Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Spil-form: Mange mål, javist, men hvilken linie? Blot det normale “over 2,5 mål”-spil eller noget mere dristigt? Det er langt hen ad vejen et spørgsmål om smag, jo højere linie, jo højere odds, men så jo naturligvis også en højere risiko. Bedste odds på “over 2,5 mål” er 1,58 hos Expekt, og det er lige smalt nok, synes jeg. Betydelig mere ramasjang er der i “over 3 mål”, hvor indskuddet betales tilbage i tilfælde af netop tre scoringer. Det giver Pinnacle pæne odds 2,01 for, og det bliver mit valg.
Mine procenter for 1X2:
38-26-36
Goooooool: Det lugter af mål, mange mål endda, når Villarreal i aften hjemme på El Madrigal i Europa Leagues semifinale-retur skal forsøge at indhente FC Portos 5-1-gevinst fra det første møde på Dragao i O’Porto for en uge siden.
Det 1. møde: Cifrene lyver lidt i den første kamp, for inden pausen var Villarreal bedste hold, og spanierne kunne da også gå ned til pause-teen med en 1-0-føring. Efter de 15 minutters pause var det imidlertid FC Porto her, der og alle vegne, og især den colombianske skarpretter Radamel Falcao slog med fire scoringer i Portos 5-1-sejr sit navn fast på den store scene. Set over alle 90 minutter var Portos sejr fortjent nok, men cifre á la 3-2 eller 4-2 havde nok været mere passende.
EL-mål-stats: Starter vi med at kigge på statistikken for Villarreal og FC Portos kampe i Europa Leagues knald-eller-fald-fase i dette forår, så springer mange scoringer i øjnene.
Villarreal eliminerede i sekstendedelsfinalen Napoli via 0-0 ude og sejr 2-1 hjemme, i ottendedelsfinalen blev det mod Leverkusen til to sejre, først 3-2 på udebane og derefter 2-1 hjemme, og i kvartfinalen blev Twente elimineret via 5-1 hjemme og en ny sejr 3-1 ude.
Vender vi blikket til FC Porto, så eliminerede de i sekstendedelsfinalen på flest scorede udebanemål FC Sevilla med sejr 2-1 ude og nederlag 0-1 hjemme. I ottendedelsfinalen blev det til to sejre over CSKA Moskva, først 1-0 ude og derefter 2-1 hjemme, og i kvart’en fik et andet russisk hold, Spartak Moskva, i dén grad ørene i maskinen, da Porto først vandt 5-1 hjemme og siden 5-2 i den russiske hovedstad.
Efter en lidt valen mål-start på forårets Europa League er der i takt med det varmere vejr kommet gang i både Villarreals og især FC Portos mål-scoring, og det billede blev ikke ligefrem ødelagt af det første møde mellem de to klubber, som for en uge siden sluttede med Porto-sejr 5-1.
Villarreals sæson: Villarrael må efter deres kollaps i anden halvleg nok sande, at det ikke bliver til sølvtøj i denne sæson, da EL-finalen i Dublin efter Falcaos mål-show i O’Porto ligger langt væk. Til gengæld er Villarrael tæt på at slutte en fin sæson af i den spanske Primera Division.
I øjeblikket er Villarrael med 60 point for 34 kampe indehaver af den Champions League-kval.udløsende fjerdeplads, og med fire spillerunder tilbage er seks point-forspringet ned til nummer fem-seks, Atletico Madrid og FC Sevilla, betryggende. Derimod er Villarreal indenfor rækkevidde af tredjepladsen, da Valencia, som er løbet ind i en mindre formkrise, kun er tre point foran.
FC Portos sæson: For FC Porto har sæsonen været intet mindre end forrygende. Det portugiske mesterskab er forlængst i hus. FC Porto har i skrivende stund massive 80 point for 28 kampe, og med kun to spillerunder tilbage er forspringet ned til næst-placerede Benfica 21 point...
Oven i købet er FC Porto i Taca de Portugal-finalen (mod Guimaraes), og godt på vej til også Europa League-finalen, hvor modstanderen bliver enten Benfica eller Braga, kunne det ligne en treble for den succesrige træner Andreas Villa-Boas og hans mænd.
Og hvis man tror, at formen fejler noget, så tager man fejl. FC Porto har på det seneste plottet 14 sejre ind i træk, hvis man tæller alle klubbens turnerings-kampe sammen, hvilket mildest talt er imponerende.
Porto sparede spillere: Senest i weekendens Liga Sargres vandt FC Porto uden nogen som helst problemer 4-0 over Vitoria Setubal, og det endda selvom træner Andreas Villa-Boas valgte at spare adskillige af sine stamspillere for, at de skal være friskest mulige til mødet med Villarrael. En luksus, Villa-Boas snildt kunne tillade sig alt den stund, at Porto som nævnt forlængst har været sikker på at vinde mesterskabet.
