Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Reservepræget Liverpool-hold
Kommentarer (15)DERFOR SKAL DU SPILLE DEN
- Liverpool-træner Jürgen Klopp har annonceret omfattende rotation. Det ligner, at seks-syv-otte stamspillere bliver sparet.
- Motivationen bør være på Stokes side. Stoke skal, fire point under stregen, have point med fra Anfield.
- Teknisk set har Liverpool stadigt placeringer at spille for i PL-tabellen, men kommende onsdags CL-returmøde med Roma har klar top-prioritet.
- Oddsene på Liverpool er faldet og tilsvarende gået op på Stoke efter tirsdagens 5-2-sejr over Roma.
DET SKAL DU HOLDE ØJE MED
- Omfattende reserver eller ej, Liverpool er i øjeblikket klasser over Stoke.
- Liverpool har endnu ikke tabt hjemme i denne sæsons Premier League, og Stoke har vundet sølle én udekamp.
- Statistikken for tidligere Premier League-møder mellem disse to taler klart Liverpools vej.
- Engelske Premier League-mandskaber plejer at kæmpe til det sidste for at undgå nedrykning, men tror Stoke-spillere stadig på det?
Argumenter i kursiv er de elementer jeg mener markedet især overser/fejlvurderer.
Spil-form: Jeg var egentligt fristet af et hårdt X2 eller Stoke på Asian Handicap +0,5 spil (3,80 hos Unibet for Stoke AH +0,5 er et interessant spil for de friske med is i maven) på denne her, men har valgt ikke at friste skæbnen for hårdt og er i stedet gået på den mest almindelige Asian Handicap-linie (den tættest på 2,00-mærket), Stoke på AH +1,5, hvilket betyder fuld gevinst i fald Stoke taber med maksimalt ét mål.
Odds-udvikling: Det interessante er, at Stoke +1,5-oddsene hos licens-bookierne flere steder er højere, end hvad man kan få hos deres store internationale, men med danske øjne licens-løse, konkurrenter. Eksempelvis er BetSafe i 2,02 for Stoke +1,5, Unibet i 2,00, mens den største aktør på det internationale betting-marked, hvis navn skal forblive unævnt, kun er 1,98. Dét alene indikerer smal værdi på Stoke-siden.
Indtil videre er odds-udviklingen efter Liverpools 5-2-sejr over Roma tirsdag kun gået én vej – ned på Liverpool og op på Stoke. Det lader dog til at være slut på den udvikling, idet oddsene natten til fredag er stagneret og faktisk begynder at udvise en svag tendens den modsatte vej. Mit forsigtige gæt er, at netop torsdag/fredag vil vise sig at have været optimal-tidspunktet at gøre indskud på Stoke-siden. Jeg kan ikke se dem stige yderligere, og tværtimod vil jeg i timerne op til kampstart spå et lille fald i odds Stoke-vejen og en tilsvarende stigning på Liverpool. Dette en kombination af ”the smart money” og at flere og flere amatør-bettorer trods alt vil få øjnene åbnet for, at Liverpool vil stille i en formentligt temmeligt reservespækket udgave.
Bedste betaling for Stoke på Asian Handicap +1,5: Odds 2,02 Betsafe og NordicBet, 2,00 hos 888Sport, LeoVegas og Unibet (og 1,98 hos toneangivende licensløs bookmaker).
Mine procenter for 1X2:
1: 73 %
X: 17 %
2: 10 %
Mine procenter for 1X2 på H 0-1:
1: 49 %
X: 24 %
2: 27 %
Det svinger på Anfield: Wauw! Jürgen Klopp har rigtigt fået tingene til at svinge for Liverpool. Ganske vist er Manchester City forlængst løbet med mesterskabet i det engelske, men Liverpool klapsede netop Man. C grundigt af i Champions Leagues kvartfinaler, og efter tirsdagens 5-2-sejr hjemme over Roma i den første semifinale-kamp står The Reds nu med det ene ben i Champions League-finalen lørdag den 27. maj i Kijev.
Med returkamp mod Roma i den italienske hovedstad allerede næste uge er spørgsmålet – hvor megen fokus får denne kamp nod Stoke? Træner Klopp har allerede annonceret omfattende rotation, men endnu ikke hvilke spillere specifikt, og hvor mange, der bliver sparret. Mere om det nede omkring trupnyt.
40-10-0: Historikken er ikke med Stoke i denne her. I alt, siden man i England begyndte at spille med den lille runde i en organiseret liga, har Stoke aflagt 50 besøg på Anfield... og de har endnu ikke vundet (40 nederlag og 10 uafgjorte). Det dog kun i ligaen, for så sent som for to år siden lykkedes det i Liga Cup’en faktisk Stoke at vinde 1-0 på Anfield.
