18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : FC Köln - Hoffenheim: X

Match center
24. september 2010 kl. 20:30 - Fodbold, Tyskland - Tyskland Bundesliga
RheinEnergieSTADION
Opdateret
0
Redaktør for BetXpert 2004-2019. BetXpert-skribent om fransk fodbold med mere 2002-2019. Halvstuderet journalist (2,5 af 4 år på DJH før jeg sprang fra for at gå på universitet). Bachelor i italiensk, litteraturvidenskab og engelsk oversættelse. Ex-dansklærer, ex-boghandler. Spurs-fan. Bettingdinosaurus og -ronkedor.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Chance (1-X-2): 27-31-42%
Betvalue: 107,57%
Spilbar ned til odds: 3,23
Rigtig/forkert:
Pinnacle Spil nu hos Pinnacle
RheinEnergieStadion, Köln (plads til 50.000 - og der er typisk stort set udsolgt).

Begge klubber tabte i sidste weekend og skal her forsøge at rejse sig påny. Det vil nok ske med Köln i en defensiv, afventende rolle - trods hjemmebane - og med udeholdet som spilstyrende, men med øje for hjemmeholdets kontraer (Podolski er som bekendt farlig). Klubberne vil nok have en del respekt for hinanden; i sidste sæson vandt Hoffenheim stort i Köln, mens Köln vandt i Hoffenheim...

Af de to hold har Hoffenheim - der ser ud til at have flere strenge at spille på, især offensivt - vist klart det bedste spil i denne sæson og har kun tabt een kamp (mod Bayern i sidste weekend - og den var nær endt uafgjort). Köln startede særdeles skidt, sadlede derefter om til en mere defensiv taktik og fik 4 point i 2 kampe, men taktikken nyttede ikke senest mod det selvtillidsfyldte tophold Mainz.

Hoffenheim er favorit i dette opgør, men man skal ikke underkende hjemmeholdets defensive styrke og kontrakunnen. Eller de mange Köln-fans på lægterne (omend de også kan vende sig mod hjemmeholdet hvis det spiller rædderligt; det håber Hoffenheim-træner Rangnick i hvert fald vil ske).

Det kan bestemt ikke afvises at de to hold neutraliserer hinanden og deler i porten. Omend det ikke er sket i eet eneste af de seneste syv indbyrdes opgør...

Indbyrdes

Seneste kampe

April 2010 Hoffenheim - Köln 0-2

Nov 2009 Köln - Hoffenheim 0-4

Maj 2009 Hoffenheim - Köln 2-0

Nov 2008 Köln - Hoffenheim 1-3

Maj 2008 2BL Köln - Hoffenheim 3-1

Nov 2007 2BL Hoffenheim - Köln 0-2

Nov 2002 DFB Pokal Hoffenheim - Köln 1-5

Samlet statistik (2002-2010):

Hjemme og ude: Köln-Hoffenheim 4-0-3

I Köln: 1-0-2

FC KÖLN

Placering i 09/10: nr 13. Hjemme: 3-6-8 (18-29)

Gedebukkene fra Ruhr-distriktet fik en skidt start på sæsonen med 1-3-tab hjemme mod Kaiserslautern (foran 49.000 tilskuere) og 2-4-tab hos Werder Bremen.

Så ændrede træner Soldo taktik; begyndte at gribe det mere defensivt an med kun een decideret angriber (Podolski) og en oprydder (Petit) mellem forsvar og midtbane: 4-1-4-1.

Det gjorde holdet mere solidt, og det gav pote med nydelige indsatser og 1-0 hjemme over St. Pauli (50.000 tilskuere) og 0-0 hos Bayern München.

Men i sidste weekend tabte Köln 0-2 i Mainz. Det overraskende tophold var båret af momentum (4 sejre i træk) og selvtillid og spillede Köln ud af banen i første halvleg; kölnerne var heldige med at holde 0-0 til pausen. I anden halvleg fik Köln hanket mere op i spillet, men indkasserede to halv-uheldige/dumme mål. Samlet set et fortjent nederlag.

