Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Omvendt kamp: 19. sept: Marseille-Arsenal 0-1
Marseille Mandanda, Azpilicueta, Diawara, N'Koulou, Morel, Diarra, Gonzalez (Amalfitano 73), Cheyrou (Kabore 87), Valbuena, Remy (Gignac 69), Andre Ayew.
Arsenal Szczesny, Jenkinson (Djourou 62), Mertesacker, Koscielny, Andre Santos, Song, Arteta, Walcott (Gervinho 67), Rosicky, Arshavin (Ramsey 78), van Persie.
En temmelig kedelig kamp (Marseille havde 7 afslutninger, Arsenal 6) var på vej til at ende uafgjort da Ramsey i andet tillægsminut fik scoret i en lidt tilfældig situation.
GRUPPE F
Arsenal 3 kampe, 7 point
Marseille 3, 6
Olympiakos 3, 3
Dortmund 3, 1
ARSENAL
Nr 7 i Premier League: 5-1-4 (20-21). Hjemme: 4-0-1 (9-4)
Arsenal vandt i lørdags 3-5 (van Persie x 3, Santos, Walcott) ude over London-rivalen Chelsea. Helt fortjent – en sprudlende Arsenal-offensiv kunne og burde have scoret endnu flere mål.
Defensiven var dog usikker: både hos de to backs Santos (der til gengæld var god fremefter; han scorede da også) og Djourou, samt i midterforsvaret (primært Mertesacker).
Det var Arsenals femte sejr i træk (inklusive CL og ligacup) – og dermed er holdet ved at komme ovenpå efter en skidt sæsonstart der blandt andet gav et 0-2-nederlag hjemme mod Liverpool, en 8-2-lussing på Old Trafford, et 4-3-tab i Blackburn og et 2-1-tab hos arverivalen Tottenham.
I seneste hjemmekamp (fraset sidste tirsdags ligacup-sejr på 2-1 over Bolton; her stillede Arsenal med reserveholdet) blev det 3-1 over Stoke. Dermed har Arsenal scoret mindst 2 mål i alle 6 hjemmekampe siden 1-0 over Swansea 10. september – og ladet mål gå ind i 5. Samlet målscore for de 6 kampe: 15-5.
I CL-gruppespillet står Arsenal med 7 point for 3 kampe, efter 1-1 (temmelig heldigt) hos Dortmund, 2-1 hjemme over Olympiakos og 0-1-sejr i Marseille.
Målet mod tyskerne blev scoret af van Persie, målene mod grækerne af 18-årige Oxlade-Chamberlain og Santos. Mod Marseille stod Ramsey for målet.
For at nå i gruppespillet måtte Arsenal igennem en kvalifikationsrunde mod Udinese (2 engelske sejre: 1-0 hjemme og 1-2 ude).
I sidste sæsons gruppespil blev Arsenal 2er efter Shakhtar (5-1-sejr hjemme, 2-1-tab ude), foran Sporting Braga (6-0-sejr hjemme, 2-0-tab ude) og Partizan Beograd (1-3-sejr ude, 3-1-sejr hjemme). Hvorefter London-klubben røg ud mod Barcelona i 1/8-finalen via 2-1-sejr hjemme og 3-1-tab ude (her stod der 1-1 indtil van Persie på tåbelig vis blev udvist i 56. minut).
TRUPNYT FOR ARSENAL
Trup (kilde: sportinglife.com):
Szczesny, Santos, Jenkinson, Mertesacker, Koscielny, Vermaelen, Jenkinson, Walcott, Song, Ramsey, Arteta, Van Persie, Gervinho, Fabianski, Rosicky, Park, Benayoun, Frimpong, Djourou, Arshavin, Oxlade-Chamberlain, Miyaichi
Fravær:
Wilshire (midtbane; ikke spillet i denne sæson; ude til januar)
Sagna (højreback; ude siden 2/10)
Diaby (midtbane)
Chamakh (angreb)
Gibbs (venstreback)
Arsenal må fortsat undvære Wilshire, dynamiske ungersvend på midtbanen.
På højrebacken mangler Sagna fortsat – og her ligner hverken Jenkinson eller Djourou en god afløser. Djourou havde store problemer mod Chelsea i weekenden, og Jenkinson er tydeligt urutineret.
På venstrebacken har Gibbs været ude med en skade mavemuskulaturen siden 17. oktober. Afløser Santos har været stærk fremad, men var usikker bagude mod Chelsea der trængte igennem flere gange i hans side.
