18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Critérium du Dauphiné 2023: Tourens vigtigste optaktsløb

Tags: Cykling
Opdateret
Anders MaiEkspert Anders Mai
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (30)

Tour de France lurer ude i horisonten, men først skal ét af de vigtigste optaktsløb klares: Critérium du Dauphiné 2023 (4.-11. juni). Det franske etapeløb giver ofte ganske gode fingerpeg om årets Tour de France.

Se odds for Critérium du Dauphiné hos Danske Spil

Critérium du Dauphiné er et af de vigtigste etapeløb på World Touren. Få uger efter løbets afslutning venter Tour de France nemlig, og dermed er det sidste alvorlige chance for at prøve formen af før årets helt store etapeløb.

Det viser sig også på sejrslisten, hvor navne som Jonas Vingegaard, Enric Mas, Egan Bernal, David Gaudu, Richard Carapaz og Adam Yates er til start.

Ruten minder lidt om et mini-Tour de France med varieret terræn. Det er dog vigtigt, at understrege, at Dauphiné ikke bare er et løb, som man bruger til at varme op til Touren. Det er et stort løb i sig selv.

Det er ofte sket, at vinderen af Dauphiné også har vundet Tour de France. Vi skal dog efterhånden tilbage til 2018 for at finde sidste gang, det skete. Det var da Geraint Thomas vandt løbet. Sidste år var dog ikke langt fra, da Jonas Vingegaard sluttede på andenpladsen bag sin kaptajn - Primož Roglič.

Critérium du Dauphiné 2023 odds på vinderen

Deltager Højeste odds Bookmaker
Jonas Vingegaard 1,10
Adam Yates 15,00
Ben O'Connor 23,00
Daniel Martínez 101,00
Richard Carapaz 51,00
Jai Hindley 51,00
David Gaudu 101,00
Julian Alaphilippe 101,00
Enric Mas 101,00
Egan Bernal 151,00
Mikel Landa 151,00
Tobias Johannessen 151,00

Odds på Criterium du Dauphine er senest opdateret 8. juni 2023 kl. 19.00.

Critérium du Dauphiné: Favoritterne

Jonas Vingegaard er ikke overraskende storfavorit til at vinde dette års Critérium du Dauphiné. Det plejer dog at være et spændende cykelløb, hvor der kan blive vendt op og ned på tingene på de afgørende bjergetaper.

Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma)

Som den forsvarende Tour-vinder er det ikke overraskende, at Jonas Vingegaard også favorit til at vinde Critérium du Dauphiné. Danskeren meldes i god form, og hvis han er lige så godt kørende som i sidste års udgave, så bliver han svær at have med at gøre. Her hjalp Vingegaard Roglič til den samlede sejr og blev selv nummer to og vandt en etape.

Har de sidste par sæsoner kunne tale om, en "Big 4" i etapeløbene. Her hentyder vi Primož Roglič, Tadej Pogačar, Remco Evenepoel og Jonas Vingegaard. Hvis en af dem er til start, så får resten af feltet svært ved at vinde. Af disse fire er det kun Vingegaard, der stiller til start i Dauphiné.

Vi så senest Vingegaard i aktion for to måneder siden i Baskerlandet Rundt. Dengang var han urørlig, da han vandt tre etaper og løbet samlet. Det var tilmed på en ruten uden høje bjerge eller en enkeltstart - to af Vingegaards trumfkort.

Ruten i Dauphiné passer Vingegaard langt bedre. Der er en 31,1 km tidskørsel på 4. etape og to store bjergetaper i Alperne til slut. Det bør være guf for Vingegaard. Det også en af grundende til, at han er i toppen af listen, når det kommer til Critérium du Dauphiné odds.

