Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Spil-form: Jeg er ikke forfærdelig fristet af de relativt lave 1-tals-odds på Toulouse-sejr ”lige på”, men Asian Handicap -1-linien giver ræson. Kigger vi på det statistisk, så har Toulouse ud af sine hidtidige tre hjemmesejre vundet de to med mere end ét mål, mens Sochaux i deres fem udebane-nederlag har tabt de fire af dem også med mere end ét mål. Med Toulouse på Asian Handicap -1 skal Toulouse vinde med minimum to kasser, for at det bliver til odds-udbetaling, men der er dog sikkerhedsnet, idet indskuddet ved Toulouse-sejr på ét mål tilbagebetales.
Bedste betaling for Toulouse på Asian Handicap -1: Odds 2,17 hos Pinnacle.
Bedste betaling for Toulouse på Asian Handicap -1 blandt dansk-licenterede spil-udbydere: Odds 2,15 hos Bet365.
(bemærk venligst, at BetXpert som udgangspunkt ikke kan yde assistance, hvis der opstår problemer med en licensløs bookmaker)
Mine procenter for 1X2:
1: 61 %
X: 25 %
2: 14 %
Mine procenter for 1X2 på H 0-1:
1: 35 %
X: 26 %
2: 39 %
To hold, der venter på jule-ferie...?: Sidste spillerunde i 2012 i det franske, inden ligaen efter en kort vinterpause startes op igen den 11-13. januar, og det er to hold i dårlig form, vi har for os her i form af Toulouse og Sochaux. Midter-holdet Toulouse har tabt syv af sine seneste ni kampe, mens Sochaux med kun to høstede point af sine seneste 15 mulige befinder sig under nedrykningsstregen.
Hvorfor Toulouse?: Kigger man kun overfladisk på statistikken, hvor Toulouse ikke har imponeret, ej heller på hjemmebane, så virker denne anbefaling på Toulouse ikke særskilt overbevisende, men stikker vi lidt dybere i klegnedejen er der argumenter.
Toulouse viste godt spil senest i 0-1-nederlaget hjemme mod Marseille, men fik det hele ødelagt af to udvisninger allerede i første halvleg. Modsat var Sochaux dybt skuffende i 1-2-nederlaget hjemme til normalt udesvage Brest.
Dernæst er der teamnews. Toulouse har ganske vist sin venstre-side (Cheick M’Bengue og Franck Tabanou) spærret af karantæne, men bortset fra de to ligner det, at de stiller i stærkeste. Det kan man ikke påstå om Sochaux, som har 10 mand ude med skader, heraf fem fra holdets ideal-opstilling. Ydermere er Sochaux en af de tyndest besatte klubber i Ligue 1, hvis man kigger på bredden af spillertrupperne.
Mit hoved-argument for væddemålet er teamnews. Sochaux har ikke vist, at de har truppen til at kompensere for så massive fravær, og jeg spår, at Toulouse vil sætte sig tungt på kampen, det ikke mindst fordi Sochaux mangler alle deres faste defensive midtbanespillere.
Resultater & form - Toulouse: Toulouse har ikke haft det bedste efterår. Sæsonen startede ganske vist fint, men Toulouse er de seneste par måneder løbet ind i ikke færre end syv nederlag i ni kampe, og det har kostet i tabellen. Toulouse’ 23 indhøstede point af 18 spillerunder betyder, at de ligger på 12.pladsen midt i Ligue 1-tabellen. Statistikken melder om 6-5-7 med 3-4-2 hjemme på Stadium Municipal.
Resultaterne den seneste måned er en fin 3-0-hjemmesejr over Lyon, men ellers har det ikke været for fremragende med nederlag 0-1 ude til Lorient, uafgjort 0-0 hjemme mod Bastia, og på det seneste nederlag 0-2 ude til Lille og 0-1 hjemme til Marseille.
Toulouse spillede friskt til i seneste nederlag til Marseille, men to røde kort i første halvleg gjorde i længden opgaven umulig, og efter pausen satte Marseille den enlige scoring ind.
Resultater & form - Sochaux: Sochaux har i mange år været fast bestanddel af Ligue 1, men måtte hele sidste sæson kæmpe intenst for at redde sig fri for nedrykning, og i denne risikerer det at gå galt. Med kun 12 point for 18 kampe er Sochaux tredjesidst på den forkerte side af nedrykningsstregen. Sochaux’s statistik er 4-4-10 med 2-2-5 på udebane, og skal klubben op over stregen, skal formen forbedres.
Den seneste måned er resulteret i 0-1 hjemme mod Nice, 2-2 ude mod Bordeaux, 1-1 hjemme mod Lille, og så senest to nederlag, 0-2 ude til Lorient og 1-2 hjemme til Brest.
Sidste weekend var lettere kastrofal, for et nederlag hjemme til udesvage Brest var bestemt ikke, hvad Sochaux havde brug for. Sochaux kom oven i købet foran på et fantastisk kontra-mål af Cedric Bakambu, men forsvaret lækkede slemt gennem hele matchen, og det var derfor logisk, at Brest kom tilbage og vandt 2-1.
Kigger vi lidt statistisk på det med skelen til Asian Handicap -1-linien, så ser vi, at Toulouse ud af deres hidtidige tre hjemmesejre (ikke mange, indrømmet) i denne sæson har vundet de to af dem med to mål eller flere.