I midterforsvaret er stærke og målfarlige Vermaelen vendt tilbage efter sin ankelskade (der holdt ham ude siden anden spillerunde i denne sæsons PL). Han fik comeback i sidste tirsdags ligacupkamp – men måtte lade sig udskifte pga krampe. Han blev skiftet ind i de sidste par minutter mod Chelsea. Jeg tvivler på at han er klar til at starte.
Der er ellers nok behov for udskiftning i midterforsvaret hvor Mertesacker mod Chelsea igen havde store problemer, med sin langsomhed og med sin opdæknings-placering (han kiksede i sin opdækning ved Terrys mål).
Hvad med offensiven – vil Wenger køre turn-over? Næppe af hensyn til næste weekends ligakamp; det er hjemme mod ydmyge WBA. Så det skal snarere være hvis nogle er trætte. Og hvem er træt efter en 5-3-sejr over Chelsea?
Nej, jeg forventer ikke større udskiftning i den giftige offensiv. Jeg regner bestemt med at se van Persie og Walcott fra start. Men måske Gervinho erstattes på venstrekanten af Arshavin, ligesom i den første Marseille-kamp.
For en van Persie-start taler at Chamakh er skadet, og dermed er der ikke så mange andre deciderede centreforwards at tage af. Der er Park, men sydkoreaneren (i øvrigt med 3 år i fransk fodbold bag sig) har endnu sin PL-debut til gode (han startede dog inde – og scorede – i sidste uges ligacupkamp) og kastes næppe for CL-løverne med en start (måske en indskiftning). En mere realistisk mulighed er at Walcott smides ind som central angriber (og giver plads til fx Benayoun på højrekanten), men indtil Wenger siger noget andet, går jeg ud fra van Persie starter.
Bud på Arsenal-opstilling:
Gervinho/Arshavin – van Persie - Walcott
Ramsey/Rosicky - Arteta
Song
Santos – Koscielny – Mertesacker - Jenkinson
Målmand: Szczesny
MARSEILLE
Nr 9 i den franske Ligue 1. 3-6-3 (15-14). Ude: 1-3-2 (8-10)
Sidste sæsons sølvvinder i Frankrig fik en meget skidt start på den nye Ligue 1-sæson med kun én sejr i de første 10 runder.
Men efter 3 målfattige uafgjorte kampe i træk (1-1, 1-1 og 0-0) har Marseille vundet de seneste 2 ligakampe: 2-0 hjemme over oprykkerne Ajaccio og i lørdags 2-3 ude over Dijon, et andet oprykkerhold. Ind i mellem (sidste tirsdag) blev det 4-0 hjemme over L2-klubben Lens i ligacuppen.
Hvorfor er holdet pludselig begyndt at score mål (det skete også tidligere i sæsonen, men meget pletvist)? Er det bare fordi modstanderne har været ringe? Næppe; Marsielle er også snublet over dårlige hold tidligere.
Nej, det er nok snarere fordi træner Deschamps har skiftet formation, til 4-4-2 med to deciderede angribere OG to fløje. Hvor det tidligere hed fx 4-3-3.
Det har gjort holdet, ikke bare mere offensivt, men også mere effektivt. At det stadig kan knibe defensivt, viser weekendens kamp i Dijon. Marseille var foran 2-0 ved pausen (Rémy og Cheyrou), men Dijon fik udlignet ved mål i 46. og 62. minut – før Diarra scorede sejrsmålet på hovedstød (frisparks-oplæg: Valbuena).
Skidt at blive indhentet – men for én gangs skyld gik Marseille ikke i panik i modgangen. Indskifterne Valbueana og Diarra gik forrest i kampen (også godt kæmpet af Gignac).
På søndag venter lokalderbyet mod Nice. En vigtig kamp – men den betyder ingenting før Arsenal-kampen er overstået.
I CL-gruppespillet står Marseille med 6 for 23kampe, efter 0-1-sejr hos Olympiakos (målet: Lucho), 3-0-hjemmesejr over Dortmund (målene sat ind af Rémy og A. Ayew x 2) og 0-1 mod Arsenal. Cifrene mod tyskerne lyver en smule; Marseille var på hælene i store dele af kampen mod et offensivt velspillende (men ikke særligt effektivt, og defensivt usikkert) tysk hold der havde scoret diverse mål hvis det ikke havde været for storspil af målmand Mandanda (plus en stolpe).
I sidste sæsons CL-gruppespil blev Marseille nr 2 efter Chelsea (2-0-tab ude, 1-0-sejr hjemme), foran Spartak Moskva (0-1-tab hjemme, 0-3-sejr ude) og Zilina (1-0-sejr hjemme, 0-7-sejr ude). I 1/8-finalen røg Marseille ud mod Manchester United (0-0 hjemme, 2-1-tab på Old Trafford).
