18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Khabib Nurmagomedov - Conor McGregor: 2

Match center
7. oktober 2018 kl. 06:30 - Mixed Martial arts, UFC
Spillested: T-Mobile Arena
Opdateret
684
40
+1
Ekspert hos BetXpert siden juli 2009 med fokus på boksning og MMA.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (40)

UFC 229. Main event i Las Vegas. Titelkamp på letvægt.

Chance (1-2): 58-42%
Betvalue: 105,00%
Spilbar ned til odds: 2,38
Rigtig/forkert: Nurmagomedov w/ submission 4/5
Betfair Sportsbook Spil nu hos Betfair Sportsbook
McGregor har leveret flere utrolige præstationer i sin karriere. Ubesejrede Nurmagomedov bør betragtes som favorit med sin formidable grappling, men ireren har evnerne og poweren til at afgøre kampen ethvert øjeblik, så alt kan ske.
Det taler for
  • McGregor har mest rutine på højeste niveau. Han præsterer altid trods det kolossale pres.
  • McGregor har en enorm fordel stående. Han kan afgøre kampe ethvert øjeblik med sin power.
  • McGregor er meget uforudsigelig med sine bevægelser, så modstandere kan fryse foran ham.
  • McGregor er ikke kendt for sin grappling, men han har evner, som gør ham svær at tage ned.
  • Nurmagomedov er ikke særlig hurtig eller uortodoks i sine bevægelser, så han kan times på vej ind.
  • Nurmagomedov har aldrig mødt en trashtalker som McGregor. Måske er han påvirket af dette.
Hold øje med
  • Nurmagomedov har været meget dominerende i sin UFC-karriere, og han er stadig ubesejret.
  • Nurmagomedov har en enorm fordel på jorden. Han er nok den bedste grappler i hele sporten.
  • Nurmagomedov er nådesløs, når han får folk ned. Hans ground-and-pound har knækket flere.
  • Nurmagomedov forstår at passe på sig selv, så han bliver nok ikke nem at fange på fødderne.
  • McGregor har været ude af sporten i knap to år, så der er fare for, at han er lidt rusten fra start.
  • McGregor er blevet træt undervejs i kampe, så hans chancer bliver nok mindre for hver runde.

Se Khabib vs. McGregor online: Sådan opretter du dig hos Viaplay

Livestream Khabib vs. McGregor hos Viaplay her

Odds
 
OBS: Foruden Betfair Sportsbook finder jeg værdi på dette spil hos Bethard og Danske Spil.
 
McGregor er underdog overalt på markedet. Bwin giver 2,25 på en irsk sejr, Jetbull giver 2,27, Bet365 giver 2,30, Betsafe og Nordicbet giver 2,33, 888Sport og Unibet giver 2,35, Danske Spil giver 2,45, mens Betfair Sportsbook og Bethard giver 2,50. En toneangivende bookmaker uden dansk licens giver 2,50 på ireren.
 
Hvis man vil læse mere om baggrunden for Khabib vs. McGregor, så har vi en stor optakt, som man kan finde her.
 
Khabib Nurmagomedov
 
Rusland
30 år (20. september 1988)
26-0
Ortodoks
Højde: 178 cm.
Rækkevidde: 178 cm.
Vægt: 70 kg.
 
Khabib ”The Eagle” Nurmagomedov er UFC-mester på letvægt og er rangeret som nummer et i divisionen og nummer fem pound for pound hos Sherdog. Han har bl.a. besejret Eldar Eldarov, Shahbulat Shamhalaev, Ali Bagov, Kamal Shalorus, Gleison Tibau, Thiago Tavares, Abel Trujillo, Pat Healy, Rafael dos Anjos, Michael Johnson, Edson Barboza og Al Iaquinta.
 
Conor McGregor
 
Irland
30 år (14. juli 1988)
21-3
Southpaw
Højde: 175 cm.
Rækkevidde: 188 cm.
Vægt: 70 kg.
 
”The Notorious” Conor McGregor er tidligere UFC-mester på både fjervægt og letvægt, men han er ikke rangeret i divisionerne hos Sherdog pga. inaktivitet. Han er desuden tidligere mester på fjervægt og letvægt hos Cage Warriors. Han har bl.a. besejret Ivan Buchinger, Dave Hill, Marcus Brimage, Max Holloway, Diego Brandao, Dustin Poirier, Dennis Siver, Chad Mendes, Jose Aldo, Nate Diaz og Eddie Alvarez, mens han har tabt til Artemij Sitenkov, Joseph Duffy og samme Diaz. Derudover har han tabt en professionel boksekamp til Floyd Mayweather.
 