Sjælden Villarreal-sejr før EL: For Villarreals vedkommende kan man notere sig det pudsige, at weekendens 2-1-sejr i La Liga over Getafe var første gang i denne sæson, at Villarreal har vundet en liga-kamp umiddelbart før en Europa Cup-optræden.
Trupnyt - Villarreal: Den solide forsvarer Carlos Marchena returnerer til holdet efter at have måttet sidde ude med karantæne i weekendens Primera Division-kamp mod Getafe. Til gengæld er to andre faste forsvarere, Angel Lopez og Gonzalo Rodriguez, ude med skader.
På plus-siden for Villarreal finder vi Carlos Senna, som er med i truppen for første gang efter en længere skades-pause. Det mest sandsynlige er dog, at han i første omgang må tage til takke med en plads på bænken (det især fordi træner Garrido forventes at droppe en defensiv midtbane-spiller fra start-opstillingen).
Hvad der er interessant, er træner Juan Carlos Garridos udtalelser på et pressemøde i går forud for kampen. Han agter at stille op med tre deciderede angribere, Nilmar, Giuseppe Rossi og Marco Ruben, i et forsøg på at lukke Portos fire måls-forspring.
Det tyder på, at Villarreal virkeligt vil forsøge at gå efter det, men det betyder også, at der bliver ofret en defensiv midtbanespiller, og den offensive taktiske satsning kan med Angel Lopez og Gonzalo Rodriguez ude i bag-kæden snildt risikere at give bagslag. Godt for væddemålet her er det naturligvis, at Garridos bebudede taktik bør betyde mål.
Trupnyt - FC Porto: For gæsterne fra O¨Porto er den normalt faste midtbanespiller Fernando Belluschi ude med en skade, og derudover er forsvarerne Jorge Fucile og Emidio Rafael også ukampdygtige. De to ville dog næppe havde fået plads i start-opstillingen uanset.
FC Porto-angrebet er mildest talt i forrygende form for tiden. Radamel Falcao scorer mål på samlebånd, og til højre for ham lidt ude på kanten er Hulk garanti for gennembrud og også ganske mange mål. På den offensive venstre-kant leverer Cristian Rodriguez (alternativt Silvestre Varela) de indlæg, som normalt skaber basis for Falcaos mange scoringer.
Ligesom hjemmeholdet forventes det, at Porto kommer i en 4-3-3-opstilling.
Holdene: De sandsynlige start-opstillinger:
Villarreal (4-3-3): Diego Lopez; Mario Gaspar, Carlos Marchena, Mateo Musacchio, Joan Capdevila, Bruno Soriano, Borja Valero, Santiago Cazorla, Marco Ruben, Giuseppe Rossi og Nilmar.
FC Porto (4-3-3): Helton; Cristian Sapunaru, Rolando, Nicolas Otamendi, Alvaro Pereira, Freddy Guarin, Fernando Reges, Joao Moutinho, Hulk, Radamel Falcao og Cristian Rodriguez.
For egen rulle har "over 3 mål" fået to af fem mulige units.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Seneste 10 kampe
SSPD
Villarreal |
3 : 0 |
09/11-2024 Deportivo Alaves |
SSCDR
Poblense |
1 : 6 |
29/10-2024 Villarreal |
SSPD
Real Valladolid |
1 : 2 |
26/10-2024 Villarreal |
SSPD
Villarreal |
1 : 1 |
20/10-2024 Getafe |
SSPD
Real Madrid |
2 : 0 |
05/10-2024 Villarreal |
SSPD
Villarreal |
3 : 1 |
30/09-2024 Las Palmas |
SSPD
Espanyol |
1 : 2 |
26/09-2024 Villarreal |
SSPD
Villarreal |
1 : 5 |
22/09-2024 Barcelona |
SSPD
Mallorca 1 |
1 : 2 |
14/09-2024 Villarreal |
SSPD
Valencia |
1 : 1 |
31/08-2024 1
Villarreal
|
PPPL
Benfica |
4 : 1 |
10/11-2024 FC Porto |
EEL
Lazio |
2 : 1 |
07/11-2024 FC Porto |
PPPL
FC Porto |
4 : 0 |
03/11-2024 Estoril |
PPLC
FC Porto |
2 : 0 |
31/10-2024 Moreirense |
PPPL
AVS Futebol SAD |
0 : 5 |
28/10-2024 FC Porto |
EEL
FC Porto |
2 : 0 |
24/10-2024 Hoffenheim |
PPP
Sintrense |
0 : 3 |
20/10-2024 FC Porto |
PPPL
FC Porto |
2 : 1 |
06/10-2024 Braga |
EEL
FC Porto |
3 : 3 |
03/10-2024 1
Manchester United
|
PPPL
FC Porto |
4 : 0 |
29/09-2024 1
Arouca
|