Det danske herrelandshold har gennem flere år været en magtfaktor i håndboldsporten. Det er ikke overraskende, at Danmark er med helt i toppen, når det gælder de bedste hold ved VM i håndhold for herrer. Vi har taget et kig på Danmarks resultater ved VM i håndbold.
Tager vi et blik på Danmark ved VM i håndbold gennem tiden, så var vi med helt fra begyndelsen. Danmark deltog nemlig ved det første VM i håndbold tilbage i 1938.
Dette blev afhold i Tyskland, som endte med at vinde. Danmark sluttede sidst blandt de fire hold, som deltog. Håndboldsporten var dog en helt anden i forhold til den, som vi kender nu. Det var blandt andet langt mindre målrigt.
Det efterfølgende VM blev først afholdt i 1954 i Sverige. Her sluttede Danmark som nummer fem af seks hold, da man slog Frankrig i kampen om at undgå sidstepladsen.
Næste VM blev afholdt fire år senere i Østtyskland. Det lignede i højere grad det slutrundeformat, som vi kender i dag. Her deltog hele 16 hold, som indledningsvist blev placeret i fire grupper.
Danmark gjorde rent bord i Gruppe D. Her slog de danske håndboldherrer Brasilien, Jugoslavien og Østrig. I mellemrunden lagde Danmark godt ud med en sejr på 22-15 over Polen.
Desværre tabte man den afgørende kamp mod Sverige med 12-13. Det smalle nederlag gjorde, at den stod på bronzekampe fremfor finale. Her tabte danskerne til de østtyske værter med 13-16.
De efterfølgende to slutrunder var ikke noget at skrive hjem om set med danske briller.
Det var VM 1967 i Sverige til gengæld. Her gik Danmark nemlig hele vejen til finalen. Undervejs blev Jugoslavien og Sovjetunionen sendt ud, inden man til sidst stod overfor Tjekkoslovakiet, som man havde tabt til i gruppespillet. Det blev desværre til endnu et danske nederlag i finalen.
De efterfølgende fire udgaver af VM i håndbold for herrer bød på tre fjerdepladser – heriblandt 1978 hjemme i Danmark. Herefter ventede dog lidt af en ørkenvandring for de danske håndboldherrer.
Ser vi på slutrunderne fra 1986 til og med 2005, så er bedste danske resultat en ottendeplads. Derudover var der tre gange, hvor man end ikke kvalificerede sig til VM i herrehåndbold.
Mere dansk metal ved VM i herrehåndbold
VM 2007 i Tyskland blev dog starten på en ny æra for Danmark ved VM i håndbold for herrer. Danskerne fik en fin start med en andenplads i det indledende gruppespil. Det blev også til en andenplads i mellemrunden, hvor man sluttede bag Kroatien.
I kvartfinalen ventede en kamp mod Island. Det blev en dramatisk affære, som blev afgjort i det absolut sidste minut af den forlængede spilletid, da Lars Møller scorede til 42-41. I den efterfølgende semifinale var det dog Danmark, som måtte strække gevær i den forlængede spilletid, da man tabte med 33-36 til Polen. Det lykkedes dog Ulrik Wilbeks troppe at rejse sig med en solid sejr på 34-27 i bronzekampen mod Frankrig.
To år senere blev det til en fjerdeplads i Kroatien. De efterfølgende to håndbold-VM-slutrunder bød dog på mere dansk metal. I 2011 gik Danmark ubesejrede gennem de to gruppespil.
I semifinalerne blev det til en flot 28-24-sejr over Spanien. Den efterfølgende finale mod Frankrig sluttede 31-31. Det var Bo Spellerberg, som i sidste sekund sendte kampen i forlænget spilletid. Her trak franskmændene dog det længste strå med en sejr på 37-35.
I 2013 stormede Danmark atter gennem gruppespillet ubesejrede. I knockoutrunderne blev Tunesien, Ungarn og Kroatien alle fejet til side. I finalen blev danskerne dog knust med hele 19-35 af de spanske værter.
Derefter fulgte to VM-slutrunder præget af skuffelse, inden starten dansk herrehåndbolds guldalder.
