18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Armenien - Rusland: (AH: +1,0) 1

26. marts 2011 kl. 16:00
Spillested: Republican Stadium - Vazgen Sargsyan
Opdateret
0
Profession: Journalist. Uddannelse: cand.oecon og skolelærer.
Har de seneste 17 år beskæftiget sig professionelt med sports-betting med plus på kontoen.
Været spilekspert og spilredaktør hos Berlingske Tidende, Ritzaus Bureau, B.T. samt de seneste syv år TIPS-bladet.
Indstiftede ved årsskiftet 2004/05 på TIPS-bladet det såkaldte Hitrate-regnskab, som løbende monitorerede tilbagebetalingen af væddemåls-anbefalinger.
Resultat 2005: 108,0 %.
Resultat 2006: 113,1 %.
Resultat 2007 (første halvår, indtil start på BetXpert): 129,5 %

Har de seneste fem år været bosiddende fifty/fifty på bookmaker-øen Malta, bl.a. som konsulent for bookmakerfirmaer, og i den italienske fodbold-metropol Milano.
Sprog: Dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk.
Speciale-område: Fodbold.
Med baggrund i de foregående års regnskaber må det ultimative "jagt-område" beskrives som Europa Cup’en. De seneste syv år har med én sæsons undtagelse givet solidt overskud i Champions League, UEFA Cup og Intertoto Cup. Specielt sommeren/det tidlige efterår er traditionelt overskudsgivende, hvilket vil sige Intertoto Cup’en, kvalifikationen til Champions League samt kvalifikationen og hovedturneringens 1. runde i UEFA Cup’en.
Andre fodbold-områder med traditionelt godt afkast: Landskampe, Italien, Østeuropa, Latinamerika.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Chance (1-X-2) inklusiv handicap: 40-26-34%
Betvalue: 102,40%
Spilbar ned til odds: 1,85
Rigtig/forkert:
Pinnacle Spil nu hos Pinnacle
Rusland er på papiret klasser over Armenien, hvilket meget godt illustreres af, at ikke én eneste armensk spiller ville være i nærheden af landsholds-udtagelse, hvor passet havde været russisk. Men der er andet i fodbold, og i et fodboldhold, end blot den samlede sum af 11 spillere. Traditions-mæssigt vinder Rusland ofte kampe som denne, men det sker også ofte med mindst mulig margin, ét mål, og netop nu virker Armeniens chancer for et godt resultat mod den ikke særligt vellidte storebror større end nogensinde. Det armenske mandskab er sprunget frem på verdensranglisten med syvmile-skridt det seneste halve år, holdet er toer i sin EM-kval.gruppe (efter Rusland), og optimismen under den populære træner Vardan Minasjan er større end set nogensinde før. Dette kan udvikle sig til en vanskeligere affære for Rusland, end de fleste nok umiddelbart antager.

Spil-form: Det er ikke tilfældigt, at jeg er endt med Armenien på et Asian Handicap +1. Efter min bedste vurdering er værdien i kampen på Armenien-side, men det er klart, at russisk sejr er en overhængende risiko, derom ingen tvivl. Når det er sagt, så er én ting givet, nemlig at det armenske hold vil fighte alt, hvad det kan, gennem samtlige 90 minutter, og jeg forventer (i højere grad, end odds-markedet gør) med skelen til Ruslands traditionelle indstilling i kampe som disse, ikke nødvendigvis nogen russisk storsejr, selvom gæsterne skulle tage de tre point. Vinder Rusland med én, betales indskuddet tilbage, og det kunne jo være værre.

Mine procenter for 1X2:

1: 14 %

X: 26 %

2: 60 %

Armenien ikke længere nogen push-over: Det lugter af unægteligt af klasseforskel, når den lille ex-sovjettiske republik Armenien tager imod på de kanter ikke super-vellidte storebror Rusland. For at overbevise sig selv om det, kan man blot scrolle ned til sidst i denne anbefaling og se hvilke klubber, de to nationers spillere optræder for til daglig. Men deri er der ikke noget nyt, og det er ej heller hverken nyt eller opsigtsvækkende, at Rusland trods udebane indtager en naturlig og stor favoritrolle. Hvad der derimod er en smule nyt er, at Armenien ikke længere ligner den ”push-over”, som man i mange år har været vant til at tænke på Kaukasus-nationen som.

Movsisjan og Mktjtarjan gør forskellen: Armenien har i disse tider et offensivt par, bestående af den fra Randers FC, nu russiske Kuban Krasnodar, kendte Jura Movsisjan og den offensive Sjakhtar Donetsk-midtbanespiller Henrikh Mktjtarjan, som kan tilføje modstandere ganske megen skade. De to har, sammen med den ofte ganske seje armenske defensiv, skaffet Armenien væsentlig fremgang på den internationale scene det seneste års tid.

45 pladser frem: Alene det seneste halve år er Armenien kravlet 45(!) pladser op på FIFA’s officielle verdensrangliste, hvor nationen nu ligger nummer 65. Men det i sig selv bør selvfølgelig ikke skræmme en nation som Rusland, der indtager 13.pladsen.

Armenien i EM-kval.gruppe B: Tager vi et blik på stilling og resultater i denne EM-kvalifikationsgruppe B, så er det ikke overraskende, at Rusland topper med ni point for fire kampe, men at vi kan finde Armenien på andenpladsen (syv point for fire kampe) foran kompetente nationer som Irland, VM-slutrundedeltager Slovakiet og Makedonien, bør afstedkomme mildt løftede øjenbryn. Okay, godt nok er er Armenien foran både Irland og Slovakiet på blot bedre målscore, men alligevel.