Situation – Liverpool: Liverpool er placeret på en tilfredsstillende tredje-plads i Premier League, men det er ikke fordi, det er så forfærdeligt vigtigt. I dén ende af tabellen er der faktisk kun to ting, der er vigtige, mesterskabet eller en Champions League-kvalificerende placering. Om det eksempelvis bliver til ”sølv” eller ”bronze” vil være en mindre detalje. Og derfor har Liverpool egentlig ikke det store at spille for. Manchester City er forlængst løbet med mesterskabet, og i CL-henseende konstituerer de otte point, der er ned til femte-placerede Chelsea, et betryggende forspring.
Fokus lige nu for Liverpool er Champions League, og med tirsdagens 5-2-hjemmesejr i første semifinale-møde med Roma står Merseyside-drengene med det ene ben i finalen. Returen i Rom finder sted i næste uge, og træner Jürgen Klopp vil langtfra betragte tingene som overstået på trods af de tre mål i ryggen. Og kan Roma efter en kvartfinale-udebane-nederlag på 1-4 derefter besejre FC Barcelona 3-0 hjemme, hvorfor så ikke også Liverpool, kan man passende spørge?
Liverpools statistik over sæsonen er 20-11-4 resulterende i 71 point for 25 kampe, og hjemme på Anfield hedder den 11-6-0, altså nul nederlag.
Form & seneste resultater – Liverpool: Den seneste måneds tid har Liverpool (i kronologisk rækkefølge) præsteret følgende resultater: 2-1 ude over Crystal Palace, 3-0 hjemme over Manchester C (CL), 0-0 ude med Everton, 2-1 ude over Manchester C (CL), 3-0 hjemme over Bournemouth, 2-2 ude med West Bromwich og senest tirsdag 5-2 hjemme over Roma (CL).
Situation – Stoke: 11 kampe i træk uden sejr har bragt Stoke i en yderst prekær situation. Stoke er langsomt, men sikkert gledet ned under nedrykningsstregen, og i modsætning til flere af konkurrenterne, der har fire kampe tilbage, resterer der for Stoke kun tre kampe til at sætte point ind på kontoen. Lige nu deler Stoke med 29 point for 35 kampe 18. og næstsidste-pladsen med Southampton, der dog har en betydelig bedre målscore, og netop Stokes elendige målscore på minus 33 mål risikerer at vise sig afgørende i sidste ende.
Situationen i bunden af Premier League er den, at jumbo West Bromwich synes fortabt, mens Southampton og Stoke stadig har chancer. De nærmeste at hænge hatten på er Swansea med øjeblikkelige fire point flere end Stoke og Southampton, samt Crystal Palace, West Ham og Huddersfield yderligere ét point foran. Her kan det dog blive en fordel for Stoke, at de kan få nemmere ved at lukke hullet op til de foranliggende, idet de i de to sidste spillerunder møder de direkte konkurrenter Crystal Palace og Swansea. Med én kamp færre på hånden og en betydeligt ringere målscore nytter det dog ikke noget, med mindre de er indenfor maksimum to points rækkevidde inden sidste runde-kampen mod Swansea, og derfor dikterer de matematiske omstændigheder, at der skal point på bordet i den vanskelige udekamp mod Liverpool. Hård kost, men næppe nogen vej udenom.
Stokes statistik for sæsonen er 6-11-18 med den ikke prangende udebane-statistik 1-6-10.
Form & seneste resultater – Stoke: Stoke har ikke vundet, siden de for 12 kampe siden den 20. januar hjemme besejrede Huddersfield 2-0. Den seneste måneds resultater hedder 0-3 ude til Arsenal, 1-2 hjemme til Tottenham, og så senest 1-1 ude med West Ham og 1-1 hjemme med Burnley.
Trupnyt – Liverpool: Fire mand er ude med skader. Den normalt faste forsvarer Joel Matip, samt de tre midtbanespillere, Emre Can, Alex Oxlade-Chamberlain og Adam Lallana, hvoraf det vel kun er sidstnævnte, der kan kategoriseres som ikke-fast, hvis de ellers var klar. Alex Oxlade-Chamberlains skade senest mod Roma var ifølge Klopp værre end de to mål Liverpool lukkede ind i slutfasen, og for Oxlade-Chamberlain betyder det samtidigt, at han er ude af spil til sommerens VM-slutrunde.
Nathaniel Clyne meldes tilbage efter skadespause til denne kamp, og med omfattende rotation i vente, kan han snildt tænkes at få spilletid i anden halvleg.
Det store spørgsmål er hvilke – og hvor mange – stamspillere agter Jürgen Klopp at spare? Det virker oplagt, at Danny Ings, der efter en lang skadespause seneste weekend i 2-2’eren mod West Bromwich scorede sit første mål i mere end to år, får en nyt PL-startplads. Med kraftig skelen til, hvad de engelske medier gætter på (alle er dog ikke lige enige) kunne det ligne, at spillere som John Robertson, Dejan Lovren, Georgino Wijnaldum, Sadio Mane og Roberto Firmino får en puster lørdag, så de vil være fuldt fit til returen på Roms Stadio Olimpico onsdag. Den store angrebs-profil på Anfield disse dage, Mohamed Salah, spekuleres der kraftigt i, om han også bliver sparret eller om han i et forsøg på at nå Ian Rush’ rekord for 47 scorede Liverpool-mål i én sæson bliver ”belønnet” med en startplads. Salah er lige nu oppe på 43 mål.
