18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : French Open: Nadal vinder turneringen

28. maj 2012 kl. 13:00
Opdateret
1
5
0
Glad for tennis - særligt den der spilles på ATP-touren.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (5)
Chance: 60%
Betvalue: 114,00%
Spilbar ned til odds: 1,67
Rigtig/forkert:
Betsafe Spil nu hos Betsafe
French Open – Grus

Det er lidt svært at lave en 100% fyldestgørende analyse af dette spil, når lodtrækningen stadig ikke foreligger, men på den anden side er der ikke så meget ved lodtrækningen som kan sætte en skræk i livet på mig ift. bettet her. Nadal er storfavorit i min bog. Han har vundet turneringen seks gange tidligere, og han kommer ind til French Open i absolut storform. For mig at se undervurderer bookmakerne ham en smule, hvilket er højst usædvanligt, da bookmakerne som regel er udmærket klar over Nadals kompetencer på gruset i Paris.

Det er klart, at han står over for hårdere konkurrence i netop denne turnering, fordi de andre spillere er toptændte, og rammer Djokovic og Federer deres absolut højeste niveau, så bliver det ingen "walk in the park" for spanieren. Derudover har Nadal efterhånden haft så mange skadesproblemer i karrieren, at det ikke er et fuldstændigt utænkeligt scenarie, at det også kan påvirke hans turnering og dermed tale imod et titelforsvar. Når alt kommer til alt, vurderer jeg ham dog til trods for den kompetente konkurrence så meget stærkere end den resterende del af feltet, at 1,90 er en rigtig flot pris.

Djokovic er en stor del af grunden til de 1,90 på Nadal. Djokovic topper verdensranglisten, og selv om det ikke i sig selv giver gode odds på modstanderne, så ligger det stadig i folks bevidsthed, at Djokovic er verdens bedste spiller pt., fordi han stadig bærer rundt på bagagen efter den fantastiske 2011-sæson. I den gyldne sæson sidste år slog han Nadal to gange på grus (Madrid og Rom), og så vandt han Australian Open tidligere i år.

Én ting er dog Australian Open på hard court og sejrene over Nadal i Madrid og Rom sidste år. Noget andet er French Open og den nuværende form, som jeg foretrækker at kigge på i stedet for at dvæle ved ét år gamle resultater. Pendulet er nemlig begyndt at svinge i Nadals retning igen, og det overtag, som Djokovic har haft meget længe, er væk. Nadal kørte ham over i Monte Carlo, hvor Djokovic ganske vist bar på en sorg i form af farfarens død, og Nadal var ham mentalt overlegen i finalen i Rom. Når man så tænker Djokovic’ resultater fra tidligere optrædener på Roland Garros ind (han har aldrig været i finalen og tabte til Federer i semifinalen sidste år), så forstår jeg slet ikke, hvordan Betsafe kan ligge med 1,90 på Nadal og 2,70 på Djokovic. Der skal efter min mening være meget større forskel.

Nadal er nemlig i storform. Turneringssejre uden sættab i Monte Carlo, Barcelona og Rom er for mig rigeligt til at kalde ham storfavorit ved de franske mesterskaber, og jeg finder det mere sandsynligt, at han vinder French Open, end at han ikke gør. Han har vundet turneringen i 2005, 2006, 2007, 2008, 2010 og 2011, og der er ingen tvivl om, han kommer med alt, hvad den kan trække i år igen. 1,90 på en spiller, der har vundet turneringen seks gange i syv optrædener og som tilmed er i storform, mens hans værste rival ikke er… det er ganske enkelt for godt til at lade ligge.

Skader har før været Nadals akilleshæl, og han har måttet holde flere lange pauser fra touren primært pga. sine knæ. I 2009 tabte han fjerde runde til Söderling, og efterfølgende kom det frem, at han havde store problemer med knæene. Nadal har en jernfysik, men hvor den tidligere var uomtvistelig, så er den i dag lidt mere skrøbelig. Han holder også som regel kortene tæt ind til kroppen før og under turneringerne, så det er ikke nemt at forudsige, hvis der skulle være noget galt pt. Intet tyder på det jf. hans seneste flotte turneringssejre, men alligevel er det noget, som skal regnes ind i cv, at skadesrisikoen er der, og den er noget større under French Opens femsætskampe sammenlignet med bedst af tre sæt i optaktsturneringerne.

Andre konkurrenter

Egentlig ser jeg kun Federer som en seriøs trussel udover Djokovic, og ikke engang Federer regner jeg reelt med kan vippe Nadal af pinden. Federer har aldrig slået Nadal i French Open, og det var nok mere til hans held end nogen anden, at Söderling slog Nadal ud i 2009. Det skaffede Federer titlen, og selv om han naturligvis altid vil gå efter hvilken som helst Grand Slam-titel, så kunne man måske godt fristes til at tro, han mere eller mindre ubevidst er fint tilfreds med den ene French Open-titel han har. Jeg tror, han satser mere helhjertet på succes ved Wimbledon og OL senere på sommeren. Af andre konkurrenter kan nævnes Ferrer, Murray, Del Potro, Berdych, Raonic og Isner, men helt ærligt så ser jeg ingen af dem nå Nadal til sokkeholderne på grus. Nadal er i en klasse for sig, og kun skader eller helt ekstremt storspil af Djokovic eller Federer kan nok bremse spanieren på vej mod sin syvende French Open-titel.

  • Stort udvalg
  • Livebetting i toppen af markedet
  • Højt support-niveau

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Feedback