Samme blik på Sochaux’ fem udebane-nederlag afslører, at Sochaux fire ud af de fem gange har tabt med mere end ét mål. Er man som jeg på Toulouse, så er der statistisk set derfor god ræson i at stramme linien til AH -1.
Trupnyt - Toulouse: Udvisningen sidste weekend mod Marseille af backen Cheick M’Bengue og midtbanemanden Franck Tabanou kan komme til at betyde en hel del taktisk. Med de to karantæne-spærret er det Toulouse’ venstre-side, som er amputeret. Det kan betyde, at træner Alain Casanova vil vælge en ”halv-skæv” 4-1-4-1-opstilling med offensiv vægt primært på højre-siden, men vi får se.
Angriberen Yannick Djalo er tvivlsom, men derudover er Toulouse-truppen skades-fri.
Trupnyt - Sochaux: Én af årsagerne til, at Sochaux ligger, hvor de ligger, i tabellen, er, at holdet op gennem efteråret har været kraftigt skades-ramt. Sochaux-truppen er ikke ret bred, og det gør ondt, når en skadesramt stamspillers plads skal udfyldes af unge relativt urutinerede folk.
Og til dette opgør i Toulouse må træner Eric Hely rive sig ekstra i håret. 10 spillere er ude, og heraf er de fem stamspillere.
De 10 er reserve-målmand Pierrick Cros; forsvarerne Cedric Kante, Frederic Duplus og Yaya Banana (fantastisk navn! :-) midtbanespillerne Thierry Doubai, Joseph Lopy, Kalilou Traore, Sanjin Prcic og Carlao; samt angriberen Roy Contout.
Kigger vi på dem, så er den rutinerede center-forsvarer Cedric Kante, samt de tre midtbanespillere Thierry Doubai, Joseph Lopy og Kalilou Traore (det gør meget ondt med alle tre defensive midtbanefolk ude), samt den uberegnelige wing Roy Contout at betegne som stamspillere.
Det skal med, at de fem også manglede senest mod Brest, men det kunne så sandeligt også ses på spillet. Det er ikke lykkedes at finde tilfredsstillende remplacenter i truppen, og med flere af ”første-reservene” også ude, ser det ikke godt ud. Jeg tror, at Hely og hans mænd ser frem til den forestående jule- og nytårs-ferie, hvorefter de så kan starte 2013 op med et mindre omfattende skades-lazaret.
Det er muligt, at Cedric Bakambus mål senest mod Brest kan give ham plads i start-opstillingen, det især hvis træner Hely pønser på at spille defensivt og satse på hurtige kontra-stød, da Bakambu er hurtigere end alternativet Sloan Privat.
Holdene: De sandsynlige start-opstillinger:
Toulouse (4-1-4-1): Ali Ahamada; Serge Aurier, Aymen Abdennour, Jonathan Zebina, Jean-Daniel Akpa-Akpro, Etienne Capoue, Pavle Ninkov, Moussa Sissoko, Etienne Didot, Daniel Braaten og Wassim Ben Yedder.
Sochaux (4-2-3-1): Simon Pouplin; Sebastien Corchia, David Sauget, Mathieu Peybernes, Jerome Roussillon, Vincent Nogueira, Loic Poujol, Sebastien Roudet, Ryad Boudebouz, Abdoul Camara og Sloan Privat.
- God velkomstbonus på sport
- Stort spiludvalg
- Tidlige odds
- Markedets bedste livebetting
- Rigtig god mobilapp
- Meget brugervenligt og flot site
- Konkurrencedygtige odds
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Seneste 10 kampe
FFL1
PSG |
3 : 0 |
22/11-2024 Toulouse |
FFL1
Rennes |
0 : 2 |
10/11-2024 Toulouse |
FFL1
Toulouse |
1 : 0 |
03/11-2024 Reims |
FFL1
Montpellier 1 |
0 : 3 |
27/10-2024 Toulouse |
FFL1
Toulouse |
1 : 1 |
20/10-2024 Angers |
FFL1
Lille |
2 : 1 |
05/10-2024 Toulouse |
FFL1
Toulouse |
1 : 2 |
29/09-2024 Lyon |
FFL1
Brest 1 |
2 : 0 |
22/09-2024 Toulouse |
FFL1
Toulouse |
2 : 0 |
15/09-2024 Le Havre |
FFL1
Toulouse 1 |
1 : 3 |
31/08-2024 Marseille |
FFN
Sochaux |
2 : 1 |
22/11-2024 Villefranche Beaujolais |
FFFC
Gueugnon |
1 : 3 |
16/11-2024 Sochaux |
FFN
Versailles |
1 : 1 |
08/11-2024 Sochaux |
FFN
Sochaux 1 |
1 : 0 |
01/11-2024 1
Concarneau
|
FFFC
Avallon CO |
1 : 3 |
27/10-2024 Sochaux |
FFN
Rouen |
0 : 0 |
23/10-2024 Sochaux |
FFN
Sochaux |
2 : 0 |
18/10-2024 Valenciennes |
FFN
Nimes 1 |
1 : 1 |
04/10-2024 Sochaux |
FFN
Sochaux |
0 : 0 |
27/09-2024 Orléans |
FFN
Aubagne |
0 : 1 |
20/09-2024 Sochaux |