Et kvalificeret gæt på, hvilke normalt startende Liverpool-spillere, der vil være at finde i 11’eren mod Stoke kan være keeper Loris Karius, centerforsvareren Virgil van Wijk, midtbanemanden Jordan Henderson, der har haft en super-sæson og som synes uopslidelig, samt måske/måske ikke Mohamed Saleh. Det er dog alt sammen lidt af et gæt, og det er i dét lys mit nedenstående bud på Liverpools sandsynlige startopstilling skal ses.
Trupnyt – Stoke: Fem mand meldes ude for Stoke, forsvars-reserven Kostas Stafylidis, hvilket ikke er væsentligt, midtbanemanden Eric Maxim Choupo-Moting, hvilket heller ikke er så forfærdeligt væsentligt, er ude med skader, mens tre offensiv-spillere, der alle kunne have gjort en forskel, Ibrahim Affelay på midtbanen, samt Saido Berahino og Jese i angrebet, er lagt på is af klubben og ikke kommer i betragtning til Liverpool-kampen.
Derudover skal vi også have med, at en anden forsvars-reserve, Glen Johnson, er meldt tvivlsom.
Træner Paul Lambert må hellere finde frem til den rigtige taktik mod et sprudlende Liverpool-mandskab, der selv med reserver på syv-otte pladser synes at have potentialet til at køre Stoke over. Den ellers normalt faste centerforsvarer Kurt Zouma blev droppet til seneste weekends møde med Burnley, men det er muligt, han får nikket fra træneren her. Det især, hvis Lambert pønser på at gå over til et tre mands-forsvar, som taktik-tallene til trods (3-5-2 lyder jo umiddelbart mere offensivt end 4-4-2) nok mere vil være en defensiv spekulation (læs: de to midtbane-kanter bliver meget defensive). Om hvorvidt det sker, er dog usikkert, og i mit bud på Stokes start-11’er har jeg valgt at tage udgangspunkt i, hvad vi har set senest fra deres side.
Igen taktisk kan man indvende, at Stoke, stillingen i Premier League-tabellen taget i betragtning, vel bør gå efter at vinde, men så ligetil er fodbold ikke, og uanset om det bliver en 4-4-2’er eller en 3-5-2’er fra Stokes side, så vil kampen som udgangspunkt blive spillet udfra et defensivt udgangspunkt, hvor man så vil vente at se, hvordan tingene udvikler sig.
Holdene: Mit bud på de sandsynlige startopstillinger:
Liverpool (4-3-3): Loris Karius; Joe Gomez, Ragnar Klavan, Virgil van Dijk, Alberto Moreno, Ben Woodburn, Jordan Henderson, James Milner, Mohamed Salah, Danny Ings og Dominic Solanke.
Stoke (4-4-2): Jack Butland; Glen Johnson, Ryan Shawcross, Bruno Martins Indi, Erik Pieters, Xherdan Shaqiri, Joe Allen, Papa Alioune Ndiaye, Moritz Bauer, Mame Biram Diouf og Peter Crouch.
Kilder: SoccerWay, SoccerInternational og diverse britiske medier.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Seneste 10 kampe
EPL
Tottenham |
3 : 6 |
22/12-2024 Liverpool |
EELC
Southampton |
1 : 2 |
18/12-2024 Liverpool |
EPL
Liverpool 1 |
2 : 2 |
14/12-2024 Fulham |
ECL
Girona |
0 : 1 |
10/12-2024 Liverpool |
EPL
Newcastle |
3 : 3 |
04/12-2024 Liverpool |
EPL
Liverpool |
2 : 0 |
01/12-2024 Manchester City |
ECL
Liverpool |
2 : 0 |
27/11-2024 Real Madrid |
EPL
Southampton |
2 : 3 |
24/11-2024 Liverpool |
EPL
Liverpool |
2 : 0 |
09/11-2024 Aston Villa |
ECL
Liverpool |
4 : 0 |
05/11-2024 Bayer Leverkusen |
EEC
Sheffield W. 1 |
2 : 0 |
21/12-2024 Stoke |
EEC
Stoke |
2 : 2 |
14/12-2024 Cardiff |
EEC
Luton |
2 : 1 |
10/12-2024 Stoke |
EEC
Sunderland |
2 : 1 |
07/12-2024 Stoke |
EEC
Stoke |
0 : 2 |
30/11-2024 Burnley |
EEC
Stoke |
0 : 0 |
26/11-2024 1
Preston
|
EEC
Queens P.R. |
1 : 1 |
23/11-2024 Stoke |
EEC
Stoke |
1 : 1 |
09/11-2024 Millwall |
EEC
Blackburn |
0 : 2 |
06/11-2024 Stoke |
EEC
Stoke |
2 : 1 |
02/11-2024 Derby |