov til at være kaptajnen hos Sky.Det betyder samtidigt også, at jeg ikke finder den vilde værdi i Chris Froome til odds 4,00. Måske kommer han til at være stærk, som han plejer, og i så fald ligner han den klareste favorit til at vinde hele løbet. Men historikken skræmmer - jeg holder mig fra Froome.
Og så er der Alberto Contador. Min mavefornemmelse udpegede ham som favoritten, men bookmakerne må vurdere, at hans hold taber mere tid på holdløbet, end jeg umiddelbart forventede. Måske har de ret - Trek-Segafredo er ikke så gode her med enkelte undtagelser, og det er et langt holdløb. Men i bjergene - der bør han være god. Det så vi i Paris-Nice. Bet365* giver odds 9. Jeg synes, at det lokker.
Det gør oddset ikke på Alejandro Valverde. Nok er han dygtig, men 5. etape kan simpelthen blive for svær for Valverde, især når man tænker på, at han ikke kørte Paris-Nice på grund af sygdom. Han kan vinde næsten samtlige etaper i løbet og skovle mange bonussekunder - men sådan er det jo altid med Valverde. Movistar bør køre et godt holdløb, men taber nok lidt tid til nogle af konkurrenterne.
Ærlig talt: jeg er lidt på bar bund. Jeg synes, der kan være værdi i Thomas, men selv det spil kræver, at tingene går op i en højere enhed.
Ruten - Catalonien Rundt 2017
Løbet starter - næsten som en tradition - i byen Calella. 1. etape både starter og slutter i byen, og etapens udformning er meget klassisk: Etapen er hård undervejs, men det slutter på flad vej. Det betyder, at der er en lille dør åben for sprinterne.
På 2. etape skal rytterne ud på en 41,3 kilometer lang holdtidskørsel. Jeg ved ikke, hvorfor spanske løb insisterer på så lange holdløb i korte etapeløb, men det skete også i Valencia-løbet tidligere på året. De små holds klassementsryttere bliver kørt agterud. Vi så i Tirreno-Adriatico, at det i den grad låste løbet.
Det bliver mere bjergrigt på 3. etape, der går til La Molina. Stigningen er hyppigt brugt i området, men det er ikke jordens hårdeste stigning. Tidsforskellene er typisk ganske små, men det er en fin stigning til at give lidt svar på, hvor rytterne står. Sidste år vandt Dan Martin to sekunder foran Alberto Contador.
4. etape ligner en sprinteretape. Der er ganske vist en bakke i finalen, der kan fjerne de rene sprintere, men ved første øjekast ligner det en dag for de hurtige ryttere - med forbehold for at bakken er hård.
Løbets kongeetape venter på 5. etape. Etapen er 182 kilometer lang og slutter på toppen af Lo Port (Tortosa). Det er en stigning, der ikke er blevet brugt i mange år, men som i den grad er hård. Den snitter 9,7 % og rammer 15 % på de stejleste tidspunkter. Den er 8,4 kilometer lang, så den bliver nok mere afgørende end La Molina.
På 6. etape får de hurtige ryttere igen en ny chance, men det kræver altså, at klatrebenene er skruet rigtigt på. Der kommer en hård stigning undervejs på etapen, men fra toppen af denne følger en nedkørsel mod målstregen, hvor det hele kan nå at blive samlet igen.
7. etape er 138,7 kilometer lang og foregår i Barcelona. Det er den vanlige rute i Cataloniens hovedstad. Etapen er ikke helt afgørende, men med lidt held kan man lave nogle forskelle på Montjuic-stigningen, der skal passeres adskillige gange. Det er sådan en etape, man vil tale voldsomt op, hvis løbet skal afgøres på få sekunder - men Montjuic er ikke synderligt hård, og løbet slutter sågar ikke på toppen af bakken.