18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Italien - Costa Rica: Under 0,5 Mål i 1. halveg (1H)

Match center
20. juni 2014 kl. 18:00 - Fodbold, VM
Arena Pernambuco (neutral)
Opdateret
0
Redaktør for BetXpert 2004-2019. BetXpert-skribent om fransk fodbold med mere 2002-2019. Halvstuderet journalist (2,5 af 4 år på DJH før jeg sprang fra for at gå på universitet). Bachelor i italiensk, litteraturvidenskab og engelsk oversættelse. Ex-dansklærer, ex-boghandler. Spurs-fan. Bettingdinosaurus og -ronkedor.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Chance (Over-Under): 65-35%
Betvalue: 106,75%
Spilbar ned til odds: 2,86
Rigtig/forkert:
Unibet Spil nu hos Unibet
Gruppe D, 2. runde.

Jeg hepper personligt på fodboldstormagten Italien og forventer også en gevinst mod lille Costa Rica der næppe er helt så god som sejren over svagt spillende Uruguay indikerer. Men 1. halvleg kan godt blive træg mellem to ret forsigtige mandskaber.

DET TALER FOR EN MÅLLØS 1. HALVLEG

  • Der er varmt i Recife (dmi.dk) - mellem 25. og 30 grader i dag. Italienerne brokkede sig over fugtig-varmen i opgøret mod England i Manaus.
  • Italien bør vinde - fordi CR på papiret er overkommelig, og for at få en buffer før Uruguay-opgøret - men den snu Prandelli oversatser næppe i 1. halvleg.
  • Italien styrker forsvaret. Førstekeeper Buffon skulle være tilbage, og Chiellini rykkes fra backen til midterforsvaret hvor han føler sig hjemme.
  • Motta spiller nok på midtbanen i stedet for Verratti. Dvs flere muskler og defensiv stabilitet, mindre finesse og kreativitet.
  • Begge hold stiller nok kun med 1 angriber og en solid defensiv (med henholdsvis 2,5 og 3 midterforsvarere).
  • Costa Rica havde spillet 0-0 ved pausen mod Uruguay hvis det ikke havde været for et lidt tilfældigt straffe til Uruguay.
  • Costa Rica-keeper Navas viste stor reaktionsstyrke mod Uruguay.

DET SKAL DU HOLDE ØJE MED

  • Med 3-1-sejren over Uruguay (der dog manglede Suarez og spillede elendigt) viste Costa Rica bl.a. kontrastyrke og scoringsevner.
  • Italien vandt 2-1 over England og viste skarphed fremad og usikkerhed bagude.
  • Italien mangler nok stadig venstreback De Sciglio og har flere tvivlsomme spillere (de fleste af dem skulle dog være ok).
  • Hvis Costa Rica trækker sig for meget tilbage, kan den italienske midtbanekreatør Pirlo boltre sig og skabe noget, også i 1. halvleg.
  • Costa Rica er nr 28 på FIFAs verdensrangliste, Italien er nr 9 og klart bedre spiller for spiller.
  • Balotelli (scorede mod England) kan vise sig at være alt for stor en mundfuld for Costa Ricas forsvar - og han virker veloplagt*.
  • Førnævnte varme er muligvis (det kommer an på taktikken) en større faktor i 2. halvleg hvor spillerne er mere trætte.

*Balotelli har tweetet: "If we beat Costa Rica i want a kiss,obviously on the cheek, from the UK Queen" - med henvisning til at Englands VM-håb lige nu ligger i at Italien slår Costa Rica (hvorefter England selv skal slå Costa Rica, samtidig med at Italien slår Uruguay). 

SPILLET: 0-0 VED PAUSEN
Find det hos Unibet: Klik dig ind til kampen - > scroll ned til ”HALVLEG” - > ”Total antal mål - 1. halvleg” - > Under 0,5

3,05 er så vidt jeg kan se det højeste odds på markedet, licens og ikke-licens. Næsthøjest for 0-0 ved pausen er odds 3,0 hos Bet365, de øvriger ligger et stykke under.