Danmark vinder VM i håndbold 2019
I 2019 var Danmark var VM-værter sammen med Tyskland. Det var første gang siden 1978, at Danmark fik lov til at arrangere VM i herrehåndbold og det blev en enorm folkefest fra start til slut. Der var ingen slinger i valsen i de to gruppespil, hvor Danmark gjorde rent bord i Herning.
I semifinalen mod Frankrig gik Mikkel Hansen forrest med 12 scoringer, da Danmark i Hamborg bankede de forsvarende verdensmestre med 38-30.
Finalen i Herning bød på et gensyn med Norge, som Danmark allerede havde slået med fire mål i det indledende gruppespil. De danske stjerner var en klasse bedre end de norske spillere, og der var reelt ikke tvivl om udfaldet af finalen, da Danmark kunne gå til pause med en sikker syvmålsføring.
I sidste ende blev guldet sikret med en solid sejr på 31-22. Det blev det forløsende øjeblik med Danmark som verdensmestre i håndbold for herrer!
Yderligere vilkår Dette tilbud er tilgængeligt for udelukkende nye kunder, der er 18 år eller ældre. bosiddende i Danmark. Bonuspenge kan ikke benyttes på poker.
Regler og vilkår: Vi henviser til Unibet hjemmeside for samtlige gældende vilkår og betingelser for denne bonus.
Danmark vinder VM i håndbold 2021
Dermed stillede Danmark op som forsvarende vindere i VM i herrehåndbold i Egypten i 2021. Som så ofte før havde Nikolaj Jacobsens tropper ingen problemer i gruppespillet.
Det fik de dog i kvartfinalen, hvor de egyptiske værter ventede. Her måtte kampen hele vejen ud i straffekast, inden Danmark fik sikret en plads i semifinalen.
Oven på den forskrækkelse ventede endnu en nervepirrende kamp mod de regerende europamestre fra Spanien. Med 12 mål gik Mikkel Hansen som altid forrest, da han og holdkammeraterne kørte en sejr på 35-33 hjem. Der var vi blot én kamp fra igen at have Danmark som håndbold-VM-vindere.
I finalen ventede vores svenske naboer, som stod i deres første finale i 20 år.
Superstjernen Mikkel Hansen var som altid blandt banens bedste. Denne gang blev han dog overstrålet af målvogter Niklas Landin, der sluttede kampen med en vanvittig redningsprocent på over 40%.
Det var selvsagt en stærkt medvirkende faktor til, at Danmark endte med at sejre med 26-24. Det betød naturligvis, at vi kunne tage mindst to år mere, hvor vi kunne kalde Danmark verdensmestre i håndbold for herrer.
Vindere af VM i Herrehåndbold
1938: Tyskland
1954: Sverige
1958: Sverige
1961: Rumænien
1964: Rumænien
1967: Tjekkoslovakiet
1970: Rumænien
1974: Rumænien
1978: Vesttyskland
1982: Sovjetunionen
1986: Jugoslavien
1990: Sverige
1993: Rusland
1995: Frankrig
1997: Rusland
1999: Sverige
2001: Frankrig
2003: Kroatien
2005: Spanien
2007: Tyskland
2009: Frankrig
2011: Frankrig
2013: Spanien
2015: Frankrig
2017: Frankrig
2019: Danmark
2021: Danmark
2023: ???
Ofte stillede spørgsmål om VM i herrehåndbold
🔎Hvem skal være værter for VM i herrehåndbold 2025?
Danmark skal afholde VM i herrehåndbold i 2025 sammen med Norge og Kroatien. Turneringen vil blive afviklet i januar og finalen spilles i Norge.
🔎Hvor mange gange har Danmark vundet VM i herrehåndbold?
Det er lykkes det danske herrelandshold at vinde guld ved VM to gange, da Danmark vandt både VM 2019 og VM 2021.
🔎 Hvor ofte er der VM i håndbold?
VM i håndbold for henholdsvis herrer og kvinder afholdes hvert andet år. For herrernes gælder det, at det løber af stablen i ulige årstal. Det har været tilfældet, siden VM i herrehåndbold 1993. Inden da var det hvert fjerde år, som man i dag oplever i fodboldens verden. Det har undervejs tilmed også været afholdt med tre års mellemrum i en kort periode.