18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : England - Frankrig: Over 2,5 Mål

Match center
17. november 2010 kl. 21:00 - Fodbold, Venskabskampe
Wembley
Opdateret
1
0
Redaktør for BetXpert 2004-2019. BetXpert-skribent om fransk fodbold med mere 2002-2019. Halvstuderet journalist (2,5 af 4 år på DJH før jeg sprang fra for at gå på universitet). Bachelor i italiensk, litteraturvidenskab og engelsk oversættelse. Ex-dansklærer, ex-boghandler. Spurs-fan. Bettingdinosaurus og -ronkedor.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (1)
Chance (Over-Under): 44-56%
Betvalue: 104,72%
Spilbar ned til odds: 2,27
Rigtig/forkert:
William Hill Spil nu hos William Hill
Træningskamp. Wembley, London.

Nelson og Napoleon er for længst gået i graven, men en dyst mellem naboerne og rivalerne England og Frankrig indeholder stadig fascination.

I dette opgør er begge landshold desværre et godt stykke fra deres idealopstilling. Især England der mangler godt og vel det halve hold (herunder Cole, Terry, Lampard og Rooney) og må give chancen til en række håbefulde talenter, bakket op af veteraner som Ferdinand og Gerrard.

Frankrig mangler fortsat nøglespillere som Evra og især Ribéry – men de seneste kval-kampe tyder på at det kan betale sig at give tillid til folk som Benzema, Gourcuff og Nasri. I denne kamp må det franske hold dog sandsynligvis stille med et meget uprøvet midterforsvar (og med en midtbanemand der ikke har spillet i en måned).

Der er umiddelbart lagt op til en rodet kamp, og det gælder både defensivt og offensivt. Men der KUNNE nu godt være mål i opgøret – i lyset af de defensive fravær (jaja, der er også offensive skader). Frankrig har en kreativ offensiv der kan drille modstanderne – og i den anden ende kan hurtige engelske fløje og en dynamisk Gerrard gøre det samme.

Det sandsynligste er stadig en målfattig kamp, men oddset er så flot at det skal prøves. Jeg prøver desuden med X2 – Frankrig har færre fravær og ser mere sammenspillet ud.

Se X2-tippet

OBS

Man (men det gælder jo også oddssætterne) skal passe på med betting på træningskampe; der foretages som regel en del udskiftninger, og hvordan med motivationen?

ENGLAND

England undgik skandaler à la den franske spillerstrejke under VM – men spillet var ikke meget bedre end det franske, især kneb det i offensiven (efter en skrabet gruppeandenplads med 5 point og en målscore på 2-1 for 3 kampe mod ringe modstandere, blev det til en ydmygende 1-4-exit mod et langt bedre spillende tysk hold i 1/8-finalen). Og der var også ulmende utilfredshed med træneren.

Italienske Fabio Capello forblev dog i trænersædet. Og England fik da også en fin start på EM-kvalifikationen med 4-0 hjemme over Bulgarien (3 mål af Defoe, 1 af Adam Johnson) og 3-1 ude over Schweiz (Rooney, Johnson og Bent).

Men 12. oktober var den gal igen; det blev kun 0-0 hjemme mod Montenegro. England manglede angriber Defoe der var startet inde i de to foregående kval-kampe, men alligevel et skuffende resultat.

Trupnyt for England

Trup:

Foster (Birmingham), Hart (Manchester City), Green (West Ham); Cahill (Bolton), Gibbs (Arsenal), Jagielka (Everton), Lescott (Manchester City), Richards (Manchester City), Ferdinand (Manchester United), Smalling (Manchester United), Warnock (Aston Villa); Walcott (Arsenal), A Young (Aston Villa), Gerrard (Liverpool), Barry (Manchester City), A Johnson (Manchester City), Milner (Manchester City), Henderson (Sunderland); Bothroyd (Cardiff), Carroll (Newcastle), Crouch (Tottenham), C Cole (West Ham)

Mangler:

Rooney (angreb; starter), Defoe (angreb; starter), Glen Johnson (højreback; starter), Lampard (midtbane; starter), John Terry (midterforsvar; starter), Ashley Cole (venstreback; starter)

Tvivlsomme: Hart (førstekeeper), Jagielka (midterforsvar; starter i de seneste kampe), Agbonlahor (angreb; reserve), Carroll (angreb; tiltænkt en startrolle mod Frankrig)

England mangler godt og vel halvdelen af sin ideal-ellever. Dynamiske og målfarlige Lampard mangler fortsat på midtbanen (været ude siden VM). Kval-topscorer Defoe og midterforsvarer Terry mangler ligesom mod Montenegro. Og så er der kommet to nye skader til, på de to backpladser: Cole og Glen Johnson er begge ude.

Hvad midterforsvaret angår, går det nok – da man som mod Montenegro kan stille med Manchester Uniteds Rio Ferdinand (dennes første landskamp efter en længere skadespause) og Phil Jagieka der er startet inde i de 3 kval-kampe. Jagielka har influenza, men burde blive klar.

Det gælder i øvrigt også målmand Hart der døjer med en skade; ifølge den engelske lejr bør han kunne spille.