Det sidste som taler for sejr til Vingegaard er det stærke Jumbo-Visma-hold. De ventes foruden Vingegaard at stille med Steven Kruijwijk, Dylan van Baarle, Tiesj Benoot, Attila Valter, Christophe Laporte og Nathan Van Hooydonck. Fjerner man Valter og tilsætter Wout van Aert og Sepp Kuss, så er det formentlig Tour-holdet.

Adam Yates (UAE Team Emirates)

Pogačar stiller som nævnt ikke til start. Det kan dog meget vel stadig blive en UAE-rytter, som bliver Vingegaards største konkurrent. De stiller nemlig med vinderen af dette års Romandiet Rundt - Adam Yates.

Yates' store problem bliver dog, at han formentlig kommer til at tabe en del tid til Vingegaard på enkeltstarten. Det vil sige, at han formentlig skal forsøge at sætte danskeren i bjergene. Yates vandt ganske vist den store bjergetape i Romandiet. Det var dog mod et noget svagere felt af modstandere end dette.

UAE stiller ligesom Jumbo med, hvad man må formode er flere Tour-ryttere. Folk som Mikkel Bjerg, Matteo Trentin, Felix Großschartner og Rafał Majka bør i hvert fald være i spil.

Daniel Martínez (INEOS Grenadiers)

Siden deres første sejr tilbage i 2011 har INEOS vundet dette løb hele syv gange. De har du kun vundet én af de sidste fire udgaver. Skal der laves om på det i år, så kunne Daniel Martínez være et godt bud. Colombianeren vandt løbet tilbage i 2020, da han kørte for EF.

Martínez har dog haft en svær sæson. Han vandt Volta ao Algerva tilbage i februar, men efterfølgende var han helt væk i både Paris-Nice og Baskerlandet Rundt. Her blev han henholdsvis nummer 25 og 34. Baskerlandet Rundt ligger dog som nævnt to måneder tilbage, så forhåbentlig har Martínez fundet formen siden da.

Skulle Martínez ikke være i stand til at køre klassement, så kan INEOS sadle om. De har nemlig også et par andre gode kort i form af Carlos Rodríguez, Egan Bernal og Ethan Hayter.

Bernal ville normalt være en oplagt udfordrer til Vingegaard. Colombianeren har dog været forfulgt at uheld de sidste par år, men han har vist lovende takter i løbet af sæonen, så forhåbentlig får vi snart den gamle Bernal at se igen.

Carlos Rodríguez er en uhyre spændende rytter, som imponerede stort i sidste års Vuelta. Han lignede længe en podiekandidat, indtil et styrt gjorde, at han havnede på en 7. plads. Han kører tilmed en hædelig enkeltstart. 

Udfordrerne

Herefter er der et spændende felt af solide outsidere.

Mikel Landa (Bahrain - Victorious)

Mikel Landa har fortsat sæsonens første sejr til gode. Det er vel at mærke til trods for, at han har gang i en af karrierens bedste sæsoner. Ser vi på ugelange etapeløb på WorldTouren, så blev Landa nummer syv i Tirreno-Adriatico, fem i Catalonien og nummer to bag Vingegaard i Baskerlandet. Efterfølgende blev han nummer tre i Flèche Wallonne. Han har med andre ord allerede kørt et hav af point hjem.

Derfor kan man med rette tillade sig at have høje forventinger til den rutinerede basker. I Baskerlandet var han den, som var tættest på Jonas Vingegaard. Når vi alligevel siger, at det bliver svært for ham at vinde, så skyldes det igen igen enkeltstarten, hvor han kommer til at bløde tid til Vingegaard.

Er man på udkig efter et højt odds, når det kommer til Critérium du Dauphiné odds, så er Landa dog et godt bud. I skrivende stund er baskeren trods det stærke forår hos nogle bookmakere helt oppe i odds 41,00!

Ben O'Connor (AG2R - Citroën)

Australske Ben O'Connor har gode minder fra Critérium du Dauphiné. Den 27-årige AG2R-rytter er de sidste to år blevet henholdsvis nummer otte og tre i løbet. Dermed var han sidste år best of the rest bag Jumbo-Visma-duoen Roglič og Vingegaard.