TRUPNYT FOR MARSEILLE
Trup (kilde: om.net og football365.fr):
Mandanda, Bracigliano - Azpilicueta, Fanni, Diawara, N'Koulou, Morel, Dj.Traoré, Sabo – A.Diarra, Kaboré, Be.Cheyrou, Lucho, Valbuena, A.Ayew, Amalfitano - Remy, Gignac, J.Ayew
Fravær:
M´Bia (midterforsvar/defensiv midtbane - indskifter)
Marseille har alle deciderede stamspillere klar og kan dermed stille stærkeste hold. Spørgsmålet er hvad det er?
Mit bud er at Deschamps efter de seneste kampes relative succes fortsætter med 4-4-2-systemet. Det kræver at de to fløje arbejder stenhårdt, også defensivt – men 4-4-2 gør Marseille klart mere effektivt og sammenhængende. Og meget mere målfarligt.
I weekenden startede Valbuena ude, men det var nok for at spare ham – den franske landsholdsspiller er noteret for 7 assists i 11 ligakampe og ligner en starter i London.
Det gør defensiv midtbanemand (også landsholdsmand) Diarra også. Han har haft en svær start på tilværelsen i Marseille efter sit sommerskifte fra Bordeaux, men blev skiftet ind i weekenden og gjorde det flot (og scorede). Det, tror jeg, vandt ham en startplads mod Arsenal.
Så er der kreative Lucho: han har siddet på bænken i de seneste 2 ligakampe (efter en ret uoplagt sæsonstart). Har det givet ham motivation - og får han chancen i London? Tjah. Næppe i en 4-4-2, men måske i en 4-3-3. Men kun hvis Deschamps mener at han er mentalt klar.
På højrebacken startede Fanni inde i weekenden, men det var nok mest for at spare Azpilicueta der normalt har pladsen. Fanni gjorde det fint fremefter, men havde nær kostet et mål bagude.
Helt fremme har unge Jordan Ayew (Andrés lillebror; og begge er som bekendt sønner af Abedi Pelé) haft en startplads i de seneste 3 kampe, men han var bleg i weekenden – og jeg kunne forestille mig at altid fightende Gignac får pladsen mod Arsenal. HVIS altså Deschamps kører 4-4-2; hvis ikke, er det med stor sandsynlighed hurtige Rémy der tager en enlig centreforward-plads.
Bud på Marseille-opstilling: 4-4-2
Gignac - Rémy
A. Ayew – Cheyrou – Diarra - Valbuena
Morel – N´Koulou – Diawara - Azpilicueta
Målmand: Mandanda
Eller: 4-3-3 (eller 4-2-1-2-1)
Rémy
A. Ayew - Valbuena
Lucho
Cheyrou – Diarra
Morel – N´Koulou – Diawara - Azpilicueta
Målmand: Mandanda
- Stærkt udbud af sportsmarkeder
- Garvet spiludbyder med årelang erfaring i branchen
- Flotte odds på dansk og internatonal top fodbol
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Seneste 10 kampe
EPL
Chelsea |
1 : 1 |
10/11-2024 Arsenal |
ECL
Inter |
1 : 0 |
06/11-2024 Arsenal |
EPL
Newcastle |
1 : 0 |
02/11-2024 Arsenal |
EELC
Preston |
0 : 3 |
30/10-2024 Arsenal |
EPL
Arsenal |
2 : 2 |
27/10-2024 Liverpool |
ECL
Arsenal |
1 : 0 |
22/10-2024 Shakhtar Donetsk |
EPL
Bournemouth |
2 : 0 |
19/10-2024 1
Arsenal
|
EPL
Arsenal |
3 : 1 |
05/10-2024 Southampton |
ECL
Arsenal |
2 : 0 |
01/10-2024 PSG |
EPL
Arsenal |
4 : 2 |
28/09-2024 Leicester |
FFL1
Marseille |
1 : 3 |
08/11-2024 Auxerre |
FFL1
Nantes |
1 : 2 |
03/11-2024 Marseille |
FFL1
Marseille 1 |
0 : 3 |
27/10-2024 PSG |
FFL1
Montpellier 1 |
0 : 5 |
20/10-2024 Marseille |
FFL1
Marseille 1 |
1 : 1 |
04/10-2024 1
Angers
|
FFL1
Strasbourg |
1 : 0 |
29/09-2024 Marseille |
FFL1
Lyon |
2 : 3 |
22/09-2024 1
Marseille
|
FFL1
Marseille 1 |
2 : 0 |
14/09-2024 Nice |
FFL1
Toulouse 1 |
1 : 3 |
31/08-2024 Marseille |
FFL1
Marseille |
2 : 2 |
25/08-2024 Reims |