18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Carl Froch - George Groves: Froch w/ KO, TKO, TD el. disq, runde 7-12

31. maj 2014 kl. 22:00
Opdateret
13
0
Ekspert hos BetXpert siden juli 2009 med fokus på boksning og MMA.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (13)
Chance: 27%
Betvalue: 108,00%
Spilbar ned til odds: 3,70
Rigtig/forkert:
SportingBet Spil nu hos SportingBet
Main event i London. Titelkamp i supermellemvægt.

Rematch. Froch vandt den første kamp via kontroversiel teknisk knockout. Groves vil formentligt starte godt ud igen, men vi så, at Froch kan tage meget og komme stærkt tilbage. Værdien er på rutinerede Froch i runde 7-12.

Derfor skal du spille den:

  • Froch har større rutine end Groves. Han har været i ringen med mange af divisionens bedste.
  • Froch er vant til, at tingene går imod ham tidligt. Han er en slow starter, men en stærk kæbe gør, at han næsten aldrig er ude af en kamp.
  • Froch har poweren til at stoppe Groves, også selvom han skulle være langt bagud.

Det skal du holde øje med:

  • Groves er dygtigere rent teknisk end Froch. Han kan meget vel vinde flest runder undervejs. Dette taler imod Froch, mens til dels for vores spil.
  • Groves er langt hurtigere på både hænder og fødder, og Froch havde problemer med dette i første kamp.
  • Groves kan have forbedret sig fra den første kamp og have en helt anden strategi end sidst.
  • Kampen bliver bokset i London. Således er Groves denne gang på hjemmebane.

NB: Spillet går på, at Froch vinder på KO, TKO, RTD, teknisk afgørelse eller diskvalifikation i runderne 7-12. Ved alle andre udfald er spillet tabt

Odds

Carl Froch er favorit overalt på markedet. Bet365 giver 1,61 på en sejr, Sportingbet og Unibet giver 1,62, Nordicbet giver 1,63, Betsafe giver 1,65, mens Ladbrokes giver 1,73. Det ville ikke overraske mig, hvis det blev tættere op til kampen. Min egen chancevurdering er i omegnen af 58-4-38, så jeg er ret enig i de ovenstående vurderinger. Froch bør i mine øjne være favorit, men Groves gjorde det så godt i den første kamp, at det er rigtig svært at vide, hvad der kommer til at ske…

Alle bookmakere er enige om, at en knockoutsejr til Froch er det mest sandsynlige udfald. Man får højest 2,40 på dette udfald hos Sportingbet. Jeg er ret enig i denne vurdering, men jeg mener, at det er mest sandsynligt, at en knockout først kommer i kampens anden halvdel. Groves vil formentligt starte godt ud igen, men de fleste tror, at Froch vil lukke afstanden mere som runderne skrider frem. Han er dog ikke kendt som en one-punch knockout puncher, så der skal nok gå nogle runder, før en eventuel knockout vil forekomme. Hvis kampen går fuld tid, så er det meget muligt, at Groves vil have vundet flest runder. Dette afspejles også i bookmakernes odds, hvor en pointsejr til Groves er en smule mere sandsynligt end en pointsejr til Froch. Jeg tror, at Froch skal vinde før tid, hvis han skal være sikker på sin sejr, og derfor vælger jeg dette spil. Til sammenligning med dette spil giver Ladbrokes 3,75 på samme udfald.

Carl Froch

England

36 år (2. juli 1977)

32-2, 23 KO

Ortodoks

Højde: 185 cm

Rækkevidde: 191 cm

Carl ”The Cobra” Froch er en hårdfør bokser, der oftest kæmper som pressure fighter. Hans evner bliver ofte overset pga. hans stil. Han er virkelig akavet og har et undervurderet jab. Han besidder stor power i begge hænder, men hans kæbe og vilje er hans største styrker. Han har været i mange krige og er kommet op i alderen, så han er måske forbi sin prime.

Froch er IBF- og WBA-mester i supermellemvægt og er rangeret som nummer et i divisionen og nummer ti pound for pound hos The Ring. Han er tidligere BBBofC- og WBC-mester i samme division. Han har bl.a. besejret Charles Adamu, Brian Magee, Tony Dodson, Robin Reid, Jean Pascal, Jermain Taylor, Andre Dirrell, Arthur Abraham, Glen Johnson, Lucian Bute, Yusaf Mack, Mikkel Kessler og George Groves, mens han har tabt til samme Kessler og Andre Ward.

George Groves

England

26 år (26. marts 1988)

19-1, 15 KO

Ortodoks

Højde: 182 cm.

Rækkevidde: 183 cm.

”Saint” George Groves er en glimrende bokser, der kombinerer stor teknik med blændende speed på både hænder og fødder. Han er bevægelig og har et stærkt jab, så han foretrækker at indtage midten af ringen og diktere kampens tempo. Han besidder god power i hænderne, men hans farligste slag er klart den lige højre. Han har igennem hele sin karriere været kendt for at have en mistænkelig kæbe.

