18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : PSG - Sevilla: X

Match center
2. december 2010 kl. 19:00 - Fodbold, Europa - Europa League
Parc des Princes
Opdateret
8
0
Redaktør for BetXpert 2004-2019. BetXpert-skribent om fransk fodbold med mere 2002-2019. Halvstuderet journalist (2,5 af 4 år på DJH før jeg sprang fra for at gå på universitet). Bachelor i italiensk, litteraturvidenskab og engelsk oversættelse. Ex-dansklærer, ex-boghandler. Spurs-fan. Bettingdinosaurus og -ronkedor.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (8)
Chance (1-X-2): 40-32-28%
Betvalue: 107,20%
Spilbar ned til odds: 3,13
Rigtig/forkert:
Pinnacle Spil nu hos Pinnacle
Topkamp i Gruppe J (5. runde ud af 6): nr 2 mod nr 1. Parc des Princes, Paris.

PSG er gjort til temmelig pæn favorit, og det skyldes nok at pariserne (fraset målmand Edel og angriber Luyindula) udviser nydelig form i den hjemlige liga (uden tab i de seneste 5 runder), i modsætning til Sevilla (2 nederlag i træk); samt at PSG vandt den omvendte kamp i Spanien og nu har fordel af hjemmebane.

Men jeg synes at odds 2,3 (888sport, Bet365, Betsson) er for lidt. Derimod indeholder krydset værdi.

Ikke så meget (men til dels) pga trupsituationen. PSG må undvære Makelele (bestemt en svækkelse) på midtbanen og Erdinc i angrebet, men Sevilla mangler også to stamspillere, offensivfolkene Navas og Fabiano.

Snarere fordi et kryds faktisk vil bekomme begge hold temmelig vel. Bevares, en sejr vil være endnu bedre – det vil nemlig betyde en sikret kvalifikation til 1/16-finalerne. Men uafgjort bringer også begge hold et godt stykke hen ad vejen, og det kan meget vel tænkes at viljen til sejr overstiges af frygten for nederlag; et sådant vil være særdeles upraktisk (Dortmund lurer nemlig på fejltrin fra enten spanierne eller franskmændene).

Gruppe J

Sevilla 9 point, målscore 6-1

PSG 8, 4-1

Dortmund 5, 5-5

Karpaty 0, 3-11

Indbyrdes

PSG vandt den indbyrdes kamp i Sevilla 16. september. 1-0 på et mål scoret i 75. minut af Nenê. Sevilla havde bolden mest, men PSG havde diverse gode kontrachancer.

Opstillinger

Sevilla: Palop, Dabo, Alexis, Konko, Caceres, Zokora, Cigarini, Navas, Capel, Carlos, Fabiano

PSG: Edel, Jallet, Camara, Armand, Tiéné, Clément, Nenê, Chantôme, Luyindula, Erdinc, Maurice

Paris SG

Nr 4 i Ligue 1 (2 point efter nr 1). 6-6-3 (23-15). Hjemme: 4-2-2 (14-8)

PSG er ubesejret i de seneste fem franske ligarunder. På hjemmebane er det senest blevet 2-1 over mestrene fra Marseille (nr 1) og 2-1 over Caen (tredjesidst).

I søndags spillede pariserne godt og var meget tæt på at vinde i Lyon (der dog også manglede nøglespillerne Cris og Gourcuff). PSG var foran 2-1, og Lyon havde fået en mand udvist (i 81. minut) – og havde det ikke været for et kæmpedrop af keeper Edel, havde Lyon næppe fået udlignet i 87. minut. PSGs mål blev sat ind af Nenê (virkelig målfarlig venstrekant) og Hoarau (de to lagde op til hinandens mål).

I EL-gruppespillet har PSG 8 point efter 1-0-sejr i Sevilla, 2-0 hjemme over Karpaty, 1-1 i Dortmund og 0-0 hjemme mod tyskerne. I sidste runde venter udekampen mod ukrainske Karpaty.