O'Connor leder dog fortsat efter den storform i denne sæson. I Tirreno-Adriatico og Catalonien Rundt blev det til placeringer som henholdsvis nummer 13 og 14. Der skal med andre ord være sket massiv fremgang, hvis han skal true Jonas Vingegaard. Hans hold er desuden en del svagere end hos de ovennævnte.

Matteo Jorgenson (Movistar Team)

Movistar-holdet kommer med en ganske slagkraftig duo i form af Matteo Jorgenson og Enric Mas. Mas har haft en pæn sæsonstart med placeringer som nummer fem og seks i Tirreno-Adriatico og Baskerlandet Rundt.

Matteo Jorgenson var en af forårets helt store oplevelser. Den unge amerikaner vandt Tour of Oman, blev nummer otte i Paris-Nice og senest toer i Romandiet Rundt. Han imponerede også i klassikerne, hvor det blev til en fjerdeplads i E3 og en niendeplads i Flandern Rundt. Han er med andre og en alsidig rytter. Jorgensons enkeltstart er også glimrende, hvilket vi så på den kuperede enkeltstart i Romandiet, hvor han blot tabte med fem sekunder til Juan Ayuso.

Movistar vil uden tvivl gøre deres bedste for at holde både Mas og Jorgenson til. Amerikaneren må qua sin gode enkeltstart formodes at ligge bedst til, når vi når de to store bjergetaper. Her kan Mas så til gengæld bruges til angreb, som forhåbentlig kan sætte konkurrenterne under pres.

Richard Carapaz (EF Education-EasyPost)

Det er altidig svært at spå om, hvor Richard Carapaz står formmæssigt efter en lang løbspause. Det så dog lovende ud i det franske endagsløb Mercan'Tour Classic Alpes-Maritimes, hvor den ecuadorianske mester sejrede. Det var langt fra nogen stjernespækket startliste, men det må alligevel har give selvtillid.

Nu får vi så at se, hvad han har at skyde med mod de store kanoner. Den olympiske mester er selvsagt blandt de bedste i verden, når han rammer dagen. Især enkeltstarten på 4. etape bliver et problem for Carapaz.

Hvis formen er, hvor den skal være, så får han solid hjælp fra folk som Esteban Chaves, Andrea Piccolo, Andrey Amador og Sean Quinn.

David Gaudu (Groupama - FDJ)

Franskmændende håber, at David Gaudu kan bygge videre på sidste års flotte fjerdeplads i Touren. FDJ-rytteren har da også fået en glimrende start på sæsonen med den samlede andenplads i Paris-Nice og fjedepladsen i Baskerlandet som højdepunkterne.

Gaudu leverede en af sidste sæsons største overraskelser, da han vandt 3. etape af Critérium du Dauphiné i en spurt mod blandt andre Wout van Aert.

Ligesom flere af de ovennævnte bliver franskmandens største udfordring den forholdsvist lange enkeltstart på 4. etape. Han må glæde sig over, at der er minimalt med enkeltstartskilometer i dette års Tour de France.

Jai Hindley (BORA - hansgrohe)

Sidste års Giro-vinder, Jai Hindley, satser i år på Touren. Austalieren var dog ikke overbevisende i løbet af foråret og skal virkelig ud at vise noget her i Dauphiné. Højdepunktet indtil nu er en samlet ottendeplads i Catalonien Rundt.

Hvis han er på ved mod formen fra sidste års Giro, så bliver han en interessant herre at følge. Det er dog nok mest i Touren, at vi skal vente at se ham med fremme, da også han får problemer mod Vingegaard på enkeltstarten.

Desuden satser BORA også stort på Sam Bennett i spurterne, så Hindley har begrænset med opbakning i bjergene. Her ventes Emanuel Buchmann at blive hans vigtigste mand.