Matchup
 
Jeg har spekuleret over denne kamp i årevis, men dette betyder ikke, at jeg med nogen form for sikkerhed kan sige, hvem der vinder. McGregor har alle fordele stående, mens Nurmagomedov har alle fordele på jorden – så langt er alle med. Jeg mener dog, at det er rigtigt svært at vurdere, hvem der formår at implementere sin gameplan. Det er ikke så sort-hvidt, som de fleste fremstiller det, fordi begge mænd er så vanvittigt gode. Jeg tør ikke udelukke, at det kan bølge frem og tilbage, indtil én får etableret et overtag, hvilket der ikke er mange, som taler om. Jeg hælder til Nurmagomedov, men jeg er enormt splittet, så jeg spiller McGregor. Jeg kan ikke gå med til, at kampen er 60-40.
 
De der spiller imod McGregor siger, at han ikke har nogen grappling. Han vil blive fuldstændig kvast på jorden. Dette er en oversimplificering. Alle ved, at ireren blev submittet mod Diaz, da de ramte gulvet i første kamp, men det er en vigtig pointe, at han var rystet og træt, da dette skete. På sådan et tidspunkt ryger al teknik ud af vinduet. McGregor blev i øvrigt neutraliseret i dele af kampen mod Mendes, men man ved, at han fik en knæskade et par uger inden eventet, så man kan heller ikke lægge alt for meget i dette. Ingen påpeger, at McGregor tog Holloway ned efter behag, på et ben, efter han første gang ødelagde sit knæ. Jeg siger bestemt ikke, at ireren vil kunne grapple med Nurmagomedov over fem runder, men det passer altså ikke, at han er helt uden evner på jorden.
 
De der spiller imod Nurmagomedov siger til gengæld, at han ikke har nogen striking. Han vil blive knockoutet uden problemer, hvis han står mere end et øjeblik med ireren. Igen savner jeg lidt mere nuance. Nurmagomedov har mødt flere farlige strikere, men han har aldrig været i store problemer i buret. Hverken dos Anjos eller Barboza kunne røre ham. Han var rystet kortvarigt i første runde mod Johnson, men ét usikkert øjeblik i en karriere på 26 kampe er ikke meget at binde sit håb op på. Jeg tror, at Nurmagomedov er klog nok til at vide, hvilken modstander han er oppe mod, så han ikke bare stormer frem uden parader fra kampens start. Han har sløset med teknikken tidligere, men dette var sent i kampe, hvor han var i fuld kontrol og godt vidste, at sejren var hjemme.
 
Jeg siger ikke alt dette, fordi jeg tror, at vi får en anderledes kamp, end alle forventer. Jeg regner skam også med, at vi ender med et af to udfald – McGregor stående eller Nurmagomedov på jorden. Det er dog værd at fremhæve, at en sejr hver vej nok ikke kommer uden videre. For mig handler det ikke så meget om, hvem der er bedst hvorhenne. Det ved vi allesammen. Det afgørende bliver, hvem der kan præstere, så snart gong-gongen lyder, hvem der kan tvinge sin kamp igennem. Det er den der sætter tempoet, og den der dikterer afstanden, som bestemmer udfaldet. En hektisk kamp med en masse action taler for russeren, fordi dette giver ham gode forudsætninger for at lukke afstanden, men i en roligere kamp, hvor de står og stirrer på hinanden, der er ireren uhyggelig.
 
Det spiller i bund og grund ikke nogen stor rolle, hvor stærk McGregors defensive brydning er. Hvis Nurmagomedov kan få fat i ham igen og igen, uden at blive straffet på vej ind, så vil han blive taget ned uanset hvad. Men McGregors takedown defense afhænger ikke af brydning alene. Hans bedste forsvar er hans fornemmelse for afstand, hans timing, hans rækkevidde, hans balance, når han bevæger sig bagud, og modstanderens frygt for at blive fanget med et counter punch. Alvarez er ikke en bryder på samme niveau som Nurmagomedov, men hvis det udelukkende handlede om dette, så ville han nok have kastet rundt med ireren. Dette blev aldrig aktuelt, fordi han frøs foran McGregor, dengang de mødtes. Han var totalt hylet ud af den, så han glemte alt om sin gameplan.
 

Se Khabib vs. McGregor online: Sådan opretter du dig hos Viaplay

Livestream Khabib vs. McGregor hos Viaplay her

Jeg ved godt, at Nurmagomedov har taget nærmest alle modstandere ned efter behag, men det er ikke umuligt, at denne kamp kan blive anderledes. Jeg nævner eksemplet med Alvarez for at fremhæve, at McGregor kan noget specielt, når han er i buret. Nogen vil måske mene, at dette er ligegyldigt, fordi Nurmagomedov er på et andet niveau end Alvarez, men stadig. Alvarez er en dygtigere striker, så han burde have bedre forudsætninger for at lukke afstanden til McGregor og fremtvinge clinchen. Dette skete ikke. Alvarez blev rådvild, da han blev ramt, hver gang han nærmede sig ireren, og så begyndte han at tvivle på sig selv. Han ville ikke ende med at løbe ind i noget tungt, han aldrig så komme. Nu er Nurmagomedov nok af en anden støbning end ham, men vi ved det ikke.
 
