England er i fuld gang med at finde en permanent afløser for Gareth Southgate, som trådte tilbage som landstræner for England efter EM. Flere trænere er blevet nævnt som mulige kandidater, men Thomas Tuchel er i øjeblikket favorit til at få jobbet. Vi har set nærmere på bookmakernes odds for næste landstræner for det engelske landshold.
Odds på Englands næste landstræner
Bookmakernes favorit til at tage over som landstræner for England er i øjeblikket tyske Thomas Tuchel. Hos Unibet* er oddset på Tuchel til at blive Englands næste landstræner helt nede på 1.50. Se odds på de øvrige kandidater herunder.
Special | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Thomas Tuchel | 1,50 | |
Pep Guardiola | 3,00 | |
Lee Carsley | 5,00 | |
Eddie Howe | 9,00 | |
Graham Potter | 9,00 | |
Jürgen Klopp | 41,00 | |
Frank Lampard | 41,00 | |
Kieran Mckenna | 41,00 | |
Carlo Ancelotti | 51,00 |
Hvorfor er Thomas Tuchel favorit til at blive Englands næste landstræner?
Hvis man skal tro de seneste rygter, er Thomas Tuchel på nippet til at blive udnævnt til ny landstræner for England. Ikke nok med at tyskeren skulle være interesseret i jobbet, han er angiveligt allerede i forhandlinger med det engelske fodboldforbund.
Men det er som sagt rygter, og der har ikke været nogen officielt udmelding fra FA. Det vil der formentlig også først komme, når englænderne har fundet deres mand.
Thomas Tuchel er også tidligere blevet sat i forbindelse med Manchester United. Tuchel skulle eftersigende have haft samtaler med United om at blive klubbens næste manager.
Læs også: Hvem bliver Manchester Uniteds næste manager?
Tyskeren skulle dog have afvist jobbet, da han ikke var imponeret over Uniteds nye rekrutteringspolitik under Sir Jim Ratcliffe og INEOS.
Andre rygter siger, at det var Manchester United, der valgte at beholde Erik ten Hag som træner - ikke Tuchel der afviste jobbet.
Der er især én god grund til, at Thomas Tuchel er en oplagt kandidat til tjansen som Englands næste landstræner: Han er uden job i øjeblikket. Det har han været, siden han forlod Bayern München i slutningen af sidste sæson.
Thomas Tuchel har selvfølgelig en masse erfaring indenfor topfodbold, inklusiv engelsk fodbold. Men det er ikke nødvendigvis et langt CV, der vægtes højest hos FA.
Indenfor internationalt fodbold er det meget normalt at kigge i egne rækker og forfremme i stedet for at ansætte en udenlandsk manager.
Gareth Southgate var eksempelvis U21-træner for England, før han blev forfremmet til landstræner. Luis de la Fuente, der i sommers vandt EM med Spanien, blev også forfremmet fra U21 til jobbet som Spaniens landstræner.
Det er derfor ikke nødvendigvis Thomas Tuchels erfaringer som manager for klubber som Dortmund, PSG, Chelsea og Bayern München, der gør ham til bookmakernes favorit til at blive Englands næste landstræner. Det er nok mest af alt rygterne om samtalerne mellem ham og FA samt det faktum, at han står og mangler noget at rive i.
Hvis England ansætter Tuchel, vil han blive den tredje ikke-britiske træner for herrelandsholdet efter Sven-Göran Eriksson og Fabio Capello.
Foto: CHRISTOF STACHE / AFP
Hvad skete der med ham Lee Carsley?
Lee Carsley, Englands U21-træner og midlertidige landstræner, var i lang tid bookmakernes favorit til at blive Englands landstræner på permanent basis.
Da Carsley tog over som midlertidig landstræner, var der ingen rygter om, at FA skulle have taget kontakt til andre trænere som Klopp, Potter, Howe og Tuchel.
Det så ud til at øge hans chancer for at lande jobbet, og det begyndte at lugte endnu mere af en permanent ansættelse, da han fik lov til at ansætte Ashley Cole som fuldtidsassistent.
Det hele så ud til at gå i den rigtige retning for Carsley, men det hele ændrede sig, da England tabte til Grækenland i Nations League.
Lee Carsleys vovede, ultra-angribende holdopstilling med Jude Bellingham som falsk nier og Ollie Watkins og Dominic Solanke på bænken trods fraværet af Harry Kane gav panderynker før kampen. Da kampen var slut, blev der stillet store spørgsmålstegn ved, om Carsley har det, der skal til for at levere på internationalt niveau.