CHANCEVURDERINGER

1X2 (fuld kamp): 64-23-13

1X2 (ved pausen): 42-44-14

Over/Under 2,5 mål (fuld kamp): 46-54


TRUPNYT


ITALIEN
Trup

Tvivlsomme

De Sciglio (venstreback - normalstarter - ikke med mod England)
Verratti (midtbane - startede mod England)

Barzagli (midterforsvarer - startede mod England)

De Rossi (defensiv midtbane - startede mod England)

Buffon (førstekeeper - manglede mod England)

Uddybning
Verratti (influenza) ser ud til gå glip af kampen (i hvert fald som starter), og skadede De Sciglio er nok stadig ude, men de andre burde kunne spille (gazzetta.it).

Den rutinerede førstekeeper Buffon missede England pga en skade, men skulle være klar nu (og hvis ikke, er afløser Sirigu en mere eller mindre fuldgod erstatning - ikke så erfaren, men hurtigere. Spillede godt mod England). Mod England spillede Chiellini venstreback i fraværet af De Sciglio, men mod Costa Rica ser landstræner Prandelli ud til at løse det på en anden måde - nemlig ved at bruge Chiellini hvor han er bedst, i midterforsvaret sammen med Juventus-makker Barzagli (der har været tvivlsom, men bør kunne spille). Til venstre bruges så fleksible Darmian der spilles højreback mod England, og ind på højrebacken kommer så rutinerede Abate (der lidt overraskende sad på bænken mod England).

På midtbanen erstattes Verratti nok af PSG-kollega Motta.

Bud på opstilling
4-1-3-1-1: Buffon - Abate, Barzagli, Chiellini, Darmian - De Rossi - Motta, Pirlo, Marchisio - Candreva - Balotelli

Noter
Landstræner Prandelli er en snu ræv med talrige tricks i taktiktasken. Hans udgangspunkt er som regel 4-4-2 (gerne lidt skæv, med 3 midtbanefolk plus en fløj der også kan gå ind i banen og spilletrequartista), men han jonglerer også lystigt med 4-3-1-2, 3-5-2 og 4-5-1, alt efter modstander og opgave. Ved seneste EM havde han således succes med en 3-5-2-formation i gruppekampen mod Spanien der løb panden mod en kompakt mur og samtidig var sårbar over for italienske fløj-kontraer.

Ved VM ser han ud til satse på en 4-1-3-1-1-formation, med Balotelli støttet af en hængende angriber (der mest ligger til højre), og en kreativ tremands-midtbane foran en mand (nok De Rossi) der ligger mellem forsvar og midtbane.


Uanset den konkrete formation er Prandellis hold kendetegnet ved en stor løbevillighed, fremad og tilbage, og ved et højt og tæt pres på modstanderen der gerne må have bolden mest, men huleme skal stresses.

På midtbanen er Pirlo omdrejningspunktet. Juventus-stjernen henter bolden langt nede på egen banehalvdel og støber så, med sit fremragende overblik og en ditto sparketeknik - kuglerne til det italienske angrebsarsenal.

Læs mere om det italienske hold i VM-sektionen

COSTA RICA
Trup


Jeg KAN have overset noget, men har ikke set noget om Costa Rica-skader. Jeg har tjekket et par Costa Rica-aviser, fifa.com samt diverse internationale sportsaviser.

Bud på opstilling
5-4-1: Navas - Gamboa, Duarte, Gonzales, Umana, Diaz - Ruiz, Borges, Tejada, Bolaños - Campbell

Noter
Udgangspunktet hos træner Jorge Pinto er defensivt med 5 spillere i forsvarskæden og den unge Arsenal-reserve Joel Campbell (scorede et flot mål mod Uruguay) alene i front.Der er så også spillere som bl.a Bryan Ruiz og FC Københavns Christian Bolaños til at komme afsted i kontraangreb.


Læs mere om Costa Ricas hold i VM-sektionen

  • Stort udvalg af sportsgrene
  • Ofte fokus på Skandinavien/DK
  • Stærk mobil platform

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Kommentarer

Feedback