En anden ting, som kan komme McGregor til gode, er, at Nurmagomedov, selvom han har haft flere professionelle kampe, ikke er helt så erfaren på højeste niveau. Russeren havde sit første main event mod Iaquinta tidligere i år. Omvendt har McGregor været i blockbuster fights mod sportens bedste i flere år. Vi ved, at McGregor kan præstere optimalt under kolossalt pres, men vi har set flere af hans modstandere være rasende, rystede eller overvældede, når de skulle møde ham – dette gælder vel alle med undtagelse af Diaz og Mayweather. Det er bare noget andet, når man møder McGregor, om det så er hans trashtalk, begivenhedens størrelse eller noget tredje, som gør det.
 
Et problem for McGregor, som mange lægger vægt på, er, at han er blevet træt i kampe tidligere. Jeg er til dels enig i dette, selvom jeg synes, at det bliver overvurderet. Hvis man ser bort fra hans kampe mod Diaz og Mayweather, så har det ikke været noget, der rigtigt har plaget ham. Jeg ser McGregor have udmærket kondition, men han er ikke er så god til at pace sig selv, hvis tingene går hans vej, og han møder en modstander, som bliver stående. Foruden Diaz, der har en legendarisk kæbe, har ingen i MMA formået dette, så det er langt fra sikkert, at det bliver aktuelt. Nurmagomedov kan i hvert fald ikke vente på, at ireren slår sig selv træt. Han er formentligt blevet knockoutet inden da. Han har dog en fordel, hvis han kan få McGregor til at grapple, om det virker eller ej.
 
Når dette er sagt, så tror jeg, at McGregor kan bevare sit tempo bedre end Nurmagomedov, hvis han formår at blive på fødderne. Det handler om, at begge fightere er mest tilpas der, hvor de har trænet hele livet. Selvom de har lært meget på de områder, hvor de er svagest, så falder det dem endnu ikke så naturligt, at de ikke brænder energi af, når de er udenfor deres comfort zone. Jeg vil mene, at vi har set Nurmagomedov gå ned i tempo sent i kampe, hvor alt ikke gik hans vej, så selvom konditionen er et område, der kan få stor betydning, så bliver det ikke nødvendigvis udslagsgivende. McGregor bør kunne overleve visse faremomenter på bunden, mens Nurmagomedov nok kan tage nogle træffere. Det er nok kun i en kamp med meget grappling, at konditionen taler for russeren.
 
Det føles mærkeligt at spille mod Nurmagomedov, når han har været så suveræn i sin karriere, men man må ikke glemme, hvad McGregor har gjort i sporten. Nu har han været ude i knap to år, hvilket er en anden faktor, som kan få betydning, men han har været i aktion, om end dette var boksning, og han er ikke en type, der stopper med at træne, så det ville overraske mig, hvis han er rusten. Det er en udfordring som dette, McGregor har ventet på. Han trives, når folk tvivler på ham. Han har leveret flere spektakulære øjeblikke i MMA end nogen andre, så når det virkelig gælder, tør jeg ikke gå imod ham. Nurmagomedovs dominans har gjort, at man har glemt, hvor urørlig ireren faktisk var, da han var på toppen. Når han er frisk, så har han også været niveauer over enhver.
 
Hvis jeg skal finde på noget negativt at sige om Nurmagomedov, så er det, at han gør alting efter bogen. Hans grundlæggende evner inden for grappling lader til at være et niveau over alle andre i sporten, men når man gør noget efter bogen, så bliver man forudsigelig. McGregor er fremragende til at analysere sine modstandere og finde en lillebitte ting, ingen har opdaget før. Jeg ser små huller hos Nurmagomedov, som bekymrer mig, så man må tro, at ireren har set det samme. Russeren er en lineær fighter, der bevæger sig frem og tilbage, men ikke nødvendigvis fra side til side. Hans fødder er ikke de hurtigste, og han er generelt aggressor. Dette passer McGregor, modsat andre strikere som Barboza, da han er counter puncher. Nurmagomedov har altid høje parader, men dette kan også være en fare, fordi hans udsyn er hæmmet, og fordi ireren har så mange variationer med sin venstrehånd.
 
Måske tager jeg fuldstændig fejl. Nurmagomedov kan sagtens få McGregor til jorden med det samme og hamre ham til plukfisk, men hvis ireren først får sat sit tempo på kampen, hvilket han er forrygende til, så han kan finde sin timing og afstand, så er der altså gode muligheder for, at han kan lande noget tungt, udenom de høje parader, som Nurmagomedov vader direkte ind i. Det bliver en utrolig kamp uanset hvad!
  • Høje odds på 2-vejs spil
  • Hyppige promotions til kunder
  • Stort livebetting-udbud

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Kommentarer

Feedback