Groves er tidligere BBBofC, Commonwealth- og WBA Intercontinental-mester i supermellemvægt og er rangeret som nummer fem i divisionen hos The Ring. Han har bl.a. besejret Charles Adamu, Kenny Anderson, James DeGale, Paul Smith, Glen Johnson og Noe Gonzalez Alcoba, mens han har tabt til Carl Froch.

Det første opgør

Froch var stor favorit i den første kamp. Mange, deriblandt Froch selv, mente, at Groves endnu ikke havde gjort sig fortjent til en kamp som denne. Dette havde ikke så meget at gøre med Groves selv. De fleste var enige om, at han havde stort potentiale, men en kamp mod Robert Stieglitz gav mere mening. Groves var nemlig ikke rangeret helt i toppen hos flere af de store bokseforbund, men pga. manglen på reelle udfordrere, så fik han alligevel kampen – til Frochs store skuffelse. Froch havde netop besejret Kessler i karrierens måske bedste præstation. Han ledte efter en rematch med Ward og følte, at en kamp mod Groves var et skridt i den forkerte retning. På sin vis havde han ret, for nu havde han alt at tabe og intet at vinde. Hvis han slog Groves, som det blev forventet af ham, så ville det sikkert hurtigt blive fremstillet som om, at Groves aldrig var god nok til at få kampen i første omgang…

Alt dette fyldte meget i medierne, men den eneste som syntes uberørt af alt dette, var Groves selv. Så snart kampen var blevet blevet sat i stand, så begyndte han at føre mental krig mod Froch. Han nægtede at erkende, at han ikke skulle være klar til en storkamp. Han underminerede Froch, hver gang han fik mulighed for det, og han underspillede konsekvent den forsvarende mesters tidligere præstationer. Som månederne gik, blev det mere og mere tydeligt, at Groves havde lykkedes med denne strategi. Froch, der er kendt for sin selvsikkerhed og sin store mund, var synligt irriteret til diverse pressekonferencer, og han virkede rystet, når han blev angrebet verbalt. Groves lovede, at han ville dominere Froch. Han lovede, at han ville ramme ham hårdt med sin højre i første runde. Lgesom mod James DeGale toogethalvt år tidligere, hvor han også var enorm underdog, så holdt han alt, hvad han havde lovet – og mere til!

Da klokken lød til første omgang var Groves med det samme over Froch. Det varede ikke lang tid, før han havde indtaget midten af ringen. Han tog med det samme Frochs jab væk, hvilket fik den forsvarende mester på hælene. Det var forventet, at Groves ville være hurtigere end Froch på både hænder og fødder, men forskellen var enorm. Froch, som var frustreret, angreb vildt, men han blev timet hver gang, og hen mod slutningen af runden løb han ind i en enorm træffer, som sendte ham til tælling for blot anden gang i karrieren. Modsat kampen mod Jermain Taylor så var Froch hårdt ramt her. Hans ben virkede helt væk. Dette må have været et stort chok for selv de mest hardcore Groves-tilhængere, for Froch har en af sportens bedste kæber. Jeg tror ikke, at han i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, at Groves kunne såre ham med et slag.

Froch havde sine momenter i tredje og femte runde, men overordnet set dominerede Groves. Det virkede dog som om, at kampen var ved at vende en smule. Men Groves kom brølende ud til sjette runde, og her landede han nok til at nedlægge en elefant. Det var en stor runde, men det kan være, den tog noget ud af Groves. Måske var trætheden begyndt at melde sig, men man har også set, at fightere mister en smule selvtillid, når modstanderen bliver ved med at komme frem efter at være blevet ramt af den andens bedste træffere. Uanset hvad så begyndte Froch at komme tættere på, og selvom han ikke landede meget rent, så fornemmede man et lille skift i kampen. Jeg mener, at han tog runde otte, før det endelig lykkedes ham at ryste Groves i nieren.

Kamplederen, Howard Foster, stoppede Groves alt, alt for tidligt – der må ikke være nogen tvivl om dette. Jeg tror dog, at Froch havde fået knockouten uanset hvad. Han er en fremragende finisher, og Groves ben var væk. Han svajede tydeligt, da han beklagede sig lige efter kampen. Publikum rasede over dommen, og Groves, der var blevet buhet før kampen, blev klappet ud som vinderen. Det er siden blevet fremstillet som om, at Froch ikke havde noget som helst i hele kampen, før han landede et lucky shot, men det giver jeg ikke meget for. Der er absolut ingen tvivl om, at Groves skulle have haft flere muligheden for at komme tilbage. Men ingen nævner, at Froch i ligeså høj grad også blev frarøvet muligheden for et utroligt comeback. Han har gjort det flere gange før i sin karriere, og det er netop dette, som har gjort ham så populær de seneste år…

Matchup

Det virker som om, at Froch håndterer Groves’ mentale spil bedre op til denne kamp. Han er mere fattet i de fleste interviews og svarer bedre tilbage, når han bliver angrebet. Jeg tror, at Froch kan tage mest med fra den første kamp, for nu ved han, hvor hurtig og hvor dygtig Groves virkelig er. Froch har ikke lagt fingre imellem, når han har skulle vurdere sin egen præstation. Den dårligste udgave af ham selv formåede stadig at overkomme Groves, ud fra hans egen udlægning, og det virker som om, at han har fået en vis selvtillid fra dette.

