18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : PSG - Lille: X

Match center
14. maj 2011 kl. 20:45 - Fodbold, Frankrig - Frankrig FA Cup
Stade de France
Opdateret
0
Redaktør for BetXpert 2004-2019. BetXpert-skribent om fransk fodbold med mere 2002-2019. Halvstuderet journalist (2,5 af 4 år på DJH før jeg sprang fra for at gå på universitet). Bachelor i italiensk, litteraturvidenskab og engelsk oversættelse. Ex-dansklærer, ex-boghandler. Spurs-fan. Bettingdinosaurus og -ronkedor.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Chance (1-X-2): 33-33-34%
Betvalue: 105,60%
Spilbar ned til odds: 3,03
Rigtig/forkert:
Danbook Spil nu hos Danbook
Pokalfinale. Stade de France, Paris.

Kampen spilles ikke på PSGs hjemmebane, Parc des Princes, men hovedstadsklubben (der i øvrigt er forsvarende pokalvinder) må alligevel forventes at have klart flest tilhængere på lægterne.

Til gengæld møder Lille med momentum efter 3 ligasejre i træk – og med status af at være Frankrigs bedste hold i denne sæson (det ligner et mesterskab; der er 4 point ned til Marseille og 3 runder tilbage). Spillet havde haltet i et stykke tid, men i tirsdagens ligakamp gjorde Lille det flot.

Det gjorde PSG også, hjemme mod Nancy, men en udvisning betød at pariserne måtte nøjes med uafgjort (anden uheldige uafgjorte i træk). Dermed er de 1 point efter Lyon i kampen om den uhyre vigtige (CL-kvalificerende) tredjeplads.

Det sandsynligste er dog at ligaen (hvor Lille og PSG i øvrigt skal møde hinanden om en uge – og der er endda en runde ind i mellem; hårdt program) er glemt når de to hold løber på banen lørdag aften. Det er trods alt en finale.

Der er tale om to virkelig stærke hold (PSG har fx ligaens bedste venstrekant i Nenê, Lille har den bedste højrekant i Hazard; begge har desuden dynamiske midtbaner og bomstærke forsvar, for ikke at tale om rutinerede klassekeepere), og det ligner en tæt kamp med pæn chance for at gå i forlænget spilletid.

PARIS SG

PSG viser fin form (godt spil og 7 ligakampe i træk uden nederlag). Ganske vist er det – efter en sikker 3-1-hjemmesejr over Valenciennes – kun blevet til uafgjort i de seneste to ligakampe: 1-1 (mål af Erdinc) i Monaco og i tirsdags 2-2 (Erdinc og Camara) hjemme mod Nancy. Men i begge kampe spillede PSG godt og havde fortjent at vinde.

Mod Monaco løb man panden mod en mur bestående af en lokal reservekeeper der stod en brandkamp. Mod Nancy fik PSG højreback Jallet udvist (meget hård dom) efter blot 28 minutter. Og alligevel spillede man lige op med bretonerne (havde et par afslutninger på træværket, og et mål der forkert blev annulleret) – virkelig flot indsats.

De fire tabte point bander man nok godt og grundigt over i Paris. Havde man fået dem, ville man lige nu ligge på tredjepladsen (der indløser en billet til CL-kvalifikationen). Nu er PSG 1 point efter Lyon, med 3 runder tilbage. Heldigvis for PSG virker Lyon til at være i krise for tiden.

PSG mangler: Bordeaux ude (på onsdag), Lille hjemme (næste lørdag) og Saint-Étienne ude (29. maj).

Betyder det at træner Kombouaré vil nedprioritere pokalfinalen? Næppe. Ganske vist er CL-deltagelse vigtigere end et pokaltrofæ, men mon ikke man regner med at man kan restituere tilstrækkeligt før Bordeaux-kampen. I hvert fald forlyder det fra PSG-lejren (spillerudtalelser i sportsavisen Equipe) at man går efter begge dele, både pokal- og ligasucces.

Vej til pokalfinalen

8/1 PSG – Lens 5-1

23/1 Agen (ottendedivision) - PSG 2-3

2/2 Martigues (fjerdedivision) - PSG 1-4

2/3 PSG – Le Mans (L2) 0-0 (2-0 efter forlænget spilletid)

20/4 (semifinale) Angers (L2) – PSG 1-3

Trupnyt for PSG

Trup: Edel, Coupet – Armand, Z.Camara, Ceara, Sakho, Tiene, S.Traoré, Makonda, Landre – Bodmer, Chantôme, Makelele, Clément, Giuly, Nenê, Kebano – Bahebeck, Erding, Hoarau

Fravær:

Jallet (højreback - starter)

Luyindula (angreb – indskifter)

Tvivlsom: Ceara (højreback - afløser)

PSG må undvære den angrebslystne højreback Jallet (karantæne), men kan bruge habile Ceará der vender tilbage efter en kort skadespause. Hvis han altså er helt klar; han fremstår som tvivlsom. Hvis han ikke kan spille, kan man dog nok skubbe venstreback Tiené til højre, og bruge Armand (I denne sæson midterforsvarer, men er faktisk oprindeligt venstreback) som back. Armand er tilbage efter at have misset weekendens kamp pga knæproblemer.

