Strade Bianche 2017 - optakt: Sagan jagter grussejren

Strade Bianche (lørdag d. 4. marts) byder på mere grus end nogensinde før, når løbet i 2017 bliver et World Tour-løb. Jesper Sørensen har kigget nærmere på nyklassikeren i denne optakt.

På ganske få år har Strade Bianche udviklet sig til at være et af de mest interessante løb på kalenderen. Den italienske nyklassiker har i den grad formået at fange ryttere og fans på rekordtid.

Løbet blev afholdt første gang i 2007, og siden er interessen for løbet bare eksploderet. I år - ti år efter - kan løbet lade sig hylde som et WorldTour-løb.

Det er for tidligt at snakke om en decideret klassiker på lige fod med Flandern Rundt og Paris-Roubaix, men der er ingen tvivl om, at Strade Bianche har potentiale til at blive nævnt i den sammenhæng. Det er et ganske seværdigt løb.

Det specielle ved løbet, er at der køres på hvide veje i Italien. Grusveje. Gruset har lidt de samme karakteristika som brostene fra Belgien: Det er svært at køre i, det kan koste en håndfuld punkteringer, og så kan det ende med at se ganske flot ud.

Men det unikke ved løbet, er at det passer til en hel del ryttertyper - lige fra Fabian Cancellara, der har vundet løbet tre gange, til Alejandro Valverde, der ved flere lejligheder har kørt med i finalerne. 

Fabian Cancellara har dog valgt at indstille karrieren, så hvem sprinter først over målstregen i Siena? 

Odds & Tips

Hold øje med tips fra BetXperts cykelekspert:

Jesper Sørensen

Favoritterne

Når jeg kigger startlisten igennem, ser jeg umiddelbart tre favoritter til løbet: Verdensmesteren Peter Sagan, den olympiske mester Greg van Avermaet og den tidligere vinder af løbet, Zdenek Stybar.

Peter Sagan, Bora-hansgrohe

CV: 21 % 

Skal man pege på ét løb, hvor Peter Sagan har vist svaghedstegn i de seneste år, så må det være Strade Bianche.

Okay – han blev nummer to i 2013 samt nummer fire i 2014 og 2016, men det er alligevel et løb, hvor han vist, at der er grænser for hans evner. Som i 2014, hvor han gik helt død da Kwiatkowski angreb. Eller i 2016 hvor han ikke kunne sidde med i finalen mod Stybar og Cancellara.

Årsagen skal dels findes i de mange, hårde bakker i Siena-området, samt det faktum at løbet kommer en tand for tidligt i forhold til at hans store mål som oftest hedder Milano-San Remo, Flandern Rundt og Paris-Roubaix.

I år virker det til, at han har ramt formen lidt tidligere. I al fald var han voldsomt stærk i Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne.

Rytterne er klar over, at Strade Bianche er et fantastisk løb, og jeg er slet ikke ét sekund i tvivl om, at det er et løb, Sagan meget gerne vil vinde. Han har alle kvaliteterne til at gøre det, og umiddelbart har han formen til at gøre det.

Spørgsmålet er om han har de sidste 5 %, der skal til på de hvide grusbakker i Siena-området. Det er et svært løb, der næsten kræver at man har et lille formtop her i starten af marts – og har slovakken det?

Greg van Avermaet, BMC Racing Team

CV: 15 % 

Greg van Avermaet gør det som regel ganske godt i Strade Bianche, men har endnu ikke vundet løbet. Det er dog blevet til fem top10-placeringer for den olympiske mester.

Greg van Avermaet har alle redskaberne til at vinde løbet. Han er én af de allerstærkeste endagsryttere. Han har en solid spurt – særligt efter en hård dag i sadlen. Senest slog han Sagan ved Omloop Het Nieuwsblad i en spurt om sejren.

Han har lidt samme problem som Sagan: Det er ikke til dette løb, at han topper rent formmæssigt. Men både han og Sagan formår at holde at solidt formniveau året langt.

Han beviste i Omloop Het Nieuwsblad, at formen er god nok til at vinde disse semi-klassikere, og rammer han dagen, så er han helt bestemt én af de allerstørste favoritter til at vinde Strade Bianche.

Greg van Avermaet har i det hele taget udviklet sig ganske flot de seneste par år. Det er ikke lang tid siden, at han var en rytter, der var solid – men som aldrig tog de store, flotte sejre. Nu har han vundet etaper i Tour de France og er olympisk mester.

Zdenek Stybar, Quick Step Floors

CV: 14 % 

Man har ikke set Zdenek Stybar så meget endnu, men resultaterne har set fornuftige ud indtil videre. Hans sæson begynder dog først for alvor nu, og Strade Bianche er et løb, han altid gør det godt i.

Han har kørt løbet to gange: I 2015 vandt han løbet, mens han i 2016 blev nummer to efter Fabian Cancellara. Det er da en ganske god historik. 

Løbet passer ham rigtig godt. Han er én af de bedste ryttere på bakkerne, og grusvejene passer ham også rigtig godt. Samtidigt er det også en periode på året, hvor formen er ret god, så det er kun naturligt at han er med fremme.