Jeg er enig i, at Groves nærmest ikke kan gøre det bedre denne gang. Derfor taler det meget imod en sejr til Groves, at det stadig ikke var nok sidst, kontroversiel afgørelse eller ej. Den første kamp viste, at Groves er en dygtigere bokser rent teknisk, og den viste, at han er langt hurtigere på både hænder og fødder. Alt dette vdste man på forhånd, men det var overraskende, hvor stor forskellen var. Froch kan næppe gøre så meget ved dette. Det er for sent for ham at skulle ændre sig markant, men i det mindste ved han nu, hvad der venter ham. Der er altså ringe mulighed for, at han denne gang har taget let på Groves.

Den første kamp viste til gengæld også, at Froch kan håndtere Groves’ power bedre, end den anden vej rundt. Dette var også forventet på forhånd. Det er ikke umuligt, at den første kamp tog noget ud af Froch. Det har man set før med en fighter i denne alder. Men jeg forventer stadig, at der skal mindre til, før han ryster Groves end omvendt. Således kan han igen få en dårlig start, uden han vil være ude af kampen, selvom det bestemt ikke er ønskværdigt for ham eller vores spil. En ting som man nemlig aldrig kan træne er ens kæbe. Man kan selvfølgelig sige, Groves ved, hvor hårdt Froch slår nu, men det er umuligt at gå tolv runder mod en verdensklasse-modstander uden at blive ramt overhovedet – og der skulle trods alt ikke frygtelig meget til, før Groves var i problemer i den første kamp…

Jeg forventer, at Groves vil lægge godt ud og vinde størstedelen af de tidlige runder i kampen. Det er muligt, at han med henblik på den første kamp vil forblive på tæerne, selvom han formår at ryste Froch. Det var nemlig da han begyndte at slås, at alting langsomt faldt fra hinanden. Jeg ville dog blive overrasket, hvis han kan holde Froch på afstand i hele kampen. Han satte nærmest ikke en fod forkert i første kamp, men Froch begyndte alligevel at lukke afstanden i midterrunderne. Froch har set klodset ud i ringen tidligere, når han har mødt hurtige teknikere, men han bliver typisk stærkere, som kampen skrider frem.

Det lykkes ham oftest at vinde det tabte tilbage i anden halvdel af kampe, bare se hans kampe mod f.eks. Taylor og Dirrell. Det er skam farligt her, for ingen af disse kan slå som Groves. Jeg er dog tilbøjelig til at tro Froch, når han siger, at han ikke kan knockoutes, når man ser, hvad han har taget gennem sin karriere. Jeg tror, at Groves kan bevare kocentrationen over tolv runder. Således ser jeg det mest sandsynligt, at han vinder, hvis kampen går fuld tid. Det er dog få mennesker, som ligefrem regner med dette. Det er på denne baggrund, at jeg vælger dette spil. Til dette odds synes jeg bestemt, at spillet er et skud værd. Jeg håber dog i sidste ende mest på, at vi får en overbevisende vinder, frem for kontroverser.

Det er muligt, at dette også kan får betydning for danske boksefans, da Kessler leder efter en sidste storkamp. En kamp mod Ward eller Golovkin virker meget usandsynlig, og Kessler har selv udtalt, at han ikke er interesseret i Abraham. Således ser det ud som om, at vinderen af denne kamp kunne være et godt bud på en modstander til ”The Viking Warrior”.

  • Stort spiludbud
  • Stort live betting-udvalg
  • God support

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Søndag 24. November 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
12:30 Genoa - Cagliari: Under 2,5 Mål
1,68
Læs spiltip
14:00 Osasuna - Villarreal: Over 2,5 Mål
1,75
Læs spiltip
14:00 AaB - Viborg: Over 0,5 Mathias Jørgensen skud på mål
1,55
Læs spiltip
14:00 AaB - Viborg: Over 0,5 Oliver Ross skud på mål
1,70
Læs spiltip
17:30 Ipswich - Manchester United: Over 0,5 Bruno Fernandes skud på mål
1,68
Læs spiltip
19:00 Washington Commanders - Dallas Cowboys: (AH: -9,5) 1
1,85
Læs spiltip
19:00 Miami Dolphins - New England Patriots: (AH: -6,5) 1
1,75
Læs spiltip
Mandag 25. November 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
02:20 Los Angeles Rams - Philadelphia Eagles: 2
1,67
Læs spiltip
19:00 FC Midtjylland - Silkeborg IF: 1
1,67
Læs spiltip
Tirsdag 10. November 2026
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
20:00 Statsminister: Nicolai Wammen
10,00
Læs spiltip

Kommentarer

Feedback