Derudover har Lee Carsley givet nogle forvirrende kommentarer til medierne om hans intentioner omkring jobbet som permanent landstræner.
"Min opgave har været klar fra starten. Jeg er med i tre landsholdssamlinger. Der er tre kampe tilbage, og så vender jeg forhåbentlig tilbage til U-21-holdet. Så resultatet (1-2-nederlaget til Grækenland) har næsten ingen indflydelse", har Carsley udtalt.
Han har også udtalt, at han endnu ikke officielt har ansøgt om jobbet som Englands landstræner.
Carsley vil fortsat stå i spidsen for England på midlertidig basis i forbindelse med Nations League-kampene mod Grækenland og Irland i november.
Det er på det tidspunkt, at England for alvor forventes at intensivere deres søgning på en ny landstræner, da Englands næste kampe først er næste år.
Foto: Jonathan NACKSTRAND / AFP
Kan Pep Guardiola blive Englands næste landstræner?
Er der en chance for, at England får Pep Guardiola som landstræner? Det er der helt bestemt, hvis man skal tro de engelske medier.
Pep Guardiolas kontrakt med Manchester City udløber til sommer, og den succesfulde træner kunne måske være på udkig efter en ny udfordring.
Han har vundet alt på klubniveau med Barcelona, Bayern München og Manchester City, og det er ikke utænkeligt, at han kunne godt tænke sig at prøve kræfter med landsholdsfodbold.
Ifølge The Times kontaktede det engelske fodboldforbund Guardiola i starten af den nuværende sæson for at høre, om han var interesseret i jobbet i England. Den forespørgsel skulle han eftersigende ikke have svaret på, men forventes at beslutte sig for sin fremtid indenfor de kommende uger.
"Det er ikke sandt, jeg er nødt til at reflektere. Det er ikke sandt, jeg kan love dig, at hvis jeg havde truffet en beslutning om at blive eller forlade Manchester City, ville jeg fortælle dig det. Jeg ved det ikke engang. Men alt kan ske i livet", udtalte Guardiola for nylig i det italienske tv-show Che Tempo Che Fa.
Han afviste dermed selv påstandene om, at han allerede skulle have besluttet sig for at forlade Manchester City efter denne sæson.
Det er værd at notere sig, at Manchester Citys fodbolddirektør, Txiki Begiristain, forlader klubben ved udgangen af sæsonen. Det var ham, der ansatte Guardiola i City, og de to spaniere arbejdede også samme på det spanske landshold, mens Begiristain hjalp med at få Guardiola om bord på Camp Nou i 2008.
Det er nemt at forestille sig, at Begiristains afgang får betydning for, om Guardiola bliver i Manchester City eller ej. Men hvorvidt det øger chancen for, at Pep Guardiola springer ud som landstræner, det må tiden vise. Spanieneren er ikke desto mindre bookmakernes andenstørste favorit til at blive Englands næste manager.
Foto: Joe Klamar / AFP
Var Gareth Southgate en succes?
Det blev til 8 år og over 100 kampe som landstræner, men der er forskellige meninger om Gareth Southgate var en succes. Han førte England til to EM-finaler i træk, men der har været kritik af spillestil og taktik, som har været noget defensiv og forsigtig. Specielt når man tager spillermaterialet og modstanderne i betragtning.
Gareth Southgates resultater som Englands landstræner
- 102 landskampe; 64 sejre, 20 uafgjorte og 18 nederlag
- VM 2018: Semifinale
- EM 2020: Andenplads
- VM 2022: Kvartfinale
- EM 2024: Andenplads
Englands seneste landstrænere
Træner | År |
Gareth Southgate | 2016 – 2024 |
Roy Hodgson | 2012 – 2016 |
Fabio Capello | 2008 – 2012 |
Steve McClaren | 2006-2007 |
Sven-Göran Eriksson | 2001 – 2006 |
Kevin Keegan | 1999 – 2000 |
Ofte stillede spørgsmål
Hvem er favorit til at blive Englands næste manager?
Thomas Tuchel er i øjeblikket bookmakernes favorit til at blive Englands næste permanente landstræner.
Hvilke bookmakere tilbyder odds på Englands næste landstræner?
Du kan oddse på Englands næste landstræner hos en række bookmakere; heriblandt Bet365**, Nordicbet**, Betsson**, Betfair Sportsbook** og Unibet**.
Hvem er Englands nuværende landstræner?
Lee Carsley, som er Englands U21-landsholdstræner, har midlertidigt taget over som Englands landstræner.