Man kan også bruge en midterforsvarer som højreback – Traoré eller Camara. Nok sidstnævnte, da Traoré er temmelig tung og har spillet meget lidt i denne sæson.

Tilbage efter at være blevet sparet i onsdagens kamp, er i øvrigt også den supererfarne midtbane-defensivmand Makélélé.

Spørgsmålet er om PSG vil stille med en 4-2-3-1-formation, eller 4-4-2, dvs med angribere.

Bud på opstilling

4-4-2:

Coupet – Ceará/Camara, Sakho, Armand, Tiéné - Giuly, Chantôme, Makélélé, Nenê - Erdinc, Hoarau

eller:

4-2-3-1:

Coupet – Ceará/Camara, Sakho, Armand, Tiéné - Chantôme, Makélélé - Giuly, Bodmer, Nenê - Erdinc/Hoarau

LILLE

Efter en række kampe uden at imponere spillemæssigt, men hvor det alligevel blev til sejr eller uafgjort; bortset fra 9. april- 0-1-tabet hos Monaco efter en tidlig udvisning), viste Lille (endelig) virkelig flot spil i tirsdagens udekamp mod Saint-Étienne.

Hjemmeholdet havde gjort det solidt i de seneste par måneder, men Lille var klart bedst og vandt 2-1. Målene sat ind af de Melo og Mavuba. Sidstnævnte mål lagt op af den fremragende dribler Hazard der var tvivlsom op til kampen, men var med – og var banens bedste (sammen med keeper Landreau – der i øvrigt har spillet for PSG med hvem han vandt ligacuppen i 2008; han har desuden vundet pokalturneringen to gange, med Nantes i 1999 og 2000).

Det var tredje Lille-sejr i træk: efter 5-0 hjemme over agterlanterne Arles og 1-0 (heldigt) ude over Nancy.

Og dermed har Lille 4 point ned til Marseille (og en noget bedre målscore: +30 mod +23). Det bør være nok, selv om modstanderne i de sidste tre runder har noget at spille for: Sochaux hjemme (på onsdag), PSG ude (næste lørdag) og Rennes hjemme (29. maj).

Noget af en sæson - uanset om Lille får eet eller to trofæer ud af den. Den nordfranske klub har ikke vundet mesterskabet siden 1954 – og ikke vundet pokalturneringen siden 1955.

Vej til pokalfinalen

8/1 Forbach (ottendedivision) – Lille 1-3

23/1 Lille – Wasquehal (ottendedivision) 1-0

2/2 Lille – Nantes (L2) 1-1 (straffesparkskonk.)

2/3 Lille – Lorient 0-0 (straffesparkskonk.)

19/4 (semifinale) Nice-Lille 0-2

Trupnyt for Lille

Trup: Landreau, Mouko - Béria, Debuchy, Chedjou, Emerson, Rami, Rozehnal, Souaré - Obraniak, I.Gueye, Dumont, Cabaye, Balmont, Mavuba - De Melo, Frau, Gervinho, Hazard, M.Sow

Fravær:

Vandam (forsvar - reserve)

Tvivlsomme:

Rami (midterforsvar – starter)

Balmont (midtbane – starter)

Lille får den stærke venstrekant Gervinho tilbage (og det betyder at der er kamp om centreforward-pladsen mellem formstærke De Melo og topscorer Sow der i tirsdagens ligakamp var flyttet ud på kanten).

Til gengæld er der tvivl om landsholdsmidterforsvarer Rami der måtte melde forfald kort før tirsdagens kamp, og midtbane-duracellkanin Balmont der blev skadet tirsdag. Der er dog i givet fald habile afløsere for begge – fx gjorde Rozehnal det godt i midterforsvaret tirsdag.

Bud på opstilling

Landreau - Debuchy, Rami/Rozehnal, Chedjou, Béria - Mavuba, Balmont/Gueye, Cabaye – Hazard, Sow (De Melo), Gervinho

INDBYRDES

Seneste møde var i august 2010, i Lille: 0-0

Se BetXperts statistiksektion

  • Høje odds
  • Markedets største hcp-udvalg
  • Dansk support

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Kommentarer

Feedback