Nu venter hjemmekampen mod Hoffenheim der har gjort det temmelig flot i denne sæson. Og mon ikke Soldo holder fast i sin 4-1-4-1 - det tyder hans udtalelser i hvert fald på. Köln vil ikke grave sig ned - der skal trods alt helst en sejr på bordet - men vil heller ikke oversatse.

klubbens website siger Soldo bl.a. at "det ikke handler om hvor mange angribere man har, men hvor mange afslutninger man kommer til..." Han henviser desuden til sidste års hjemmekamp mod Hoffenheim hvor hans hold gik for offensivt til værks og fik en kontralussing på 0-4.

Det lærte Köln noget af - i udekampen mod Hoffenheim (april i år) gik det omvendt: Köln spillede kontra og vandt.

Trupnyt for Köln

Mangler:

McKenna (midterforsvar; starter - skadet siden 2. spillerunde)

Schorch (forsvar; reserve)

Chihi (angreb; fast/indskifter; 12 kampe fra start og 3 mål i 09/10. 0 kampe i 10/11)

Ishiaku (angreb; indskifter. 0 kampe i 10/11)

Köln har samme spillere til rådighed som i de seneste runder. Man mangler fortsat den rutinerede midterforsvarer McKenna, men 25-årige Geromel har gjort det nydeligt i canadierens fravær. Geromel blev udskiftet med en skade i sidste weekend, men skulle være klar mod Hoffenheim.

Den 39-årige målmand Mondragon ydede en skidt indsats i Mainz, men har fortsat trænerens tillid (spillede fint mod Bayern og har jo rutinen til at samle sig selv op).

Bud på opstilling (jvf kicker.de)

Mondragon - Brecko, Geromel, Mohamad, Ehret - Petit - Clemens, Lanig, Matuschyk, Jajalo - Podolski

HOFFENHEIM

Placering i 09/10: nr 11. Ude: 6-3-8 (18-22)

Den femtebedste række. Dér lå forstadsklubben fra Sinsheim (en by i Baden-Württemberg, i det sydvestlige Tyskland - cirka 200 km syd for Köln) for blot 10 år siden. I 08/09 havde klubben en flot debutsæson i den bedste liga med en syvendeplads. I sidste sæson gik det knapt så godt, men det blev dog til en midterplacering.

I denne sæson fik Hoffenheim en flot start med tre sejre i træk: 4-1 hjemme over Werder, 1-0 ude over St. Pauli og 2-0 hjemme over Schalke.

I fjerde runde var spillet mindre godt, men det blev dog 2-2 ude mod Kaiserslautern.

Men i sidste weekend tabte man så med 1-2 hjemme til Bayern München - dog i en kamp hvor uafgjort ikke havde været et synderligt ufortjent resultat, selv om Bayern havde bolden 79% af tiden; mestrenes spil blev lukket ned af hjemmeholdet der ikke gav mange chancer væk. Mestrene var ikke just prangende, bortset fra Ribéry - der desværre blev skadet. Hoffenheims mål blev sat ind af angriber Ibisevic.

Hoffenheim-træner Rangnick håber (klubbens website) at få de entusiastiske Köln-fans til at vende sig mod deres eget hold. Opskriften, siger han, er at dominere spillet og gøre tilskuerne frustrerede over hjemmeholdets impotens.

Det vil så vise sig om det kan lade sig gøre (dels at dominere markant, dels at få tilskuerne til at pifte ad eget hold).

Trupnyt for Hoffenheim

Mangler:

Jaissle (forsvar; reserve)

Obasi (angreb; starter. 23 kampe og 7 mål i 09/10. 0 kampe i 10/11)

Tvivlsom: Starke (førstekeeper)

Alle stamspillere er med i truppen - bortset fra langtidsskadede Obasi (nigeriansk VM-spiller). Det er dog tvivl om førstekeeper Starke der er med i truppen efter to runders skadespause, men muligvis endnu ikke er helt klar. I givet fald går det dog nok - afløser Haas har gjort det fint i de seneste to kampe.

Bud på opstilling (jvf kicker.de)

Haas - Beck, Simunic, Vorsah, Ibertsberger - Rudy, Luiz Gustavo - Weis, Salihovic - Ibisevic, Ba

  • Markedets højeste odds
  • Ingen personlige limits
  • Mange asian handicap spil

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Kommentarer

Feedback