Armenien indlete kvalifikationen med at tabe 0-1 hjemme til Irland, men derefter er fulgt uafgjort 2-2 ude mod Makedonien, og så to hjemmesejre, fine 3-1 over Slovakiet, samt 4-0 over gruppens prygelknabe Andorra. Det er omend ikke ligefrem imponerende resultater, så dog klar fremgang i forhold til, hvad man har været vant til at se fra Armenien side.

Armenien ikke ligefrem gør sig i mange venskabskampe, den eneste nationen har spillet det seneste halve år, er et 1-2-nederlag i Limassol i Cypern for halvanden måned siden mod Georgien.

Rusland i EM-kval.gruppe B: Vender vi blikket til det russiske landshold, så var det naturligvis en stor skuffelse for russerne, at de ikke formåede at kvalificere sig til VM-slutrunden sidste år i Sydafrika (de kiksede i playoff-kampene mod Slovenien). I den igangværende EM-kval. startede russerne med på udebane at besejre Andorra 2-0, derefter blev det hjemme i Moskva til et 0-1-nederlag mod Slovakiet, inden Irland blev besejret i Dublin 3-2, og Rusland også hentede en sejr i Makedonien 1-0.

Samlet ikke særligt imponerende for et hold med Ruslands potentiale, og venskabskampene har med et hjemmebane-nederlag 0-2 til Belgien samt et 0-1-nederlag på neutral bane i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater til Iran heller ikke været positive.

"Spansk stil": Kvalifikations-gruppe B er af en så liden kvalitativ kaliber, at russerne alligevel er storfavorit til at kvalificere sig direkte til EM-slutrunden 2012 i Polen/Ukraine. Når det er sagt, så skal russerne passe på med ikke falde i den fælde, de så ofte har gjort, nemlig at tage for let på tingene, og det gælder ikke mindst i en kamp som denne i Jerevan.  

Det russiske hold, som i næsten ”spansk stil” ynder at køre bolden tundt i egne rækker, kan meget rent fodbold-mæssigt, men indstillingen er ikke altid den bedste, og af og til virker det russiske national-mandskab næsten lidt ”dovent”, hvilket bl.a. giver sig udtryk i, at ikke alle spillere udviser samme vilje til at tage de nødvendige tilbageløb. Og min personlige holdning er, at træner Dick Advocaat endnu ikke har vist, at han er manden, som kan løfte Rusland ud af det hul, som holdet har befundet sig i siden EM-slutrunden 2008.

 ... som gjalt det livet...: Modsat så er det mere beskedne armenske mandskab under træner Vardan Minasjan ikke et hold, der slår større brød op, end det kan bage, og alle spillere løber og fighter for sagen, som gjalt det livet. Den slags kan man ofte komme ganske langt med.

Vurdering: Jeg skal ikke på nogen måde forsøge at tilsløre, at Rusland på basis af en helt basalt meget mere kvalitativ spillertrup er en klar favorit i denne kamp, blot tror jeg ikke, det bliver så nemt for russerne endda. Russisk sejr ligger måske nok i kortene – trods alt – men odds på russisk sejr er relativt lave, og skulle russerne endelig vinde, så er der hæderlig sandsynlighed for, at det kun bliver med ét mål, hvorved indskuddet på den valgte spil-form, Armenien +1, betales tilbage.

De udtagne trupper:

Armenien:

Målmænd: Roman Berezovskij (FK Khimkij) og Stepan Ghazarjan (Banants Jerevan).

Forsvarere: Sargis Hovsepjan (Pjunik Jereven), Robert Arzumanjan (Jagellonia Bialystok), Ararat Arakeljan (Banants Jereven), Hrajr Mkojan (MIKA Astarak), Hovhannes Hambardzumjan (Banants Jerevan), Artak Edigarjan (Pjunik Jereven), Artur Juspashtja (Pjunik Jerevan), Levon Hajrapetrjan (Lechia Gdansk) og Valerij Aleksanjan (Ulisses Jerevan).

Midtbanespillere: Artur Edigarjan (Pas Hamedan), Edgar Malakjan (Pjunik Jerevan), Henrikh Mktjtarjan (Sjakhtar Donetsk), Karlen Mkrtstjan (Pjunik Jerevan), Artak Dastjan (Banants Jerevan) og Levon Patjajjan (Sanat Naft Abadan).

Angribere: Gevorg Ghazarjan (Pjunik Jereven), Edgar Manutjarjan (Pjunik Jerevan), Marcos Pizzelli (Pjunik Jerevan), Jura Movsisjan (Kuban Krasnodar) og Robert Zebeljan (Dinamo Minsk).

Rusland:

Målmænd: Igor Akinfejev (CSKA Moskva) og Vjatjeslav Malafejev (Zenit St. Petersborg).

Forsvarere: Aleksandr Anjukov (Zenit St. Petersborg), Aleksej Berezutskij (CSKA Moskva), Vasilij Berezutskij (CSKA Moskva), Sergej Ignasjevitj (CSKA Moskva), Jurij Zhirkov (Chelsea) og Roman Sjisjkin (Lokomotiv Moskva).

Midtbanespillere: Dinijar Biljaletdinov (Everton), Alan Dzagojev (CSKA Moskva), Igor Denisov (Zenit St. Petersborg), Konstantin Zirjanov (Zenit St. Petersborg), Roman Sjirokov (Zenit St. Petersborg), Igor Semsjov (Dinamo Moskva), Dmitrij Torbinskij (Lokomotiv Moskva) og Andrej Arsjavin (Arsenal).

Angribere: Aleksej Jonov (Zenit St. Petersborg), Aleksandr Kerzjakov (Zenit St. Petersborg), Roman Pavljutjenko (Tottenham) og Pavel Pogrebnjak (VfB Stuttgart).

  • Markedets højeste odds
  • Ingen personlige limits
  • Mange asian handicap spil

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Kommentarer

Feedback