Max Poole (Team DSM)

Max Poole er et af de mange store britiske talenter på WorldTouren. Den blot 20-årige englænder har i denne sæson vundet ungdomstrøjen i Tour of the Alpes og blev nummer fire Romandiet Rundt.

Dette bliver uge Pooles største udfordring til dato, og han får naturligivs svært ved at slå de etablede WorldTour-stjerner, men hvis han kan køre i top ti, ville det være et stort resultat for ham.

Critérium du Dauphiné 2023 - De tre vigtigste etaper

Har taget et kig på dette års afgørende Critérium du Dauphiné-etaper. Vi venter, at det bliver enkeltstarten og de to afsluttende bjergetaper

4. etape: Cours - Belmont-de-la-Loire (31,1 km)

Der venter en klassementsafgørende etape på fjerde etape.  Der er nemlig tale om en 31,1 kilometer lang enkeltstart.

Flad er den ikke, men der er heller ingen kategoriserede stigninger. Dette kan meget vel blive dagen, hvor Jonas Vingegaard kører sig i gul.

De øvrige klassementsryttere ventes som nævnt at få det svært mod Vingegaard. Hvis nogen skal true danskeren, må det ventes at blive en af specialisterne. Her tænker vi på ryttere som Rémi Cavagna, Ethan Hayter og Mikkel Bjerg.

7. etape: Porte-de-Savoie - Col de la Croix de Fer (147,9 km)

Der er et par velkendte bjerge på menuen på Critérium du Dauphiné. De sidste to etaper er som altid lig med kamp blandt klassementsfolkene.

Dagens bjerge er:

  • Col de la Madeleine (25,1 km - 6,2 %)
  • Col du Mollard (18,5 km -  5,8 %)
  • Col de la Croix de Fer (13,1 km - 6,2 %)

Det kan ende med at blive en dag, hvor vi får to løb i løbet. Det skal forstås på den måde, at vi kan have et udbrud, som skal køre om etapesejren, mens favoritterne så kæmper indbyrdes bagude.

Det ville ikke være overraskende, hvis først ser angreb blandt de helt store kanoner på Croix de Fer. Det er løbets højeste bjerg, og den slagt plejer at være gud for Jonas Vingegaard. Deror er danskeren ikke overraskende favoritten til at vinde denne etape.

8. etape: Le Pont-de-Claix - La Bastille

Årsagen til at det ikke er overraskende, hvis favoritterne har sparet lidt på krudtet i går er, at der venter en meget hård dag på løbets afsluttende etape.

Stigingerne ser således ud:

  • Côte de Pinet (6,3 km - 6,1 %)
  • Col des Mouilles (3,9 km - 7 %)
  • Col du Granier (9,6 km - 8,6 %)
  • Col du Cucheron (7,7 km - 6,2 %)
  • Col de Porte (7,4 km - 6,8 %)
  • La Bastille (1,8 km - 14,2 %)

Finalen ventes at starte efter omkring 95 kilometer, hvor rytterne rammer Col du Granier, som er uden for kategori. Derfra er der ikke flere flade kilometer i løbet.

Der vil være flere i klassementet, som har alt at vinde og intet at tabe. Hvis der skulle ende med at sidde en farlig man ude foran, så blive det hårdt at sidde i førertrøjen. Her er det guldt værd, hvis man stadig har en hjælperytter eller to ved sin side.

Etapen slutter på La Bastille. Som man kan se er det en kort stigning, men den er til gengæld ekstremt stejl. Midt på stigningen ligger vi på omkring de 17 procent. Er man ved at være tappet for kræfter, kan den ende med at føles uendelig.

Vingegaard er naturligvis atter i spil blandt favoritterne. Det bliver dog ikke let mod folk som David Gaudu, Mikel Landa og Enric Mas.

Relaterede artikler

Kommentarer

Feedback