Men altså: på de to backs må man ty til ret uprøvede kræfter. Til venstre Kieron Gibbs (20 år og kun reserve hos Arsenal), og til højre – tjah, hvem? Micah Richards, antager jeg – så vidt jeg kan se, er han den eneste deciderede højreback i truppen (ret mig, hvis jeg tager fejl). Og han er – naturligvis, havde jeg nær sagt – også kun reserve hos sit klubhold (Manchester City).

På midtbanen bliver der ifølge træner Capello spilletid og dermed debut til et andet ungtalent, Sunderlands Henderson (20 år). Om det er en startplads eller som indskifter, står ikke helt klart. Man kan bruge ham enten som offensiv central-midtbane eller på højrekanten. På den sidste plads har man dog også folk som Adam Johnson og Walcott.

I angrebet skulle der være en startplads til endnu en ungersvend, Newcastles Andy Carroll der har gjort det flot i den nye sæson. Han så en overgang ud til at misse sin debut pga en lyskenskade, men det ser bedre ud nu.

Hvis han starter, må det næsten betyde en bænkplads til Crouch – de er nemlig begge to høje, hovedstødsstærke targetmen.

Læs BBC-artiklen der taler om startplads til Gibbs, Carroll, og spilletid til Henderson – samt til Ferdinand, Gerrard og Barry...).

Bud på engelsk opstilling

Carroll – ?

A. Cole/Barry – Gerrard – Barry/Henderson – Walcott/Johnson/Henderson/Milner

Gibbs – Ferdinand – Jagielka – Richards

Hart

FRANKRIG

Frankrig der kun med nød og næppe (og lidt snyd i form af Henry-hånd bolden) kom med til VM og dér leverede en elendig indsats (og en skandale i form af spillerstrejke), fik også en skidt start på efteråret og EM-kvalifikationen, med 0-1 hjemme mod Hviderusland (dog en temmelig heldig hviderussisk sejr).

Men siden har det nykonstruerede hold (et par af de gamle er stoppet/skibet af, og et par andre VM-profiler mangler, pga skade eller karantæne) under den nye træner Laurent Blanc gjort det vældigt nydeligt med tre 2-0-sejre i træk: ude over Bosnien, hjemme over Rumænien og hjemme over Luxembourg.

Af den typiske VM-opstilling er der pt sådan set kun venstrekant Malouda, højreback Sagna og målmand Lloris tilbage. Og så er forsvarer Abidal også lige vendt tilbage. Til gengæld har folk som Benzema, Nasri, Gourcuff, Mexés, Rami, Diaby, Diarra, Clichy fået chancen. Folk der under Domenech var delvist eller helt i skyggen.

Af de 6 mål i de seneste 3 kampe, har Gourcuff og Benzema scoret hver 2, Malouda har nettet een gang (og så har reserven Rémy scoret en enkelt).

Trupnyt for Frankrig

Trup:

Angreb: Gameiro (Lorient), Hoarau (Paris St Germain), Benzema (Real Madrid), Remy (Marseille), Payet (St Etienne), Valbuena (Marseille)

Midtbane: A. Diarra (Bordeaux), M’Vila (Rennes), Malouda (Chelsea), Gourcuff (Lyon), Nasri (Arsenal), Cabaye (Lille)

Forsvar: Sagna (Arsenal), Clichy (Arsenal), Rami (Lille), Mexes (Roma), Sakho (Paris St Germain), Abidal (Barcelona), Reveillere (Lyon)

Målmænd: Lloris (Lyon), Mandanda (Marseille), Carrosso (Bordeaux)

Mangler: Ribéry (venstrekant; starter), Evra (venstreback; starter), Diaby (midtbane; starter), Mexés (midterforsvar; starter)

Frankrig mangler fortsat (siden VM) to oplagte startkandidater, Ribéry og Evra (ude er også stadig – og nok for altid; han vil næppe igen – Chelsea-angriber Anelka der fik en rekordlang karantæne for sin adfærd under VM).

I denne kamp må man også undvære Arsenals dynamiske Diaby og Romas midterforsvarer Mexés – faste startere på landsholdet siden VM.

Diaby kan fx udskiftes med Lyons Gourcuff, svagere defensivt, men langt mere kreativ. Mens Méxés formentligt remplaceres af PSGs 20-årige stortalent Sakho. Hurtig og fysisk stærk (og temmelig hårdt spillende) og vant til høje angribere (er holdkammerat med Hoarau) – og det skal blive spændende at se ham mod folk som Carroll og Crouch.

Man har ellers Barcelonas Abidal (kan spille både venstreback og midterforsvar; var i sidstnævnte rolle under VM) med for første gang siden sommerens slutrunde, men mon ikke han snarere skal spille venstreback –hvor Clichy har været ret usikker.

Defensiv-midtbanemand Diarra – anfører i seneste landskamp – er med i truppen, men har pga karantæne ikke spillet for sit klubhold Bordeaux siden 16. oktober. Han får nok en startplads alligevel, ved siden af talentfulde M´Vila, men det synes mest i mangel af bedre; hans form er næppe i top.

Bud på fransk opstilling

Benzema

Malouda – Gourcuff - Nasri

M’Vila - A.Diarra

Abidal/Clichy – Sakho – Rami – Sagna

Lloris

  • Høje odds på specialspil
  • Accepterer høje indsatser
  • Meget brugervenlig hjemmeside

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Kommentarer

Feedback