18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Verdens bedste håndboldspiller

Opdateret
Peter Arnholdt Peter Arnholdt
Skribent, scout og guide. Bor i Belo Horizonte og var på Mineirão d. 8. juli 2014, da tyskerne bankede brasserne med 7-1. Ejer af portalen Brasserbloggen
Vis mere
Vis mindre

Danmark har domineret den internationale håndboldscene i de seneste år og har ramt en gylden generation med stjerner som Mikkel Hansen, Nicklas Landin, Simon Pytlick og Henrik Møllgaard. Under den succesfulde landstræner Nikolaj Jacobsen har Mathias Gidsel udviklet sig til verdens bedste håndboldspiller og skudt Danmark til sejr ved VM og EM-slutrunderne.

Den 24-årige højre back Mathias Gidsel er blevet kåret til verdens bedste håndboldspiller 2023 af det internationale håndboldmedie Handball-Planet. Mathias Gidsel scorede flest points i den årlige kåring, som det ansete håndboldmedie står for. 

Fuchse Berlin-skytten har været rigtig godt kørende og skød modstanderne i sænk ved herrernes håndbold VM, hvor det blev til guld med Danmark. Mathias Gidsel tog titlen som VM-turneringens topscorer og blev også kåret til Most Valuable Player (MVP).

Verdens bedste håndboldspiller - Top 5

Udover Mathias Gidsel har også Mikkel Hansen tidligere vundet prisen som Verdens bedste håndboldspiller. Disse kåringer har været uddelt siden 2011, og Mathias Gidsel kommer i fornemt selskab med store stjerner som kroatiske Domagoj Duvnjak og Nikola Karabatic fra Frankrig.

Det er dog Mikkel Hansen, der har vundet prisen som verdens bedste håndboldspiller flest gange, nemlig tre gange.1. Mathias Gidsel (Fuchse Berlin – Danmark) 53 points 2. Gisli Kristjansson (SC Magdeburg – Island) 36 points 3. Simon Pytlick (SG Flensburg Handewitt – Danmark) 35 points 4. Niklas Landin (Aalborg Håndbold – Danmark) 32 points 5. Ludovic Fabregas (FC Barcelona – Frankrig) 26 points

Point er udregnet efter bidrag fra i alt 90.000 afgivne stemmer, som håndboldfans har afgivet på Handball-Planet, ligesom håndboldmediet har haft 11 eksperter fra hele verdenen i sving for at uddele karakterer til de 32 nominerede.

Dansk dominans på årets hold

Der var andre danske landsholdsspillere end Mathias Gidsel, som strøg til tops på Handball-Planets liste.

Niklas Landin greb prisen som verdens bedste målmand, mens Simon Pytlick skød sig ind som den bedste venstre back, og så sluttede Henrik Møllgaard øverst, da verdens bedste forsvarsspiller skulle kåres. Årets afstemning var i det hele taget et rød-hvidt triumftog, hvor hele otte danskere var nominerede. Det var dobbelt så mange som Frankrig, Spanien og Sverige, som hver fik fire navne med fordelt på de i alt otte kategorier, som dækker de syv positioner på banen, og så den ekstra og specielle pris, hvor man hylder den bedste spiller ud i det at forsvare.

Der er rigtig gode chancer for, at Mathias Gidsel også kommer til at tage prisen som verdens bedste håndboldspiller i de kommende år, da han har ramt et uhyggeligt topniveau og er på en hylde over de øvrige stjernespillere. Tager Gidsel prisen igen i år, så vil han tangere legenden Nikola Karabatics bedrift fra 2014 - 2015, hvor det lykkedes den franske venstre back at tage titlen to år i træk.

Her er årets All Star hold

Back: Mathias Gidsel (Fuchse Berlin – Danmark)

Back: Simon Pytlick (SG Flensburg Handewitt – Danmark) 

Playmaker: Gisli Kristjansson (SC Magdeburg – Island) 

Wing: Hampus Wanne (FC Barcelona – Sverige)

Wing: Hans Lindberg (Fuchse Berlin – Danmark) 

Streg: Magnus Saugstrup (SC Magdeburg – Danmark)

Målvogter: Niklas Landin (Aalborg Handbold – Danmark)

Verdens bedste håndboldspillere

2023: Mathias Gidsel (Fuchse Berlin – Danmark) 2022: Jim Gottfridsson (SG Flensburg Handewitt - Sverige) 2021: Mikkel Hansen (PSG - Danmark) 2020: Sander Sagosen (THW Kiel - Norge) 2019: Mikkel Hansen (PSG - Danmark) 2018: Sander Sagosen (PSG - Norge) 2017: Arpad Sterbik (RK Vardar - Spanien) 2016: Mikkel Hansen (PSG - Danmark) 2015: Nikola Karabatic (PSG - Frankrig) 2014: Nikola Karabatic (PSG - Frankrig) 2013: Domagoj Duvnjak (HSV - Kroatien) 2012: Filip Jicha (THW Kiel - Tjekkiet) 2011: Laszlo Nagy (Barcelona- Ungarn)

Foto: Jonathan NACKSTRAND / AFP

Facts om Mathias Gidsel

  • Mathias Gidsel er født d. 8. februar i Skjern
  • Han er 1,90 m høj og vejer 89 kg
  • Mathias Gidsel har spillet for Skjern Håndbold, GOG og nu Fuchse Berlin
  • Danskeren blev topscorer ved VM 2023 med 60 fuldtræffere
  • Gidsel fik sin landsholddebut d. 7. november 2020 mod Finland
  • Mathias Gidsel har vundet VM-guld to gange, et OL-sølv samt et EM-bronze

IHF: Mathias Gidsel er verdens bedste håndboldspiller i 2023

Den danske højreback Mathias Gidsel er kåret som verdens bedste håndboldspiller i 2023 af Det Internationale Håndboldforbund (IHF). Gidsel vinder prisen foran den franske stregspiller Ludovic Fabregas. Den tyske målvogter Andreas Wolff var også med i finalefeltet.

Den 25-årige danske håndboldstjerne fuldender sit trofæskab med endnu en individuel titel efter at have leveret nogle fantastiske præstationer siden sin debut på det danske landshold i 2020.

Ofte stillede spørgsmål

🔎Hvem er verdens bedste håndboldspiller?
Den danske håndboldstjerne Mathias Gidsel vandt i år prisen som Verdens bedste håndboldspiller.

🔎Hvem kårer verdens bedste håndboldspiller?
Det anerkendte håndboldmedie Handball-Planet kårer hvert år verdens bedste håndboldspillere i deres store afstemning.

🔎Hvem har vundet prisen som verdens bedste håndboldspiller flest gange?
Mikkel Hansen har vundet prisen tre gange (2016, 2019, 2021) og har dermed rekorden for at have vundet prisen som verdens bedste håndboldspiller flest gange.

Kommentarer

Feedback