Han mangler måske lige spurten i den direkte duel mod Sagan og Greg van Avermaet, så kan han ikke få sat dem af før finalen, så kan det godt gå hen og blive lidt svært for Stybar - men efter et hårdt løb tør jeg ikke på forhånd afskrive ham før en spurt. Han er faktisk ganske hurtig trods alt. 

Udfordrerne

Herefter følger et felt af udfordrere, som beskrives kort. Ved én rytter gør jeg dog en undtagelse - lad os kalde ham en joker. Det er Fabio Felline.

Fabio Felline, Trek-Segafredo

Hvis der er én rytter, der ser formstærk ud, så er det Fabio Felline, og han ligner i den grad en rytter, der snart kommer til at vinde et halv-stort løb – Strade Bianche kunne være et fint løb for ham.

Han kan alt på en cykel. Han klatrer godt, både i bjerge og bakker, ligesom han har en god afslutning og en god enkeltstart. Et løb som Strade Bianche passer ham altså ret godt.

Hans hæmsko er lidt det samme som hans styrke: Han kan det hele – men han er ikke en mester i noget af det. Der er ryttere, der klatrer bedre end ham, og der er ryttere, der sprinter bedre end ham – og så er der mange ryttere, der er mere aggressive end han er.

Hvordan skal Felline fx besejre Greg van Avermaet og Peter Sagan i en finale? Begge kan matche ham på bakkerne, og begge kan matche ham i spurten. Derfor har han også få sejre i forhold til hans kvaliteter.

Når alt dette er sagt, så må man understrege, at Felline synes at være i rigtig god form i øjeblikket, og som nævnt: det ligner, at der er en stor sejr på vej i den kommende tid.

De øvrige udfordrere

Feltet af udfordrere er mange: Fx må man ikke glemme Michal Kwiatkowski, der tidligere har vundet løbet. Han er faldet lidt i niveau efter skiftet til Team Sky, men på dagen kan han stadig køre med de allerbedste - og sætte dem.

Andre interessante ryttere tæller Lotto-Soudal-duoen Tiesj Benoot og Tim Wellens. Wellens kan angribe løbet lidt udefra, mens Benoot er en hamrende spændende klassikerrytter, der begynder at vise tænder rent formmæssigt.

Italienerne har mange ryttere til dette løb. Fabio Aru, Oscar Gatto (Astana), Vincenzo Nibali (Bahrain-Merida) og Gianluca Brambilla (Quick Step Floors) ligner de bedste bud på en italiensk topplacering (foruden Felline). Alle er stærke, men jeg tror umiddelbart mest på Brambilla eller Nibali af dem. Gatto har førhen gjort det godt i løbet, men der er sket meget siden. 

Skal jeg her på falderebet fremhæve et par ryttere mere, så må det blive Bob Jungels (Quick Step Floors) og Tom Dumoulin (Team Sunweb). Begge har vist ganske god form, og kan på dagen sagtens hive en sejr hjem fra dette løb.

Ruten - Strade Bianche 2017

Arrangørerne fra RCS Sport har valgt at tilføje endnu flere grusstykket på 2017-ruten i forhold til året forinden.

I år er der således hele 11 gruspassager og en samlet længde på 61,9 kilometer ud af de samlede 175 kilometer. Det kan i den grad mærkes på rytterne. 

Detaljerne om de 11 sektorer er som følger:

1. 2,1 kilometer lang (efter 11,4 kilometer)
2. 4,7 kilometer lang (efter 17,0 killometer)
3. 4,4 kilometer lang (efter 27,8 kilometer)
4. 5,5 kilometer lang (efter 38,5 kilometer)
5. 11,9 kilometer lang (efter 67,1 kilometer)
6. 8,0 kilometer lang (efter 80 kilometer)
7. 9,5 kilometer lang (efter 102,2 kilometer)
8. 11,5 kilometer lang (efter 121,0 kilometer)
9. 0,8 kilometer lang (efter 151,4 kilometer)
10. 2,4 kilometer lang (efter 155,6 kilometer)
11. 1,1 kilometer lang (efter 161,9 kilometer)

Den vigtigste passage her er sandsynligvis nummer 8. Her skal rytterne forbi Monte Sante Marie, der er en hård stigning. Det er som regel et afgørende øjeblik, og strækningen skal i 2017 hædre Cancellara (fordi han har vundet løbet tre gange tidligere).

Løbet starter og slutter som vanligt i Siena og slutter som altid i Piazza del Campo kort efter en eksplosiv bakke. Ofte vil man se at en mindre gruppe kommer samlet til målbakken.

Her bliver det spændende, for bakken er en hård lille sag, skønt den ikke nævnes på ruteprofilen. Stigningsprocenten ryger dog op på 16 % undervejs, og vi har flere gange set løbets vinder sige farvel til nummer to her. 

Løbet er i sig selv hårdt, men det skal nok snarere ses som et udskilningsløb end så meget andet. Det er næppe fordi alle favoritterne angriber på den ene stigning og sætter resten af feltet af - i stedet forsvinder de svageste ryttere helt naturligt, passage for passage.