En sejr over Sevilla vil sikre kvalifikationen og i praksis også førstepladsen (så skal der bare eet point til hos svage Karpaty). Men uafgjort vil heller ikke være helt skidt; så skal der også bare eet point til i Karpaty for at kvalificere sig til 1/16-finalen. Derimod vil et nederlag være særdeles uvelkomment; så sætter Sevilla sig på førstepladsen, og PSG indhentes (sandsynligvis) af Dortmund. Og så skal der nok en sejr til i Karpaty (det vil så også være nok da PSG er bedst indbyrdes i forhold til tyskerne) – da Dortmund nok vil være favorit mod et Sevilla-hold der ikke har noget at spille for.

Trupnyt for PSG

Trup: Edel, Coupet - Armand, Z.Camara, Jallet, Ceara, Makonda, Tiéné, S.Traoré, M.Sakho - Sessegnon, Nenê, Chantôme, Clément, Bodmer - Hoarau, Luyindula, Giuly

Mangler: Makelele (defensiv midtbane; starter), Erdinc (centreforward; starter), Maurice (offensiv; reserve)

Ligesom mod Lyon må PSG undvære den skadede angriber Erdinc. Han har ikke været ret god i denne sæson, men scorede dog i forrige ligakamp mod Caen og var savnet mod Lyon (afløser Luyindula var bleg).

Man må desuden undvære den superrutinerede Makelele (anfører og god kamp mod Lyon) på midtbanen. De gamle ben kan ikke holde til at spille så mange kampe på kort tid. Bestemt et savn, omend han faktisk kun har været med fra start i een EL-gruppekamp indtil videre (ude mod Dortmund). Han var med i Sevilla, men kun som indskifter (66. minut - men det var også først derefter PSG fik scoret); stod over i de to andre kampe.

I forhold til Lyon-kampen hvor de havde karantæne, har man midterforsvarer Sakho og midtbanemand Chantôme med.

Spørgsmålet er i øvrigt om Edel får endnu en chance i målet trods sit drop i weekenden, eller rutinerede Coupet får pladsen...

Bud på opstilling

Edel/Coupet – Jallet, Camara, Sakho, Tiéné – Sessegnon, Chantôme, Clément, Nenê – Luyindula, Hoarau

SEVILLA

Nr 8 i den spanske Primera, 14 point efter nr 1. 6-2-5 (20-22). Ude: 3-0-3 (8-12)

Sevilla tabte 0-5 i Barcelona 30. oktober – men det er vist den slags der kan ske (spørg bare Real Madrid), og derefter fik den sydspanske klub to sejre 2-0 hjemme over Valencia og 2-1 ude over (bundholdet) Real Zaragoza.

Men i de seneste par uger har det set skidt ud, med to hjemmebanenederlag i træk: 1-2 mod Michael Laudrups Mallorca og 1-3 mod Getafe.

I EL-gruppespillet lagde Sevilla ud med at tabe 0-1 hjemme til PSG, men siden har spanierne hentet tre sejre: 1-0 i både Dortmund og Karpaty, samt 4-0 hjemme over Karpaty.

I sidste runde gælder det hjemmekampen mod Dortmund, et opgør der kan gøres ligegyldigt med sejr i Paris; det vil nemlig sikre gruppens førsteplads. Bliver det kun til uafgjort i Paris, mens Dortmund (som forventet) vinder hjemme mod Karpaty, står Sevilla dog også stærkt mht kvalifikation; så skal der bare eet point på bordet hjemme mod tyskerne.

Trupnyt for Sevilla

Trup: Dani Gimenez, Palop - Alexis, Dabo, Navarro, Konko, Caceres, Escudé, Luna - Perotti, Capel, Cigarini, Renato, Romaric, Zokora - Negredo, Kanouté, Alfaro, Rodri

Mangler: Fabiano (angreb; starter), Navas (midtbane; starter, men kun 2 ligakampe i denne sæson)

Landsholdsfløj Navas er fortsat ude (har været ukampdygtig siden slutningen af september). Og offensiven må også undvære også farlige Fabiano (manglede også i weekendens ligakamp; efter ellers at have scoret i 2 runder i træk).

Bud på opstilling (ifølge football365.fr)

Palop – M.Dabo, Caceres, Alexis, Navarro – Zokora, Capel, Romaric, Perotti – Negredo, Kanouté

  • Markedets højeste odds
  • Ingen personlige limits
  • Mange asian handicap spil

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Kommentarer

Feedback